Jeffrey Scott Buckley
(
17. november
1966
?
29. maj
1997
) var en
amerikansk
singer-songwriter
, kendt for sin stemme, der strakte sig over mindst tre en halv
oktav
.
Kritikere ansa ham for at være sin generations mest lovende kunstner, da han udgav sit første album
Grace
i
1994
. Han druknede i
Wolf River
, en biflod til
Mississippi
, inden han naede at udgive flere album. Han er stadig en stor inspirationskilde for mange musikere.
Jeff Buckley var søn af den
folk
- og
funk
-inspirerede singer-songwriter
Tim Buckley
, der ligesom sønnen var kendt for sin til tider meget eksperimenterende stil og sin markante stemme.
Født I
Anaheim
,
California
af Mary Guibert og
Tim Buckley
. Tim Buckley var en
singer-songwriter
som udgav en række værdsatte
folk
og
jazz
albums sidst i 60’erne og start 70’erne. Jeff Buckley sagde om sin far ”I never knew him ? I met him once, when I was 8” (oversat: Jeg har aldrig kendt ham ? jeg mødte ham en enkelt gang da jeg var 8 ar). Tim Buckley døde af en overdosis i 1975.
Jeff Buckley voksede op med musikken omkring sig ? hans mor var en klassisk uddannet pianist og cellist, og hans stedfar (Scott Moorhead) introducerede
Led Zeppelin
,
Jimi Hendrix
,
The Who
og
Pink Floyd
for Buckley. Mens Buckley voksede op, gik han altid og sang i harmoni med sin mor, og i en alder af seks ar fandt han en akustisk guitar hos sin bedstemor og begyndte straks at spille ? i en alder af 12 valgte Buckley, at han ville være musiker. Han fik sin første elektriske guitar, en sort
Gibson Les Paul
, og begyndte at interessere sig for
progressive rock
og bands som
Rush
,
Genesis
og
Yes
og jazz guitaristen
Al Di Meola
.
I 1984 blev Buckley færdig med high school og flyttede til
Hollywood
for at ga pa Musicians Institute. Han bestod et kursus pa 1 ar i en alder af 18 ? Buckley sagde senere ”It was the biggest waste of time” ? alligevel var Buckley glad for at studere
musikteori
og sagde ”I was attracted to really interesting harmonies, stuff that I would hear in
Ravel
,
Ellington
,
Bartok
.” (oversat: jeg var tiltrukket af interessante harmonier, ting du kunne høre i Ravel, Ellington og Bartok). Ben Harper har udtalt “He had some of the most interesting chords and chord progressions of my generation” (oversat: han havde nogen af de mest interessante akkorder og akkordsammensætninger i min generation.)
Buckley brugte derefter de næste seks ar pa at arbejde pa et hotel og spille guitar i diverse forskellige bands ? og udforskede en lang række forskellige genre og stilarter som
jazz
,
Reggae
,
roots rock
til
heavy metal
.
Jeff Buckley flyttede til
New York
I februar 1990, men fandt fa muligheder for at arbejde som musiker. Sa Buckley flyttede til
Los Angeles
i september, da hans fars tidligere manager
Herb Cohen
tilbød at hjælpe ham med at optage hans første demo. Buckley lavet demoen
Babylon Dungeon Sessions,
som bestod af 5 sange bl.a.
Eternal Life
og
Unforgiven
(som senere kom til at hedde ”Last Goodbye”). Cohen og Buckley habede, de kunne fa opmærksomhed fra musikindustrien med dette demoband i hænderne
Buckley fløj tilbage til New York for at gøre sin første offentlige optræden som sanger, til en mindekoncert for hans far. Koncerten blev kaldt “Greetings from Tim Buckley”. Det fandt sted i St. Ann’s Church i
Brooklyn
den 26. april 1991. Jeff Buckley valgte at vise sin respekt for sin far ved at sige ”It's not a springboard - it's something very personal” (oversat: dette er ikke et springbræt, det er noget meget personligt). Han fremførte ”I Never Asked To Be Your Mountain”, en sang som Tim Buckley skrev til Jeff og hans mor, da Jeff kun var en baby. Arrangøren af koncerten udtalte senere ” He blew the whole place away”. Da Jeff Buckley blev spurgt om denne koncert, svarede han “It wasn't my work, it wasn't my life. But it bothered me that I hadn't been to his funeral, that I'd never been able to tell him anything. I used that show to pay my last respects.” (oversat: det var ikke min musik, det var ikke mit liv, men det irriterede mig, at jeg ikke var til hans begravelse, og jeg aldrig havde mulighed for at fortælle ham noget. Jeg brugte dette show for at vise min sidste respekt.)
Ironisk nok blev koncerten hans dør ind til musikindustrien.
I midten af 1993 begyndte Buckley at arbejde pa sit første album med pladeproduceren
Andy Wallace
, som er en af de helt store rockmusik producere og har navne som
Rage Against the Machine
,
Nirvana
,
Sonic Youth
og
Sepultura
pa sit CV. Buckley samlede et band bestaende af bassisten
Mick Grøndahl
og trommeslager
Matt Johnson
og brugte flere uger pa at øve. I September tog trioen til Bearsville Studios i Woodstock, New York, hvor de tilbragte 6 uger pa at optage de spor, som Grace-albummet skulle komme til at indeholde.
Grace blev udgivet den 23. august 1994 og bestod af 7 originale sange og tre cover-sange. "Lilac Wine" er baseret pa en version af Nina Simone, "Corpus Christi Carol" er fra Benjamin Brittens ”A Boy Was Born, OP.3”, en komposition som Buckley blev introduceret til i high school og som er inspireret af en salme fra det 15. arhundrede og ”Hallelujah” af
Leonard Cohen
. Buckleys version af ”Hallelujah” er blevet kaldt "Buckleys bedste" og "en af de bedste sange" af
Time magazine
og er med pa
Rolling Stones
liste over de 500 bedste sange nogensinde.
Grace vandt anerkendelse fra et væld af respekteret musikere, herunder medlemmer af Buckleys største indflydelse,
Led Zeppelin
.
Jimmy Page
sagde, at Grace var tæt pa at være det bedste album i dette arti og
Robert Plant
havde kun rosende ord.
Bob Dylan
kaldte Buckley ”for en af de største sangskrivere af dette arti”, og i et interview med Village Voice sagde
David Bowie
, at det var et af de albums, han ville tage med sig til en øde ø.
Efter Buckley havde afsluttet sin tourne i 1996, begyndte han at skrive pa sit nye album kaldet ”My sweetheart the drunk”. I 1997 flyttede han til
Memphis
,
Tennessee
, hvor han begyndte at optage sin demo pa sin egen 4-spors bandoptager. Han hyrede et band og gik i studiet igen for at optage sit kommende album.
Den 29. maj 1997 da bandet ankom til Memphis, tog Buckley ud for at svømme i
Wolf River Harbor
med alt sit tøj pa, mens han sang med pa ”Whole Lotta Love” med
Led Zeppelin
, som kørte pa den medbragte radio. En af Buckleys roadies, Keith Foti, blev pa land og han flyttede radioen og Jeffs guitar væk fra en bølge, som blev skabt, da et skib sejlede forbi ? og da han kiggede op var Jeff Buckley væk. Selv om en eftersøgning blev sat i gang og forsatte til langt ud pa natten, var Jeff væk. Eftersøgningen blev afbrudt dagen efter pga. af darligt vejr. En uge senere blev hans lig fundet af en turist.
I biografien Dream Brother, pastas det, at Jeff Buckley natten før sin død fortalte familien og flere venner, at han led af en bipolar lidelse (
Maniodepressiv sindslidelse
). Da hans lig senere blev undersøgt fandt man ingen tegn pa, at han havde taget stoffer, før han var taget ud at svømme i nattens mulm og mørke (hvad der senere resulterede i en drukneulykke). Han blev 30 ar gammel.
Efter Buckleys død blev hans samling af demooptagelser samlet til et dobbelt-album med titlen Sketches for My Sweetheart the Drunk ? som
Chris Cornell
var med til at sammensætte.
Den 7. marts 2008 blev Buckleys version af
Leonard Cohen
-sangen, "Hallelujah", nr. 1 pa
iTunes
-listen og solgte 178.000 downloads pa en uge efter at være blevet fremført af
Jason Castro
i syvende sæson af tv-serien
American Idol
.
[1]
Sangen debuterede som #1 den uge pa
Billboard
'
s
Hot Digital Songs
-liste, hvormed Buckley fik sin første #1 pa en
Billboard
-liste.
I 2009 lavede skuespiller og sanger
Scarlett Johansson
en coverversion af Buckleys "Last Goodbye" til soundtracket til sin film
He's Just Not That Into You
.
[2]
I Danmark har Jeff Buckley spillet pa
Montmartre
i København i september 1994 og pa
Roskilde Festival
i 1995 ? en koncert der ofte snakkes om blandt danske musikere som noget nær en himmelsk oplevelse.
Kashmir
har ogsa lavet en tribute til Jeff Buckley ? nummeret "
Gorgeous
" fra deres The Good Life- album.
- Amazing Grace: Jeff Buckley
(2004)
- Everybody Here Wants You
(2002) ?
BBC
- Goodbye and Hello
(2000) fra
hollandsk
TV
- Fall in Light
(1999) fra
fransk
TV