Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel , hvilket er et problem . Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de pastande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet ( marts 2019 ) ( Lær hvordan og hvornar man kan fjerne denne skabelonbesked )

En høvisk opførsel er en dannet, høflig og ærbar opførsel, der især blev central for de højerestaende samfundslag i løbet af middelalderen . Høvisk kultur vandt frem grundet ændrede normer i samfundet. En høvisk opførsel og tale er tegn pa god etikette .

Historisk udvikling af høvisk kultur [ rediger | rediger kildetekst ]

Fra Karl den Stores tid og til slutningen af middelalderen ændrede ridderens liv sig meget. Ridderens rolle udviklede sig i den periode fra at være den ra, voldelige ryttersoldat, der kun levede for at dræbe og slas, til at blive den forfinede og dannede hofmand og kriger, som meget hellere ville sætte sin fjende i fængsel end dræbe ham.

Denne udvikling, som lavede riddernes kultur om, kom da centralmagterne blev opløst, for det betød at feudalherrerne selv matte finde ud af at have et godt forhold bade til deres ligemænd og til deres vasaller . Alle feudalherrer skabte deres egne uafhængige militære enheder.

I det 12. og 13. arhundrede var det feudalherrerne og deres hustruer, der var i centrum. Rundt om dem havde de deres familie, andre fyrster og vasaller. Nar feudalherren var bortrejst fra sit hof, var det herrens hustru, der var stedfortræder. Her var det hende, der var centrum for det hele. Ridderne og vasallerne respekterede hende, og nogle af ridderne kunne ogsa ga hen og tilbede hende. Det var en del af den høviske kultur, at man ogsa respekterede kvinder som de øverste.

En anden ting, som fik betydning for udviklingen i hofferne, var kirken. Kirkens mænd blev tit knyttet til hoffet som præster, embedsmænd og lærere. Nar præsterne var pa hoffet, blev kvinder og mænd i overklassen mere og mere interesseret i uddannelse og almen dannelse . Det betød, at livet ved hoffet blev lagt i faste ceremonielle rammer. Dermed blev omgangsformerne mere og mere høviske, og det betød ogsa, at det blev en vigtig ting i de unge ridderes opdragelse og oplæring, at de skulle lære at være høviske. Høviskhed bestod dog ikke kun af god opførsel, for det drejede sig ogsa om personlig renlighed, smuk paklædning og gode bordmanerer. Desuden var gavmildhed og generøsitet ting, som der blev lagt megen vægt pa. Høviskhed havde ogsa betydning for herren pa hoffet. Han skulle sørge for at skabe retfærdighed pa sit gods og i sit landomrade.

I samme periode blev der skrevet digte af troubadurerne . Den litteratur, der blev skrevet i den høviske kultur, handlede ofte om høvisk kærlighed . Litteraturen beskrev i flere tilfælde, hvordan den elskende dag og nat tænkte pa den udvalgte.