Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem . Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de pastande, som fremføres i artiklen.

Guerillakrig (guerilla udtales [ge'rija] og er spansk for "lille krig") er en organiseret, væbnet kamp, der har til formal at pavirke eller styrte en stats regering som regel med ikke-folkeretlige midler. Staterne, som bekæmpes af modstands- eller oprørsbevægelser, vil generelt have interesse i at betegne dem som guerillabevægelser. Aktioner, som den ene side anser som modstandskamp eller frihedskamp, anser den anden side som væbnet oprør og guerilla. Nogle guerillabevægelser er separatistiske og kæmper for løsrivelse af landomrader som Baskerbevægelsen ETA og De Tamilske Tigre . Det kan være svært at skelne mellem guerillaaktiviteter og terrorisme . Det gælder ofte den form for myndighedernes bekæmpelse af folkelige modstandsaktiviteter som den nuværende eks-kong Gyanendras aktioner mod maoisterne og den folkelige opstand i Nepal , der var stærkt medvirkende til hans afsættelse og monarkiets afskaffelse.

Selv om det egentlig er en pleonasme , har udtrykket guerillakrig efterhanden vundet hævd .

Guerilla-begrebet stammer fra den spanske modstandskamp mod Napoleons bror Joseph Bonaparte , der var indsat som konge af Spanien .

Guerillakrig blev brugt om vietnamkrigene.

Guerillakrig er et eksempel pa asymmetrisk krigsførelse .

Kendetegn [ rediger | rediger kildetekst ]

Mao Zedong var i en lang arrække i første halvdel af 1900-tallet leder af en guerilla-bevægelse, hvis langstrakte kampe, skiftevis mod politiske modstandere i Kina og mod japanske invasionsstyrker, i 1949 førte til oprettelsen af Folkerepublikken Kina . I en lærebog om krigsførelse fra 1938 opdeler Mao guerillakrigsførelse i tre faser: ^[1]

• i første fase skulle en oprørshær helt undga angreb pa modstanderen, for her ville man uundgaeligt tabe, men i bevæge sig ud i landet, og maske provokere modstanderen til angreb pa lokalbefolkningen, hos hvem man opholdt sig, hvorved man kunne vinde støtte hos denne lokalbefolkning,
• i anden fase skulle oprørshæren udføre nalestiksangreb pa velvalgte kommunikationslinjer og andre vigtige mal hos modstanderen,
• i tredje fase kunne oprørshæren opbygge egentlige landstyrker, som kunne ga i aben kamp med modstanderen, og gradvist erobre dennes territorium, afsluttende med hovedstaden.

Kendte guerillabevægelser [ rediger | rediger kildetekst ]

• ETA ? militant, baskisk selvstændighedsbevægelse,
• FARC ? ( Colombias revolutionære væbnede styrker ? Folkets hær)
• LTTE ? De Tamilske Tigre i Sri Lanka
• 26. juli-bevægelsen ? revolutionær organisation ledet af Fidel Castro , der i 1959 styrtede Fulgencio Batista regimet pa Cuba
• Communist Party of Nepal (Maoist) ? Nepals maoistbevægelse , der afskaffede monarkiet og nu er landets største politiske parti.
• Kurdistans Arbejderparti -PKK, Partiya Karkeren Kurdistane. Kurdisk frihedskæmpere og selvstændighedsbevægelse.

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Gorm Harste (2020): Krig . Tænkepause 75, 60 sider, Aarhus Universitetsforlag, ISBN   978-87-7124-338-3

Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den .

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Guerillakrig