En isdækket sø eller en subglacial sø er en sø under indlandsisen eller under en gletsjer . De udgør en del af et vandlag som indlandsisen og gletsjerne flyder pa, pa vej mod kanten.

De isdækkede søer udgør et af de mest ekstreme miljøer pa Jorden med lave temperaturer, intet lys, lavt næringsindhold, højt tryk og ingen adgang til atmosfæren, men de er ogsa meget forskellige med f.eks. mineraler, saltindhold og iltindhold. Store kræfter er sat ind for at undersøge enkelte issøers mulige mikrobielle liv, og vil fortsat blive brugt store kræfter herpa, da sadanne undersøgelse er forstudier for at søge efter liv uden for Jorden. Det største problem ved at undersøge de subglaciale søer for deres mikrobiomer er at undga forurening. ^{[1] [2]}

Den største isdækkede sø er Vostoksøen med en udbredelse pa 250 km × 50 km under isen pa Antarktis .

Grønland [ rediger | rediger kildetekst ]

Mere end 50 subglaciale søer er fundet pa Grønland. De to først fundne subglaciale søer ligger i det nordvestligste hjørne af Grønland. De er fra 5 til 10 kvadratkilometer og ligger under 500-800 meter is. ^[3]

Et stort grundvandsmagasin (70.000 km ² i en dybde af 5-50m under isoverfladen) er fundet i det sydlige Grøndland. Dette grundvandsmagasin er ikke nogen sø, men smeltevand opsamlet i den sakaldte “firn”, dvs. sne, der er et eller flere ar gammel. ^[4]

Spor af en stor subglacial sø er fundet i det nordvestlige Grønland. ^[5]

Island [ rediger | rediger kildetekst ]

Grimsvotn er en isdækket sø pa 3 km × 5 km og en vulkan. Søen ligger under er iskappe 1.450 meter over havet og under den er vulkanens magmakammer. Pa grund af den vulkanske aktivitet smelter isen nedefra og vandspejlet kan stige op til 15 m pr ar. En gang imellem tømmes store mængder vand ud af søen ved et jøkelløb .

I 2004 fandt forskere bakterier i Grimsvotn . Det var første gang, der blev fundet bakterier i en subglacial sø.

Canada [ rediger | rediger kildetekst ]

To subglaciale søer er fundet under indlandsisen i Canada, hver med et højt saltindhold (tre til fem gange mere salt end i havvand). Søernes alder er maske 120.000 ar, og de er derfor interessante at undersøge for mulig flora og fauna som et isoleret og ekstremt miljø, jf. ekstremofile organismer.

Antarktis [ rediger | rediger kildetekst ]

Der er fundet op mod 400 subglaciale søer i Antarktis. ^[6]

Vostoksøen (en. Lake Vostok) den største isdækkede sø pa Jorden og blev opdaget først. Den dækker et areal pa omkring 12.500 kvadratkilometer og har formentlig været isoleret fra omverdenen i mindst 20 millioner ar, maske meget mere, men ikke dækket af is hele tiden. I midten af søen findes en forhøjning, der indebærer at søen indeholder to forskellige miljøer.

Intet andet sømiljø indeholder sa meget ilt, og det anses for givet at der findes liv i søen i form af ekstremofile mikrober der opretholder livet ved kemosyntese.

Mercer-søen (en. Lake Mercer) er en antarktisk subglacial sø med spor af fauna og flora. ^{[7] [8] [9]}

Whillans-søen (en. Lake Whillans) under 800 meters is er blevet undersøgt med et varmtvandsbor og der er fundet i tusindvis af mikrober: levende bakterier og arkæer . ^{[10] [11]}

Ellsworth-søen (en. Lake Ellsworth) er en subglacial sø under 3,4 km is, der var det første forsøg pa at bore igennem med et varmtvandsbor, men det lykkedes ikke at fa taget en prøve af søens vand.

Untersee-søen (en. Lake Untersee) er meget speciel. Den er altid dækket af nogle meter is. Den dækker cirka 11 kvadratkilometer og er nogle steder basisk og ætsende som lud. Den indeholder store mængder metan og er mættet med ilt, og man har fundet flere meget specielle ekstremofile fotosyntetiske bakterier i søbunden og stromatolitter ^[12] . ^[13]

Mars [ rediger | rediger kildetekst ]

En 20 km-bred isdækket saltholdig sø er blevet opdaget pa sydpolen af Mars . ^{[14] [15]} Yderligere et netværk af saltholdige subglaciale søer er blevet fundet. ^[16]

Jupiters mane Europa [ rediger | rediger kildetekst ]

Jupiters mane Europa , der er en anelse mindre end Jordens Mane , har et bredt lag af et flydende hav med en dybde pa 60 til 150 km under et 15 til 25 km islag - en enorm isdækket sø, der opvarmes af tidevandskræfter og betragtes som det mest sandsynlige sted at finde udenjordisk liv . ^[17]

Saturns mane Enceladus [ rediger | rediger kildetekst ]

Saturns mane Enceladus , der er en mindre mane med 500 km i diameter, indeholder ligesom Jupiters mane Europa et lag af et flydende hav under et isdække pa 1 til 25 km. Vandet opvarmes ogsa af tidevandskræfter og sprøjtes ud i rummet, hvor det danner en af ringene omkring Saturn. ^[18]

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Bjørnedyr
• Ekstremofil
• Issø

Henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]