Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indgangen til Fingal's Cave pa øen Staffa i Skotland
En
havgrotte
er en
grotte
, der primært er blevet dannet af
havets
bølger
. Den primære proces, der er involveret i dannelsen, er
erosion
. Havgrotter findes i hele verden og dannes langs kystlinjer med porøse klippeformationer. Nogle af de største havgrotter findes langs
Norges
kyst,
[
betvivles
]
men er nu mere end 30 m over havniveau.
[1]
[
behøver bedre kilde
]
Nogle af de bedst kendte havgrotter findes i
Europa
, og disse tæller bl.a.
Fingal's Cave
pa øen
Staffa
i
Skotland
, der er 70 m lang, og
Den Bla Grotte
i
Capri
,
Italien
, der er kendt for sin bla farve.
Indtil 2013 var de størst kendte havgrotter beliggende langs USA's kyst, pa
Hawaii
og pa
Shetlandsøerne
, men i 2013 undersøgte man
Matainaka Cave
langs Otago-kysten pa
New Zealands
Sydø
, og det blev konstateret, at havgrotten havde en længde pa 1,5 km og derved verdens længste.
[2]
Et andet kompleks pa
Bethells Beach
pa New Zealands
Nordø
blev samme ar fundet at have en længde pa omkring 1 km.
[3]
- ^
Sjoberg, Rabbe (1988). "Coastal Caves Indicating Preglacial Morphology in Norway".
Cave Science, the Transactions of the British Cave Research Association
.
15
(3): 99-103.
- ^
Barth, N (oktober 2013). "Caversham Caves, New Zealand: Breaking the Sea Cave Paradigm".
NSS News
.
71
(10): 4-14.
- ^
Crossley, P. (december 2013). "Bethells Beach Sea Caves".
Tomo Times (Journal of the New Zealand Speleological Society)
.
190
: 8.