Hans Puggaard
(født
3. september
1788
i
København
, død
8. april
1866
sammesteds) var en dansk forretningsdrivende.
Puggaard var gift med
Bolette Puggaard
og far til
Christopher
og
Rudolph Puggaard
samt svigerfar til
politikeren
Orla Lehmann
. Han var en søn af Thomas Puggaard (død 1818) som var under
kantor
ved
Holmens Kirke
og korist ved
Det Kongelige Teater
. Han opdroges i sma kar, og efter at hans far
1795
havde overtaget Punschesalen i Det Kongelige Teater, matte han opvarte der.
Senere blev Puggaard elev i
Det von Westenske Institut
, og efter sin
konfirmation
blev han ansat som skriver hos en
dispachør
og fik i den stilling kundskaber med hensyn til skibsfarts- og assuranceforhold, som han senere havde gavn af. For at skaffe sig adgang til en anden karriere tog han landmalereksamen.
1809
blev han kopist i
Frederiksværks
administrations hovedkontor. Her begyndte han at udvikle sit handelstalent ved at patage sig forskellige kommissioner, og stillingen pa
Frederiksværk
kom pa en mærkelig made til at danne indledningen til hans senere forretningsvirksomhed. Under
Sveriges
krigsforberedelser
1812
lod
Frederik VI
værkets chef,
oberst
Tscherning
, organisere en omfattende
spiontjeneste
, hvortil han benyttede de forskelligste personer, der under et eller andet paskud rejste i
Sverige
. Ogsa Puggaard blev benyttet i denne forbindelse. Han optradte i Sverige især som forretningsmand, og ligesom de mænd, som brugte videnskabeligt arbejde som et paskud til at opholde sig i Sverige ? f.eks.
Rasmus Nyerup
og
Rasmus Rask
?, gjorde et virkeligt videnskabeligt arbejde der oppe, saledes benyttede Puggaard lejligheden til at gøre rigtige forretninger, hvad han ogsa tidligere havde gjort, da han
1810
ledsagede Tscherning i en hemmelig mission til Sverige for at sondere stemningen i anledning af tronfølgervalget. Foruden sine gentagne Sverigesrejser foretog han i vinteren 1812-
13
en rejse til
England
, under hvilken han og hans ledsager mødte mange vanskeligheder og kom ud i eventyrlige hændelser pa grund af den strenge vinter og krigsforholdene. Under rejsen benyttede han lejligheden til at knytte forskellige forretningsforbindelser, og efter sin hjemkomst tog han
8. april
1813
grossererborgerskab
og oprettede en lille kommissionsforretning med et sortiment af mange forskellige varer som brædder, sild, vin osv. En kort tid var han i kompagni med P. Coster, men dette kompagniskab blev hurtigt opløst. Efter krigen indledte han forbindelse med
Nordtyskland
og udvidede sin vinforretning ved direkte indførsel fra
Bordeaux
. I disse første ar befandt han sig næsten hele tiden pa forskellige forretningsrejser.
1816
ægtede han
Bolette Cathrine Frederikke Hage
(1798-1847), datter af købmand
Christopher Friedenreich Hage
i
Stege
. Han var allerede tidligere kommet i berøring med denne familie, og forbindelsen knyttedes ogsa i forretningsmæssig henseende nærmere efter ægteskabets indgaelse. Da han
1832
oprettede en filial i
Nakskov
, satte han svogeren
Alfred Hage
til at bestyre den. Han havde allerede tidligere lært dennes fremragende forretningsdygtighed at kende og havde pa rejser indført ham hos flere af sine forretningsforbindelser. Forholdet mellem hovedfirmaet og filialen gav anledning til adskillige rivninger, som man søgte at komme ud over, ved at Hage gik til København som Puggaards kompagnon, medens hans broder
Christopher
overtog Nakskovforretningen. Under Hages ledelse voksede firmaets betydning overordentlig. Der kom et yderligere opsving i indførslen af kaffe, sukker og andre kolonialvarer, man begyndte at drive
bankierforretning
, ligesom ogsa kornhandelen voksede i omfang. Kornhandelen ? væsentlig udførsel af
hvede
til
England
? var allerede tidligere begyndt at blive den væsentligste del af forretningen. Firmaet var ? særlig i anledning af sin kornforretning ? til forskellige tider udsat for angreb og beskyldninger for hensynsløst at forfølge sine købmandsinteresser pa bekostning af samfundets. Hvor meget sandt der var i angrebene, og hvor meget der beroede pa misforstaelser af forretningens natur, er vanskeligt at afgøre. Det er en bekendt sag, at kornspekulationer, selv om de i deres tendens er gavnlige for samfundet, høre til de forretninger, som er vanskeligst at opfatte for udenforstaende og derfor jævnlig give anledning til ubeføjede angreb. I hvert fald er det sikkert, at firmaets korn forretning i mange henseender har haft en stor betydning for det danske landbrugs fremskridt. Puggaard og Hage virkede nemlig kraftig til forbedring af kornets kvalitet ved rundt om i landet at anspore til brugen af nye engelske rensningsmetoder og ved indførslen af engelske kornsorter til udsæd.
Kompagniskabet med Hage fik for Puggaard den følge, at han lidt efter lidt trak sig ud af den aktive deltagelse i forretningerne. De to kompagnoner vare begge stædige naturer. Da de ikke kunne trække læsset sammen, matte den ene gøre det alene, og det var da naturligt, at det blev Hage, der ikke alene havde ungdommens energi, men ogsa var den overlegne begavelse. Puggaard trøstede sig med sit hjem og sine hyppige, til tider meget langvarige, ophold i
Italien
. Fa disse rejser havde han efter sin hustrus død forskellige ledsagere. Bl.a. var det efter Puggaards indbydelse, at
Julius Lange
gjorde sin første rejse til Italien. Hans hjem, savel i København som i hans sommerbolig Skovgaard ved
Ordrup
, var smagfuldt og kunstnerisk udstyret, hvilket væsentligst skyldtes hans hustrus store kunstsans og fint udviklede smag. Hun dyrkede selv malerkunsten og havde stor interesse for dens frembringelser. Huset var yderst gæstfrit, og foruden familiens snævrere kreds samledes der hos Puggaard en mængde fremragende mænd. Sa længe hustruen levede, mødtes der de fleste af datidens betydelige kunstnere; senere blev huset samlingssted for politikere af alle afskygninger, navnlig efter at
Orla Lehmann
var blevet gift med Puggaards datter. Selv var Puggaard ikke politiker. Han var nogle ar
folketingsmand
(1854-1858 og 1861-1864) og sad derefter i
Rigsradets Landsting
(1864-1866), men passede ikke til denne virksomhed.
Puggaards forretningsvirksomhed gjorde ham efterhanden til en, navnlig efter datidens forhold, meget formuende mand, og efter som hans formue voksede, opstod ogsa tanken hos ham om at anvende en betydelig del deraf til nyttig godgørenhed. Det ejendommelig sære og blandede i hans natur fornægtede sig heller ikke pa dette omrade. Han kunne her som i andre livsforhold være smalig indtil gerrighed, nar det drejede sig om smating, men give ud med rund hand, nar det gjaldt noget større. Han anvendte ikke ubetydelige summer til understøttelse af trængende studerende, som han ogsa gæstfrit optog i sit hjem, og til hjælp for handværkere og arbejdere, hvem det var gaet tilbage for. En af de mere succesfulde studerende han hjalp var
H.C. Engelsen
.
1853
skænkede han 200.000 kr. til oprettelse af et
legat
for københavnske drengebørns opdragelse, og ved
testamente
oprettede han et legat af lignende størrelse til opdragelse af pigebørn og et mindre legat for sin fædrene by
Ribe
.
Puggaard blev udnævnt til
etatsrad
i
1863
.
Han er begravet pa
Holmens Kirkegard
.
Der findes et
portrætmaleri
af
C.A. Jensen
1828
samt af
Wilhelm Marstrand
1852
og 1853 (sidstnævnte kopieret to gange af
Jørgen Roed
, bl.a. 1854) samt af
Daniel Hvidt
og
litograferet
af
Edvard Fortling
). Portrætteret pa
Jørgen Valentin Sonnes
frise pa
Thorvaldsens Museum
1847-48; Litografi derefter af
F.C. Lund
. Portrætteret pa
Constantin Hansens
maleri af
Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848
(1860-64,
Frederiksborgmuseet
). Buste af
H.W. Bissen
1851
(
Statens Museum for Kunst
).
Medaljon
af samme
1867
(sammesteds). Litografi af Battistelli i
Rom
1836
efter tegning af
Ditlev Blunck
. Fotografi af
E. Lange
.
Denne artikel bygger hovedsagelig pa
biografi(er)
af
E. Meyer
i 1. udgave af
Dansk Biografisk Leksikon
, 13. bind, side 304, udgivet af
C.F. Bricka
,
Gyldendal
(1887?1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Nar en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.
|
|
---|
Baggrund
| |
---|
Periodens afslutning
| |
---|
Centrale værker
og
udgivelser
og
opdagelser
| Skulptur
| |
---|
Maleri
| |
---|
Arkitektur
| |
---|
Ballet, Teater
| |
---|
Musik
| |
---|
Litteratur
| |
---|
Naturvidenskab
| |
---|
Filosofi, Teologi
| |
---|
Tidsskrifter
| |
---|
|
---|
Hovedpersoner
| |
---|
Centrale personer
inden for
de forskellige omrader
| Skulptur
| |
---|
Maleri
| |
---|
Arkitektur
| |
---|
Ballet
Teater
Skuespil
Opera
| |
---|
Musik
| |
---|
Litteratur
| |
---|
Naturvidenskab
| |
---|
Filosofi
Teologi
| |
---|
Jura
Humaniora
| |
---|
Næringslivet
Mæcener
| |
---|
|
---|
Fejder
Stridigheder
Opposition
| |
---|
Institutioner
Offentligheden
Selskabslivet
| Institutioner
| |
---|
Presseforhold
| |
---|
Saloner og muser
| |
---|
Selskaber og klubber
| |
---|
|
---|
Kilder og litteratur
til perioden
| |
---|
Tilgrænsende emner
| |
---|
Betydningsfulde begivenheder
| |
---|
- Kategorier og skabeloner med tilknytning til emnet eller perioden
|