En
hede
er et stykke menneskeskabt natur. Den opstod pa steder, hvor udpining, afbrænding, skrælning af
tørv
og afgræsning standsede
successionen
tilbage mod blandet
løvskov
. Heder hører til blandt de
lysabne landskaber
, der er stærkt truede pa grund af opdyrkning og
ammoniumholdig
nedbør
, og fordi de "springer i skov", hvis man ikke forhindrer det.
De fleste danske heder er dannet ved menneskers virke i løbet af
bondestenalder
,
bronzealder
,
jernalder
og
middelalder
. Heden bredte sig særlig hurtigt fra omkring ar
1600
frem til ar
1800
. Først omkring ar 1830 begyndte heden at ga tilbage i stor hast.
Hede opstar, nar en række betingelser er opfyldt:
- tilbagevendende afgræsning
- afbrænding ved
svedjebrug
- skrælning af "hedetørv"
- udpint jord (især mangel pa kvælstof)
- sur jord (lav pH)
- stort nedbørsoverskud
- intet fødegrundlag for
stor regnorm
Nar disse forhold opstar, vil der ske en indvandring af dværgbuske, specielt
hedelyng (Calluna vulgaris)
, men ogsa en hel række af følgeplanter, som næsten altid ses sammen med den. Tidligere opfattede man hederne som ren
natur
, og det var baggrunden for, at man mente, at det var nok at
frede
omraderne. Tiden har vist, at
fredning
øjeblikkeligt sætter gang i
successionen
hen mod
skov
[1]
. Hede kan maske netop beskrives som et kunstigt fastholdt successionstrin pa vej fra nøgen, udpint jord til
løvskov
.
Heden som
vegetation
er med andre ord stærkt afhængig af, at vilkarene i
jordbund
og
lysmængde
bliver fastholdt. Man formoder, at vegetationstypen er udviklet som svar pa de
økologiske nicher
, der opstar, nar den hvide
klit
er blevet stabil, og den gra klit opstar. Hedevegetationen er let at finde i den gra klit, hvor den optræder i
mosaik
mellem andre vegetationstyper.
Heder er i Danmark som udgangspunkt beskyttet af
Naturbeskyttelseslovens
§3, en sakaldt
§ 3-naturtype
. I 2016 var der 84.789 hektar § 3-beskyttet hede i Danmark, hvoraf 22% ligger i et
Natura 2000
-omrade.
[2]
- Hugorm
- Hjorte
- Grævling
- Ræv
- Hare
- Mus
Hederne opstod i et rullende forløb. Det skete først pa den lette
sandjord
, senere pa den lette
lerjord
og senest pa den tunge lerjord. I begyndelsen af 1800-tallet var der heder overalt i Danmark, og selv om de var mest udbredt i Vestjylland, sa fandtes de ogsa bade i Østjylland og pa Øerne. Nar udviklingen gik sadan, sa skyldes det to forhold: dels at heden fulgte i hælene pa en langsom
udpining
af jordene, og dels at man gik over til at dyrke hederne som hede, nar de først var opstaet.
De første heder ser ud til at være dannet samtidigt med
landbruget
, og det tog rigtig fart i begyndelsen af
jernalderen
, dvs. de sidste arhundreder inden vor tidsregnings begyndelse. Udviklingen blev nemlig hjulpet pa vej af en
klimaændring
fra næsten kontinentale til meget udpræget atlantiske vejrforhold. Den øgede mængde regn bidrog til udvaskningen og forhindrede en fuldstændig omsætning af det
organiske stof
, med det resultat at neutral
muld
blev til sur
morr
, hvad der satte yderligere gang i udvaskningen.
Da først hederne var opstaet, valgte befolkningen at udnytte dem pa bedste made, og det lykkedes at skabe en levevej ved at være hedebonde. Man ophørte med at dyrke korn og satsede i stedet pa
kvægavl
, især
studeopdræt
, da det ikke blev beskattet sa hardt som
kornavlen
. Dels solgte man udsæd, da de sma velgødede marker var nemmere at holde rene for
tidsler
. Desuden lavede man en
kompost
ved at blande
møget
fra staldene med hede
tørven
, og ved dens hjælp kunne de sma arealer omkring gardene alligevel dyrkes med
korn
. For at holde dyrene med frisk græsning, blev hederne brændt af med jævne mellemrum, og for at skaffe vinterfoder blev
lyngen
høstet og tørret.
Pa den made blev hederne fastholdt pa det
succesionsstrin
, de var naet til. Virkningen af vejret og tidligere tiders udpining blev fastholdt ved afbrænding, slaning, skrælning af tørv og kondensering af
mineraler
i møget pa gardenes nærmeste jorde. Til sidst lagde krig og pest hedelandskabet øde.
[3]
Først blev der indforskrevet tyske bønder, som fik det nedsættende
tilnavn
"
kartoffeltyskere
", fordi de valgte at dyrke
kartofler
i stedet for korn. Da det ikke gav den ønskede fremdrift, satte man driftige entreprenører og ingeniører i spidsen for en bevægelse ("
Hvad udad tabes, skal indad vindes
"). I 1866 dannedes
Det danske Hedeselskab
med
Enrico Dalgas
som leder. Pa den made lykkedes det at standse udnyttelsen af heden som hede, og i stedet forvandle den til
agerland
. Det gav Dalgas tilnavnet "Hedens opdyrker".
Hede var i fortiden uopdyrkede omrader uden skov. Næsten alle fortidens heder er opdyrket, pa nær nogle fa pa særlig darlig jord.
H.C. Andersen
skrev: "
...om føje ar / heden som en kornmark star.
"
[4]
Oprindeligt var der en million
hektar
hede, medregnet
hertugdømmerne
. Pa
Valdemar Atterdags
tid hærgede
den sorte død
langs den gamle
hærvej
fra
Viborg
til
Slesvig
.
[5]
I
1659
var Jylland allerede hærget af svenskekrigene. Sa brød en
epidemi
af
plettyfus
ud, medbragt af polske
lejesoldater
hyret af
Frederik 3.
i kampen mod svenskerne. Pa Skudstrup mark alene, udenfor
Skodborg
i
Sønderjylland
, havde mere end 5.000 polske lejesoldater slaet lejr. I trekanten mellem
Haderslev
,
Ribe
og
Kolding
bredte smitten sig eksplosivt og efterlod en stribe af øde garde og døde i et større omfang end antal faldne i svenskekrigen.
[6]
Efter pestens og krigens hærgen stod garde og husmandssteder øde, og heden bredte sig i de følgende ar. Dermed kom der ingen skatter eller afgifter ind, men til sidst meldte
kaptajn von Kahlen
sig til at opdyrke heden, og fik sig i
1755
tildelt et omrade i
Fjends Herred
. Efter otte ar gav han op; men egnen omkring Kongenshus er stadig præget af tyske familienavne fra den første hedekolonisation i von Kahlens regi.
Kartoffeltyskere
blev de kaldt, og indførte dyrkning af kartofler, hvidkal, rødkal, grønkal, gulerødder, ærter,
hør
og
hirse
, der tidligere havde været sa godt som ukendte.
[7]
Da von Kahlen havde forladt egnen, sprang den igen i
lyng
. Stedet blev købt af en dansk storkøbmand i
Hamburg
, Hans Dall, der købte flere arealer op og slog den sammen under det nuværende Kongehus. Der blev der abnet en
rensdyrpark
, der blev passet af en samisk familie -
samen
Nordfjæld og hans kone Sara. Turisterne strømmede til, og renparken holdt abent i ca ti ar.
Jeppe Aakjær
omtalte Dall og hans kompagnon Johannes Bech i
satiriske
ordelag i en artikel om Kongenshus i
Skive Folkeblad
i
1923
(gengivet i Aakjærs bog
Fra Aagermuld og Hedesand
, 1930) med en beskrivelse af "renlejren". Ogsa Nordfjæld og hans hustru Sara blev udskældt af Aakjær, med
racistiske
undertoner. Nordfjeld omtales som "
den lille Findjævel
". Johs. Beck tog til modmæle i skriftet
Sandheden om Renavlen
(1926), hvor han forsvarede projektet.
[8]
Først med
Hedeselskabets
stiftelse i
1866
med
Enrico Mylius Dalgas
i spidsen kom der fart i hedens opdyrkning. Snart besluttede man at frede en del af hedelandskabet. Den mest omtalte
fredning
var dansk-amerkaneres opkøb af Rebild Bakker, hvor de 70 hektar symboliserer den hede, danske udvandrere forlod for det fremmede, mens Kongenshus mindepark - udpeget som
EU-habitatomrade
- skal minde om dem, der blev tilbage.
[9]
- Mossberg & Stenberg:
Den store danske flora
,
ISBN
87-12-03446-0
- Torben Riis-Nielsen, Inger Kappel Schmidt, Bjarke Frandsen og Trine Binding:
Nørholm Hede. En langtidsundersøgelse af hedens vegetationsudvikling og tilgroning", 2005
ISBN
87-7903-249-4
- Stolze:
Danske Dagsommerfugle
,
ISBN
87-00-21276-8
- Vejre & Vikstrøm:
Guide til det danske landskab
,
ISBN
87-7245-622-1
- Sofus Christiansen: "Flows of matter in a traditional heathland farm about 1840. An example from northern West Jutland, Denmark" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 101; 2001)
- Den danske hede
(Seminarrapport, Afholdt pa Skarrildhus 21. september 1998; Skov- og Naturstyrelsen 1998)
- Per Grau Møller:
Kulturhistorisk inddeling af landskabet
; Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet 1997;
ISBN
87-7279-090-3
- N. Overgaard: "Vestjyllands Oldtidsbebyggelse. Indledende Undersøgelser: Jordbundsforholdene i Vestjylland og deres Indflydelse paa Vestjyllands Plantevækst og ældste Bebyggelse" (
Historie/Jyske Samlinger
, 5. række, Bind 1; 1932)
- Torben Riis-Nielsen, Ulrik Søchting, Marianne Johansson og Preben Nielsen:
Hedeplejebogen
(Miljøministeriet, Naturstyrelsen 1991);
ISBN
87-503-9485-1
- Flora & Fauna
121 argang, hæfte 3+4; Arhus 2015 (temanummer om heden)