Huguenotter
er medlemmer af den
protestantiske
kirke
i
Frankrig
. Det kaldte katolikkerne dem i det
16.
og
17. arh.
. Selv kaldte de sig reformes (
se
Reformerte kirke
).
Huguenotterne ønskede først at reformere den
katolske kirke
. En af deres fortalere var
Jacques Lefevre
. Senere fulgte de den
lutherske
bevægelse, og til sidst
calvinismen
. De delte
Jean Calvins
reformatoriske trosbekendelse.
De blev forfulgt, kun
Frans 1. af Frankrig
(
1515
-
1547
) søgte at beskytte dem ved love.
Fra
1555
til
1562
voksede tilhængerskaren kraftigt ? mest blandt
adelen
og
borgerne
. Deres første
synode
blev afholdt i
1558
i
Paris
. I
1562
var der mindst en million huguenotter, og de voksede hurtigt til to millioner. Den katolske befolkning var pa ca. 16 millioner. Der var stor opbakning i det sydlige og centrale Frankrig. Da de kom fra de velstillede lag, var de en trussel for det etablerede system styret af
pavekirken
.
Huguenotterne anerkendte i lighed med andre protestanter hverken katolikkernes sakramentforstaelse,
præsternes
centrale rolle eller
helgenernes
betydning. De trængte ind i katolske kirker og prøvede at ødelægge billeder. En del kirker fik ødelagt
altre
og inventar.
Spændingen mellem katolikkerne og huguenotterne blev stærkere og stærkere. Det førte til otte krige mellem katolikker og huguenotter. Efter hver krig blev hadet til modparten skærpet.
Den første var en massakre i
Vasy
1. marts
1562
, hvor mindst 30 blev dræbt og ca. 200 saret. Herefter oprettede huguenottene deres egen hær med rytteri under ledelse af
admiral
Gaspard de Coligny
.
Henrik 3. af Navarra
(
slægten Bourbon
) allierede sig med huguenotterne og støttede dem økonomisk. De havde pa højdepunktet kontrol over 60 befæstede byer og var i mere end 30 ar en alvorlig trussel mod den katolske kongemagt og Paris.
Pa Skt. Bartholomæus' dag (d.
24. august
) i
1572
(
Bartholomæusnatten
) fandt et massemord sted i Paris. Massakren skete pa foranledning af enkedronning
Katarina af Medici
og det katolske
Guiseparti
, som frygtede huguenotternes indflydelse pa kong
Karl 9. af Frankrig
. Blandt de 2000 dræbte i Paris var huguenotternes leder Coligny, der sammen med sine trosfæller fejrede den senere kong Henrik 4's bryllup med Katarinas datter. Dette blodbad spredte sig hurtigt til resten af Frankrig og menes at have kostet 20.000 menneskeliv.
Den 5. "Huguenotkrig" varede fra
23. februar
1574
til
1598
, hvor den nye konge
Henrik 4. af Frankrig
udstedte
Nantes-ediktet
, som sidestillede protestanter (huguenotter) og katolikker i Frankrig. Samtidig hjalp det katolikkerne med at udbrede deres tro ved at forbyde nye protestantiske kirker i de katolske omrader.
Ludvig 14. af Frankrig
(
1643
-
1715
), som fik kontrol over den franske regering i
1661
, genoptog forfølgelserne af protestanterne og indsatte soldater til at gøre livet for huguenotterne sa utaleligt, at de kun sa en udvej: At flygte ud af landet.
Han ophævede
18. oktober
1685
Nantes
-ediktet og udstedte i stedet
Fontainebleau-ediktet
, som erklærede protestantismen for ulovlig i Frankrig. Det førte til
kamisardernes
opstand i
Cevennerne
og igangsatte den store udvandring af huguenotter. 200-500.000 flygtede til lande som
England
,
Holland
,
Schweiz
,
Danmark
(særligt
Fredericia
) og
Preussen
. Den
31. december
1687
sejlede en stor gruppe mod syd til
Kap Det Gode Hab
i
Sydafrika
. Andre flygtede til de 13 engelske kolonier i
Nordamerika
. De første var allerede taget af sted i
1624
. Den franske forfølgelse af huguenotterne standsede i
1764
, og efter den
franske revolution
i
1789
blev de igen anerkendt.
- Det var hovedsageligt huguenotter, der bragte de vinstokke til
Sydafrika
, der i dag er blevet landets mægtige vinindustri
[
kilde mangler
]
.
- ^
Lukman, Niels : Fredericiakolonien : Vort lille Frankrig