En almindelig
22° halo
omkring Solen.
For alternative betydninger, se
Halo (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Halo
)
En
Halo
er en ring af
lys
omkring et objekt.
Haloer er visuelle fænomener der kan forekomme omkring
Solen
,
Manen
eller andre lyskilder f.eks. gadelys. Der findes mange typer af
optiske
haloer, men de fleste er iskrystaller fra skyer. De forskellige haloer har forskellige former. Lys der reflekteres af is kan fa flere farver ligesom en
regnbue
.
Dannelsen af Haloer sker i den øverste del af
troposfæreen
i 5 til 10 kilometers højde. I de højt liggende
cirrusskyer
er det køligt og vanddamp bliver til iskrystaller. Iskrystallernes form og bevægelsesretning er bestemmende for hvilken type af halo der observeres.
Lyset
reflekteres
og
brydes
af iskrystallerne og kan medføre
farvespredning
. Iskrystallerne optræder som
prismer
og
spejle
, de bryder og reflekter sollyset der kastes i forskellige retninger. Nar krystallerne falder symmetrisk sa brydes lyset i forskellige vinkler og en halo dannes, afbøjningsvinklen skal dog være pa minimum pa 22
grader
.
Haloer ses ogsa i
religiøs
kunst over hovedet pa hellige personer. De har været anvendt i
ikonografi
i mange religioner,
hellenistisk
,
romersk
,
hinduistiske
,
buddhistiske
og i
kristen
hellig kunst, kan hellige personer afbildet med en
glorie
i form af en gylden, gul eller hvid cirkulær glød omkring hovedet, eller rundt om hele kroppen.
En halo pa himmelen sammen med
Cirrostratus
og
Cirrusskyer
menes at være et tegn pa forværring af vejret, idet fugtige luftmasser stiger op i den øvre troposfære
[1]
.
Der findes flere slags end de nævnte her.
- 22 graders halo
- En
22° halo
er den mest almindelige, den danner en 22
graders
ring om Solen, den opstar nar Solens straler passerer igennem sekskantede iskrystaller. Den kaldes ogsa
Almindelig halo
. For at en halo kan dannes om Manen skal det helst være
fuldmane
for at der er lys nok.
- Bisol
- En
Bisol
eller en
Bimane
kaldes ogsa en
Solhund
viser sig ofte som en eller flere haloer pa hver sin side af Solen.
- Solsøjle
- En
Solsøjle
eller en
Manesøjle
kan kun ses nar Solen eller Manen star lavt.
- 46° graders halo
- En
46° halo
forekommer sjældent.
- Circumzenithalbue
- Circumzenithalbue
er bueformet og kaldes ogsa
Himlens smil
.
- Galaktisk halo
- En
Galaktisk halo
er en halo der omgiver en
Galakse
.
Iskrystallernes form og bevægelsesretning er bestemmende for hvilken type af halo der observeres, iskrystallerne er symmetriske og har et
sekskantet
mønster de kan have form som en tallerken eller en blyant.
- Circumzenithalbuer og Bisole dannes af iskrystaller med tallerken-form. Tallerken-formede krystaller bevæger sig nedefter, som blade fra et træ, mens de roterer rundt om egen midterakse.
- En almindelig 22 ° halo og en 46° halo dannes af krystaller med der form som en blyant. Blyant-formede iskrystaller bevæger sig med den lange akse i vandret position.
- Visse haloer, fx Solsøjlen, dannes af bade tallerken- og blyantformede iskrystaller.
En halo er en samling af kollektive glimt fra millioner af iskrystaller. Iskrystaller i højt liggende skyer, hvor haloer for det meste dannes i
cirrusskyer
.
-
Sekskantet tallerken-formet iskrystal
-
Sekskantet blyant-formet iskrystal
-
Sekskantet pyramide-formet iskrystal
Venus
,
Mars
og andre planeter har muligvis haloer, men iskrystallerne er højst sandsynligt ikke dannet af vand, men
metan
,
CO
2
,
ammoniak
eller hvad deres
atmosfære
matte besta af. Iskrystaller pa andre planeters atmosfære kan være pyramideformede
[2]
.
 | Spire
|