Havnegade
er en gade i
København
, der løber langs havnebassinet i
Københavns Havn
fra
Nyhavn
ned til
Nationalbankens
bygning, hvorfra Havnegade løber mod
Holmens Kanal
.
Gadens mest kendte ejendom er formentlig
Gammelholm Toldkammer
, den gamle færgeterminal og indfortoldningsbygning, der i dag er bedre kendt under navnet Custom House. Bortset fra Gammelholm Toldkammer er der ikke bebyggelse pa den del af gaden, der ligger ud mod havnebassinet. Bebyggelsen pa den anden side af Havnegade bestar af ældre etageejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder et
kontorhotel
.
Hotellet
Copenhagen Strand er beliggende i gaden, der ligeledes huser en række restauranter.
Der afgar i dag færge til
Hven
fra Havnegade og ud for Havnegade 31 ligger SAGA Queen, et Restaurant Cruise skib.
Gaden ligger i kvarteret
Gammelholm
. Omradet var indtil
1859
en del af
Orlogsværftet
men blev derefter reguleret og fyldt op, sa der kunne anlægges ni nye gader. En af dem var Havnegade, der blev navngivet i
1864
. Ligesom de øvrige gader i kvarteret blev den primært bebygget med etageejendomme i løbet af
1860'erne
og
1870'erne
.
[1]
[2]
En af de bygninger, der blev opført i kvarteret, var et nyt hovedsæde for
Nationalbanken
, der blev opført ved Holmens Kanal i
1865
-
1870
. De fik imidlertid pladsmangel, sa efter at have opført en tilbygning pa hjørnet af
Havnegade
begyndte de at opkøbe de tilstødende ejendomme mellem Holmens Kanal, Havnegade og
Niels Juels Gade
. I første omgang blev de indrettet til kontorer, men tanken var pa sigt at rive dem ned til fordel for en ny bankbygning.
[3]
I
1961
blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en ny bygning for Nationalbanken, der blev vundet af
Arne Jacobsen
. Da banken skulle være i funktion i hele byggeperioden, matte byggeriet ske i etaper fra
1965
til
1978
. Arne Jacobsen naede dog ikke at se den færdige bygning, idet han døde i
1971
. I stedet blev arbejdet blev videreført af arkitektfirmaet
Dissing+Weitling
. Den markante bygning anses i dag for at være et af Arne Jacobsens hovedværker. Den bestar af en lav del mod vest af hensyn til naboen
Holmens Kirke
og en femetages hovedbygning mod øst. Indeni hovedbygningen er der to lysgarde med taghaver ovenpa stueetagen, sa der kan komme dagslys ind i bygningen. Hovedindgangen er fra Havnegade. Bygningen blev
fredet
i
2009
.
[4]
[5]
Fælles for Gammelholm var i øvrigt, at kvarteret blev tæt bebygget fra starten. Gaderne sa godt nok pæne ud med mange dekorerede facader, men i gardene bag dem blev der bygget mange baghuse, sidehuse, skure og værksteder. Efter den tabte
2. Slesvigske Krig
i 1864 havde staten brug for penge, og pladsen skulle derfor udnyttes. Først et arhundrede senere begyndte man at
sanere
. En af de første steder var karreen
Herluf Trolles Gade
/
Holbergsgade
/ Nyhavn / Havnegade, hvor 12-14 baghuse blev revet ned i
1967
-
1969
. I stedet blev der anlagt et fælles gardanlæg med et garageanlæg nedenunder.
[6]
I karreen Herluf Trolles Gade / Havnegade /
Cort Adelers Gade
overfor stod
Charlotte Skibsted
for anlæggelsen af et gardanlæg i
1990
. Det blev præmieret af
Københavns Kommune
i
1991
.
[7]
I
1996
fandt man et
skibsvrag
i Havnegade under udgravningerne til
Københavns Metro
. Vraget er blevet dateret til omkring
1580
og har faet navnet
Havnegadevraget
.
Københavns Internationale Sandskulptur Festival
2013
blev afholdt i Havnegade.
[8]
Hjørneejendommen Niels Juels Gade 15 / Havnegade 21 blev opført for forsikringsselskabet
Søassurancen Danmark
i
1870
. Bygningen er primært holdt røde
mursten
og med et afrundet hjørne.
[9]
[10]
Nr. 23 er en treetagers renæssancelignende bygning, der blev opført efter tegninger af
Ferdinand Meldahl
i 1865-1865. Den blev oprindeligt bygget som
navigationsskole
men kom senere til at huse
Statsanstalten for Livsforsikring
. Siden har der været ministerialkontorer. Hjørneejendommen Havnegade 27 / Tordenskjoldsgade 34-34A er en fireetages bygning fra
1932
. Det afrundede hjørnefag er beklædt med
sandsten
, der ogsa er benyttet til indramning af vinduerne pa resten af bygningen,
kordongesimsen
og en port til Tordenskjoldsgade.
[11]
Levins Gard
i Havnegade 29 / Tordenskjoldsgade 33 er en oprindeligt palæagtig villa med to etager og en
mansardetage
. Hjørnet er skrat afskaret men forsynet med en toetages
karnap
med en balkon øverst. Bygningen blev opført af
J.D. Herholdt
for grosserer
Martin Levin
i
1865
-
1866
og fredet i
1978
.
[12]
[13]
[14]
Nr. 37 blev opført i
1869
-
1870
og har blandt andet rummet en æskefabrik. Nu holder hotellet Copenhagen Strand til her og i det tilhørende baghus.
[15]
Nr. 39 fra 1869 bestar af et smalt forhus og et større
pakhus
bagtil. Pa facaden ud mod Havnegade vidner teksten "Aktieselskabet Nordisk Frøkontor" om tidligere tiders aktivitet pa stedet.
[16]
Hjørneejendommen Cort Adelers Gade 9 / Havnegade 43 fra 1872 gør sig bemærket med sine hvidt indrammede vinduer og flere hvide
lisener
pa den ellers murstensrøde facade.
[17]
Havnegade 45-47 blev opført af murermester Larsen og
persiennefabrikant
Nielsen i
1875
. Facaden er rigt dekoreret med
relieffer
,
mæanderbort
og
rosetter
.
[18]
I nr. 44 ligger
Gammelholm Toldkammer
. Den er en tidligere terminal og toldsted fra tiden, hvor der var færgeforbindelse til
Sverige
. Efter
Flyvebadene
ophørte i
2002
blev ejendommen ombygget og givet nyt navn "Custom House" og omdannet til 3
restauranter
. Ejendommen, der ogsa kaldes "penalhuset" er tegnet af arkitekt
Kristoffer Varming
og opført i markant
funkisstil
i
1937
.
[19]
Hjørneejendommen Herluf Trolles Gade 28 / Havnegade 49 er udsmykket med flittig brug af
pilastre
pa anden til fjerde sal og med sma hoveder over vinduerne pa første sal. Den blev opført i
1871
for murermester A. Aagaard. I nyere tid er der indrettet en tagetage efter tegninger af Cubus Arkitektfirma I/S. Pa hjørnet, hvor
DSB
i tid reklamerede for Øresundsbadene, er der opsat et toetages tarn beklædt med
zink
.
[14]
[20]
Herluf Trolles Gade 25 / Havnegade 51 overfor blev opført af murermester N. Petersen i 1871. I hvert fald fra 1895 til 1911 la her Hotel Kongen af Sverige. Ejendommen har en forholdsvis simpel gra facade men med altaner pa det afrundede hjørne.
[21]
Hjørneejendommen Havnegade 55 / Nyhavn 44 er Navigatørernes Hus opført i
1874
af tømrermester (Harald?) Olsen, der opførte en række af gadens ejendomme. Ejendommens kuppel er udformet som en dykkerklokke og ejendommens facade er ornamenteret af bl.a.
karyatider
.
Georg Brandes
boede i ejendommen i tiden fra
1892
til
1904
.
[22]
Langs havnekajen er af Københavns kommune anlagt en
havnepromenade
med et bredt areal for gaende samt
cykelsti
.
[23]
Gaden er ensrettet i det meste af gadens forløb. Fra Nyhavn mod Cort Adelers Gade er Havnegade ensrettet i sydgaende retning og mellem
Peder Skrams Gade
og Cort Adelers Gade er Havnegade ensrettet i nordgaende retning. Mellem Peder Skrams Gade og
Børsbroen
er Havnegade ensrettet i sydlig/vestlig retning. Kun pa stykket mellem
Børsbroen
og Holmens Kanal er biltrafik mulig i begge retninger.
Ved Nyhavn ligger den 180 m lange gang- og cykelbro
Inderhavnsbroen
, der gar over havnebassinet til
Christianshavn
. Sammen med
Trangravsbroen
og
Proviantbroen
giver den en nem forbindelse pa tværs af havnen for gaende og cyklister. Desuden forbinder de Nyhavn og Gammelholm med
Operaen pa Holmen
.
Broen er designet af tegnestuen Studio Bednarski.
[24]
Opførelsen blev pabegyndt i
2011
men blev forsinket flere gange, blandt andet fordi entreprenørselskabet
E. Pihl & Søn
, der stod for opførelsen, gik konkurs.
[25]
Broen blev abnet 7. juli
2016
.
[26]
I perioden fra 1965 til 2002 afgik
Flyvebadene
til
Malmø
fra Havnegade. Sidste dag var 30. april 2002, hvor flyvebadene Svalan og Sobjornen takkede af.
Scandlines
, der pa det tidspunkt drev ruten, lukkede den, da den ikke kunne konkurrere med
Øresundsforbindelsen
, der var abnet i
2000
.
[27]
Scandlines konkurrerede i en arrække med Pilen, der sejlede med flyvebade pa samme rute. De sejlede sidste gang 14. oktober 2000, da de heller ikke kunne klare sig i konkurrencen med Øresundsforbindelsen.
[28]
Der hvor
katamaranfærgerne
i sin tid la, la pa et tidspunkt fyrinspektionsskibet
H. V. Ravn
. Skibet blev flyttet, da Inderhavnsbroen skulle opføres.
- ^
Linvald, s. 145-153.
- ^
Storbyens Stednavne
af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 118.
ISBN
87-00-35610-7
- ^
Linvald, s. 164.
- ^
Linvald, s. 183-192.
- ^
Niels Juels Gade 14 / Havnegade 3-5
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 18. oktober 2018.
- ^
Linvald, s. 152, 176-179.a
- ^
Cort Adelers Gade 1 / Holbergsgade 24 / Herluf Trolles Gade 20-22
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 19. oktober 2018.
- ^
Hjemmesiden www.cphsand.com
- ^
Linvald, s. 167.
- ^
Niels Juels Gade 15 / Havnegade 21
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 18. oktober 2018.
- ^
Tordenskjoldsgade 34-34a / Havnegade 23-27
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.
- ^
Tordenskjoldsgade 33 / Havnegade 29-31
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 17. oktober 2018.
- ^
København, Havnegade 29, Levins hus
Arkiveret
2. september 2018 hos
Wayback Machine
, arkark.dk. Besøgt 17. oktober 2018.
- ^
a
b
Linvald, s. 168.
- ^
Havnegade 37-37a
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 24. oktober 2018.
- ^
Havnegade 39
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 24. oktober 2018.
- ^
Cort Adelers Gade 9 / Havnegade 43
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 19. oktober 2018.
- ^
Havnegade 45-47-47a
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 24. oktober 2018.
- ^
Havnegade 44
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 24. oktober 2018.
- ^
Herluf Trolles Gade 28 / Havnegade 49
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 19. oktober 2018.
- ^
Herluf Trolles Gade 25 / Havnegade 51
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 19. oktober 2018.
- ^
Havnegade 55 / Nyhavn 44
, Indenforvoldene.dk. Besøgt 24. oktober 2018.
- ^
København far en ny promenade ved vandet
, politiken.dk, 31.03.2011
- ^
Dansk Arkitektur Center.
"Inderhavsbroerne"
. Arkiveret fra
originalen
2014-08-09.
- ^
"Derfor gik det galt pa den kyssende bro | Ingeniøren"
. Arkiveret fra
originalen
25. oktober 2018
. Hentet 25. oktober 2018
.
- ^
Jeppe Elkjær Andersen (7. juli 2016).
"Sa sker det endelig! Skandaleramt bro i København abner langt om længe"
.
BT
.
- ^
[
Sidste bad til Malmo
] af Kim Krumphardt. Bytrafik 3/2003, s. 139-142.
- ^
Pilen gav op
af Thomas N. Olsen. Jernbanen 5/2000, s. 18.
55°40′38.43″N
12°35′26.43″Ø
/
55.6773417°N 12.5906750°Ø
/
55.6773417; 12.5906750