Højhastighedstog er tog , der kører pa højhastighedsjernbaner med langt mellem stoppene.

EU-direktiv 96/48 beskriver højhastighedstog som tog, der kører med mindst 200 km/t pa "eksisterende strækninger" og 250 km/t eller mere pa særligt anlagte højhastighedsjernbaner. ^[1] Den danske maksimalhastighed pa 180 km/t berettiger ikke til betegnelsen højhastighed (eller hurtigtog), men det danske 180 km/t-net indgar dog i det europæiske højhastighedsnet, fordi det forbinder (potentielle) højhastighedsstrækninger. Der stilles derfor særlige krav til interoperabiliteten .

I flere lande er højhastighedstog blevet konkurrencedygtige alternativer til flyforbindelser. ^[2]

Efter anden verdenskrig udbredtes elektrificering af hovedbanerne. Det startede i Italien og Schweiz og fortsatte senere i Frankrig og Tyskland. Genopbygningen af de ødelagte baner gav mulighed for fornyelse. Den franske Mistral Express, der har eksisteret siden 1950, indledte højhastigheds-intercityforbindelserne. De første tog, der var over 320 km/t, var de franske TGV. ^{[ kilde mangler ]} Elektrificeringen fandt ogsa sted uden for Europa, fx i Rusland og Japan. Den første specialbyggede elektriske højhastighedsbane, Tokaido Shinkansen, abnede i Japan i 1964.

Nuværende højhastighedstog [ rediger | rediger kildetekst ]

Asien [ rediger | rediger kildetekst ]

Japan [ rediger | rediger kildetekst ]

Det japanske T?kaid? Shinkansen betragtes som verdens første højhastighedsjernbane . Den blev bygget, sa den var klar til Sommer-OL i 1964 med en maksimal hastighed pa 210 km/t. I dag er hastigheden pa over 300 km/t, og antallet af strækninger er udvidet, men under fællesbetegnelsen Shinkansen. Antallet af rejsende med Shinkansen er større end det samtlige antal af rejsende med højhastighedstog i Europa. ^[3]

Sydkorea [ rediger | rediger kildetekst ]

Koreas højhastighedstog KTX blev sat i drift i 2004 og kan na hastigheder pa 350 km/t.

Kina [ rediger | rediger kildetekst ]

Kina skrev i 2009 kontrakt med Bombardier om levering af 80 sæt ZEFIRO 380 , som fra 2012 skal trafikere et nyt højhastighedsnet pa 6000 km, hvor tophastigheden er 380 km/t. ZEFIRO 380 videreudvikles fra det spanske AVE 102. ^[4]

Europa [ rediger | rediger kildetekst ]

Frankrig [ rediger | rediger kildetekst ]

Frankrig har ogsa i mange ar satset pa højhastighedstog, og landets TGVtog hører til de hurtigste kommercielle tog i verden. Det første blev sat i drift i 1981 mellem Paris og Lyon . Fra Paris er der forbindelse til London med højhastighedstoget Eurostar . Toget, der kører med hastigheder pa op til 335 km/t, forbinder ogsa London og Bruxelles . Mellem Paris og Bruxelles kører højhastighedstoget Thalys , som fortsætter til Amsterdam og Koln.

Tyskland [ rediger | rediger kildetekst ]

Det tyske højhastighedstog kaldes for ICE . Det har en stor udbredelse og forbinder alle større tyske byer. Herudover kører toget til nabolandene Østrig , Schweiz , Frankrig , Belgien og Holland . Tidligere kørte der ogsa ICE materiel i Danmark men EC til/fra Danmark køres nu med danske ic3 tog. Pa strækningen mellem Paris og Frankfurt / Stuttgart er der kørsel med bade ICE og TGV.

Spanien [ rediger | rediger kildetekst ]

I Spanien forbinder AVE bl.a. Madrid og Barcelona . En strækning pa 600 km som med hastigheder pa op til 320 km/t kan køres uden stop pa 150 minutter. Den spanske regering har sat det som mal, at landet i 2020 skal have højhastighedsbaner, sa 90 procent af befolkningen bor maksimalt 50 km fra en station med højhastighedstog. ^[5]

Italien [ rediger | rediger kildetekst ]

I Italien kører højhastighedstoget ETR , som forbinder Torino og Milano i nord med Rom og Napoli i syd, nar det er færdigbygget. I september 2011 indsættes de nye AGV -togsæt, der er designet til hastigheder pa op til 360 km/t, pa en række strækninger i Italien .

Sverige [ rediger | rediger kildetekst ]

I Sverige kører X2000 , som bl.a. forbinder Stockholm og København med hastigheder pa op til 200 km/t.

USA [ rediger | rediger kildetekst ]

Acela Express er et højhastighedstog, som kører langs USAs østkyst mellem Washington og Boston og har undervejs stop i bl.a. storbyerne New York , Philadelphia og Baltimore . Toget nar hastighed pa omkring 240 km/t. I præsident Obamas stimulusplan fra februar 2009 er der afsat 5 mia. $ til at pabegynde en række højhastighedsforbindelser ^[6] .

Galleri [ rediger | rediger kildetekst ]

• 
  Verdensrekordindehaveren - det franske TGV
• 
  Det tyske ICE 3
• 
  Det italienske ETR 500 Frecciarossa
• 
  Det spanske AVE Talgo 350
• 
  Det japanske Shinkansen N700S
• 
  Det kinesiske CRH 380A
• 
  Det svenske X2000
• 
  Det norske Flytoget
• 
  Det finske Allegro pa banegarden i Helsingfors
• 
  Taiwans japansk-byggede 700T-tog
• 
  Det koreanske KTX Sancheon - anden generation af koreanske højhastighedstog
• 
  Tyrkisk TCDD HT65000 højhastighedstog pa banegarden i Ankara.

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• NTV ? Nuovo Trasporto Viaggiatori s hjemmeside (Italo AGV)