- For alternative betydninger, se
Metal (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Metal
)
- Denne artikel omhandler en musikgenre. Opslagsordet har ogsa en anden betydning, se
Heavy Metal (film)
.
Heavy metal
(ogsa blot kaldet
metal
) er en
rockgenre
, som blev udviklet i slutningen af
1960'erne
og begyndelsen af
1970'erne
.
[1]
Med rødder i
blues rock
og
psykedelisk rock
udviklede heavy metal-grupperne en tyk, tung, guitar-og-tromme-centreret lyd, karakteriseret af højt forstærket
forvrængning
og hurtige guitarsoloer.
Allmusic
har skrevet at "af alle rock & roll's utal af former, er heavy metal den mest ekstreme hvad angar lydstyrke, mandestolthed og teatralskhed."
[2]
Selvom tidlige heavy metal-grupper som
Black Sabbath
og
Deep Purple
tiltrak et stort publikum, blev de ofte hanet af anmelderne, noget som har kendetegnet genren langt op i tiden. I midten af 1970'erne bidrog bl.a.
Judas Priest
til at udvikle genren ved at droppe en stor del af indflydelsen fra
blues
;
New Wave of British Heavy Metal
fulgte i et lignende spor og blandede musikken med en
punk rock
-følsomhed og et stigende fokus pa hurtighed.
Heavy metal blev voldsomt populært i
1980'erne
, da mange førhen ikke videre udbredte undergenrer begyndte at udvikle sig. Mere aggressive og ekstreme variationer end fortidens metalmusik var for det meste forbeholdt et
undergrundspublikum
; andre, deriblandt
glam metal
og, i en mindre udstrækning,
thrash metal
, blev kommercielle kassesucceser. I de senere ar har stilarter som
nu metal
yderligere udvidet definitionen af genren.
Heavy metal er generelt kendetegnet ved høje, forvrængede guitarer, kraftige rytmer, tæt bas-og-tromme-lyd og energisk vokal. Metal-undergenrer fokuserer, ændrer eller udelader oftest en eller flere af disse egenskaber. Typisk bestar et band af en
trommeslager
, en
bassist
, en
rytmeguitarist
, en
lead guitarist
og en sanger, som nogle gange ogsa spiller instrument.
Akustisk keyboard
var populært i tidlige metalbands ? specielt
orgel
, og nogle gange
mellotron
? men i dag bruges de sjældent.
Elektroniske keyboards
bruges ofte i dag af grupper inden for flere stilarter, deriblandt
progressiv metal
,
power metal
og
symfonisk metal
.
Den elektriske guitar og den soniske kraft, som den udsender gennem forstærkning, er historisk set nøgleelementet i heavy metal.
[1]
Guitarer spilles ofte med
forvrængningspedaler
gennem
rørforstærkere
med meget
overdrive
for at skabe en tyk, kraftfuld ("heavy") lyd. I starten af 1970'erne begyndte nogle populære metalgrupper at benytte to guitarister. Førende band som
Judas Priest
og
Iron Maiden
fulgte dette mønster ved at have to eller tre guitarister til at dele bade lead- og rytmeguitarrollerne. Et centralt element i meget heavy metal er
guitarsoloen
. Efterhanden som genren udviklede sig, begyndte mere komplicerede soli og
riffs
at blive en uundværlig del af stilarten. Guitaristerne bruger
sweep-picking
,
tapping
og andre avancerede teknikker til at spille hurtigt, og mange undergenrer lægger vægt pa
virtuose
opvisninger.
Guitarens hovedrolle i heavy metal kolliderer ofte med sangerens traditionelle "lederrolle", hvilket skaber en musikalsk spænding. Metalvokaler varierer bredt, fra Judas Priests
Rob Halford
og Iron Maidens
Bruce Dickinsons
multioktave, teatralske made til
Motorheads
Lemmy
og
Metallicas
James Hetfields
bevidst grove stemmer, til den direkte skrigen fra
Lamb of Gods
Randy Blythe
og
At the Gates
'
Tomas Lindberg
, til den tilstoppede, "besatte" stil, som bruges af black metal-sangere som
Cradle of Filths
Dani Filth
.
Basguitaren
spiller en vigtig rolle i de fleste metalband og giver den lyd i den lave ende af skalaen, som er nødvendig for at gøre musikken "tung."
[1]
Herudover er bassen ofte forvrænget og ændret af en række forskellige effektpedaler. Metalbassister bruger ofte
plekter
i stedet for deres fingre for at gøre bassen tydeligere. Metalsange har oftere bassoli end andre rockgenrer, specielt pa de første par band. Trommesættet er generelt meget større end i nogen anden form for rockmusik.
[1]
Bortset fra det normale sæt er der ofte en dobbelt stortromme, flere tamtam-trommer og bækkener og andre instrumenter som f.eks.
koklokke
.
Hvad angar livelyd betragtes lydstyrke som noget af det vigtigste.
[1]
Ved at ga i
Jimi Hendrix
og
The Whos
fodspor, satte tidlige heavy metal-band nye grænser for lydstyrke.
Tony Iommi
, guitarist for pionererne
Black Sabbath
, er blandt den lange række heavy metal-musikere som har mistet en del af sin hørelse pa grund af lydstyrken ved deres livekoncerter.
Det primære groove i heavy metal kan karakteriseres af korte to- eller trenodes rytmiske figurer ? oftest bestaende af
ottende-
eller
sekstendedelsnoder
. Disse rytmiske figurer spilles oftest
staccato
, hvor teknikker involverende dæmpning af rytmeguitaren med handfladen ("palm muting") benyttes.
[3]
Korte, pludselige og adskilte rytmiske figurer bindes sammen i rytmiske fraser i en særlig, ofte rykvis, struktur. Heavy metal-sange kan dog ogsa anvende længere rytmiske figurer, sasom akkorder med varighed af en
helnode
eller en punkteret fjerdedel, især i sange med langsomt tempo, som f.eks. ballader, eller for at tilføje atmosfære og struktur med en guitarist, som lader en akkord klinge, mens en anden spiller hurtigere passager.
Et af genrens kendetegn er guitarens
powerakkorder
.
[4]
Hvad angar teknikken er kraftakkorden forholdsvis enkel: Den involverer kun et centralt
interval
, generelt en ren
kvint
, men en
oktav
kan tilføjes som en fordobling af
grundtonen
. Der bruges ogsa andre former for kraftakkorder: Ofte erstattes den traditionelle kvint med et andet interval sasom en ren
kvart
, en lille eller
terts
, en
formindsket kvint
eller en lille
sekst
.
[5]
Kraftakkorden gør det muligt at opna høj forvrængning uden uønsket
dissonans
grundet det blot ene interval. Diverse kraftakkorder kan ogsa spilles med en fastlast fingerkombination, som let kan glide op og ned af
gribebrættet
.
[6]
Heavy metal er oftest
riff
-baseret. Riff skabes ofte med tre centrale harmoniske egenskaber:
modal skala
-progressioner, tritonus- og kromatiske progressioner og brugen af
orgelpunkt
. Grundlaget for riffs er
ostinater
, ofte med inspiration fra klassisk musik.
[7]
Traditionel heavy metal bruger ofte modale skalaer, især skalaerne i tonearterne
æolisk
og
frygisk
.
[4]
Harmonisk betyder dette, at genren typisk indarbejder modalakkordrækker sasom de æoliske I-VI-VII, I-VII-(VI) og I-VI-IV-VII eller de frygiske der medtager relationen mellem I og ♭II (I-♭II-I, I-♭II-III og I-♭II-VII for eksempel). Blandt eksempler er Judas Priests "
Breaking the Law
", Iron Maidens "Hallowed be Thy Name" og
Accepts
"Princess of the Dawn", som hver især bruger en I-VI-VII-progression som centralt riff.
Mange heavy metal-undergenrer benytter sig af spændt harmoni, sasom
kromatik
eller
tritonusforhold
.
[8]
[9]
Tritonus, som er et interval som strækker sig over tre heltoner ? f.eks. C og F# ?, er en af de grundlæggende fremstillinger af dissonans i vestlig musik. Tritonus blev bandlyst fra den middelalderlige kirkesang pa grund af dens dissonante lyd, som fik munke til at kalde den
diabolus in musica
? "djævlen i musikken"
[10]
(ikke at forveksle med
thrash metal-bandet Slayers album af samme navn
). Pa grund af den oprindelige symbolske associering, blev den efterhanden opfattet som "ond" i den vestlige kultur. I dag tolkes intervallet stadig som givende en "tung", "uhyggelig" eller "ond" lyd. Heavy metal har gjort meget brug af
diabolus in musica
pa grund af denne bibetydning; den bruges ofte i guitarsoli og riff, f.eks. i begyndelsen af "
Black Sabbath
", hovedsangen pa bandets debutalbum.
Heavy metal gør ofte brug af
orgelpunkt
som en harmonisk base. Et orgelpunkt er en tone, oftest i basregistret, der vedholdes, mens de andre dele spiller mindst en fremmed (dvs. dissonant) harmoni.
[11]
Heavy metal riffs opbygges ofte over en vedvarende gentaget tone, som spilles pa bassens eller rytmeguitarens dybe strenge, oftest pa E, A og D strengene.
[12]
Med andre ord gentages en enkelt bastone ? oftest pa den dybe E-streng eller A-strengen ? mens nogle andre akkorder spilles efter hinanden, deriblandt akkorder, som ikke normalt omfatter den bastone. Et eksempel er abningsriffet i Judas Priests "
You've Got Another Thing Comin'
." I dette tilfælde spiller en guitar orgelpunkt i F#, mens den anden guitar spiller akkorderne.
Anvendelsen af
klassisk musik
inden for heavy metal omhandler typisk musikalske elementer associeret med
barokkens
og
romantikkens
samt flere
modernistiske
komponister sasom
Johann Sebastian Bach
[13]
,
Niccolo Paganini
,
Richard Wagner
,
Ludwig van Beethoven
,
Bela Bartok
og
Igor Stravinsky
. Tritonus blev for eksempel allerede udforsket pga. dens mørke bibetydninger af romantikere som
Franz Liszt
og klassiske komponister fra det 20. arhundrede som Bartok, Stravinsky og
Arnold Schonberg
.
Deep Purple
-/
Rainbow
-guitarist
Ritchie Blackmore
begyndte i starten af 1970'erne at eksperimentere med musikalske becifringer lant fra klassisk musik.
[
kilde mangler
]
I 1980'erne kiggede guitaristerne
Randy Rhoads
og
Uli Jon Roth
pa samme made tilbage til starten af det 18. arhundrede for at finde modeller med hurtighed og teknik.
[
kilde mangler
]
Yngwie Malmsteen
, som ligeledes trak pa klassisk musik, har inspireret en stor mængde af musikere til at spille neoklassisk metal, heriblandt
Michael Romeo
,
Michael Angelo Batio
og
Tony MacAlpine
.
[
kilde mangler
]
Pa trods af at mange metalmusikere har omtalt klassiske komponister som deres inspirationskilde, betragtes heavy metal ikke som en moderne efterkommer af klassisk musik.
[14]
Som mange anmeldere og analytikere har skrevet, laner heavy metal-musikere kun overfladiske aspekter af klassisk musik, sasom
motiverne
, melodierne og skalaerne. Heavy metal-bands, deriblandt progressiv- og neoklassisk metal-bands, prøver generelt ikke at observere klassisk musiks grundlæggende kompositionsmæssige og æstetiske krav. Klassisk musik er
kunstmusik
, hvorimod heavy metal er
populærmusik
.
[15]
Musikere som f.eks. nævner Bach som inspiration gør sjældent brug af det avancerede
kontrapunkt
, som var centralt i Bachs værker. Derudover bryder den massive brug af powerakkorder de regler om harmoni, som var centrale i den klassiske musiks æstetik.
[16]
Blandt ofte brugte temaer i heavy metal-tekster er
sex
, vold, fantasi,
krig
og det
okkulte
. Mange heavy metal-teksters seksuelle natur, som kan spores fra Led Zeppelin til de aktuelt populære metalbands, stammer fra genrens rødder i bluesmusikken.
[17]
Heavy metal sange har ofte fremmedartede, fantasiinspirerede sangtekster. Iron Maidens sange er for eksempel ofte inspireret af mytologi, fiktion og poesi, med "Rime of the Ancient Mariner," baseret pa
Samuel Taylor Coleridge
digt af samme navn
, som et godt eksempel. Blandt andre eksempler er Black Sabbaths "The Wizard",
Megadeths
"The Conjuring" og "Five Magics" og Judas Priests "Dreamer Deceiver". Andre kunstnere indenfor genren baserer deres tekster pa krig, atomkrig, miljøproblemer og
politisk
eller religiøs propaganda. Som eksempler kan nævnes
Black Sabbaths
"
War Pigs
,"
Ozzy Osbournes
"Killer of Giants," Metallicas "
Fight Fire With Fire
", Iron Maidens "
2 Minutes to Midnight
" og "For the Greater Good of God," Accepts "Balls to the Wall" og Megadeths "
Peace Sells
." Døden er et dominerende tema i heavy metal og er ofte til stede i sangteksterne hos sa forskellige band som Black Sabbath,
Slayer
og
W.A.S.P.
I lighed med megen anden populærmusik spiller visuelle billeder en stor rolle i heavy metal. Et heavy metal-bands omdømme er forbundet med det tematiske indhold i deres sangtekster og udtrykkes pa bandets pladeomslag, scenedekorationer, tøjstil og bandlogoer savel som deres musik.
[18]
Heavy metals tematiske indhold har længe været udsat for massiv kritik. Musikanmeldere har ofte kaldt sangteksterne og billederne for banale, og andre har protesteret over for det, de ser som en støtte til
misogyni
og det okkulte.
Visse kropsbevægelser bliver ofte udført ved heavy metal-koncerter, deriblandt
headbanging
,
moshing
og diverse handbevægelser som den kendte
corna
, som blev gjort kendt af sangeren
Ronnie James Dio
, mens han var i Black Sabbath og
Dio
.
[9]
Gene Simmons
fra
Kiss
har pastaet, at han var den første der lavede en corna til en koncert.
[19]
Stagediving
,
luftguitar
og
crowd surfing
praktiseres ogsa.
Amerikansk
bluesmusik
havde stor indflydelse pa de tidlige britiske rockmusikere. Grupper som
The Rolling Stones
og
The Yardbirds
indspillede coverversioner af mange klassiske bluessange med brug af
elektrisk guitar
, hvor mange af originalerne havde brugt
akustisk
, og nogle gange satte de ogsa
tempoet
op. Efterhanden som de eksperimenterede med musikken, udviklede de britiske bluesbaserede band ? og de amerikanske band som de inspirerede ? det som ville blive heavy metals kendetegn: Kernen var en høj, forvrænget guitarstil bygget op omkring kraftakkorder.
[20]
The Kinks
spillede en stor rolle i udbredelsen af denne lyd med deres hit "
You Really Got Me
" fra 1964.
[20]
[21]
Et betragteligt bidrag til den nye guitarlyd kom fra
feedback
af den nye generation af forstærkere. Ud over The Kinks'
Dave Davies
eksperimenterede andre guitarister sasom
The Whos
Pete Townshend
og The Tridents'
Jeff Beck
med feedback.
[22]
Hvor blues-rock-trommestilen hovedsagelig startede som simple slag pa sma sæt, begyndte trommeslagere at bruge en mere muskuløs, avanceret og forstærket fremgangsmade for at kunne male sig lydmæssigt med den meget høje guitar.
[23]
Sangere ændrede pa samme made deres teknikker og stolede i højere grad pa elektronisk forstærkning af deres stemme og blev ofte mere stiliserede og dramatiske.
Kombinationen af blues-rock og psykedelisk rock dannede meget af grundlaget for heavy metal.
[24]
Et af de mest indflydelsesrige band i blandingen af genrerne var trioen
Cream
, som skabte en massiv, tung lyd fra
unisone
riffs mellem guitaristen
Eric Clapton
og bassisten
Jack Bruce
, savel som
Ginger Bakers
dobbelte bastrommeri.
[25]
Deres første to lp'er,
Fresh Cream
(1966) og
Disraeli Gears
(1967), betragtes som prototyper for den fremtidige musikstil. The Jimi Hendrix Experiences debutalbum,
Are You Experienced
(1967), fik ogsa stor indflydelse. Hendrix' virtuose teknik blev senere efterlignet af mange metalguitarister, og albummets mest kendte nummer, "
Purple Haze
," kaldes af nogle det første heavy metal-hit nogensinde.
[20]
Oprindelse og tidlig popularitet (sene 1960'ere ? tidlige 1970'ere)
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
I 1968 begyndte den lyd som senere ville blive heavy metal langsomt at opsta. Mange peger pa
Blue Cheers
coverversion af
Eddie Cochrans
klassiker "
Summertime Blues
," udgivet i januar 1968, som den første sande heavy metal-sang.
[26]
Samme maned udgav Steppenwolf sit
første album
, som bl.a. indeholdt "
Born to Be Wild
", hvis tekst indeholdt linjerne "I like smoke and lightning, Heavy metal thunder". I juli udkom endnu to epokegørende plader: The Yardbirds "Think About It" ? B-side af bandets sidste enkeltnummer ? hvor guitaristen
Jimmy Page
viste den metallyd, han snart efter ville gøre kendt; og
Iron Butterflys
In-A-Gadda-Da-Vida
, med dens 17 minutter lange
titelnummer
, som ogsa kan kaldes det første heavy metal-album nogensinde. I august kom
The Beatles
med deres singleversion af "
Revolution
" med guitar- og trommelyd, til at sætte nye standarder for forvrængning blandt den kommercielle "elite". The
Jeff Beck Group
, hvis leder havde været guitarist i The Yardbirds før Page, udgav deres debutalbum samme maned:
Truth
er endnu en kandidat til at være det første heavy metal-album nogensinde.
[27]
I oktober havde Pages nye gruppe,
Led Zeppelin
, sin livedebut. The Beatles' sakaldte
White Album
, som ogsa udkom den maned, indeholdt bl.a. "
Helter Skelter
", som havde en af de mest heavy metal-agtige introer, der hidtil havde været udgivet af et stort band.
[28]
I januar 1969 blev Led Zeppelins
debutalbum Led Zeppelin
udgivet og blev nummer ti pa
Billboard
albumhitlisten. I juli spillede Zeppelin og
Grand Funk Railroad
(en Cream-inspireret trio med en mere ra lyd) pa
Atlanta Pop Festival
. Den følgende maned spillede en anden Cream-inspireret krafttrio,
Mountain
, en time lang koncert pa
Woodstock Festival
.
[29]
I efteraret blev
Led Zeppelin II
nummer 1, og albummets single "
Whole Lotta Love
" blev nummer 4 pa
Billboard
poplisten. Metalrevolutionen var pa vej.
Led Zeppelin definerede centrale aspekter af den fremdukkende genre med Pages meget forvrængede guitar og sanger
Robert Plants
dramatiske, jamrende vokal.
[30]
Andre band, med en mere konstant tung, "pure" metallyd, ville vise sig at være lige sa vigtige for kodificeringen af genren.
Black Sabbaths
Black Sabbath
og
Paranoid
og
Deep Purples
Deep Purple in Rock
fra 1970 var vigtige udgivelser for denne udvikling.
[23]
Black Sabbath havde udviklet en specielt tung lyd, delvis pa grund af en arbejdsulykke, guitarist
Tony Iommi
havde haft før han stiftede bandet. Siden han var ude af stand til at spille normalt matte Iommi tune sin guitar ned for at lette presset pa fingrene, samt bruge de relativt nemme powerakkorder.
[31]
Deep Purple havde varieret mellem forskellige stilarter i deres tidlige ar, men i 1969 havde sanger
Ian Gillan
og guitarist
Ritchie Blackmore
ført bandet mod en udvikling inden for heavy metal.
[32]
I 1970 havde Black Sabbath og Deep Purple store hit i Storbritannien med hhv. "
Paranoid
" og "
Black Night
". Samme ar udgav tre andre britiske band deres heavy metal-debutalbum:
Uriah Heep
med
Very 'eavy... Very 'umble
,
UFO
med
UFO 1
og
Black Widow
med
Sacrifice
.
Wishbone Ash
, som ellers ikke normalt associeres med metal, introducerede en stil med dobbelt lead-/rytmeguitar, som mange efterfølgende metalband ville begynde at bruge. De okkulte sangtekster og visuelle effekter, som blev brugt af Black Sabbath, Uriah Heep og Black Widow, skulle vise sig at være meget indflydelsesrige; Led Zeppelin begyndte ogsa at bruge sadanne elementer pa deres
fjerde album
, udgivet 1971.
Pa den anden side af Atlanten var den skelsættende gruppe Grand Funk Railroad, "det mest kommercielt succesfulde amerikanske heavy metal band fra 1970 og indtil de opløstes i 1976, [de] etablerede 70'ernes succesformel: konstant turne."
[33]
Der begyndte ogsa at dukke andre band associeret med heavy metal op i USA, deriblandt
Dust
(første lp i 1971),
Blue Oyster Cult
(
1972
) og
Kiss
(
1974
). I Tyskland debuterede
Scorpions
med
Lonesome Crow
i 1972. Blackmore, som var sprunget ud som guitarvirtuos pa Deep Purples
Machine Head
(1972), forlod gruppen i 1975 for i stedet at stifte
Rainbow
. Disse grupper "opbyggede" ogsa deres publikum ved en konstant turneren og stadigt mere detaljerede sceneshow.
[23]
Som beskrevet ovenfor er der diskussioner, om disse og andre tidlige band virkelig er "heavy metal" eller blot "hard rock". Generelt bliver de, som er tættere pa musikkens bluesrødder, eller som fokuserer mere pa melodi, nu kaldt hard rock.
AC/DC
, som debuterede med
High Voltage
i 1975, er et godt eksempel.
Rolling Stone Encyclopedia of Rock & Roll
fra 1983 beskriver bandet med "det australske heavy-metal band AC/DC..."
[34]
Rockhistorikeren Clinton Walker skriver, "At kalde AC/DC et heavy metal band i 70'erne var lige sa forkert som det ville være i dag.... [De] var et rock'n'roll band som tilfældigvis viste sig at være tungt nok til metal."
[35]
I andre tilfælde er der ingen tvivl. Efter Black Sabbath er det næste store eksempel det britiske
Judas Priest
, som debuterede med
Rocka Rolla
i 1974. I Christes beskrivelse var Black Sabbaths publikum
|
...efterladt til at matte rode efter lyde med en lignende virkning. I midten af 1970'erne kunne heavy metals æstetik ses, som et mytisk monster, i
Thin Lizzys
tungsindige bas og avancerede dobbelte guitarer, i
Alice Coopers
sceneshow, i
Queens
varme guitar og pralende vokal og i Rainbows tordnende middelalderspørgsmal.... Judas Priest kom for at samle og forstærke disse forskellige hovedpunkter fra den harde rocks lydpalet. For første gang blev heavy metal en sand genre i sig selv.
[36]
|
|
|
Selvom Judas Priest ikke fik et top-40-album i USA før 1980, var det for mange det definitive post-Sabbath heavy metal band; deres to guitarer med hurtigt tempo og en mere ren, metallisk lyd uden bluesrester, ville blive en stor indflydelse pa senere bands.
[37]
Mens heavy metal voksede i popularitet, var det langt fra alle anmeldere, som brød sig om det. Der blev protesteret mod metals brug af visuelt skuespil og andet pynt og kommercielle kneb,
[38]
men det centrale kritikpunkt var dens musikalske og tekstmæssige tomhed: I en anmeldelse af et Black Sabbath-album i starten af 1970'erne beskrev den kendte anmelder
Robert Christgau
det som "kedeligt og dekadent... tabelig, amoralsk udnyttelse."
[39]
Mainstream-succes (sene 1970'ere ? tidlige 1980'ere)
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Punkrock
kom frem i midten af 1970'erne som en reaktion mod samtidige sociale forhold savel som tidens rockmusiks, og heavy metals, overdrevne fraseri. Salget af heavy metal-musik aftog voldsomt i slutningen af 1970'erne til fordel for punk,
disko
og mere populær rock.
[38]
Da de store pladeselskaber fokuserede pa punk, blev mange nyere britiske heavy metal-grupper inspireret af punkbevægelsens højenergiske lyd og
DIY
-attitude og begyndte selv at udgive deres musik uafhængigt til mindre fangrupper.
[40]
Britiske musiktidsskrifter sasom
NME
og
Sounds
begyndte at lægge mærke til denne udvikling, og
Sounds
-skribenten Geoff Barton døbte den nye bevægelse "the
New Wave of British Heavy Metal
" ("den nye bølge af britisk heavy metal").
[41]
NWOBHM-band som
Iron Maiden
,
Motorhead
,
Saxon
,
Diamond Head
og
Def Leppard
gav heavy metal-genren ny energi. De fulgte Judas Priests eksempel og gjorde deres lyd "hardere", reducerede blues-elementerne og satte i stigende grad fokus pa hurtigt tempo.
[42]
[43]
I 1980 brød NWOBHM ind i mainstream, og album af Iron Maiden, Motorhead og Saxon naede ind pa den britiske top 10. Det følgende ar blev Motorhead bevægelsens første band, der kom til tops pa den britiske hitliste med
No Sleep 'til Hammersmith
. Andre NWOBHM band, sasom Diamond Head og
Venom
, havde ogsa en stor indflydelse pa metals udvikling, selvom de kommercielt ikke klarede sig lige sa godt.
[44]
Venom blev i stedet pionerer indenfor en helt ny undergenre ?
black metal
.
Den første generation af metalband gled efterhanden ud af rampelyset. Deep Purple var gaet i opløsning, kort efter Blackmore forlod bandet i 1975, og Led Zeppelin opløstes i 1980. Black Sabbaths opvarmningsband
Van Halen
begyndte efterhanden ogsa at stille Black Sabbath i skyggen til deres egne koncerter.
[45]
Eddie Van Halen
etablerede sig selv som en af æraens største metal-guitarvirtuose ? hans solo pa "
Eruption
," fra albummet
Van Halen
fra 1978, betragtes som en milepæl.
[46]
Randy Rhoads
og
Yngwie J. Malmsteen
blev ogsa berømte virtuose og blev associeret med det, som senere ville blive kendt som
neo-klassisk metal
. Brugen af klassiske elementer blev anført af Blackmore og the Scorpions'
Uli Jon Roth
; denne næste generation udviklede sig til af og til at bruge klassiske guitarer med nylonstrenge, som Rhoads gør pa "Dee" fra den tidligere Black Sabbath-forsanger
Ozzy Osbournes
første soloalbum,
Blizzard of Ozz
(1980).
Inspireret af Van Halens succes begyndte der at udvikle sig en metalscene i det sydlige Californien, specielt i Los Angeles, i de sene 1970'ere. Baseret omkring klubberne i L.A.'s
Sunset Strip
begyndte band som
Quiet Riot
,
Ratt
,
Motley Crue
og
W.A.S.P.
med indflydelse af de tidlige 1970'ere
[47]
[48]
[49]
[50]
at indarbejde
glam rockband
som
Alice Cooper
og Kiss' teatralskhed (og nogle gange makeup).
[51]
Disse
glam metal
band blev ? sammen med lignende grupper som New Yorks
Twisted Sister
? en stor gruppering inden for metal og rockmusikkens bredere spektrum.
I kølvandet pa NWOBHM og Judas Priests gennembrud
British Steel
(1980) blev heavy metal efterhanden mere populært i de tidlige 1980'ere. Mange metalmusikere nød godt af den eksponering de fik pa
MTV
, som begyndte at sende i 1981 ? salget toppede ofte, hvis et band fik sine videoer vist pa kanalen.
[52]
Def Leppards videoer til
Pyromania
(1983) gjorde dem superstjerner i USA, og Quiet Riot blev det første indenlandske band, som toppede
Billboard
med
Metal Health
(1983). En af de igangsættende begivenheder i metals voksende popularitet var
US Festival
i Californien i 1983, hvor "heavy metal day" med Ozzy Osbourne, Van Halen, Scorpions, Motley Crue, Judas Priest og andre havde det største publikum pa hele den tre dage lange festival.
[53]
Mellem 1983 og 1984 gik heavy metal fra at repræsentere otte procent af alle solgte plader i USA til tyve procent.
[54]
Der blev oprettet flere store, professionelle magasiner tiltænkt genren, som
Kerrang!
(i 1981) og
Metal Hammer
(i 1984). I 1985 erklærede
Billboard
, at "Metal har udvidet sin publikumsbase. Metalmusik er ikke længere eksklusivt for mandlige teenagere. Metalpublikummet er blevet ældre (collegealderen), yngre (før-teen), og mere kvindeligt."
[55]
Ved midten af 1980'erne var glam metal dominerende pa de amerikanske hitlister, musik-tv-kanaler og i koncerter. Nye band som
Poison
og
New Jerseys
Bon Jovi
fik stor succes, mens Motley Crue og Ratt fastholdt deres succes. I 1987 startede MTV et show,
Headbanger's Ball
, udelukkende til heavy metal-videoer. Meget af metalpublikummet var dog begyndt at dele sig i faktioner, hvor dem i undergrundsmetal-scenerne ofte foretrak mere
ekstrem metal
frem for det, de kaldte "lite metal" eller "hair metal."
[56]
[57]
Et band, som naede forskellige former for publikum, var
Guns N' Roses
. I modsæting til deres samtidige inden for glam metal i L.A., blev de set som mere ra og farlige. Med udgivelsen af deres hit
Appetite for Destruction
(1987) "genopladede de Sunset Strip og holdt det næsten egenhændigt oppe i flere ar."
[58]
Det følgende ar kom
Jane's Addiction
frem fra den samme L.A. hard-rock klubscene med deres album
Nothing's Shocking
. I en anmeldelse af albummet erklærede
Rolling Stone
, "sa meget som noget andet eksisterende band er Jane's Addiction Led Zeppelins sande arvinger."
[59]
Gruppen blev en af de første til at blive identificeret som "
alternativ metal
" ? et begreb som ville komme til at blive rigtig kendt inden for det næste arti.
Undergrundsmetal (1980'erne, 1990'erne og 2000'erne)
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Mange
undergenrer af heavy metal
udviklede sig uden om den kommercielle hovedstrøm i 1980'erne.
[60]
Der er gjort flere forsøg pa at kortlægge undergrundsmetals mange genrer, bl.a. af
Allmusic
og anmelderen
Garry Sharpe-Young
. Sharpe-Youngs metalencyklopædi deler undergrundsmetallen op i fem store kategorier:
thrash metal
,
dødsmetal
,
black metal
,
power metal
og
doom
/
gothic metal
.
Thrash metal kom frem i starten af 1980'erne under indflydelse af
hardcore punk
og New Wave of British Heavy Metal,
[61]
specielt sange i den energiske stil, som kendes som
hurtigmetal
. Bevægelsen begyndte i USA, med de førende band i
San Francisco Bay Area
. Lyden, som blev udviklet af thrashgrupper, var hurtigere og mere aggressiv end de oprindelige metalband, og deres glam metal-arvingers.
[61]
Peter Steel fra
Type O Negative
har beskrevet thrash som en form for "storbyens fordærvede musik" og rappens blege fætter.
[62]
Undergenren blev gjort kendt af "Thrash's Fire Store":
Anthrax
,
Megadeth
,
Metallica
og
Slayer
.
[56]
Tre tyske band,
Kreator
,
Sodom
og
Destruction
, spillede en central rolle i udbredelsen til Europa. Andre, deriblandt
Testament
og
Exodus
fra San Francisco,
Overkill
fra New Jersey og
Sepultura
fra Brasilien, spillede ogsa en stor rolle. Mens thrash begyndte som en undergrundsscene og forblev det i næsten et helt arti, begyndte bevægelsens ledende band at appellere til et bredere publikum. Metallica bragte genren ind i
Billboard
s albumhitlistes top 40 i 1986 med
Master of Puppets
; to ar senere blev bandets
...And Justice for All
nummer 6, mens Megadeth og Anthrax havde top 40 plader.
[63]
Selvom de havde mindre kommerciel succes end de tre andre bands, udgav Slayer en af genrens definitive plader:
Reign in Blood
(1986) blev af
Kerrang!
beskrevet som "det tungeste album nogensinde."
[64]
To artier senere kaldte
Metal Hammer
det de sidste 20 ars bedste album.
[65]
Slayer fik tilhængere blandt ultrahøjreorienterede skinhead og er flere gange blevet beskyldt for at forherlige vold og nazisme.
[66]
[67]
I starten af 1990'erne fik thrash sit gennembrud og udfordrede og redefinerede mainstreammetal.
[68]
Metallicas album
Metallica
fra 1991 toppede
Billboard
hitlisten, Megadeths
Countdown to Extinction
(1992) blev nummer 2, Anthrax og Slayer kom ind pa top 10, og album af regionale bands som Testament og Sepultura kom ind pa top 100.
Thrash begyndte snart at udvikle sig om dele sig op i mere ekstreme metalgenrer. Ifølge Allmusic var det Slayers
Reign in Blood
, der "næsten egenhændigt inspirerede hele dødsmetalgenren (i det mindste pa den amerikanske side af Atlanten)."
[69]
NWOBHM bandet Venom var ogsa en vigtig inspirator. Dødsmetalbevægelsen pa begge sider af Atlanten begyndte at tage disse bands elementer af blasfemi og djævelskab til sig. Begrebet menes at have opstaet med sangen "Death Metal," fra
Seven Churches
(1985), Bay Area bandet
Possesseds
debutalbum. Dødsmetal brugte thrash og hardcores tempo og aggressivitet, blandet med sangtekster om
z-films
slasher
-vold og
satanisme
.
[70]
Dødsmetalvokaler er typisk dystre, og involverer gutturale "
death grunts
," høje skrev og andre usædvanlige teknikker.
[71]
Nedtunede, meget forvrængede guitarer følger den dybe, aggressive vokal
[70]
sammen med ekstremt hurtige trommer, ofte med hurtig
dobbelt-stortrommeri
,
blast beats
og synkopering. Mange temposkift er ogsa typiske.
Dødsmetal droppede generelt de tidligere metalstiles teatralskhed og brugte i stedet almindeligt hverdagstøj som slidte jeans og almindelige læderjakker.
[72]
En undtagelse var
Deicides
Glen Benton
, som brændte et omvendt kors pa sin pande og bar rustning pa scenen.
Morbid Angel
brugte en
neofascistisk
billedstil.
[72]
Disse to grupper var, sammen med
Death
og
Obituary
, de ledende pa den store dødsmetalscene, som kom frem i Florida i midten af 1980'erne. I Storbritannien kom den tæt forbundne
grindcore
-stil, anført af band som
Napalm Death
og
Extreme Noise Terror
, ud af
anarkopunkbevægelsen
.
[70]
Ligeledes begyndte en scene at dukke op i Skandinavien, som spillede "
skandinavisk dødsmetal
" ? ført af bands som
Entombed
og
Dismember
. Herudaf kom en
melodisk dødsmetal
, som blev spillet af svenske grupper som
In Flames
,
Dark Tranquility
og
At the Gates
. I 1990'erne begyndte amerikanske bands som
Atheist
og
Cynic
at udvise overraskende musikalske teknikker, som blev kendt som
teknisk dødsmetal
.
Den første bølge af black metal kom frem i Europa i starten og midten af 1980'erne anført af det schweiziske
Hellhammer
og
Celtic Frost
og det svenske
Bathory
.
[73]
I slutningen af 1980'erne kom en ny, hovedsagelig skandinavisk, bølge af bands med
Mayhem
,
Burzum
og
Emperor
i spidsen.
[73]
[74]
Black metal varierer voldsomt i stil og produktionskvalitet, selvom de fleste grupper brugte skrigende og
growlende
vokaler, voldsomt forvrængede guitarer og en "mørk" atmosfære.
[71]
Darkthrones
trommeslager
Fenriz
forklarer, "Det havde noget at gøre med produktion, tekster, hvordan de klædte sig og en forpligtelse til at lave grimme, ra og uhyggelige ting. Der var ikke nogen fælles lyd."
[75]
Sataniske temaer bliver ofte brugt i black metal, selvom mange bands far deres inspiration fra oldtidens
hedenske religioner
, og taler for en tilbagevenden til de værdier, der var før kristendommens indtog.
[76]
Mens Bathory inspirerede
viking metal
og
folk metal
musikken, blev andre skandinaviske black metal-band i de tidlige 1990'ere forbundet med flere voldelige begivenheder.
[77]
I 1990 var Mayhem begyndt at bære
corpsepaint
til koncerter og fotosessioner. Mayhem og Burzum blev snart beskyldt for kirkeafbrændinger og satanisme. I 1991 havde pladeselskabernes ivrighed efter at finde dødsmetalband givet bagslag, og undergrunden begyndte i stedet at støtte grupper som modsatte sig udvandingen af deres scener.
[78]
Gorgoroths
sanger
Gaahl
har udtalt, at "Black metal var aldrig om at na et publikum.... [Vi] havde en fælles fjende som, naturligvis, var kristendom, socialisme og alt hvad demokrati star for."
[75]
Mordet pa Mayhems
Euronymous
begaet af Burzums
Varg Vikernes
i 1993 gjorde hele verden opmærksom pa scenen.
[79]
I 1992 begyndte black metal-scener at dukke op i omrader uden for Skandinavien, blandt andet i Tyskland, Frankrig og Polen.
[80]
Omkring 1996, hvor mange af musikerne følte at genren var ved at stagnere,
[81]
[82]
bevægede flere band, deriblandt Burzum og
Beherit
, sig hen mod
dark ambient
musik, mens
Tiamat
og
Samael
udforskede
symfonisk black metal
.
[83]
Black metal trives stadig, og nogle mener, at genren har haft en tredje bølge. Denne "tredje bølge" af black metal henviser ofte til bands som
Dimmu Borgir
og
Old Man's Child
, selvom det andre gange blot bruges generelt om post-1996-band.
I starten af 1990'erne samledes power metal scenen, mest som en reaktion pa dødsmetals og black metals hardhed.
[84]
Stilen er især populær i Europa. Power metal fokuserer ofte pa episke melodier og temaer som "appellerer til lytterens fornemmelse for tapperhed og elskelighed ."
[85]
Prototypen pa power metal blev etableret i midten og slutningen af 1980'erne af det tyske
Helloween
, som kombinerede de powerriff, melodiske musik og høje, "rene" sangstil fra band som Judas Priest og Iron Maiden med thrashs tempo og energi og "krystalliserede lydingredienserne til det, som ny er kendt som power metal."
[86]
New Yorks
Manowar
og
Virgin Steele
var pionerer i USA.
Yngwie J. Malmsteens
Rising Force
(1984) gjorde den ultrahurtige el-guitar-teknik "
shredding
" populær, og var derudover en af de første til at smelte
elementer fra klassisk musik
ind i heavy metal, hvilket ogsa har haft stor indflydelse pa power metal.
Traditionelle power metal-band som det svenske
HammerFall
og det britiske
DragonForce
har en lyd, som er relativt tæt pa den klassisk heavy metal. Mange senere power metal-grupper, sasom den finske
Nightwish
, italienske
Rhapsody of Fire
og russiske
Catharsis
, har en keyboardbaseret, mere
"symfonisk" klang
og bruger endda nogle gange orkestre og operasangere. Power metal har opbygget sig en stor tilhængerskare i Japan og Sydamerika, hvor band som det brasilianske
Angra
og det argentinske
Rata Blanca
er populære.
Power metal er tæt beslægtet med
progressiv metal
, som bruger de avancerede kompositionsmæssige fremgangsmader fra grupper som
Rush
og
King Crimson
. Denne stil kom frem i USA i starten og midten af 1980'erne med innovatorer som
Queensryche
,
Fates Warning
og
Dream Theater
. I 1990 udgav Queensryche albummet
Empire
som solgte til tredobbelt platin. Blandingen af progressiv og power metal vises tydeligt af New Jerseys
Symphony X
, hvis guitarist
Michael Romeo
er blandt de største anerkendte nutidige
shredders
.
[87]
Sonata Arctica er et andet kendt band fra Finland, som ogsa gør brug af meget staccato og legato (hurtig toneskift m.m). Sonata Arctica er power metal ligesom Dragonforce og Hammerfall.
Doom metal-bevægelsen begyndte at komme frem i midten af 1980'erne med grupper som
Saint Vitus
fra Californien,
The Obsessed
fra Maryland,
Trouble
fra Chicago og
Candlemass
fra Sverige. Bevægelsen droppede de andre metal-stilarters fokus pa fart og satte i stedet deres musiks tempo voldsomt ned. Doom metal kan spore sine rødder tilbage til de tidlige Black Sabbath-album og indarbejder sangtemaer og musikalske fremgangsmader, som stammer fra Black Sabbath,
[88]
og disses samtidige som
Blue Cheer
,
Pentagram
og
Black Widow
.
[89]
The Melvins
har ogsa haft stor indflydelse pa doom metal og flere af dens undergenrer.
[90]
Doom fokuserer pa melodi, melankolsk tempo og en dyster stemning i forhold til mange andre former for metal.
[91]
Udgivelsen af
Forest of Equilibrium
, det britiske band
Cathedrals
debutalbum, i 1991 hjalp med at starte en ny bølge af doom metal. I samme periode begyndte den doom-death-fusion, som blev brugt af
Paradise Lost
,
My Dying Bride
og
Anathema
at udvikle sig til den europæiske gothic metal, med dens karakteristiske to vokalister, som i de norske
Theatre of Tragedy
og
Tristania
.
Type O Negative
fra New York indførte en amerikansk fortolkning af stilarten. Anført af det svenske band
Therions
brug af klassiske elementer videreudviklede noget gothic metal sig til
symfonisk metal
? heriblandt
Virgin Black
fra Australien,
WeltenBrand
fra Liechtenstein og
Within Temptation
fra Holland.
I USA kom
sludge metal
, som kombinerede doom metal og hardcorepunk, frem i slutningen af 1980'erne ?
Eyehategod
og
Crowbar
var de førende grupper pa den store sludgescene i Louisiana. Tidligt i det næste arti var californiske
Kyuss
og
Sleep
forgangsband inden for
stoner metal
, som var inspireret af de tidligere doom metal band,
[92]
mens Seattles
Earth
hjælp med at udvikle
drone metal
undergenren.
[93]
I slutningen af 1990'erne kom nye band som
Goatsnake
, med en klassisk stoner/doom-lyd, og
Sunn O)))
, som krydsede grænserne mellem doom, drone og
dark ambient
-metal ?
New York Times
sammenlignede deres lyd med "en indisk raga midt i et jordskælv".
[91]
I 2006 kom
Mastodon
, hvis stil blander progressiv metal med sludge, ind pa
Billboard
top 40 med
Blood Mountain
.
Alternativ og nu metal (1990'erne og 2000'erne)
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Metals dominans pa hitlisterne i Nordamerika sluttede brat i starten af 1990'erne da
grungeband
som
Nirvana
og andre vandt frem, hvilket indvarslede gennembruddet for
alternativ rock
.
[94]
[95]
Grungeband var blevet inspireret af heavy metals lyd, men droppede metalmusikkens overdrivelser. Glam metal gik efterhanden i glemmebogen, ikke kun takket være grunge,
[96]
men ogsa pa grund af den stigende succes for den mere aggressive lyd spillet af band som Metallica og post-thrash
groove metal
bandet
Pantera
.
[97]
Nogle fa nye metalband havde succes i den første halvdel af artiet ? Panteras
Far Beyond Driven
toppede
Billboard
i 1994 ? men i populært øjemed var metalmusikken død."
[98]
Nogle ´grupper forsøgte at tilpasse sig det nye musikalske landskab. Metallica fornyede sin stil: Bandets medlemmer klippede deres har og var i 1996 hovednavn pa alternativ musik-festivalen
Lollapalooza
oprindelig stiftet af sangeren fra Jane's Addiction,
Perry Farrell
. Mens dette medførte en voldsom reaktion fra nogle af de trofaste fans,
[99]
forblev Metallica et af verdens mest succesfulde band videre ind i det nye artusinde.
[100]
Ligesom Janes Addiction falder mange af de populære tidlige 1990'er-grupper med rødder i heavy metal ind under overbegrebet "alternativ metal."
[101]
Beskrivelsen blev brugt pa et bredt spektrum af grupper, som blandede metal med andre stilarter, ikke kun med alternativ rock. Blandt de kendte alternativ metal-grupper er
Alice in Chains
fra Seattles grungescene,
noise rock
-inspirerede
White Zombie
og grupper som trækker pa flere stilarter:
Faith No More
kombinerede deres alternative rock med punk,
funk
, metal og
hip-hop
;
Primus
sammensmeltede funk, punk,
thrash metal
og
eksperimenterende musik
.
Tool
blandede metal og
progressiv rock
;
Ministry
begyndte at inkorporere metal i dets
industrialmusik
; og
Marilyn Manson
gjorde noget lignende samtidig med at de brugte Alice Cooper-lignende chokeffekter. Alternativ metalband blev, selvom de ikke tilhørte nogen sammenhængende scene, forenet i deres ønske om at eksperimentere med metalgenren og deres forkastelse af glam metals æstetik (med White Zombies og Marilyn Mansons sceneshows som delvise undtagelser).
[101]
Alternativ metals blanding af stilarter og lyde repræsenterede "de farverige resultater af at metal abnede op for at møde verden udenfor."
[102]
I midten og slutningen af 1990'erne kom en ny bølge af amerikanske metalgrupper inspirerede af alternativ metalband og deres blanding af genrer.
[103]
Disse nye grupper spillede "nu metal," og var blandt andre
P.O.D.
,
Korn
,
Papa Roach
,
Limp Bizkit
,
Slipknot
og
Linkin Park
, som alle inkorporerede elementer lige fra hip-hop til dødsmetal og beviste, at "pankulturel metal godt kunne betale sig."
[104]
Nu metal fik populær succes gennem meget tid pa
MTV
og Ozzy Osbournes introduktion af
Ozzfest
i 1996, som fik medierne til at tale om en genoplivning af heavy metal.
[105]
Samme ar udgav Korn
Life Is Peachy
, som blev det første nu metal album som naede top 10; to ar senere blev bandets
Follow the Leader
nummer 1. I 1999 bemærkede
Billboard
, at der var mere end 500 specielle metal-radioshow i USA, næsten tre gange sa mange som ti ar før.
[106]
Mens nu metal var voldsomt populært i starten af 2000'erne, tog tilhængere af traditionel metal ikke specielt godt imod den nye genre.
[107]
I 2005 begyndte
nu metal
-bølgen at aftage, selvom P.O.D. og Korn, savel som nogle band med lignende stil, deriblandt
System of a Down
, forblev succesfulde.
[108]
Nyeste udvikling (midten af 2000'erne - nu)
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Metalcore
, en oprindeligt amerikansk hybrid af thrash metal,
melodisk dødsmetal
og hardcore punk, kom kommercielt frem i 2002-2003. Den har rødder i den
crossover thrash
stilart som blev udviklet af grupper som
Suicidal Tendencies
og
Stormtroopers of Death
i midten af 1980'erne.
[109]
Op gennem 1990'erne var metalcore mest et fænomen i undergrunden, men i 2004 var det blevet sa populært, at
Killswitch Engages
The End of Heartache
og
Shadows Falls
The War Within
kom ind som nummer hhv. 21 og 20 pa
Billboard
-albumhitlisten.
[110]
[111]
Lamb of God
kom ind i top 10 med
Sacrament
(2006). I de seneste ar har metalcore band ogsa haft store optrædender pa Ozzfest og
Download Festival
.
I Europa, og specielt Tyskland og Skandinavien, var metal fortsat voldsomt populært i første arti efter
millenium
. Nyere bands som thrashbandet
The Haunted
, det melodiske dødsmetalband
In Flames
og power metal-gruppen
HammerFall
har alle nydt stor succes i de seneste ar. I engelsktalende lande har man i 2000'erne brugt begrebet "retro-metal" til at beskrive grupper som den australske
Wolfmother
[112]
og engelske
The Darkness
.
[113]
Bade Wolfmothers 1970'er-metal-inspirerede
eponyme debutalbum fra 2005
og The Darkness' 1980'er-metal-inspirerede
Permission to Land
(2003) solgte godt og blev vel modtaget af anmelderne.
I samme arti opstod en fusionsgenre, som kaldes
deathcore
. Deathcore indarbejder elementer af
death metal
,
hardcore punk
og
metalcore
.
[114]
[115]
Deathcore indeholder death metal
riffs
, hardcore punk
breakdowns
, growling og skingre vokaler.
[116]
[117]
Deathcore bands omfatter blandt andre
Whitechapel
,
Suicide Silence
,
Despised Icon
og
Carnifex
.
[118]
I de tidlige 2010'ere udviklede metalcore sig til at anvende synthesizer og elementer, der normalt ikke findes i genren. Albummet
Reckless & Relentless
med det britiske band
Asking Alexandria
og The Devil Wears Prada's 2011 album
Dead Throne
blev begge kommercielle successer.
[119]
PA samme tid opstod "
djent
", som udspringer af standard
progressive metal
.
[120]
[121]
Djent er teknisk kompleks,
[122]
og anvender en tung distortion i guitar akkorderne samt synkoperede
riffs
[123]
og virtouose soli.
[120]
Genren omfatter
Periphery
,
Tesseract
[124]
og
Textures
.
[125]
- Arnold, Denis
(1983). "Consecutive Intervals," i
The New Oxford Companion to Music
, Volume 1: A-J. Oxford University Press.
ISBN
0-19-311316-3
- Blake, Andrew (1997).
The Land Without Music: Music, Culture and Society in Twentieth-century Britain
. Manchester University Press.
ISBN
0-7190-4299-2
- Charlton, Katherine (2003).
Rock Music Styles: A History
. McGraw Hill.
ISBN
0-07-249555-3
- Christe, Ian
(2003).
Sound of the Beast: The Complete Headbanging History of Heavy Metal
. HarperCollins.
ISBN
0-380-81127-8
- Christgau, Robert
(1981). "
Master of Reality
(1971) [anmeldelse]," i
Christgau's Record Guide
. Ticknor & Fields.
ISBN
0-89919-026-X
- Cook, Nicholas og Nicola Dibben (2001). "Musicological Approaches to Emotion," i
Music and Emotion
. Oxford University Press.
ISBN
0-19-263188-8
- Du Noyer, Paul (red.) (2003).
The Illustrated Encyclopedia of Music
. Flame Tree.
ISBN
1-904041-70-1
- Kennedy, Michael (1985).
The Oxford Dictionary of Music
. Oxford University Press.
ISBN
0-19-311333-3
- McMichael, Joe (2004).
The Who Concert File
. Omnibus Press.
ISBN
1-84449-009-2
- Moynihan, Michael og Dirik Søderlind (1998).
Lords of Chaos
(2. udg.). Feral House.
ISBN
0-922915-94-6
- O'Neil, Robert M. (2001).
The First Amendment and Civil Liability
. Indiana University Press.
ISBN
0-253-34033-0
- Pareles, Jon og Patricia Romanowski (red.) (1983).
The Rolling Stone Encyclopedia of Rock & Roll
. Rolling Stone Press/Summit Books.
ISBN
0-671-44071-3
- Rasmussen, Jens, (2010).
Heavy Metal ? 40 ar med hard rock
, Informations Forlag.
ISBN
978-87-7514-259-0
.
- Sadie, Stanley
(1980). "Consecutive Fifth, Consecutive Octaves," i
The New Grove Dictionary of Music and Musicians
(1. udg.). MacMillan.
ISBN
0-333-23111-2
- Schonbrun, Marc (2006).
The Everything Guitar Chords Book
. Adams Media.
ISBN
1-59337-529-8
- Walser, Robert (1993).
Running with the Devil: Power, Gender, and Madness in Heavy Metal Music
. Wesleyan University Press.
ISBN
0-8195-6260-2
- Weinstein, Deena (1991).
Heavy Metal: A Cultural Sociology
. Lexington.
ISBN
0-669-21837-5
. Revised edition: (2000).
Heavy Metal: The Music and its Culture
. Da Capo.
ISBN
0-306-80970-2
- Wilkerson, Mark Ian (2006).
Amazing Journey: The Life of Pete Townshend
(Louisville: Bad News Press).
ISBN
1-4116-7700-5
- ^
a
b
c
d
e
Weinstein, Deena (december 1991).
Heavy Metal: A Cultural Sociology
. Lexington Books.
ISBN
0-669-21837-5
.
- ^
"Genre - Heavy Metal"
.
All Music Guide
. Hentet 17. marts 2007
.
- ^
"Master of Rhythm: The Importance of Tone and Right-hand Technique,"
Guitar Legends
, april 1997
- ^
a
b
Walser, Robert
(1993).
Running with the Devil: Power, Gender, and Madness in Heavy Metal Music
. Wesleyan University Press.
ISBN
0-8195-6260-2
- ^
"Shaping Up and Riffing Out: Using Major and Minor Power Chords to Add Colour to Your Parts,"
Guitar Legends
, april 1997, s. 97
- ^
Schonbrun, Marc (2006). The Everything Guitar Chords Book. Adams Media.
ISBN
1-59337-529-8
- ^
se ogsa afsnittet "klassisk indflydelse"
- ^
Marshall, Wolf. "Power Lord?Climbing Chords, Evil Tritones, Giant Callouses,"
Guitar Legends
, april 1997
- ^
a
b
Dunn, Sam (2005). "
Metal: A Headbanger's Journey
Arkiveret
7. august 2018 hos
Wayback Machine
". Warner Home Video (2006).
- ^
Den første direkte forbydelse af intervallet lader til at have været ved udviklingen af
Guido af Arezzos
hexakkordale system, som gjorde Bb til en diatonisk tone, mere præcist som den 4. grad af hexakkordalen pa F. Fra da af og indtil slutningen af
renæssancen
blev tritonus betragtet som et ustabilt interval og forkastet som konsonans
- ^
Kennedy, Michael (1985). The Oxford Dictionary of Music. Oxford University Press.
ISBN
0-19-311333-3
- ^
I black metal er orgelpunkt dog sjældent en del af selve guitarriffet, men spilles snarere af bassen i baggrunden.
- ^
Fx. er
Iron Maidens
guitarsoli
inspireret af bl.a.
Johann Sebastian Bach
, ligesom deres tekster ofte omhandler
middelalderen
- ^
Den historiske klassiske musiks egentlige efterkommer er
samtidsmusikken
.
- ^
Cook, Nicholas, and Nicola Dibben (2001). "Musicological Approaches to Emotion," in Music and Emotion. Oxford University Press.
ISBN
0-19-263188-8
- ^
Arnold (1983), s. 476; Sadie (1980), s. 666; Kennedy (1985), "Consecutive," s. 159
- ^
Weinstein (1991), s. 36
- ^
Weinstein (1991), s. 27
- ^
Appleford, Steve. "
Odyssey of the Devil Horns
".
MK Magazine
, 9. september 2004.
- ^
a
b
c
Walser (1993), s. 9
- ^
Weinstein (1991), s. 18
- ^
Wilkerson (2006), s. 19.
- ^
a
b
c
Walser (1993), s. 10
- ^
Weinstein (1991), s. 16
- ^
Charlton (2003), s. 232?33
- ^
Pozo, Carlos M. "
Caucasion Power Blues
Arkiveret
7. juli 2007 hos
Wayback Machine
". Furious.com, august 1999.
- ^
Shade, Will. "
Jimmy Page's Dubious Recording Legacy
Arkiveret
6. august 2007 hos
Wayback Machine
" Furious.com.
- ^
Blake (1997), s. 143
- ^
Selvom det ofte identificeres som "hard rock" blev bandets debutalbum,
Mountain Climbing
(1970), nummer 85 pa listen over "Top 100 Metal Albums" samlet af
Hit Parader
i 1989. Grand Funk Railroads
Survival
(1971) blev nr. 72 (Walser [1993], s. 174).
- ^
Charlton (2003), s. 239
- ^
di Perna, Alan. "The History of Hard Rock: The 70's."
Guitar World
. Marts 2001.
- ^
Charlton (2003), s. 241
- ^
Pareles og Romanowski (1983), s. 225
- ^
Pareles og Romanowski (1983), s. 1
- ^
Walker (2001), s. 297
- ^
Christe (2003), s. 19?20
- ^
Walser (1993), s. 6
- ^
a
b
Walser (1993), s. 11
- ^
Christgau (1981), s. 49
- ^
Christe (2003), s. 30, 33
- ^
Christe (2003), s. 33
- ^
Stephen Thomas Erlewine and Greg Prato.
"Judas Priest"
.
All Music Guide
. Hentet 30. april 2007
.
- ^
"Genre - New Wave of British Heavy Metal"
.
All Music Guide
. Arkiveret fra
originalen
2. april 2012
. Hentet 17. marts 2007
.
- ^
Weinstein (1991), s. 44
- ^
Christe (2003), s. 25
- ^
Christe (2003), s. 51
- ^
Rivadavia, Eduardo. "
Quiet Riot
". All Music Guide.
- ^
Neely, Kim "
Ratt
Arkiveret
2. oktober 2007 hos
Wayback Machine
". Rolling Stone.
- ^
Barry Weber & Greg Prato. "
Motley Crue
". All Music Guide.
- ^
Dolas, Yiannis. "
Blackie Lawless Interview
Arkiveret
1. maj 2008 hos
Wayback Machine
" Rockpages.
- ^
Christe (2003), s. 55?57
- ^
Christe (2003), s. 79
- ^
Weinstein (1991), s. 45
- ^
Walser (1993), s. 12
- ^
Walser (1993), s. 12?13, 182 n. 35
- ^
a
b
Walser (1993), s. 14
- ^
Christe (2003), s. 170
- ^
Christe (2003), s. 165
- ^
Steve Pond (20. oktober 1988).
"Jane's Addiction:
Nothing's Shocking
"
. Rolling Stone. Arkiveret fra
originalen
2. oktober 2007
. Hentet
2007-05-01
.
- ^
Weinstein (1991), s. 21
- ^
a
b
"
Genre ? Thrash Metal
Arkiveret
2. april 2012 hos
Wayback Machine
".
All Music Guide
.
- ^
Moynihan, Søderlind (1998), s. 26
- ^
Metallica ? Artist Chart History
"; "
Megadeth ? Artist Chart History
"; "
Anthrax ? Artist Chart History
". Billboard.com.
- ^
"Lostprophets scoop rock honours"
.
BBC News
. 2006-08-25
. Hentet
2007-01-10
.
- ^
"Golden Gods Awards Winners"
.
Metal Hammer
. 2006-06-13
. Hentet
2007-01-10
.
- ^
Moynihan, Søderlind (1998), s. 30
- ^
O'Neil (2001), s. 164
- ^
Walser (1993), s. 15
- ^
Huey, Steve. "
Reign in Blood
? Review
." Allmusic.com.
- ^
a
b
c
Moynihan, Søderlind (1998), s. 27
- ^
a
b
"
Genre ? Death Metal/Black Metal
Arkiveret
25. april 2011 hos
Wayback Machine
".
All Music Guide
.
- ^
a
b
Moynihan, Søderlind (1998), s. 28
- ^
a
b
"The History of Black Metal"
. Arkiveret fra
originalen
28. september 2007
. Hentet 16. juli 2007
.
- ^
Christe (2003), s. 270
- ^
a
b
Campion, Chris. "
In the face of death
".
The Observer
(UK), 20. februar 2005.
- ^
Moynihan, Søderlind (1998), s. 212
- ^
Christe (2003), s. 276
- ^
Moynihan, Søderlind (1998), s. 31
- ^
"
High Society Magazine
". burzum.com. Hentet fra
Archive.org
- ^
Moynihan, Søderlind (1998), s. 271, 321, 326
- ^
Vikernes, Varg. "
A Burzum Story: Part VI ? The Music
". burzum.org, juli 2005. Hentet 4. april 2007.
- ^
"
Is Black Metal Dead?
Arkiveret
10. marts 2007 hos
Wayback Machine
".
Dark Legions Archive
. Hentet 4. april 2007.
- ^
Genre ? Symphonic Black Metal
Arkiveret
11. juni 2020 hos
Wayback Machine
. Allmusic.com.
- ^
"
Genre ? Power Metal
Arkiveret
26. april 2005 hos
Wayback Machine
".
All Music Guide
.
- ^
Christe (2003), s. 372
- ^
"
Helloween ? Biography
".
All Music Guide
.
- ^
"
Genre ? Progressive Metal
".
All Music Guide
.
- ^
Christe (2003), s. 345
- ^
"
The History of Doom metal
Arkiveret
24. marts 2010 hos
Wayback Machine
". doom-metal.com.
- ^
Begrand, Adrien. "
Blood and Thunder: The Profits of Doom
". 15. februar, 2006. PopMatters.com.
- ^
a
b
Wray, John. "
Heady Metal
".
New York Times
, 28. maj 2006.
- ^
Christe (2003), s. 347
- ^
Jackowiak, Jason. "
Hex: Or Printing in the Infernal Method
". Splendid Magazine, september, 2005.
- ^
Christe (2003), s. 304?6
- ^
Weinstein (1991), s. 278
- ^
Christe (2003), s. 231
- ^
Birchmeier, Jason. "
Pantera
". Allmusic.com.
- ^
Christe (2003), s. 305
- ^
Christe (2003), s. 312
- ^
Christe (2003), s. 322
- ^
a
b
"Genre - Alternative Metal"
.
All Music Guide
. Arkiveret fra
originalen
13. februar 2011
. Hentet
2007-03-26
.
- ^
Christe (2003), s. 224
- ^
Christe (2003), s. 324?25
- ^
Christe (2003), s. 329
- ^
Christe (2003), s. 324
- ^
Christe (2003), s. 344
- ^
Christe (2003), s. 328
- ^
D'angelo, Joe (2003).
"Nu Metal Meltdown"
. MTV.com
. Hentet
2007-03-28
.
- ^
Christe (2003), s. 184
- ^
"Killswitch Engage"
.
Roadrunner Records
. Hentet 17. marts 2007
.
- ^
"Shadows Fall"
.
Atlantic Records
. Arkiveret fra
originalen
27. september 2007
. Hentet 17. marts 2007
.
- ^
Wolfmother
Arkiveret
8. marts 2007 hos
Wayback Machine
.
RollingStone
, 2004.
- ^
The Darkness
.
All Music Guide
.
- ^
allmusic.com
Alex Henderson: "What is deathcore?
... it's essentially metalcore
... Drawing on both death metal and hardcore
..."
- ^
lambgoat.com
"This is deathcore. This is what happens when death metal and hardcore, along with healthy doses of other heavy music styles, are so smoothly blended
..."
- ^
Lee, Cosmo.
"Doom"
.
AllMusic
.
Rovi Corporation
.
- ^
Marsicano, Dan.
"Rose Funeral ? 'The Resting Sonata'
"
.
About.com
. Arkiveret fra
originalen
14. marts 2012
. Hentet 19. november 2022
.
- ^
Wiederhorn, Jon (september 2008).
"Dawn of the Deathcore"
.
Revolver
.
Future US
(72): 63-66.
ISSN
1527-408X
.
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
)
- ^
"The Devil Wears Prada Post A Video Update For New Album"
.
Metal Insider
. 31. maj 2013.
- ^
a
b
Bowcott, Nick.
"Meshuggah Share the Secrets of Their Sound"
.
Guitar World
.
Future US
. Arkiveret fra
originalen
17. maj 2016.
(26 June 2011)
- ^
Angle, Brad.
"Interview: Meshuggah Guitarist Fredrik Thordendal Answers Reader Questions"
.
Guitar World
.
Future US
.
(23 July 2011)
- ^
Rivadavia, Eduardo.
"Concealing Fate"
.
Allmusic
.
Rovi Corporation
.
- ^
"Djent, the metal geek's microgenre"
.
The Guardian
. 3 March 2011
- ^
GuitarWorld Staff Member.
"TesseracT Unveil New Video"
.
Guitar World
.
Future US
. Hentet 17. oktober 2011
.
(16 March 2011)
- ^
Bland, Ben.
"Textures ? Dualism (Album Review)"
. Stereoboard.com.
(3 October 2011)