Hjalmar Rechnitzer
(
1. december
1872
i
Aalborg
?
21. juni
1953
i
København
) var en dansk søofficer. Rechnitzer var op til
Danmarks besættelse
og kort efter som
viceadmiral
direktør for Marineministeriet, chef for Søværnskommandoen og dermed reelt chef for hele
Søværnet
. Kort efter besættelsen meddeler fire af hans underordnede chefer ham, at han har mistet personellets tillid, hvorefter han tager sin afsked. I arene efter anden verdenskrig har Rechnitzer været anset for medansvarlig for Danmarks nedrustning og dermed nederlag, mens nogle senere vurderinger har anset den gennemførte politik ? kaldet
tyskerkursen
? for realistisk.
Rechnitzer fødes i Aalborg som søn af forretningsmanden og
konsul
Peter Petersen Rechnitzer og hustru Louise Marie, født Møller. Han har mere mod pa livet som søofficer end forretningsmand og bliver i 1892 kadet. Efter sin udnævnelse til
premierløjtnant
i 1901 gifter han sig i 1902 med Emily Adolph.
I 1905 kommer han første gang til tjeneste ved Marineministeriet. Han udviser evner for tjenesten som embedsmand, og hovedparten af hans karriere kommer til at forega her, suppleret med en stor rolle i opbygningen af det danske ubadsvaben og kortere sommertogter. I ministeriet viser han bl.a. talent for strategiske analyser af Danmarks situation, og han er medvirkende til udviklingen af neutralitetspolitikken i Tysklands skygge ? tyskerkursen.
Politiske krav om nedskæringer og resursemæssig rivalisering med
Hæren
gør Rechnitzer upopulær i søofficerskorpset. Hans tjeneste i ministeriet ("udenfor nummer") hindrer pa et tidspunkt en udnævnelse, men politikerne indføjer en særbestemmelse i en forsvarslov til fordel for ham (derfor kaldet
lex Rechnitzer
). Det gavner heller ikke populariteten.
Ved udbruddet af
2. verdenskrig
den 1. september 1939 pabegynder Rechnitzer en detaljeret dagbog. Det kan han overkomme, fordi han kun tager hjem til familien i weekenden. Efter sin fratræden udarbejder han sine maskinskrevne erindringer, som først udgives i 2003.
1. november accepterede Hjalmar Rechnitzer at modtage storkorset af den tyske ørn ved en højtidelighed pa det tyske gesandtskab i København. Den tyske gesandt von
Renthe-Fink
begrundede tildelingen med Rechnitzers indsats for det nabovenlige forhold og understregede, at det var tyske riges højeste mulige udmærkelse for en mand som Rechnitzer.
Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 uden kamp oplevedes æreløs for store dele af hæren og marinen. En blandt flere arsager var at Rechnitzer havde undladt at beordre sikringstjeneste 3 (hvilket vil sige højeste alarmberedskab) for marinen. Dette førte til, at fire højerestaende chefer under Rechnitzer kort efter opfordrede ham til at træde tilbage ? en opfordring han efterkom.
Rechnitzer dør i 1953. Bisættelsen sker fra
Bispebjerg krematorium
, og urnen nedsættes pa
Almen Kirkegard
i
Aalborg
.