Hirschholm Slot
var et
slot
i
barokstil
i det nuværende
Hørsholm
.
Slottet blev opført i
1730
?
44
af
hofbygmester
Lauritz de Thurah
som sommerresidens for
Christian 6.
og dronning
Sophie Magdalene
. Slottet, der var omgivet af et franskinspireret haveanlæg, blev kaldt “Nordens
Versailles
” og var regnet for et af de smukkeste slotte i
Europa
.
Jagtslottet
tilhørte
1700
?
21
Frederik 4.s
dronning
Louise
, der moderniserede det og lod opføre en del af de gule
avlsbygninger
, der eksisterer i dag.
Hirschholm Slot blev bygget pa en grund, der havde været brugt siden
middelalderen
. "Hyringsholm" ("Hyrnixholm", "Hørringsholm" m. m.) tilhørte i 1305 kong
Erik Menveds
drost
Jon Litle
, der døde her den
4. august
1307
. Efter ham arvede hans datter, fru Cecilie, og Hr. Toke Jurissøns garden. Af senere ejere kendes Hr. Niels Eriksen (Saltensee) 1343, hans datter Cecilie, gift med Hr. Niels Knudsen (Manderup), og søn Erik Nielsen, død 1377, en anden datter, Eline Nielsdatter, gift med Hr. Bent Biug af slægten
Grubbe
, der i
1391
solgte Hørringsholm til dronning
Margrethe I
. Garden forblev nu i Kronens eje og var vistnok i reglen underlagt København eller Krogen Slot; dog nævnes 1506?9 en
væbner
Ove Pedersen af Hyrningsholm og 1511 en fru Drude af Hyrningsholm.
[1]
Frederik I
forlenede
biskop
Lage Urne
med Hørsholm; 1567?71 var den et selvstændigt
len
under kongens
jægermester
Borkard Pappenheim
, men forenedes sa med
Frederiksborg len
.
[1]
I
1641
blev
Corfitz Ulfeldt
udnævnt til
lensmand
. Efter hans flugt fra Danmark pa grund af de mod ham rejste anklager, blev hans len betragtet som "forbrudte"
[2]
, og han matte i
1661
fraskrive sig ejendommen for at fa sin frihed. I
1650
skænkede
Frederik III
denne ejendom tillige med Ibstrup (
Jægersborg
), Dronninggaard,
Østrup
og Ebbekjøb
[1]
til sin hustru
Sophie Amalie
som
morgengave.
Efter krigen 1660, i hvilken det havde lidt meget, lod Sophie Amalie det istandsætte og udvide; det bestod da af to huse (det røde og det hvide hus), hvoraf det ene havde 5 blytækkede tarne.
[1]
Hun beholdt det under sin enkestand under
Christian V
.
[2]
Efter dronning Sophie Amalies død i 1685 faldt Hørsholm tilbage til
Christian V
, som vist ikke har benyttet det til bolig, hvorimod hans yngste søn, Vilhelm, maske har boet der en Tid.
[1]
Frederik IV oprettede Hørsholm med underliggende sogne,
Karlebo
,
Blovstrød
og
Birkerød
, til
livgeding
for sin hustru
Louise
.
[1]
Hun lod bygge en del driftsbygninger som den store kornlade i 1713
[1]
, og opholdt sig der, nar hun ikke kunne holde sin ægtefælles opførsel ud. Hun døde i
1721
.
[2]
Efter hendes død overdrog kongen "Hirtzholm" til kronprinsen, den senere Christian VI, som den 7. august samme ar blev gift med
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
og dermed indledes et nyt afsnit for Hørsholm eller, som det efterhanden i anden halvdel af 17. arhundrede var blevet mode at kalde det, Hirschholm.
[1]
J.J. Bruuns maleri af Hirschholm fra 1740 viser slottet set fra søens nordende.
Kong Christian 6.
og
Dronning Sophie Magdalene
omgivet af kronprinsparret
Frederik
og
Louise
med Hirschholm Slot i baggrunden.
Oliemaleri
:
Marcus Tuscher
,
Rosenborg Slot
(ca.
1744
)
Straks efter at han var blevet konge i 1730, skænkede Christian VI Hirschholm Slot til dronning Sophie Magdalene som
livgeding
. Dermed indledtes en ny fase i slottets historie.
[3]
Dronningen besluttede, at det gamle slot skulle ombygges til en sømmelig sommerbolig for det enevældige kongepar. Indtil overtagelsen havde forholdene været beskedne, i virkeligheden var det et middelalderligt anlæg, hvor der kun var foretaget fa moderniseringer.
[2]
Nu besluttede dronningen sig for en total ombygning. Ingen af de bygninger, som var blevet opført, mens Christian VI havde været kronprins, blev bevarede. De blev alle revet ned. I stedet opførtes et nyt slot i
europæisk senbarok
- tidens byggemode - med hvide mure og sorte tage, stateligt, firfløjet med fremspringende hjørnebygninger, stejle, knækkede, sakaldte
mansardtage
og et fornemt indgangsparti med en lavere portfløj, kronet af et tarn og med to foranliggende "krumhuse", i grundplan med visse ligheder med det nye Christiansborg, som kongen pa sammen tid lod opføre i København.
[4]
Slottet la i en sø pa den ene af to øer og var lagt, sa aksen gik præcist midt igennem anlægget. Adgang skete ad en dæmning og i form af en
alle
saledes, at man kom kørende nordfra hen over vandet ind i slotsgarden, hvor hovedbygningen la tilbagetrukket mellem sidefløjene. Der var ingen vestibule eller forgemakker, hvilket var i overensstemmelse med tidens stil for sommerslotte; i stedet førte en fornem trappe direkte op til den store festsal. Pa den modsatte side af denne var en
terrasse
, hvorfra der var udsigt til svømmende haver.
[5]
Den store sal gik op gennem hovedbygningens etager. Rummet var hvælvet og havde et stort loftsmaleri, der viste jagtgudinden
Diana
siddende pa en vogn forspændt med to hjorte, hvilke var en hentydning til slottets navn. Fra store, rundbuede vinduer i begge salens etager kunne lyset fra havesiden oplyse rummet med dets forgyldte stukarbejder, store portrætter af den kongelige familie og et stort
springvand
, der fyldte et kobberkar med "en angenem brusen". Langs væggene sprang vand fra forgyldte ørne ned i
marmorkummer
.
[6]
Da slottet var færdigt, havde det 250 værelser. Slottet var fornemt udstyret: "
alle lister med massivt
sølv
overtrukne -- dørlasene er af sølv -- brystpanelet -- pa kinesisk made udført, med sølv,
perlemor
, alle slags slebne
krystaller
og andre stene af adskillige farver besat.
" Sølv var kommet pa mode efter forbillede fra
Ludvig 14.s
Versailles
.
[6]
Værelserne var forsynede med kostbart udstyr anskaffet fra Frankrig af
Joachim Wasserschlebe
, J.H.E. Bernstorffs ven og medarbejder og tidens fortaler for alt fransk. Som noget nyt var der
gardiner
for vinduerne. At kongen og dronningen havde fælles sovegemak var et brud med tidens praksis.
[6]
Avlsbygninger og tjenerskabets boliger, "Domestikhuset" la øst for slottet hinsides slotssøen.
[7]
Bygningerne var opførte i to etager og la ligesom slottet saledes, at de kunne spejle sig i slotssøen.
[8]
Slottets arkitekt og hovedansvarlig for byggeriet var
hofbygmester
Lauritz de Thurah
, som i 1749 beskriver slottet saledes:
- "
Man ma med billighed tilsta, at stedet intet har beholdt af sit gamle væsen, uden det blotte navn: thi alt det gamle er aldeles ud- og bortryddet; ja det som mere er, situationen selv og stedets natur er ved kunst saledes bleven forandret, at man ej kan mærke det mindste sport af det forrige -- med et ord, naturen har gjort det mindste, men kunsten det meste og største til dette fortræffelige steds skønhed.
"
[5]
Hirschholm Slot, fra Lauritz de Thurah's
Den Danske Vitruvius
(1749). Bemærk: nord nedad.
Fuldt pa højde med byggeriet var de tilhørende omgivelser. Anlægget, udført af Krieger, bestod af to øer, slotsholmen og Æbleholm, der blev omdannet til to rektangler med snorlige bredder, bortset fra to krumninger mod nord der var tilpassede slottets "krumhuse". Haven blev opdelt i geometriske felter, hvoraf den forreste del, kaldet parterret pa selve slotsøen, var et sakaldt broderiparterre med kongeparrets og deres 6 børns navnetræk vist med blomster. En dæmning førte over til haveøen, der var inddelt i 6 busketter, hvori der var klippet "grønne rum" samt en labyrint og et hækteater, hvor det tilklippede løvværk skabte scenerum og kulisser. Fra denne ø var der forbindelse til fastlandet mod syd, hvor der indrettedes et halvcirkelformet
amfiteater
. I haven var der ifølge de Thurah "
mange skønne springvand, en stor kaskade, som med overflødigt vand er forsynet, mange herlige billeder og vaser, tvende grotter, som midt i søen er anlagte -- alt, hvad der kan gøre en have lystig, smuk, angenem og fornøjelig.
"
[7]
Da slottet var færdigt, levede det fuldt op til enevældens idealer om fornem repræsentativitet. Til gengæld kunne det ikke mere opfylde kravet om landlig enkelthed, men under kongeparrets besøg i Norge i 1733 var man blevet betaget af landets byggeskik og lod et hold norske tømrere komme til Danmark og ved Hirschholm opføre en norsk bjælkehytte pa en lille bakke (den matte erstatte Norges fjeldlandskab) ved slotssøen, indvendig med de ra bjælker synlige, men uden pa dog belagt med brædder og puds. Pa væggene hang billeder fra den kongelige rejse "over forskrækkelig høje klipper og bjerge, over farlige broer og til dels over vand."
[9]
Da hele anlægget var færdigt, ønskede dronningen at supplere det med en lille by med huse og mennesker, der kunne tilføre slottet liv og atmosfære. Hun fik
Eigtved
til at tegne en plan for byens gader og pladser, og kongen gav den nye by købstadsrettigheder. Byen skulle have haft 800 indbyggere men fik i dronningens levetid mindre end 80.
[10]
Ikke desto mindre ma det siges, at slottet helt levede op til dronningens ambitioner, men det havde været meget dyrt. Næppe var hovedbygningen færdigbygget, førend fugtighed bredte sig i alle gemakker. Svamp bredte sig med lynets hastighed fra gulve til paneler og møbler. En undersøgelse viste, at det skyldtes, at bygningen var opført direkte pa fugtig jordbund uden kældre. Man matte bryde gulvene op, rykke panelerne af væggene og grave ud til kældre, hvor der nederst blev lagt et lag kul for at suge fugten. Festsalens marmorgulve matte brydes op, og marmorfontænerne pa væggene tages ned. Midt under dette reparationsarbejde besluttede dronningen at foretage en udvidelse af slottet: "
Hendes Majestæt befandt den nye bygning alt for knap og snæver til det samtlige kongelige herskabs bekvemme og magelige indlogering
", oplyser de Thurah. Resultatet af disse ekstraomkostninger var, at dronningens egen "chatolkasse" ikke slog til, sa kongen bistod med midler fra "partikulærkassen", hvis indtægter især stammede fra
Øresundstolden
. Ogsa kongens egne regnskaber var i rod.
[8]
Det kongelige orangeri og skydehus ved Hirschholm i
1748
.
Oliemaleri
:
Rach og Eegberg
,
Nationalmuseet
(
1748
)
Da Christian 6. døde i
1746
, overtog dronning Sophie Magdalene slottet, hvor hun boede til sin død i
1770
. Pa det Hirschholm Slot tilhørende gods gjorde Sophie Magdalene i arene fra 1759 til 1761 bønderne til
arvefæstere
, det vil sige i realiteten til selvejere med fri radighed over deres gard sa længe, de betalte den arlige afgift, og bøndernes
hoveri
og
korntiende
blev erstattede af en pengeafgift.
[11]
Hun var dermed en af pionererne for de senere
landboreformer
i Danmark. Først nogle ar senere fulgte andre dette eksempel: 1763-68 indførte Københavns magistrat arvefæste pa byens gods Bidstrup ved Roskilde, i 1766 gav kongen fæstebønderne pa krongodset vest for København arvefæsteskøder, 1765-1767 gennemførte
J.H.E. Bernstorff
afløsning af hoveriet, salg af gardene til bønderne samt udskiftning af jorderne og udflytning af gardene.
[11]
Joachim Junge
, der var kritisk over for maden for gennemførelsen af reformerne, skrev næsten tyve ar efter dronningens død:
- "
Ved en mageløs velgierning gav Dronning Sophia Magdalena paa den ældre Grev Stolbergs Raad og efter hans Indretning i Holsteen dette, som det kalder sig Dronningens Gods, Friehed og Eiendom, paa en Tid, da hele den danske agerdyrkende Verden bar Lænker; men hvad hjælper det, at man rækker den Syge et Sundhedsmiddel, naar man ikke tillige viser ham Maaden, paa hvilken han skal bruge det?
"
[12]
Andre havde en anderledes positiv indstilling. Saledes fremhæves enkedronningen af
Gregers Begtrup
i hans værk om "
Agerdyrkningens Tilstand i Danmark
" fra 1803.
[13]
Baggrunden for reformerne var de darlige tider for landbruget. Fæstegardene under godset formaede ikke at skabe en overskudsgivende drift, og ar efter ar matte enkedronningen notere et betydeligt underskud som følge af restancer i skatter og afgifter. For at forsøge at ophjælpe situationen, gennemførtes en række reformer, der var planlagt af dronningens overhofmester, grev
Christian Gunther zu Stolberg-Stolberg
. Han var holstensk godsejer og havde et indgaende kendskab til de resultatrige landboreformer, som var gennemført flere steder i
Hertugdømmerne
. Frem for at forsøge en omlægning af driften af hovedgarden efter holstensk mønster, valgte man at afvikle godset pa en rentabel made. Som medvirkende arsag hertil ma ses enkedronningens pietistiske livssyn, idet hun var oprigtigt bekymret over de moralske og andelige følger af armoden hos bønderne.
[14]
I 1759 frasolgtes hovedgardens jord, og i 1761 fik fæstebønderne overdraget deres garde til arvefæste mod en fast arlig afgift, lige som det meste af
hoveriet
blev afløst af afgifter.
[14]
Resultatet af reformerne var, at dronningen blev fritaget for en række tyngende forpligtelser og kunne nyde indtægten fra salget af hovedgardsjorden, der blev overtaget af en række større ejendomme som Folehavegard, Eskemosegard og andre. De nybagte selvejerbønder viste sig i de første ar i stand til at kunne betale deres afgifter og opfylde deres forpligtelser saledes, at amtsforvalteren allerede i 1761 kunne indberette:
- "
En herlig og god Afregning har jeg til dette Aars Udgang havt med Amtets Bønder...
"
[14]
Reformerne fik tillige ros i de reformivrige kredse i hovedstaden, bade pa grund af deres betydning for Kronen og pa grund af deres gavnlige indflydelse pa bøndernes evne og vilje til at forbedre agerbruget.
[15]
Det var først langt senere, i 1798, at Jonge fandt anledning til at kritisere reformerne,
[14]
men da havde enkedronningen været død i næsten tyve ar.
Til minde om overdragelsen til arvefæste til bønderne pa Hørsholm Gods lod Sophie Magdalene i 1766 rejse en støtte, "Stolbergmonumentet". Senere, pa hundredarsdagen, 16. september 1861, holdtes en stor fest pa Hørsholm. Monumentet, som var forfaldent, blev fornyet i 1895, nøjagtigt som det ældre.
[16]
Efter dronning Sophie Magdalenes død i
1770
faldt slottet tilbage til Kronen, nu
Christian VII
. Der blev nu liv pa slottet, idet det nye hof med
Caroline Mathilde
og
Struensee
i spidsen drog herind 6. september samme ar; en stor del af Struensees kabinetsordrer blev udstedte herfra, og slottet var en tid skuepladsen for glimrende fester, men ogsa for alvorligere begivenheder, som da dronningen fødte
Louise Augusta
7. juli
1771
, og da de norske matroser drog til Hørsholm 10. september samme ar, medens hoffet, der var advaret, midlertidig var draget til
Sophienberg
. Den 30. november 1771 forlod hoffet slottet, og fra den dag stod det sa at sige øde.
[16]
Allerede
Ove Høegh-Guldberg
fremkom med forslag om slottets nedbrydelse, og vel blev der taget fat pa dets istandsættelse lige efter 1772, men den standsede snart sa godt som helt, og bygningen forfaldt. Militær indkvartering fremskyndede ødelæggelsen, og da istandsættelsen endelig ville blive for kostbar, mens nedrivelsen ville bringe fornødent materiale til
Christiansborg Slot
, blev hovedbygningen nedbrudt 1810?12. Derimod blev sidebygningerne ("Domestikhuset", stalde, lader med mere) staende.
[16]
Pa tomten, der var omgiven af til dels udtørrede og tilgroede grave og nogle af de store prægtige linde- og kastaniealleer (søen blev udlagt til eng og planteskole, en del af slotshaven blev allerede i 1794 udlagt til planteskole), opførtes i
1822
?
23
Hørsholm Kirke
, tegnet af arkitekt
C.F. Hansen
.
[17]
Parken omkring kirken bærer stadig præg af symmetrien i slottets barokhave.
- ^
a
b
c
d
e
f
g
h
J.P. Trap:
Kongeriget Danmark
; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 76
- ^
a
b
c
d
Munk-Jørgensen, s. 19
- ^
Munk-Jørgensen, s. 18
- ^
Munk-Jørgensen, s. 20
- ^
a
b
Munk-Jørgensen, s. 21
- ^
a
b
c
Munk-Jørgensen, s. 23
- ^
a
b
Munk-Jørgensen, s. 24
- ^
a
b
Munk-Jørgensen, s. 22
- ^
Munk-Jørgensen, s. 23f
- ^
Munk-Jørgensen, s. 24f
- ^
a
b
Feldbæk, s. 251
- ^
Hein, s. 58
- ^
Gr. Begtrup:
Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark
; Første Bind:
Sjelland og Møen
; København 1803; s. 142 og s. 186, hvor hun fremhæves som "det første Exempel"
- ^
a
b
c
d
Hein, s. 59
- ^
Hein, s. 60
- ^
a
b
c
J.P. Trap
:
Kongeriget Danmark
; 3. Udgave 2. Bind:
Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter
; København 1898; s. 77
- ^
Munk-Jørgensen, s. 27
- C. Christensen,
Hørsholms Historie
, 1878 (genudgivet af Antikvariat Richard Levin Aps 1976).
- Lisbet Hein: "Fra bonde til borger. Træk af udviklingen pa Hørsholmegnen" (i:
Landboliv. Nordsjælland gennem 200 ar
; Frederiksborg Amts Historiske Samfund 1988;; s. 57-68)
ISBN
87-87415-26-7
- Vivan Munk-Jørgensen
: "Hvor fordum hofmænd vandrede" (kronik i
Skalk
1992 nr. 6, s. 18-27)
- H.C. Rosted
,
Hirschholm ? et kongeslot og dets skæbne
, Gad, 1963.
Kongelige slotte og residenser i Danmark
|
---|
Nuværende slotte i brug
| | |
---|
Eksisterende forhenværende slotte
| |
---|
Forsvundne slotte
| |
---|
Ruiner
| |
---|
Tidligere kongeslotte i Skanelandene
| |
---|
Tidligere kongeslotte i Norge
| |
---|
Tidligere kongeslotte i Hertugdømmerne
| |
---|
|
---|
Bygninger
| |
---|
Skrevne værker
| |
---|
Personer
| |
---|
55°52′31.68″N
12°29′59.40″Ø
/
55.8754667°N 12.4998333°Ø
/
55.8754667; 12.4998333