한국   대만   중국   일본 
Jurgen Habermas - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Jurgen Habermas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Habermas )
Jurgen Habermas
Vestlig filosofi
Samtiden
Habermas i 2007 pa Hochschule fur Philosophie Munchen .
Personlig information
Født 18. juni 1929 (95 ar)
Gummersbach , Nordrhein-Westfalen , Tyskland Rediger på Wikidata
Nationalitet Tyskland Tysk
Far Ernst Habermas Rediger på Wikidata
Ægtefælle Ute Habermas-Wesselhoeft Rediger på Wikidata
Børn Tilmann Habermas [1] ,
Rebekka Habermas Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Bonns Universitet ,
Georg-August-Universitat Gottingen ,
Philipps-Universitat Marburg ,
Universitat Zurich Rediger på Wikidata
Elev af Theodor W. Adorno , Max Horkheimer Rediger på Wikidata
Fagomrade Sociologi
Arbejdsgiver Ruprecht-Karls-Universitat Heidelberg , Philipps-Universitat Marburg , Northwestern University , Johann Wolfgang Goethe-Universitat Rediger på Wikidata
Arbejdssted Marburg , Gummersbach Rediger på Wikidata
Kendte værker Theorie des kommunikativen Handelns (Teorien om den kommunikative handlen)
Skole/tradition Marxisme
Kritisk teori
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata . Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jurgen Habermas (født 18. juni 1929 i Dusseldorf ) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori . Hans arbejder, som er kaldt neo-marxistisk , spænder over en række emner. Han fokuserer pa grundlæggelsen af social teori og epistemologi , analysen af det avancerede kapitalistiske , industrielle samfund samt demokrati og lovgivningen i en kontekst af kritisk social-evolution og nutidig politik . Han var elev af Theodor W. Adorno og repræsentant for Frankfurterskolen og dens kritiske teori. Han har i en arrække været den ledende forsker pa Institut fur Sozialforschung i Frankfurt.

Biografi [ rediger | rediger kildetekst ]

Jurgen Habermas overtog i 1965 Max Horkheimers lærestol i filosofi og sociologi . Habermas' erkendelsesteoretiske hovedværk er "Erkendelse og interesse" (1968), hvori han sammenkæder erkendelse og interesse : Vi skal forholde os engageret, nar vi skal forsta noget. Habermas koncentrerede sig om at undersøge de grundlæggende interesser, som er forbundet med forskellig erkendelse. Det er igen en problematik, der er beslægtet med tanken om de forskellige mader at forsta omverdenen pa. Habermas sondrer mellem erkendelsesinteresser som en teoretisk/objektiv, en moralsk/praktisk og en emancipatorisk (frigørende) erkendelsesinteresse. Han kunne forbinde de tre erkendelsesinteresser med tre forskellige videnskabsomrader: den teoretiske/objektive med naturvidenskaberne , den moralsk/praktiske med humaniora og interessen i frigørelse med samfundsvidenskaberne .

I 1980 modtog Jurgen Habermas Adorno-prisen

Teori [ rediger | rediger kildetekst ]

Habermas' teoridannelse har bidraget til og trækker pa en lang række af social teori og filosofi:

Moderniteten [ rediger | rediger kildetekst ]

Moderniteten er ifølge Habermas et samspil mellem systemer og kommunikation. Der eksisterer to grundlæggende og væsensforskellige fællesskaber. De systemiske og de intersubjektive. Stat og marked er systemiske fællesskaber, det civile samfund (livsverdenen) er interpersonel [2]

Offentlighed [ rediger | rediger kildetekst ]

Habermas er især kendt for sit arbejde med den offentlige sfære . Han har udviklet et teoretisk system rettet mod undersøgelsen af argumentation, frigørelse og rationel-kritisk kommunikation inden for moderne liberale institutioner og i muligheder for at kommunikere og forfølge rationelle interesser. Han udviklede saledes en egentlig teori om forudsætningerne for det deliberative demokratis udvikling til medborgerskab gennem kommunikativ handlen. I offentligheden bør der ifølge Habermas gælde fastlagte regler for vilkarene for debatten hvilende pa diskursetikken . Disse regler omfatter krav om:

  1. sandhed (at tale i overensstemmelse med de kendte fakta)
  2. sandfærdighed (at udtrykke sig i overensstemmelse med sin opfattelse af, hvordan verden bør være) og
  3. rigtighed (at udtrykke sig i overensstemmelse med sine følelser). [3]

Disse regler skaber grundlaget for en "herredømmefri" samtale, hvis mal er at skabe enighed ( konsensus ) om grundlæggende samfundsmæssige udviklingstræk om fx opbygningen af velfærdsstaten [4] Hermed vil der ifølge Habermas skabes rum for livsverdenens fornuft, som er frigjort fra systemverdenens strategiske tænkning. Systemets medier, penge og magt bør først ind i billedet, nar beslutningen er truffet og skal gennemføres. Den herredømmefri samtale sker i et frit forum og kan derfor ikke sættes igennem over for juridiske og forvaltningsmæssige procedurer, som kræver et formaliseret sprog. Den fri meningsdannelse er medvirkende til at sikre, at samspillet mellem offentligheden og de anvendte strategiske virkemidler udvikler sig i et positivt samspil. [5] I dette perspektiv er det centrale indhold i hvert enkelt individs demokratisk dannelse respekten for samtalens spilleregler .

Kommunikation [ rediger | rediger kildetekst ]

Habermas betragter udviklingen af teorien om kommunikativ rationalitet som sit vigtigste bidrag. Det adskiller sig fra den rationalistiske tradition ved at placere rationalitet i strukturer af interpersonel lingvistisk kommunikation frem for i strukturer indlejret i enten kosmos eller et vidende subjekt .

Mens systemisk kommunikation er malrationel , er interpersonel kommunikation værdirationel . Denne sociale teori understøtter bestræbelser pa at opna menneskelig frigørelse, mens den bibeholder en universalistisk moralsk ramme. Denne ramme hviler pa en ide om universal pragmatik ; at alle talehandlinger har et indbygget telos (det græske ord for 'afslutning') om at opna gensidig forstaelse, og at mennesket besidder den nødvendige kommunikative kompetence for at opna en gensidig forstaelse. Denne gensidige forstaelse kræver, at parterne overholder regler, der kombinerer normative etiske standarder som sandfærdighed med anvendte etiske standarder som gyldighed. [6]

Habermas udviklede sin ramme pa baggrund af

Religion og politik [ rediger | rediger kildetekst ]

Senest har Habermas blandet sig i diskussionen om forholdet mellem religion og politik. Habermas gør op med den forestilling, at verden gradvist bliver mere sekulær, og taler i stedet om, at verden er postsekulær. Religion er kommet for at blive, og 11. september og globaliseringen har medført, at vi ma erkende, at det kun er i nordvesteuropa, at vi har troet verden ville blive sekulær. Derfor er det nødvendigt at forholde sig til forholdet mellem religion og politik.

Ifølge Habermas skal de religiøse argumenter oversættes til udsagn der er forstaelige for sekulære mennesker som ham selv (livsverdenernes sammensmeltede horisontlinjer), for derefter at kunne indga i demokratiet. I demokratiet skal de oversatte argumenter, ligesom alle andre argumenter, vurderes gennem den kommunikative rationalitet. Habermas definerer sandhed som sande udsagn om den objektive verden. Sandhed er det som vi kollektivt bliver enige om er sandhed. Hvis udsagn er betinget af en religiøs abenbaring, sa kan det ikke forstas af alle, og derfor kan det ikke blive vurderet i den kommunikative rationalitet. Da det er udemokratisk, at nogen skal arbejde hardere for at gøre deres holdninger gældende, er det et fælles ansvar at bidrage til oversættelsen.

Habermas kritiseres pa flere punkter: For det første beskriver han sin tilgang som en sekulariseringsproces, men han har en forudsætning om at verden er postsekulær ? og dermed gør han op med selvsamme sekularisering. For det andet vil religiøse argumenter blive afmytologiseret, og dermed relativiseret, gennem Habermas' oversættelse. Habermas har et meget funktionalistisk syn pa religion, og fokuserer pa at bevare funktionen og ikke myten. Det er meget tvivlsomt at religiøse vil være interesseret i denne oversættelse, hvilket blandt andre tidligere biskop Jan Lindhardt papeger i efterskriftet til Ratzingers og Habermas' samtalebog "Fornuft og religion ? Sekulariseringens dialektik". For det tredje underlægges argumenterne derefter Habermas' rationalitetsbegreb, som ikke tillægger metafysisk tænkning nogen sandhedsværdi. Habermas har dog bidraget til en opkvalificering af debatten om forholdet mellem religion og politik og er berømmet for sine samtaler med Ratzinger aret før denne blev pave.

Forfatterskab [ rediger | rediger kildetekst ]

  • Jurgen Habermas: Das Absolute und die Geschichte. Von der Zwiespaltigkeit in Schellings Denken (Diss.), Bonn 1954. ASIN B0000BIXRS.
  • Jurgen Habermas og Ludwig von Friedeburg : Student und Politik. Eine soziologische Untersuchung zum politischen Bewußtsein Frankfurter Studenten , Ch. Oehler und F. Weltz), Neuwied 1961. ASIN B0000BODJX.
  • Jurgen Habermas: Strukturwandel der Offentlichkeit. Untersuchungen zu einer Kategorie der burgerlichen Gesellschaft (Habil.), Neuwied 1962 (Neuaufl.: Frankfurt am Main 1990), ISBN   3-518-28491-6 .
  • Jurgen Habermas: Theorie und Praxis. Sozialphilosophische Studien , Frankfurt am Main 1963. ISBN   978-3-518-27843-7 .
  • Jurgen Habermas: Erkenntnis und Interesse , Frankfurt a.M. 1968. (Mit einem neuen Nachwort, 1994) ISBN   3-518-06731-1 .
  • Jurgen Habermas: Technik und Wissenschaft als ?Ideologie“, Frankfurt am Main 1968, ISBN   3-518-10287-7 .
  • Jurgen Habermas: Protestbewegung und Hochschulreform , Frankfurt am Main 1969. Broschiert in 2008: ISBN   978-3-518-41984-7 .
  • Jurgen Habermas: Zur Logik der Sozialwissenschaften , [zuerst Beiheft 5 der Philosophischen Rundschau , Tubingen 1967] Frankfurt am Main 1970 (5., erw. Aufl. 1982), ISBN   3-518-28117-8 .
  • Jurgen Habermas: Theorie der Gesellschaft oder Sozialtechnologie. Was leistet die Systemforschung? (zus. mit Niklas Luhmann ), Frankfurt a.M. 1971. ISBN   978-3-518-06358-3 .
  • Jurgen Habermas: Philosophisch-politische Profile , Frankfurt a.M. 1971 (erw. 1991). ISBN   978-3-518-28259-5 .
  • Jurgen Habermas: Kultur und Kritik . Verstreute Aufsatze, Frankfurt a.M. 1973. ISBN   978-3-518-36625-7 .
  • Jurgen Habermas: Legitimationsprobleme im Spatkapitalismus , Frankfurt a.M. 1973, ISBN   3-518-10623-6 .
  • Jurgen Habermas: Zur Rekonstruktion des Historischen Materialismus , Frankfurt a.M. 1976, ISBN   3-518-27754-5 .
  • Jurgen Habermas: Politik, Kunst, Religion. Essays uber zeitgenossische Philosophen. Stuttgart 1978, ISBN   3-15-009902-1 .
  • Jurgen Habermas: Theorie des kommunikativen Handelns (Bd. 1: Handlungsrationalitat und gesellschaftliche Rationalisierung ; Bd. 2: Zur Kritik der funktionalistischen Vernunft ), Frankfurt a.M. 1981, ISBN   3-518-28775-3 .
  • Jurgen Habermas: Kleine politische Schriften I?IV , Frankfurt a.M. 1981. ISBN   978-3-518-56560-5 . 2001: ISBN   978-3-518-06561-7 .
  • Jurgen Habermas: Moralbewußtsein und kommunikatives Handeln , Frankfurt a.M. 1983, ISBN   3-518-28022-8 .
  • Jurgen Habermas: Die neue Unubersichtlichkeit. Kleine Politische Schriften V , Frankfurt a.M. 1985, ISBN   3-518-11321-6 .
  • Jurgen Habermas: Vorstudien und Erganzungen zur Theorie des kommunikativen Handelns , Frankfurt a.M. 1984. ISBN   978-3-518-28776-7 .
  • Jurgen Habermas: Eine Art Schadensabwicklung. Kleine Politische Schriften VI , Frankfurt/a.M. 1987. ISBN   978-3-518-11453-7 .
  • Jurgen Habermas: Nachmetaphysisches Denken. Philosophische Aufsatze , Frankfurt/a.M. 1988. ISBN   978-3-518-28604-3 .
  • Jurgen Habermas: Der philosophische Diskurs der Moderne , Frankfurt a.M. 1985, ISBN   3-518-57722-0 .
  • Jurgen Habermas: Die nachholende Revolution. Kleine politische Schriften VII , Frankfurt a.M. 1990. ISBN   978-3-518-11633-3 .
  • Jurgen Habermas: Die Moderne ? Ein unvollendetes Projekt. Philosophisch-politische Aufsatze , Leipzig 1990. ISBN   978-3-379-00658-3 .
  • Jurgen Habermas: Erlauterungen zur Diskursethik , Frankfurt a.M. 1991. ISBN   978-3-518-28575-6 .
  • Jurgen Habermas: Texte und Kontexte , Frankfurt a.M. 1991. ISBN   978-3-518-28544-2 .
  • Jurgen Habermas: Vergangenheit als Zukunft? Das alte Deutschland im neuen Europa? Ein Gesprach mit Michael Haller , Zurich 1991. ISBN   978-3-85842-251-4 .
  • Jurgen Habermas: Faktizitat und Geltung. Beitrage zur Diskurstheorie des Rechts und des demokratischen Rechtsstaates , Frankfurt a.M. 1992, ISBN   3-518-28961-6 .
  • Jurgen Habermas: Die Normalitat einer Berliner Republik. Kleine Politische Schriften VIII ,Frankfurt a.M. 1995. ISBN   978-3-518-11967-9 .
  • Jurgen Habermas: Die Einbeziehung des Anderen. Studien zur politischen Theorie , Frankfurt a.M. 1996, ISBN   3-518-29044-4 .
  • Jurgen Habermas: Vom sinnlichen Eindruck zum symbolischen Ausdruck. Philosophische Essays , Frankfurt a.M. 1997, ISBN   3-518-22233-3 .
  • Jurgen Habermas: Die postnationale Konstellation. Politische Essays , Frankfurt a.M. 1998. ISBN   978-3-518-12095-8 .
  • Jurgen Habermas: Wahrheit und Rechtfertigung. Philosophische Aufsatze , Frankfurt a.M. 1999. ISBN   978-3-518-29323-2 .
  • Jurgen Habermas: Zeit der Ubergange. Kleine Politische Schriften IX , Frankfurt a.M. 2001. ISBN   978-3-518-12262-4 .
  • Jurgen Habermas: Die Zukunft der menschlichen Natur. Auf dem Weg zu einer liberalen Eugenik? , Frankfurt/a.M. 2001. ISBN   978-3-518-29344-7 .
  • Jurgen Habermas: Kommunikatives Handeln und detranszendentalisierte Vernunft , Reclam Verlag, Stuttgart 2001, ISBN   3-15-018164-X .
  • Jurgen Habermas: Der gespaltene Westen. Kleine politische Schriften X , Frankfurt a.M., 2004, ISBN   3-518-12383-1 .
  • Jurgen Habermas: Zwischen Naturalismus und Religion. Philosophische Aufsatze , Frankfurt a.M. 2005, ISBN   3-518-58447-2 .
  • Jurgen Habermas: Ach, Europa. Kleine politische Schriften XI. Frankfurt am Main 2008, ISBN   3-518-12551-6
  • Jurgen Habermas: Philosophische Texte. Studienausgabe in funf Banden . Frankfurt am Main, 2009, ISBN   978-3-518-58526-9 .
  • Jurgen Habermas: Zur Verfassung Europas . Frankfurt am Main, 2011. ISBN   978-3-518-06214-2 .
  • Jurgen Habermas: Nachmetaphysisches Denken II . Frankfurt am Main, 2012. ISBN   978-3-518-58581-8 .
  • Jurgen Habermas: Im Sog der Technokratie. Kleine politische Schriften XII . Frankfurt am Main, 2013, ISBN   978-3-518-12671-4 .

Forfatterskab pa dansk [ rediger | rediger kildetekst ]

  • Jurgen Habermas: Legitimationsproblemer i senkapitalismen . Fremad 1975. ISBN   87-557-0521-9 .
  • Jurgen Habermas: Teorier om samfund og sprog . Gyldendal 1981. ISBN   87-557-0870-6 .
  • Jurgen Habermas: Samtalens fornuft . Rosinante 1987. {{ISBN|87-7357-118-0}}.
  • Jurgen Habermas: Teorien om den kommunikative handlen . Aalborg Universitetsforlag, u.a. ISBN   87-7307-533-7 .
  • Jurgen Habermas: Diskursetik . Det lille forlag 1996. {{ISBN|87-90030-44-3}}.
  • Jurgen Habermas: Politisk filosofi . Gyldendal 2001. ISBN   87-00-67287-4 .
  • Jurgen Habermas: Den menneskelige naturs fremtid . Hans Reitzels Forlag 2002. {{ISBN|87-412-2481-7}}.
  • Jurgen Habermas: Fornuft og religion. Sekulariseringens dialektik . Hovedland 2006. ISBN   87-7739-801-7
  • Jurgen Habermas: Demokrati og retsstat , Hans Reitzels Forlag 2005. ISBN   87-412-2367-5
  • Jurgen Habermas: Filosofi i terrorens tid ? Samtaler med Giovanna Borradori , Informations forlag 2005. ISBN   87-7514-112-4
  • Jurgen Habermas: Teknik og videnskab som "ideologi" . Det lille forlag 2005. {{ISBN|87-91220-15-7}}.
  • Jurgen Habermas: Borgerlig offentlighed. Offentlighedens strukturændring : undersøgelse af en kategori i det borgerlige samfund , Informations Forlag 2009. ISBN   978-87-7514-173-9 .

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ Navnet er anført pa engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
  2. ^ Oversættes ogsa intersubjektiv.
  3. ^ Habermas (2009).
  4. ^ Habermas (2009)
  5. ^ Habermas (1988)
  6. ^ Habermas (1981)

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]


Hentet fra " https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jurgen_Habermas&oldid=11705977 "