Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Databeskyttelsesdagen
blev stiftet i
Danmark
i
2011
af organisationer og interessenter uden
partipolitisk
tilknytning og uafhængig af specifikke myndigheds- og
erhvervsinteresser
. Dagen er tilknyttet
Europaradets
internationale databeskyttelsesdag, "Data Protection Day", som første gang blev afholdt i
Danmark
i
2012
.
Data Protection Day blev indstiftet af Europaradet i
2006
og fejres hvert ar den
28. januar
, siden
2007
. Formalet er at skabe øget opmærksomhed om beskyttelse af
persondata
og
privatliv
i erkendelse af at "der er en nøje sammenhæng mellem at sikre de fundamentale
menneskerettigheder
herunder
informationssikkerhed
og
privatlivsbeskyttelse
og befolkningernes velfærd og tryghed i
Europa
."
[1]
Dagen fejres ogsa internationalt som
"Data Privacy Day"
[2]
I Danmark blev Databeskyttelsesdagen første gang markeret den 28. januar
2012
ved et arrangement afholdt i Landstingssalen pa Christiansborg Slot.
Siden 2015 markeres dagen ogsa ved et arrangement organiseret af
Plesner
,
Dansk Industri
og
Radet for Digital Sikkerhed
.
I oktober
2014
indstiftedes Databeskyttelsesdagens Pris. Prisen tildeles "som anerkendelse for initiativer der gavner det enkelte menneskes databeskyttelse"
[3]
. Prisen blev første gang uddelt den 28. januar
2015
og gik til radiovært og journalist Anders Kjærulff for sit program i
Radio24syv
, "
Aflyttet
". I 2016 gik til Christian Freitag, formand for
Praktiserende Lægers Organisation
, for PLO's engagement i
DAMD
-sagen
[4]
. Navnet pa prisen blev i 2016 ændret til
Databeskyttelsesprisen
fra det tidligere
Databeskyttelsesdagens Pris
.
I 2017 gik prisen til EU-Domstolen
[5]
.
I 2018 gik prisen til Henning Mortensen, Radet for Digital Sikkerheds formand
[6]
. I 2019 gik prisen til Christian Panton
[7]
.