Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hugo Egmont Hørring
(født
17. august
1842
i
København
, død
13. februar
1909
sammesteds) var en
dansk
jurist
og
embedsmand
, der var
Danmarks 14. konseilspræsident
(
statsminister
) fra
1897
til
1900
. Han var medlem af
partiet
Højre
.
Han var far til juristen
Johannes Hørring
.
Hugo Egmont Hørring var født
17. august
1842
i
København
, hvor hans fader var
urtekræmmer
. Han blev student i
1860
fra
Borgerdydskolen
pa
Christianshavn
og
cand.jur.
fra
Københavns Universitet
i
1868
. Fra 1865-1867 var han den første “klokker” pa
Regensen
.
[1]
Han tjente sig derefter op gennem de forskellige grader i
Indenrigsministeriet
og blev
1882
direktør for den
Kongelige Grønlandske Handel
og foretog som sadan to inspektionsrejser til
Grønland
.
1888
blev han tillige medlem af
Statsinventariekommissionen
og beskikkedes desuden samme ar til formand for en kommission til udarbejdelse af et lovforslag om patenter pa industrielle opfindelser. I
1889
blev han chef for Indenrigsministeriets 1. departement.
Da
Ministeriet for offentlige Arbejder
udskiltes fra Indenrigsministeriet i
1894
, blev Hørring, som længe havde været anset for en af
centraladministrationens
dygtigste embedsmænd, udnævnt til
indenrigsminister
ad interim
. Ved ministerskiftet august 1894 gik han over i
ministeriet Reedtz-Thott
som indenrigsminister, og da dette ministerium foraret
1897
fratradte, dannede han
det ny ministerium
og overtog i det
Konseilspræsidiets
og
Finansministeriets
porteføljer
. Hørring befæstede som minister sit ry for forretningsdygtighed og intelligens, ligesom han udviklede sig til en dygtig parlamentarisk taler. Som finansminister søgte han forgæves at fremme told- og
skattereformen
, og svækkede sin almindelige politiske stilling dels ved maj 1897 at nægte at afgive en lignende erklæring imod brugen af foreløbige finanslove, som hans forgænger
Tage Reedtz-Thott
havde afgivet
1896
, dels ved sommeren
1898
pa egen hand at afholde en del udgifter til forstærkning af
Københavns Befæstning
under hensyn til en formentlig truende krig mellem
Storbritannien
og
Rusland
.
Da han sa sig ude af stand til at bringe lovgivningsarbejdet i gang, trak han sig april
1900
tilbage fra regeringens ledelse. Siden 1896 var han medlem af direktionen for
Det Classenske Fideikommis
og siden
1906
direktør for
Hypotekbanken
, samme ar blev han endvidere
eksekutor
i
Christian IX
's bo. Hørring døde den
13. februar
1909
i København og er begravet pa
Garnisons Kirkegard
. Gravstedet er i dag nedlagt. Han var
Storkorsridder af Dannebrog
og
Dannebrogsmand
.
Hørring blev
20. maj
1873
gift med Vilhelmine Sophie Møller (13. september 1838 ? 7. april 1874), en datter af
grosserer
Vilhelm Møller og Hanne f. Boldt.
21. marts
1884
ægtede han Emma Petrea Louise Ryberg (16. august 1851 ? 16. september 1920), en datter af overgraver ved
Sankt Petri Kirke
Johan Peter Ryberg og Anna Cathrine f. Smith.
- ^
“Regensen 1929B”, Regensianersamfundets medlemsblad.
|
---|
1848-1900
| | |
---|
1900-1950
| |
---|
1950-2000
| |
---|
2000-
| |
---|
Denne artikel stammer hovedsagelig fra
Salmonsens Konversationsleksikon
2. udgave (1915?1930)
.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at
ajourføre sproget og indholdet af denne artikel
.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt
link til
Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915?1930)
som kilde, og indsæt
[[Kategori:Salmonsens]]
i stedet for Salmonsens-skabelonen.
|