Guðriður Simonardottir (født 1598 , død 18. december 1682 ) ^[1] var en husmoder fra Vestmannaeyjar pa Island , som var blandt de 242, der i 1627 blev taget som slaver i det sakaldte "tyrkerran". ^[2] I virkeligheden drejede det sig om et overfald af algirske pirater . ^{[3] [4]}

Guðriður var gift med Eyjolfur Solmundarson (død 1636) og mor til et barn. I Alger blev hun solgt som slave og konkubine . Hun var blandt de fa, som næsten ti ar senere blev købt fri af Christian 4. Sammen med andre tidligere slaver blev hun efter frigivelsen først sendt til Danmark, for genoplæring i kristen tro og modersmalet . Her mødte hun teologistudenten Hallgrimur Petursson (1614?74), ^[5]  og forelskede sig i ham. ^[6]  

Tilbage pa Island [ rediger | rediger kildetekst ]

Petursson fulgte med de løskøbte fanger tilbage til Island, hvor Guðriður, som han havde gjort gravid, fik at vide, at hendes mand var død. De to giftede sig straks. Guðriður var 16 ar ældre end ham. Da hun viste sig at være enke og ikke gift kone da han gjorde hende gravid, blev parret dømt for lejermal ^[7]  og ikke hor , da deres søn Eyjolfur blev født i 1637 . Alligevel skulle der betales en bøde , og den havde parret slet ikke rad til. Dermed blev Petursson i stedet idømt offentlig piskning som straf , men en ven af ham fik samlet penge ind, sa bøden blev betalt. Thormod Torfæus ' far, sysselmanden Torfi Erlendsson ( 1598 ? 1665 ), ærgrede sig over det og rejste sag mod Peturssons ven. Petursson livnærede sig og familien som fisker og arbejder, frem til han fik præstekaldet i Hvalsnes, og Torfi kaldte ham " en trælleagtig slubbert ". Petursson hævnede sig med en nidvise om Torfi. Det tyngede Torfis søn Thormod Torfæus, som var Peturssons ven (et ar ældre end hans søn Eyjolfur) og lærte meget af Peturssons levende interesse for historie. ^[8]

Parret bosatte sig først pa Bolafotur i Ytri-Njarðvik. Nogle ar senere fik Petursson præstekaldet ved Hvalsnes kirke, og senere ved Saurbær ved Hvalfjarðarstrond. Der blev parret vel modtaget, og han skrev sine berømte hymner i Hvalfjarðarstrond. ^[9]

Sammen fik de tre børn: Guðmundur og Steinunn, der begge døde som børn, samt Eyjolfur, der naede voksen alder. Steinunn Hallgrimsdottir døde i 1649 , tre et halvt ar gammel, og den sønderknuste far slæbte en sten pa 110 kilo ind og ridsede sin datters navn og dødsar ind i den, før han digtede en salme :

Halvt fjerde [tre et halvt] ar du levede 

og ikke fuldkomne dage...

den søde Herre bevarer

sjæl din, god og fager. ^[10]

Mindestenen blev genfundet i 1964 og star nu inde i Hvalsnes kirke. ^[11]

Hallgrimur Petursson døde den 27. oktober 1674 af spedalskhed , mens Guðriður overlevede ham med otte ar.

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]