Haslev
er en
stationsby
pa
Sydsjælland
i
Faxe Kommune
. Byen, der ligger i
Region Sjælland
, har 12.488 indbyggere (2024)
[1]
.
Haslev ligger 60 kilometer sydvest for
København
, 20 kilometer sydøst for
Ringsted
, 23 kilometer sydvest for
Køge
og 25 kilometer nordøst for
Næstved
.
Byen er en af de største ikke-købstæder i
Danmark
, idet den aldrig har haft
købstadsstatus
. Haslev er
Faxe Kommunes
største by, og Faxe Kommunes radhus findes i Haslev.
Pa Haslevs hovedgade,
Jernbanegade
, finder man butikker pa strækningen fra
Haslev Kirke
og til stationen. I
Vestergade
og pa
Torvet
ligger ligeledes en række butikker. I byen ligger ogsa Faxe Kommunes hovedbibliotek:
Haslev Bibliotek
(tidligere navn
Haslev Folkebibliotek
).
Haslev omtales første gang
3. februar
1328
som
Haslæ
og i Roskildebispens Jordebog 1370-80 som
Hasle
og
Haslæ
.
[2]
Haslev landsby bestod i 1688 af 26 garde og 3 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 637,3
tønder land
skyldsat til 137,97 tønder
hartkorn
.
[3]
Dyrkningsformen var
trevangsbrug
med rotationen 2/1 + 1
vang
sas arligt.
[4]
Med anlægget af
Haslev Station
blev Haslev
stationsby
i
1870
, da den
sjællandske sydbane
(fra omkring 1924
Lille Syd
) mellem
Roskilde
og
Masnedsund
blev indviet. Frem til
1924
, da strækningen mellem
Næstved
og
Ringsted
pa den
sjællandske midtbane
blev abnet, udgjorde jernbanen via Haslev en hovedtransportvej mellem København og det europæiske kontinent.
Omkring 1870 blev byen beskrevet saledes: "
Hasle med Kirken, Præstegaard, Skole. .. Hasle (Haslev) Jernbanestation, hvorved Gjæstgiveri, Kjøbmandshandel og Postexpedition (Telegraphstation i Forbindelse med Jernbanestationen).
"
[5]
Omkring 1900 blev byen beskrevet saledes: "
Haslev (Hasle; gml. Form Haslef, Haslewæ), ved Jærnbanen, en købstadlignende Landsby med mange ret anselige, flere Stokværk høje, teglhængte Huse og makadamiserede Gader, saaledes Gaden, der fører fra Kirken til Stationen, og som helt har Købstadspræg med store Butikker, hvoraf flere med elektrisk Belysning, Vestergade, Østergade, Nørregade og Ulrichsgade. Dens Opkomst skriver sig fra Jærnbanens Aabning Okt. 1870, før hvilken Tid den kun var en almindelig Landsby. Byen har Kirke, Præstegd., stor Kommuneskole (opf. 1896), flere Privatskoler, deribl. en Indre Missionshøjskole, der ejes af et Aktieselskab (opr. 1891), og en Realskole (opr. 1895), et Missionshus (opf. 1894; det tidligere Missionshus er nu Højskolens Gymnastikhus), Fattiggaard for Haslev-Frerslev Kommune (opf. 1869, Plads for 29 Lemmer), Apotek, 2 Lægeboliger, Sparekasse for Grevskabet Bregentved og Omegn (opr. 12/7 1882 ; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 417,011 Kr., Rentefoden 34/5?4 pCt., Reservefonden 6674 Kr., Antal af Konti 1144), Haslev Bank (opr. 1894, Akiekapital 40,000 Kr.), Jærnbanestation (i Driftsaaret 1895?96 ankom 32,984 og afgik 33,201 rejsende; Totalvægten af Gods osv. var s. Aar ankommet 337,077 og afgaaet 112,016 Cntr.), Postkontor og Telegrafstation (1 Postmester og 1 Ekspedient), Telefonforbindelse med Kbh. og Fakse Ladeplads, er Toldkontrolsted (fra 1/1 1897) under Kjøge Toldsted, har Markedsplads med 4 Kreaturmarkeder aarl. og ugentlig Torvedag, Gæstgivergaard, flere industrielle Anlæg og mange Forretninger, deribl. Andelsmejeri, Fællesmejeri, Andelssvineslagteri, Bryggeri, Bagerier, Mølle, Maskinfabrikker, Boghandel, Bogtrykkeri, Købmandshandeler osv.
"
[6]
Haslev havde i 1901 1.394 indbyggere fordelt pa 169 husstande
[7]
og dette tal voksede til 2.772 indbyggere i 1906, 3.668 indbyggere i 1911 og 3.727 indbyggere fordelt pa 547 husstande i 1916.
[8]
Haslev fortsatte sin udvikling i mellemkrigstiden: byen havde 4.132 indbyggere i 1921, 5.162 indbyggere i 1925, 5.064 indbyggere i 1930 og 5.302 indbyggere i 1935.
[9]
I 1940 var den hjemmehørende befolkning 4.735 indbyggere fordelt pa 1.415 husstande; det tilsyneladende kraftige fald skyldes, at Danmarks Statistik til og med 1935 havde opgjort den tilstedeværende befolkning og som en betydende skoleby havde Haslev derfor en stor midlertidigt tilstedeværende befolkning af elever.
[10]
Fordelt efter næringsveje i 1930: 309 levede af landbrug, 1.605 af handværk og industri, 683 af handel, 324 af transport, 1.069 af immateriel virksomhed, 505 af husgerning, 492 var ude af erhverv og 77 havde ikke angivet indkomstkilde.
[11]
Efter 2. verdenskrig fortsatte Haslev sin udvikling: byen havde 5.020 indbyggere i 1945, 5.468 indbyggere i 1950, 5.680 indbyggere i 1955, 6.155 indbyggere i 1960
[12]
og 6.421 indbyggere i 1965.
[13]
I 1960 var befolkningens fordeling efter næringsveje: 225 levede af landbrug, 2.491 af handværk og industri, 727 af handel, 318 af transport, 891 af administration og liberale erhverv, 202 af anden virksomhed, 1.217 af formue eller understøttelse og 84 havde ikke angivet indkomstkilde.
[14]
I
2019
ansas Haslev som at have udviklet sig til en pendlersatellitby for hovedstadsmetropolen.
[15]
I
2020
fejrede Haslev sit 150 ars jubilæum som stationsby.
[16]
I mange ar var byen en
Indre Missionsk
højborg. En af de ledende skikkelser i Indre Mission var
Christian Bartholdy
, der var
sognepræst
i Haslev og
Freerslev
sogn fra
1943
til
1954
.
Byen tilhørte tidligere
Vestsjællands Amt
og før det
Sorø Amt
.
Haslev Kommune
opstod pa grundlag af kommunalreformen i 1970 og bestod af sognene
Braby
,
Teestrup
,
Øde Førslev
,
Freerslev
,
Terslev
, foruden Haslev. Ved kommunalreformen i 2007 blev Haslev Kommune sammenlagt med de tidligere
Fakse Kommune
og
Rønnede Kommune
.
Haslev blev tidligere kaldt "Skolernes by" eller "Skolebyen i det grønne". Byen har stadig nogle skoler.
Der findes bade
Haslev Privatskole
(etableret
1973
) og tre folkeskoler:
Pr. 1. januar, medmindre andet er angivet
Ar
|
Antal
[1]
|
9. november, 1970
|
6.925
|
1976
|
8.631
|
1981
|
9.146
|
1986
|
9.615
|
1990
|
9.790
|
1996
|
10.006
|
2000
|
10.034
|
2004
|
10.614
|
2008
|
10.972
|
2010
|
10.910
|
2012
|
11.201
|
2018
|
11.880
|
Motorvej E47 (
Sydmotorvejen
) passerer ca. 5 kilometer øst for Haslev. For nordgaende trafik benyttes afkørsel 35 Haslev, og for sydgaende trafik afkørsel 36
Bregentved
.
Fra
Haslev Station
er der jernbaneforbindelse med
DSB
til
Køge
,
Roskilde
,
København
og
Helsingør
mod nord og
Næstved
mod syd.
Udvalgte busforbindelser til og fra Haslev:
I
1912
blev elforsyningsselskabet
SEAS
grundlagt i Haslev med formalet at forsyne Sydøstsjælland med elektricitet. I dag er selskabet en del af energi- og fiberkoncernen
Andel
(tidligere under navnet
SEAS-NVE
), som fortsat har en stor afdeling pa Energivej i Haslev.
Haslevs største land? og skovbrug er
Gisselfeld
og
Bregentved
som tilsammen udgør omkring 25.000 hektar landbrugsland.
Bregentved
Landbrug er en af Danmarks førende landbrugsvirksomheder med 3.465 hektar landbrug og 3.054 hektar skovbrug. Virksomheden drives og administreres af
Bregentved Gods
. Aktiviteterne spænder fra landbrug, skovbrug, jagtvirksomhed, erhvervs- og boligudlejning, svineproduktion og energiproduktion til grøn energiudvikling. Med 120.000 slagtesvin om aret, er Bregentved Gruppen Danmarks næststørste svineproducent.
[29]
[30]
BeGreen A/S blev i 2017 etableret som en del af Bregentved Gruppen med hovedsæde pa Koldinghus Alle i Haslev. Virksomheden udvikler og opfører 100% kommercielle solcelleparker til produktion af certificeret grøn energi i bade Danmark, Sverige, Polen og Tyskland.
[31]
[32]
[33]
BeGreen ejes idag af den norske olie- og energivirksomhed
Equinor
.
Haslev Stationsbymuseum
var beliggende i Frederiksgade.
SEAS-NVE Elmuseum
er indrettet i kælderen hos
SEAS-NVEs
bygninger i den nordlige ende af byen.
Haslev Bio
abnede i 1925 og har en sal med 128 sæder.
[34]
Galleri Emmaus pa højskolevej har en samling af kirkekunst og midlertidige udstillinger af samtidskunst.
I
2020
blev Haslev karet som Danmarks Smukkeste Stationsby blandt 10 nominerede kandidater ud af ca. 500 danske stationsbyer.
[35]
I byens omegn ligger herregardene
Bregentved
og
Gisselfeld
. I Gisselfeld Klosters skov ligger det 45 meter høje udkigstarn Skovtarnet som er en del af
Camp Adventure
.
- ^
a
b
c
d
Danmarks Statistik
:
Statistikbanken
Tabel
BY1:
Folketal 1. januar efter byomrade, alder og køn
- ^
Søndergaard (1972), s. 18
- ^
Pedersen, s. 24
- ^
Frandsen, bilagskort
- ^
J.P. Trap:
Kongeriget Danmark
; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 444
- ^
J.P. Trap:
Kongeriget Danmark
; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 662
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser Fjerde Række Tiende Bind Tredie Hæfte
: Folkemænden 1. Februar 1901 i Kongeriget Danmark; København 1901, s. 18
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte
: Folkemænden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916, s. 65
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte
: Folkemænden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936, s. 173
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte
: Folkemænden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1936, s. 125
- ^
Danmarks Statistik:
Statistisk Tabelværk Femte Række Litra A Nr. 20
: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935, s. 134
- ^
Statistiske Undersøgelser Nr. 10
: Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departement, København 1964,s. 177
- ^
Danmarks Statistik:
Statistiske Meddelelser 1968:3
: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968, s. 14
- ^
Danmarks Statistik:
Statistisk Tabelværk 1963:1
: Folke- og boligtællingen 26. september 1960. Øerne undtagen hovedstaden; Det statistiske Departement, København 1963 Tabel 1 Ø 23 (Sorø amt)
- ^
Henning Bro; Else Gade Gyldenkærne (10. november 2022),
"Haslev ? fra stationsby til pendlerby : En pendlersatellitby i hovedstadsmetropolens periferi"
,
METROPOL
,
2022
(1): 1-94
,
Wikidata
Q115166426
- ^
https://www.tv2east.dk/faxe/se-billederne-kronprinsparret-besoeger-gammel-stationsby-med-et-aars-forsinkelse
- ^
a
b
c
Kurt E. Larsen (ukendt ar): Kristne friskoler gennem 200 ar.
http://www.kpi.dk/media/25266/15-4_kel_kristne_friskoler_200__r.pdf
- ^
SN (2018): Mange husker stadig Haslev Teknikum
- ^
Haslev Landbrugs- og Husholdningsskole (1904-1970).
https://arkiv.dk/vis/68149
- ^
IDA (2009): Skolebyen Haslev og dens historie.
https://ida.dk/arrangement/skolebyen-haslev-og-dens-historie-91036
- ^
Jessen, Bodil (15. december 2008).
"Mørke udsigter for traditionsrigt seminarium"
. Berlingske.
- ^
Basbøll, Jacob (29. april 2010).
"Haslev er ikke længere en uddannelsesby"
. DR.
- ^
https://sn.dk/Faxe/Seminariet-lukker-et-aar-tidligere-end-ventet/artikel/33844
- ^
https://www.tv2east.dk/artikler/jelved-kritiserer-lukning-af-haslev-seminarium
- ^
https://sn.dk/Faxe/Paedagogerne-har-soegt-til-Vordingborg/artikel/5795
- ^
Kristeligt Dagblad (2010): Haslev Udvidede Højskole lukker.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/del-dine-minder-haslev-udvidede-h%C3%B8jskole-lukker
- ^
Grasberger, Allan (24. august 2010).
"Haslev Udvidede Højskole er gaet konkurs"
. Sjællandske Medier.
- ^
IDA (2013): Fra Haslev Udvidede Højskole til Emmaus Galleri og Kursuscenter.
https://ida.dk/arrangement/fra-haslev-udvidede-hojskole-til-emmaus-galleri-og-kursuscenter-996474
- ^
https://landbrugsavisen.dk/opg%C3%B8relse-her-er-landets-10-st%C3%B8rste-slagtesvineproducenter
- ^
https://landbrugsavisen.dk/sj%C3%A6llandsk-gods-lander-millionresultat-p%C3%A5-svineproduktion
- ^
https://begreen.dk/om-os/
- ^
https://begreen.dk/begreen-traeder-ind-paa-det-tyske-energimarked/
- ^
https://www2.deloitte.com/dk/da/pages/energy-and-resources/articles/begreen-skal-bygge-nordens-storst-solcellepark.html
- ^
Bio, Haslev
Arkiveret
26. august 2018 hos
Wayback Machine
. Biografmuseet. Hentet 26/8-2018
- ^
https://historiskehuse.dk/haslev-kaaret-som-danmarks-smukkeste-stationsby/
- Karl-Erik Frandsen
:
Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83
(Bygd 1983),
ISBN
87-87293-25-0
- Henrik Pedersen
:
De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet
(København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
ISBN
87-7526-056-5
- Bent Søndergaard
:
Indledende studier over den nordiske stednavnetype lev (lov)
. Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning nr. 10. I kommission hos Akademisk Forlag. København 1972
| Spire
| |