Georg Friedrich Handel
Georg Friedrich Handel, malet af Balthasar Denner i 1733 .
Information
Født	Georg Friedrich Handel 23. februar 1685 Halle , Det tysk-romerske Rige .
Død	14. april 1759 (74 ar) London , England .
Gravsted	Poets' Corner
Statsborger	Tysk-romerske rige , Brandenburg-Preussen , Kongeriget Storbritannien
Bopæl	Firenze , Rom , Napoli , Republikken Venedig , Halle , London
Far	Georg Handel
Mor	Dorothea Handel
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Sprog	Engelsk , tysk , italiensk
Genre	Operaer Oratorier Koncerter
Beskæftigelse	Komponist Pianist Organist
Aktive ar	1698 - 1752
Pavirket af	Antonio Vivaldi Henry Purcell
Har pavirket	Joseph Haydn Wolfgang Amadeus Mozart Ludwig van Beethoven
Instrumenter
Orgel Flygel Cembalo
Kendte værker
Serse , Music for the Royal Fireworks , Messias , Alcina , Water Music med flere
Signatur
Eksterne henvisninger
http://gfhandel.org/
Information med symbolet hentes fra Wikidata .   [ rediger pa Wikidata ]

Georg Friedrich Handel (født 23. februar 1685 i Halle i Tyskland , død 14. april 1759 i London i England ) var en tysk-engelsk komponist i barokken . Han er kendt for sine operaer , oratorier og koncerter . Handel blev født samme ar som Johann Sebastian Bach og Domenico Scarlatti . Han studerede musik i Italien , før han slog sig ned i London og fik britisk statsborgerskab. ^[1] Hans værker omfatter bl.a. Messias , Water Music og Music for the Royal Fireworks . Han var pavirket af de store italienske barokkomponister og af den engelske komponist Henry Purcell . Mange komponister har kendt og er blevet inspireret af Handels musik: Haydn , Mozart og Beethoven .

De tidlige ar [ rediger | rediger kildetekst ]

Handel blev født i 1685 i Halle i hertugdømmet Magdeburg i Brandenburg-Preussen . Forældrene var Georg og Dorothea (født Taust) Handel. ^[2] . Faderen, der var 63, da sønnen blev født, var en fremragende kirurg, som tjente ved hoffet i Sachsen-Weissenfels og markgrevskabet i Brandenburg. ^[3] John Mainwaring , Handels første biograf, fortalte, at Handel havde en sa stærk musikalsk tilbøjelighed, at faderen havde grund til bekymring. Han ville have sønnen til at studere civilret og forbød ham at spille, men Handel fik et lille klavichord op pa et værelse pa øverste etage i huset. Her kunne Handel musicere, nar familien sov. ^[4] Handel blev i en tidlig alder habil pa cembalo og orgel . ^[5] En dag tog Handel med sin far pa en tur til Weissenfels for at besøge Handels halvbror, Carl, eller hans nevø, Georg Christian, ^[6] der var kammertjener for Johan Adolf I , hertug af Sachsen-Weissenfels. ^[7] Ifølge overleveringen tiltrak den unge Handel sig hertugens opmærksomhed ved at spille pa kirkens orgel. Ved hertugens mellemkomst gav Handels far sønnen lov til fa timer i komposition og klaverspil af Friedrich Wilhelm Zachow , der var organist ved den lutheranske Marienkirche. Handel blev sat ind i harmonilære og musikalsk stil, og han lærte at analysere partiturer og afskrive noder. Nogle gange fik han lov til at spille i stedet for sin lærer ved gudstjenesterne. ^[8] I 1698 spillede Handel for Frederik I af Preussen og mødte Giovanni Bononcini i Berlin . I 1701 kom Georg Philipp Telemann til Halle for at lytte til den lovende unge mand.

Fra Halle til Italien [ rediger | rediger kildetekst ]

I 1702 begyndte Handel efter sin fars ønsker at studere jura ved universitetet i Halle, ^[8] men det lykkedes ham ogsa at fa en stilling som organist ved den den protestantiske katedral . Da Handel efter et ar synes at være meget utilfreds med sin stilling, flyttede han til Hamborg, hvor han var blevet tilbudt en stilling som violinist og cemballist i operahusets orkester. ^[9] Der mødte han Johann Mattheson , Christoph Graupner og Reinhard Keiser . Hans første to operaer, Almira og Nero , blev opført i 1705. ^[9] Han komponerede yderligere to operaer, Daphne og Florindo , i 1708. Det er uklart, om Handel selv har dirigeret disse forestillinger pa Oper am Gansemarkt .

"Bel piacere" Poppeas arie fra tredje akt af Agrippina , sunget af Alyssa Veteto. Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Ifølge Mainwaring rejste Handel i 1706 til Italien efter invitation af Ferdinando de' Medici , men Mainwaring tog fejl, da det var Gian Gastone de' Medici , som Handel havde mødt i 1703-1704 i Hamborg, der inviterede. ^[10] Ferdinando, for hvem det var lykkedes at gøre Firenze til Italiens musikalske hovedstad ved at tiltrække førende talenter, havde en stærk interesse i opera. I byen mødte Handel librettisten Antonio Salvi , som han kom til at samarbejde med. Efter rygtet havde Handel en affære med sangerinden Vittoria Tarquini . Handel tog til Rom , hvor han, da opera midlertidigt var bandlyst i pavestaten , komponerede gejstlig musik for romerske præster; den berømte Dixit Dominus fra 1707 er fra den tid. Han komponerede desuden mange kantater i den pastorale stil til de musikalske sammenkomster pa kardinalerne Pietro Ottoboni , Benedetto Pamphili og Carlo Colonnas palads. To oratorier, La Resurrezione og Il Trionfo del Tempo blev komponeret til privat opførelse for Francesco Maria Ruspoli i 1709 og Ottoboni i 1710. Rodrigo hans første umodne forsøg pa en opera i gennemført italiensk stil blev opført pa Teatro del Cocomero i Firenze i 1707. ^[9] Agrippina blev produceret i 1709 pa Teatro San Giovanni Grisostomo , det smukkeste af Venedigs teatre, ejet af Grimani-familien. Operaen til en libretto af kardinal Vincenzo Grimani spillede 27 gange. det var uhørt. Værket viste Handels voksende musikalske modenhed og etablerede Handels ry som operakomponist. Publikum, der var slaet af Handels sublime og storladne stil, ^[11] kaldte under applausen pa "Il caro Sassone" ("den kære sachser").

Handel i London [ rediger | rediger kildetekst ]

I 1710 blev Handel udnævnt til kapelmester hos Georg, kurfyrsten af Hannover , som blev konge over Storbritannien som Georg I i 1714. ^[9] Han besøgte Anna Maria Luisa de' Medici og hendes mand i Dusseldorf pa vejen til London i 1710. Med operaen Rinaldo , der byggede pa La Gerusalemme Liberata , fik Handel stor succes, omend det, som Dean og Knapp fremhæver, er svært at forsta, hvorfor han stjal fra ældre italienske værker, med mindre han havde travlt med noget andet. ^[12] Dette værk indeholder en af Handels favoritarier , Cara sposa, amante cara . I 1712 besluttede Handel sig for at bosætte sig permanent i England . Han modtog en arlig løn pa ￡200 af dronning Anne , efter at han til hende havde komponeret Utrecht te Deum , der blev uropført i 1713. ^{[13] [14]}

En af Handels mest betydningsfulde mæcener var den unge og rige tredje jarl af Burlington , Richard Boyle , der tidligt viste Handels værker interesse. ^[15] Til ham skrev Handel Amadigi di Gaula , en usædvanlig opera, der havde Nicolo Grimaldi pa rollelisten, og som ikke var skrevet for stemmer, der var dybere end altstemmen . I juli 1717 blev Handels Water Music opført mere end tre gange pa Themsen for kongen og hans gæster, herunder hertuginden af Bolton , Anne Vaughan , grevinde Henrietta Godolphin , grevinden af Darlington , Sophia von Kielmansegg og den første jarl af Orkney George Douglas-Hamilton . Badene, der var pa vej til Chelsea eller Lambeth , og som forlod festen efter midnat, sejlede med tidevandet. Kompositionen skabte et godt forhold mellem kongen og Handel. ^[9]

Cannons (1717-1718) [ rediger | rediger kildetekst ]

Handel brugte det meste af sin fritid som huskomponist i Cannons i Middlesex og lagde grundstenen til sine fremtidige kompositioner for kor med de tolv Chandos-hymner til James Brydges , den første hertug af Chandos . ^[16] Romain Rolland har hævdet, at disse hymner var lige sa vigtige for Handels virksomhed som komponist af oratorier, som kantaterne var det i relation til operaerne. Rolland satte desuden værket Acis and Galatea meget højt, ligesom Winton Dean , der han skrev, at musikken gjorde en andeløs. ^[17] I Handels egen levetid var dette værk hans mest opførte.

Handel var en heldig investor: Han satte penge i South Sea Company , da priserne pa aktier var nede i 1716, ^[18] og solgte igen inden 1720, hvor boblen brast, og South Sea gik ned i et af de største sammenbrud i finanshistorien. ^[19]

Royal Academy of Music (1719-1734) [ rediger | rediger kildetekst ]

I maj 1719 bad hertugen af Newcastle , Lord Chamberlain Thomas Pelham-Holles , Handel om at lede efter nye sangere. ^[20] Han rejste til Dresden , hvor han besøgte den nybyggede opera og sa Teofane af Antonio Lotti . Her fik han engageret et sangerhold til Royal Academy of Music . Handel kan have inviteret John Schmidt, der var Handels medstuderende i Halle, og hans søn Johann Christoph Schmidt til at arbejde for sig som hhv. sekretær og amanuensis. ^[21] I 1723 eller før flyttede han ind i et nyt hus i Brook Street, som han lejede resten af livet. ^[9] Huset, hvor han øvede sig, kopierede musik og solgte billetter, huser nu Handel House Museum . ^[22] I 1724 og 1725 skrev Handel flere enestaende og succesrige operaer: Giulio Cesare in Egitto , Tamerlano og Rodelinda der indeholder mange af de da capo-arier , som har gjort Handel berømt som fx Svegliatevi nel core . Efter at have komponeret Silete venti koncentrerede han sig om opera og holdt inde med kantaterne. Scipio , hvorfra de britiske Grenadier Guards' langsomme regimentsmarch stammer, ^[2] blev opført, mens han ventede pa lejlighed til at skrive værker for Faustina Bordoni .

I 1727 modtog Handel en bestilling pa fire hymner til kroningsceremonien for kong George II . En af dem, Zadok the Priest , er siden spillet ved alle britiske kroninger.

I 1729 blev Handel leder af King's Theatre sammen med John James Heidegger . Handel rejste til Italien for at ansætte syv nye sangere. Han komponerede syv nye operaer, men publikum kom ikke sa meget for Handels kompositioner som for at høre sangstjernerne. ^[23] Efter at han havde skrevet de to engelske oratorier Esther og Deborah , der begge blev publikumssucceser, kunne han investere i South Sea Company igen. Han omarbejdede sin Acis and Galathea , der blev hans mest succesrige værk i hans levetid. Med en lang række forestillinger kunne Handel tage konkurrencen op med Opera of the Nobility , der kunne mønstre musikere som Johann Adolf Hasse , Nicolo Porpora og den berømte kastratsanger Farinelli . Da dette teater fik støtte fra prins Frederick af Wales , var der lagt op til konflikt med den kongelige familie. Det kan have været grunden til, at Handel i marts 1734 dirigerede opførelsen af bryllupshymnen This is the day which the Lord hath made og serenaden Parnasso in Festa til Anne af Hannover. ^[5]

Opera i Covent Garden (1734-1741) [ rediger | rediger kildetekst ]

I 1733 modtog jarlen af Essex William Capell et brev med sætningen: "Handel became so arbitrary a prince, that the Town murmurs". De største investorer forventede, at Handel ville trække sig ud af byens teaterliv ved kontraktens udløb, men Handel sa sig straks om efter et andet teater. I samarbejde med John Rich grundlagde han sit tredje kompagni pa Covent Garden Theatre . Rich var kendt for sine spektakulære produktioner. I 1735 indlagde Handel orgelkoncerter mellem akterne. ^[24] Ariodante fra 1735 var økonomisk set en fiasko, selv om han benyttede balletsuiter som afslutning pa hvert akt. ^[25] Alexander's Feast til en tekst af John Dryden havde Anna Maria Strada del Po og John Beard i hovedpartierne.

I april 1737 fik han et slagtilfælde, der lammede hans højre arm, sa han hverken kunne dirigere eller spille. ^[9] Ingen havde regnet med, at han ville komme sig, men hvad arsagen til sygdommen end var, blev han hurtigt rask igen. ^[26] Medvirkende hertil var en rejse Handel havde foretaget til Aachen i Tyskland. I løbet af seks uger tog han varme bade og endte med at kunne spille orgel for et overrasket publikum. ^[27] Deidamia , der var Handels sidste opera og eneste barokopera uden accompagnato , blev opført tre gange. Efter at have opgivet teatret i 1741 helligede Handel sig arbejdet med oratorier, orgelkoncerter og concerti grossi .

De sidste ar [ rediger | rediger kildetekst ]

Hans Messias , der blev skrevet pa blot 23 dage, blev opført i New Music Hall i Fishamble Street i Dublin den 13. april 1742 med 26 drenge og fem mænd fra korene ved St. Patrick's Cathedral og Christ Church. ^[28]

I 1749 skrev han Music for the Royal Fireworks ; 12.000 overværede angiveligt begivenheden. ^[9]

I 1750 arrangerede Handel en velgørenhedsopførelse af Messias for Foundling Hospital . Opførelsen blev fulgt af arlige koncerter i resten af Handels liv, og til gengæld blev Handel udnævnt til "governor" pa hospitalet. Han testamenterede et eksemplar af Messias til institutionen ved sin død. ^[28] Hans engagement i dette hospital bevidnes i dag af en permanent udstilling i Foundling Museum i London. Handel bidrog i øvrigt ogsa til en velgørenhedsinstitution, der skulle hjælpe fattige musikere og deres familier. I sommeren 1741 inviterede hertugen af Devonshire Handel til Dublin for at give en koncert til benefice for de lokale hospitaler. ^[5]

I august 1750 kom Handel pa vej tilbage til London fra Tyskland alvorligt til skade i en vognulykke mellem Haag og Haarlem i Nederlandene . ^[5] I 1751 begyndte hans syn pa det ene øje at svigte; arsagen var gra stær ; han blev opereret af Chevalier Taylor , men fik arehindebetændelse og mistede synet. Jephtha blev uropført den 26. februar 1752; selv om det var hans sidste oratorium, var det ikke et mindre mesterværk end hans tidligere værker. ^[9] Han døde otte ar senere i 1759 i London i en alder af 74 ar. Mere end 3.000 sørgende mødte op, da han fik en statsbegravelse fra Westminster Abbey . ^[28]

Handel var aldrig gift og var diskret i sit privatliv. Han efterlod sig en betragtelig arv pa ￡20.000. Han testamenterede størstedelen til en niece i Tyskland , omend andre familiemedlemmer, husholdersker, tjenere, venner og velgørenhedsorganisationer ogsa blev betænkt.

Værker [ rediger | rediger kildetekst ]

Handel komponerede 42 operaer, 29 oratorier, mere end 120 kantater, trioer og duetter, adskillige arier , kammermusikalske stykker , et stort antal økumeniske værker, oder og serenader samt 16 concerti for orgel. Hans mest berømte værk, oratoriet Messias med Halleluja -koret er blandt de mest populære værker for kor og er blevet en juleklassiker, selv om pasken er lige sa nærliggende.

Blandt de værker, der opnaede stor udbredelse i Handels egen tid, er orgelkoncerterne nr. 4 og 7 lige som den 3. og 6. af hans concerti grossi . Endelig kan hans seksten cembalosuiter, særligt The Harmonious Blacksmith , fremhæves.

Handel indførte brugen af tidligere ualmindelige musikinstrumenter i sine værker: viola d'amore og violetta marina (i Orlando ), lut (i Ode for St. Cecilia's Day ), basun (i Saul ), klarinet eller kornet (i Tamerlano ), theorbe , valdhorn (i Water Music ), lyrichord , kontrafagot , viola da gamba , klokkespil, positiv og harpe (i Giulio Cesare in Egitto og Alexander's Feast ). ^[29]

Handels værker er katalogiseret i Handel-Werke-Verzeichnis og anføres ofte med et HWV-nummer. Messias har fx nummer HWV 56.

Arv [ rediger | rediger kildetekst ]

"Ombra mai fu" " Ombra mai fu " og det indledende recitativ sunget af Enrico Caruso i 1920. Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Efter Handels død gled hans italienske operaer ud i glemslen med undtagelse af fx arien Ombra mai fu fra operaen Serse . Gennem det 19. arhundrede og første halvdel af det 20. hvilede Handels ry primært pa hans engelske oratorier, særligt i engelsktalende lande, hvor de ofte blev opført med store kor af amatørsangere ved højtider. Disse oratorier omfatter Esther (1718), Athalia (1733), Saul (1739), Israel in Egypt (1739), Messias (1742), Samson (1743), Judas Maccabaeus (1747), Solomon (1748) og Jephtha (1752). De bedste oratorier er baseret pa libretti af Charles Jennens .

Med den genopstaede interesse for barokmusik omkring 1950 er der kommet fokus pa musikken, som den oprindelig lød. Derfor vælger orkestre instrumenter, der er lavet pa samme tid som værket, ligesom det er blevet normalt at lade kontratenorer synge kastratrollerne i stedet for sopraner , som normalt. Interessen omfatter ogsa Handels italienske operaer, hvoraf mange nu er blevet indspillet og bliver opført pa operascener. Af de operaer, han skrev mellem 1705 og 1738, kan Agrippina (1709), Rinaldo (1711, 1731), Orlando (1733), Ariodante (1735), Alcina (1735) og Serse (eller Xerxes , 1738) særligt nævnes. De opføres regelmæssigt i operahuse og i koncertsale. Værkerne Giulio Cesare in Egitto (1724), Tamerlano (1724) og Rodelinda (1725) er ogsa kendte operaer af Handel.

De senere artier har faet fornyet interesse for sekulære kantater og 'sekulære oratorier' eller 'koncertoperaer'. Af kantaterne er Ode for St. Cecilia's Day (1739) til en libretto af John Dryden og Ode for the Birthday of Queen Anne (1713). Til de sekulære oratorier hentede Handel inspiration i den klassiske mytologi og producerede værker som Acis and Galatea (1719), Hercules (1745) og Semele (1744). Den musikalske stil i tekstgrundlaget i disse værker er tæt forbundne med de egentlige oratorier, men de besidder ogsa nogle af de lyriske og dramatiske kvaliteter, som kendetegner Handels italienske operaer. De bliver ofte opført pa scenen af sma kammerensembler. Med genopdagelsen af Handels teaterværker anerkendes han nu ikke blot som en stor instrumentalist, orkesterkomponist og melodiker, men ogsa som en af af de største operakomponister.

Handel anerkendes alment af sine komponistkollegaer. ^[30] Bach forsøgte uden held at fa et møde med Handel i stand, da han besøgte Halle. ^[5] Mozart skal have sagt, at Handel var dygtigere end nogen anden til at opna en musikalsk effekt. ^[31] , mens Beethoven mente, at Handel var den største komponist, der nogensinde havde levet. ^[31] Beethoven lagde frem for alt vægt pa den effekt, Handel gennem sin musik kunne opna med ganske enkle midler.

Efter Handels død har mange komponister skrevet værker, der er baserede pa eller inspirerede af hans musik: første sats i Louis Spohrs sjette symfoni , op. 116, kaldet "The Age of Bach and Handel" lyder som to af melodierne fra Handels Messias . I 1796 udgav Beethoven "Zwolf Variationen uber ein Thema aus Handels Oratorium Judas Maccabaus" i G-dur. Guitarvirtuosen Mauro Giuliani komponerede sine "Variazioni su un tema di Handel", op. 107, for guitar efter Handels Suite No. 5 i E-dur, HWV 430, for cembalo. I 1862 skrev Johannes Brahms "Variationen uber ein Thema von Handel", op. 24, efter et tema fra Handels anden suite for cembalo. Værket blev et af Brahms' mest populære, der endda fik ros af Richard Wagner . Adskillige af den franske komponist Felix-Alexandre Guilmants værker benytter temaer fra Handel, fx hans Marche religieuse en fa majeur sur ≪Lift up Your Heads≫ de Haendel for orgel, der bygger pa et tema fra Messias . Den franske komponist og fløjtenist Philippe Gaubert skrev sin Petite marche for fløjte og klaver med Handels Trio Sonate, Op. 5, No. 2, HWV 397 som grundlag. Den argentinske komponist Luis Gianneo komponerede Variations on a Theme by Handel for klaver. I 1911 skrev den australske komponist og pianist Percy Grainger et af sine mest berømte værker med udgangspunkt i den afsluttende sats i Handels Suite No. 5 i E-dur ? som Giuliani ogsa havde gjort det. Han skrev endvidere nogle variationer over temaet, som han gav titlen: Variations on Handel's ‘The Harmonious Blacksmith’ . Han brugte endvidere de første 16 takter fra variationerne til Handel in the Strand , som er et af hans mest elskede stykker, og som han har lavet flere udgaver af, fx en version for soloklaver fra 1930. Arnold Schobergs "Concerto for String Quartet and Orchestra in B flat major" (1933) er komponeret efter Handels concerto grosso, op. 6/7.

Handel erindres som musiker i den lutheranske kirkes helgenkalender den 28. juli sammen med Johann Sebastian Bach og Heinrich Schutz .

Handels værker er redigeret af Samuel Arnold og udgivet i 40 bind (London, 1787-1797) og af Friedrich Chrysander for det tyske Handel-Gesellschaft i 100 bind (Leipzig, 1858-1902).

Handel begyndte at benytte stavemaden "George Frideric Handel", da han fik britisk statsborgerskab, og denne stavemade er nu fremherskende i engelsktalende lande, mens han kendes som "Georg Friedrich Handel" i Tyskland og andre steder, herunder Danmark. Franskmænd skriver dog "Haendel", hvilket kan skabe forvirring i forhold til den slovenske komponist, Handl, der ogsa kendes under navnet Jacobus Gallus .

Partiturer og indspilninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• The Mutopia Project tilbyder gratis download af partiturer og MIDI-filer fra nogle af Handels værker.
• Værker af George Frideric Handel i Werner Icking Music Archive
• Handel cylinder recordings fra Cylinder Preservation and Digitization Project ved biblioteket pa University of California, Santa Barbara .
• Kunst der Fuge: Handel pa MIDI-filer
• Creative Commons -indspilninger af Water Music, orgelkoncert op. 4, Tamerlano m.v.

Primære kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

• Handel Reference Database (under udarbejdelse)

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Abraham, Gerald (1954), Handel: a symposium , Oxford University Press
• Burrows, Donald. Handel. Oxford: Oxford University Press, 1994. ISBN   0-19-816470-X
• Burrows, Donald (1997), The Cambridge Companion to Handel , Cambridge University Press, ISBN   0-521-45613-4
• Chrissochoidis, Ilias. "Early Reception of Handel's Oratorios, 1732-1784: Narrative ? Studies ? Documents" (Ph.D.-afhandling, Stanford University, 2004), tilgængelig hos UMI .
• Dean, Winton and John Merrill Knapp. Handel's Operas, 1704-1726 (Volume 1) Oxford: Clarendon Press. (1987; 2nd Ed. 1994 (softcover) ISBN   0-19-816441-6
• Dean, Winton (2006) “Handel’s Operas, 1726-1741” Arkiveret 26. september 2009 hos Wayback Machine (The Boydell Press)
• Deutsch, Otto Erich , Handel: A Documentary Biography , 1955.
• Frosch, W.A., The "case" of George Frideric Handel Arkiveret 6. august 2007 hos Wayback Machine , New England Journal of Medicine, 1989; 321:765-769, 14. september 1989. content.nejm.org Arkiveret 5. januar 2009 hos Wayback Machine
• Harris, Ellen T. (ed.) The librettos of Handel's operas: a collection of seventy librettos documenting Handel's operatic career. New York: Garland, 1989. ISBN   0-8240-3862-2
• Harris, Ellen T. Handel as Orpheus. Voice and Desire in the Chamber Cantatas. Harvard University Press, 2001. ISBN   0-674-00617-8
• Hogwood, Christopher. Handel. London: Thames and Hudson, 1984. ISBN   0-500-01355-1
• Keates, Jonathan. Handel, the man and his music. London: V. Gollancz, 1985. ISBN   0-575-03573-0
• Meynell, Hugo. The Art of Handel's Operas. The Edwin Mellen Press, 1986. ISBN   0-88946-425-1

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Georg Friedrich Handel pa gravsted.dk

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Georg Friedrich Handel
• Edward Dents Handel-biografi i Project Gutenberg
• Andet bind af Winton Deans "Handel's Operas" dækkende 1726-1741 Arkiveret 26. september 2009 hos Wayback Machine
• Friedrich Chrysanders Handel-biografi
• Biografiske detaljer Arkiveret 20. september 2013 hos Wayback Machine
• Koncertprogram Arkiveret 15. juni 2011 hos Wayback Machine fra Los Angeles Chamber Orchestra
• Handel Houses:
  • The Handel House Museum
  • Handel-Haus i Halle, Sachsen-Anhalt Arkiveret 5. december 2008 hos Wayback Machine