한국   대만   중국   일본 
Hede - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Hede

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hedelyng i blomst ved Vrads , syd for Silkeborg
Heden ved Braderup pa Sild .
Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod harde odds mellem rensdyrlav og revling.
Klassifikation: Hede ( Nardo-Callunetae )
Sammenlign med: Klit og overdrev .
Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage .

En hede er et stykke menneskeskabt natur. Den opstod pa steder, hvor udpining, afbrænding, skrælning af tørv og afgræsning standsede successionen tilbage mod blandet løvskov . Heder hører til blandt de lysabne landskaber , der er stærkt truede pa grund af opdyrkning og ammoniumholdig nedbør , og fordi de "springer i skov", hvis man ikke forhindrer det.

Hedelandskabet [ rediger | rediger kildetekst ]

De fleste danske heder er dannet ved menneskers virke i løbet af bondestenalder , bronzealder , jernalder og middelalder . Heden bredte sig særlig hurtigt fra omkring ar 1600 frem til ar 1800 . Først omkring ar 1830 begyndte heden at ga tilbage i stor hast.

Hede opstar, nar en række betingelser er opfyldt:

  • tilbagevendende afgræsning
  • afbrænding ved svedjebrug
  • skrælning af "hedetørv"
  • udpint jord (især mangel pa kvælstof)
  • sur jord (lav pH)
  • stort nedbørsoverskud
  • intet fødegrundlag for stor regnorm

Nar disse forhold opstar, vil der ske en indvandring af dværgbuske, specielt hedelyng (Calluna vulgaris) , men ogsa en hel række af følgeplanter, som næsten altid ses sammen med den. Tidligere opfattede man hederne som ren natur , og det var baggrunden for, at man mente, at det var nok at frede omraderne. Tiden har vist, at fredning øjeblikkeligt sætter gang i successionen hen mod skov [1] . Hede kan maske netop beskrives som et kunstigt fastholdt successionstrin pa vej fra nøgen, udpint jord til løvskov .

Heden som vegetation er med andre ord stærkt afhængig af, at vilkarene i jordbund og lysmængde bliver fastholdt. Man formoder, at vegetationstypen er udviklet som svar pa de økologiske nicher , der opstar, nar den hvide klit er blevet stabil, og den gra klit opstar. Hedevegetationen er let at finde i den gra klit, hvor den optræder i mosaik mellem andre vegetationstyper.

§ 3-naturtype [ rediger | rediger kildetekst ]

Heder er i Danmark som udgangspunkt beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3, en sakaldt § 3-naturtype . I 2016 var der 84.789 hektar § 3-beskyttet hede i Danmark, hvoraf 22% ligger i et Natura 2000 -omrade. [2]

Vegetationen i en dansk hede [ rediger | rediger kildetekst ]

Træarter [ rediger | rediger kildetekst ]

Buske [ rediger | rediger kildetekst ]

Græsser (og græslignende) [ rediger | rediger kildetekst ]

Stauder [ rediger | rediger kildetekst ]

Svampeflora [ rediger | rediger kildetekst ]

Svampe (her: laver ) [ rediger | rediger kildetekst ]

Hedens fauna [ rediger | rediger kildetekst ]

Sommerfugle pa heden [ rediger | rediger kildetekst ]

Fugle pa heden [ rediger | rediger kildetekst ]

Dyr pa heden [ rediger | rediger kildetekst ]

  • Snog
  • Hugorm
  • Hjorte
  • Grævling
  • Ræv
  • Hare
  • Mus

Menneskers brug af heden [ rediger | rediger kildetekst ]

Hederne opstod i et rullende forløb. Det skete først pa den lette sandjord , senere pa den lette lerjord og senest pa den tunge lerjord. I begyndelsen af 1800-tallet var der heder overalt i Danmark, og selv om de var mest udbredt i Vestjylland, sa fandtes de ogsa bade i Østjylland og pa Øerne. Nar udviklingen gik sadan, sa skyldes det to forhold: dels at heden fulgte i hælene pa en langsom udpining af jordene, og dels at man gik over til at dyrke hederne som hede, nar de først var opstaet.

De første heder ser ud til at være dannet samtidigt med landbruget , og det tog rigtig fart i begyndelsen af jernalderen , dvs. de sidste arhundreder inden vor tidsregnings begyndelse. Udviklingen blev nemlig hjulpet pa vej af en klimaændring fra næsten kontinentale til meget udpræget atlantiske vejrforhold. Den øgede mængde regn bidrog til udvaskningen og forhindrede en fuldstændig omsætning af det organiske stof , med det resultat at neutral muld blev til sur morr , hvad der satte yderligere gang i udvaskningen.

Da først hederne var opstaet, valgte befolkningen at udnytte dem pa bedste made, og det lykkedes at skabe en levevej ved at være hedebonde. Man ophørte med at dyrke korn og satsede i stedet pa kvægavl , især studeopdræt , da det ikke blev beskattet sa hardt som kornavlen . Dels solgte man udsæd, da de sma velgødede marker var nemmere at holde rene for tidsler . Desuden lavede man en kompost ved at blande møget fra staldene med hede tørven , og ved dens hjælp kunne de sma arealer omkring gardene alligevel dyrkes med korn . For at holde dyrene med frisk græsning, blev hederne brændt af med jævne mellemrum, og for at skaffe vinterfoder blev lyngen høstet og tørret.

Pa den made blev hederne fastholdt pa det succesionsstrin , de var naet til. Virkningen af vejret og tidligere tiders udpining blev fastholdt ved afbrænding, slaning, skrælning af tørv og kondensering af mineraler i møget pa gardenes nærmeste jorde. Til sidst lagde krig og pest hedelandskabet øde. [3]

Først blev der indforskrevet tyske bønder, som fik det nedsættende tilnavn " kartoffeltyskere ", fordi de valgte at dyrke kartofler i stedet for korn. Da det ikke gav den ønskede fremdrift, satte man driftige entreprenører og ingeniører i spidsen for en bevægelse (" Hvad udad tabes, skal indad vindes "). I 1866 dannedes Det danske Hedeselskab med Enrico Dalgas som leder. Pa den made lykkedes det at standse udnyttelsen af heden som hede, og i stedet forvandle den til agerland . Det gav Dalgas tilnavnet "Hedens opdyrker".

Historier fra heden [ rediger | rediger kildetekst ]

Hede var i fortiden uopdyrkede omrader uden skov. Næsten alle fortidens heder er opdyrket, pa nær nogle fa pa særlig darlig jord. H.C. Andersen skrev: " ...om føje ar / heden som en kornmark star. " [4] Oprindeligt var der en million hektar hede, medregnet hertugdømmerne . Pa Valdemar Atterdags tid hærgede den sorte død langs den gamle hærvej fra Viborg til Slesvig . [5] I 1659 var Jylland allerede hærget af svenskekrigene. Sa brød en epidemi af plettyfus ud, medbragt af polske lejesoldater hyret af Frederik 3. i kampen mod svenskerne. Pa Skudstrup mark alene, udenfor Skodborg i Sønderjylland , havde mere end 5.000 polske lejesoldater slaet lejr. I trekanten mellem Haderslev , Ribe og Kolding bredte smitten sig eksplosivt og efterlod en stribe af øde garde og døde i et større omfang end antal faldne i svenskekrigen. [6] Efter pestens og krigens hærgen stod garde og husmandssteder øde, og heden bredte sig i de følgende ar. Dermed kom der ingen skatter eller afgifter ind, men til sidst meldte kaptajn von Kahlen sig til at opdyrke heden, og fik sig i 1755 tildelt et omrade i Fjends Herred . Efter otte ar gav han op; men egnen omkring Kongenshus er stadig præget af tyske familienavne fra den første hedekolonisation i von Kahlens regi. Kartoffeltyskere blev de kaldt, og indførte dyrkning af kartofler, hvidkal, rødkal, grønkal, gulerødder, ærter, hør og hirse , der tidligere havde været sa godt som ukendte. [7]

Da von Kahlen havde forladt egnen, sprang den igen i lyng . Stedet blev købt af en dansk storkøbmand i Hamburg , Hans Dall, der købte flere arealer op og slog den sammen under det nuværende Kongehus. Der blev der abnet en rensdyrpark , der blev passet af en samisk familie - samen Nordfjæld og hans kone Sara. Turisterne strømmede til, og renparken holdt abent i ca ti ar. Jeppe Aakjær omtalte Dall og hans kompagnon Johannes Bech i satiriske ordelag i en artikel om Kongenshus i Skive Folkeblad i 1923 (gengivet i Aakjærs bog Fra Aagermuld og Hedesand , 1930) med en beskrivelse af "renlejren". Ogsa Nordfjæld og hans hustru Sara blev udskældt af Aakjær, med racistiske undertoner. Nordfjeld omtales som " den lille Findjævel ". Johs. Beck tog til modmæle i skriftet Sandheden om Renavlen (1926), hvor han forsvarede projektet. [8]

Først med Hedeselskabets stiftelse i 1866 med Enrico Mylius Dalgas i spidsen kom der fart i hedens opdyrkning. Snart besluttede man at frede en del af hedelandskabet. Den mest omtalte fredning var dansk-amerkaneres opkøb af Rebild Bakker, hvor de 70 hektar symboliserer den hede, danske udvandrere forlod for det fremmede, mens Kongenshus mindepark - udpeget som EU-habitatomrade - skal minde om dem, der blev tilbage. [9]

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ "Det dominerende successionsforløb pa den tørre hede er: Birk, Bjerg-Fyr → Bjerg-Fyr → Eg, Birk → (Bøg, Almindelig Ædelgran og Ahorn). Se Torben Riis-Nielsen m.fl.: Nørholm Hede.
  2. ^ Arealopgørelse over § 3 natur pa Miljøstyrelsens websted
  3. ^ [1] A. la Cour: "Heden og naturfredningen" (s. 104), Hedeselskabets tidsskrift 15. maj 1937
  4. ^ Gamle Danske Sange: Jylland mellem tvende have
  5. ^ Hvordan opstod heden
  6. ^ [2] Morten Rasmussen: "Da pesten kom til sønderjylland", Kristeligt Dagblad 25. marts 2009
  7. ^ Sonja Sabinsky : "Heden som en kornmark star...", Kalundborg Folkeblad 9. august 2003
  8. ^ Rensdyravl i Danmark
  9. ^ Sonja Sabinsky: "Heden som en kornmark star...", Kalundborg Folkeblad 9. august 2003

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

  • Mossberg & Stenberg: Den store danske flora , ISBN   87-12-03446-0
  • Torben Riis-Nielsen, Inger Kappel Schmidt, Bjarke Frandsen og Trine Binding: Nørholm Hede. En langtidsundersøgelse af hedens vegetationsudvikling og tilgroning", 2005 ISBN   87-7903-249-4
  • Stolze: Danske Dagsommerfugle , ISBN   87-00-21276-8
  • Vejre & Vikstrøm: Guide til det danske landskab , ISBN   87-7245-622-1

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]


Hentet fra " https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hede&oldid=11317031 "