Hassel
(
Corylus avellana
), ogsa kaldet
skovhassel
, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj
busk
af
birkefamilien
, naturligt udbredt i
Europa
og
Asien
. Den kan af og til blive næsten træagtig med en skærmformet
krone
, og den er rapporteret i en størrelse pa op til 15 m.
Barken
er først lyst grabrun med korte, stive har. Senere bliver den blank og mørkebrun med lyse korkporer. Gamle
grene
kan have furet, gra bark.
Knopperne
er spredte, ægformede og flade ind mod
skuddet
. Skællene er lysegrønne eller lysebrune.
Bladene
er runde eller omvendt ægformede med rundtakket
rand
og kort spids. Oversiden er friskt grøn og dunet af mange, bløde har, mens undersiden er lysegrøn. Hele vinteren ses de hængende hanrakler.
Blomstringen
finder sted før
løvspring
, ofte i
marts
-
april
, men kan begynde i
januar
. I
foraret
kommer de røde støvfang frem af nogle af knopperne.
Frugterne
er
nødder
, der sidder op til fire sammen i hver sin "has" (dækblad).
Frøene
modner godt og
spirer
villigt i
Danmark
.
Rodnettet
bestar af godt forgrenede hovedrødder, der nar bade langt ud og dybt ned. De fine rødder ligger lige under jordoverfladen.
Højde x bredde og arlig tilvækst: 6 x 4 m (30 x 20 cm/ar).
Hassel findes overalt i Europa pa fugtig og
mineralrig
jordbund
, hvor den danner
krat
, skovbryn og underskov i frodige ege-blandingsskove. Den trives bedst pa let-fugtig
næringsrig
jordbund. Den kan sta bade i sol og i halvskygge som undervækst. Den taler
vind
og saltholdig luft, og er almindelig op til 500 m.o.h. i stenrøse og pa tørre bakker langs med
kysten
op til
polarcirkelen
. Hassel ses sa langt nord som i
Steigen
.
[1]
Nordeuropas
største hassel
skov
ligger i Eikedalen ved
Eikesdalsvatnet
i
Nesset
kommune i
Romsdal
. Fra 1700-tallet plukkede lokalbefolkningen hasselnødder i skoven, som i
1939
gav 14 tons hasselnødder.
2019
blev et nyt rekordar.
[2]
Hassel klarer kraftig
beskæring
godt og kan anvendes til kant- og indplantning i bade
læplantninger
,
skovbryn
og
vildtplantninger
.
Hasselnødderne
(frugten) er vigtig
føde
for
mus
,
egern
og mange større
fugle
.
Bladene
omsættes hurtigt og virker jordforbedrende.
Stammerne
bliver meget sjældent over 100 ar gamle, men skyder fra rodhalsen, sa gamle
planter
danner en ring af stammer.
Skovhassel er et skyggetræ. Hanraklerne forlænges, sa snart jordtemperaturen kommer over 5 °C. Busken er en god bestøver for
storfrugtet hassel
(
Corylus x maxima
). Den angribes alvorligt af hasselknopgalmiden (opsvulmede, ærterunde knopper) og nøddesnudebillen ("orm" i nødderne).
Hasselen er indført af
mennesket
meget tidligt, og de lange tynde stammer fra
stævningen
blev brugt til
fiskeruser
,
hegn
mm.
Hasselnødder er en næringsrig og velsmagende spise, og hassel dyrkes derfor som kulturplante. Den dyrkes de fleste steder i Europa samt i lande som
Kina
,
Australien
og
USA
.
I
norrøn
tid afmærkede man ved
holmgang
kamppladsen med hasselstænger.
[3]