Greta Andersen
Personlig information
Født	1. maj 1927 København , Danmark
Død	6. februar 2023 (95 ar) Solvang , Californien , USA
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Svømmer
Deltog i	svømning ved sommer-OL 1948 - kvindernes 100 meter fri , svømning ved sommer-OL 1948 - 4 x 100 meter fri
Information med symbolet hentes fra Wikidata . Kildehenvisninger foreligger sammesteds.   [ rediger pa Wikidata ]

Greta Maria Andersen (født 1. maj 1927 i København , død 6. februar 2023 ^[1] i Solvang, Californien) var en dansk svømmer og olympisk guldvinder. Hun deltog i OL i 1948 i London , hvor hun vandt guld i 100 meter fri svømning samt sølv i 4 × 100 meter fri. Hun bosatte sig senere i livet i Long Beach , Californien , USA , og blev amerikansk statsborger.

Opvækst [ rediger | rediger kildetekst ]

Greta Andersen var datter af Charlotte Emerentze Benedikte Nielsen (1898-1960) og hendes mand, maskinarbejder Mourits Peter Andersen (1891-1953), som i en arrække var ansat ved Københavns Sporvejes værksted pa Enghavevej. Hun blev født i Woltersgade i København (Nathanael Sogn), ^[2] men voksede op primært pa Mølle Alle 19 i Valby. Hendes bror og eneste søskende Henning Andersen (1919-2002) udvandrede som sin berømte lillesøster ogsa til USA, hvor han i en del ar arbejdede indenfor bildesign i Detroit .

Svømmekarriere [ rediger | rediger kildetekst ]

Greta Andersen begyndte at svømme som 16-arig i svømmeklubben Triton , hvor hun fik den tidligere OL-bronzevinder ( 1932 ) Else Jacobsen som træner. I 1946 skiftede hun til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG), hvor hun fik gymnastikpædagog Ingeborg Paul-Petersen som træner og svømmede sammen med Karen Margrethe Harup (OL-guld, sølv, bronze 1948) og Fritze Nathansen (OL-sølv 1948).

I 1947 deltog Greta Andersen i europamesterskabet i svømning i Monte Carlo , Monaco hvor hun fik bronze i 100 meter fri og guld i 4 × 100 meter fri. ^{[3] [4]}

Aret efter ved OL i London deltog hun i tre discipliner. I 100 meter fri blev hun nummer to i det indledende heat efter amerikaneren Ann Curtis , og derpa satte hun olympisk rekord i semifinalen i tiden 1.05,9 minutter, mere end halvandet sekund foran sin holdkammerat, Fritze Nathansen . Finalen blev et tæt opgør mellem Andersen og Ann Curtis, men danskeren sikrede sig den første danske OL-guldmedalje nogensinde med 1.06.3, 0,2 sekund foran Curtis, mens Marie-Louise Vaessen fra Nederland vandt bronze. ^[5] Nogle dage senere svømmede hun 4 × 100 meter fri sammen med Eva Arndt-Riise , Karen Margrethe Harup og Fritze Nathansen Carstensen. Den danske kvartet vandt sit indledende heat i ny olympisk rekordtid pa 4.33,5 minutter (en tid der dog blev forbedret af Nederland i det andet heat), og i finalen var danskerne endnu hurtigere, men matte se sig besejret af USA med knap et halvt sekund. Andersen og hendes holdkammerater sikrede sig dermed sølvmedaljen, mens Nederland vandt bronze. ^[6] Efter sin sejr pa 100 m var Greta Andersen ogsa blandt favoritterne til at vinde 400 meter fri, men i det indledende heat besvimede hun pludselig under dramatiske omstændigheder i vandet og matte bjærges i land, hvilket foranledigede en mængde overskrifter i dansk presse. Senere skød hun hændelsen pa menstruationssmerter ; som hun skrev i sin selvbiografi:

Ved hjemkomsten fra London fik Greta Andersen, sammen med de resterende danske svømmepiger, en heltemodtagelse.

Aret efter satte Greta Andersen verdensrekord pa 58,2 sekunder i 1000 yards crawl ? en rekord som blev staende indtil 1956. I 1950 deltog hun for anden gang i EM , denne gang i Wien , Østrig . Her vandt hun guld i 400 m fri, bronze i 100 meter fri samt sølv i 4 × 100 meter fri. ^{[3] [4]}

Greta Andersen deltog ogsa i OL i 1952 i Helsinki , Finland , hvor hun stillede op i de samme discipliner som ved forrige OL. Men denne gang gik det ikke sa godt, da hun i 100 m fri ikke naede finalen efter en sjetteplads i semifinalen. Hun blev nummer otte i 400 m fri, mens hun sammen med Rita Larsen , Mette Ove Pedersen og Ragnhild Hveger i stafetten matte nøjes med en fjerdeplads. ^{[4] [7]} Hun skrev i sin biografi at hun nu havde forsøgt med indsprøjtede medikamenter at udskyde sin menstruation , sa den ikke ligesom i 1948 faldt sammen med konkurrencen ? men at dette desværre havde den bivirkning, at det lammede bade ”arme og ben".

Efter at hun i 1953 var flyttet til Californien, blev hun professionel og levede en periode af at være maratonsvømmer. Hun vandt saledes konkurrencen Around Atlantic City Marathons syv gange, første gang i 1956. Samme ar vandt hun Lake Michigan-konkurrencen pa 50 miles i sa overlegen stil, at hun var ti miles foran nummer to. Denne præstation indbragte Andersen $25.000. Hun svømmede ligeledes maratonkonkurrencen i den Engelske Kanal seks gange og vandt den tre gange, hvorved hun vandt trofæet herfor til ejendom. ^{[4] [1]}

Greta Andersen satte atten verdensrekorder i maratonsvømning og tabte aldrig til kvinder pa de lange distancer, lige som hun ofte svømmede lige op med mandlige svømmere. Hun blev den mest vindende kvinde i professionel svømning i historien. ^[1]

Hun blev optaget i maratonsvømningens Hall of Fame i 1964, i svømningens Hall of Fame i 1969, og i 2015 fik hun Lifetime Achievement Award af svømningens Hall of Fame. ^[1]

Privatliv og civil karriere [ rediger | rediger kildetekst ]

Efter skilsmissen fra sin første mand, danskeren Helge Brandt Jeppesen (gift i Valby ved København, 1952), som hun i et ars tid boede med i USA, flyttede hun i 1953 permanent til USA , hvor hun bosatte sig i Long Beach , Californien . Det var ogsa mens hun boede i Long Beach at hun i 1959 fik amerikansk statsborgerskab. I 1957 blev hun i Long Beach gift med den ligeledes frakilte amerikaner John Sonnichsen; parret blev dog skilt igen, og Greta Andersen giftede sig i i Nevada i 1966 med lægen Andre Veress (f. 1929), som var kommet til USA som ungarsk flygning i slutningen af 1950'erne. Parret boede i en arrække i Huntington Beach i Californien, men flyttede i 2017 til i Solvang nord for Los Angeles.

Greta Andersen fik ingen børn, men underviste talrige babyer og børn i svømning i Los Alamitos i Californien. Hun etablerede en svømmeskole opkaldt efter hende selv i 1960; den lukkede i 1980. ^[1]

Hun blev begravet pa Oak Hill Cemetery i Solvang den 15. februar 2023.

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• En svømmepiges med- og modgang , 1952 ( download i PDF Arkiveret 4. marts 2012 hos Wayback Machine )

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Greta Andersen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon pa Lex.dk , tidl. Kvinfo.dk
• Greta Andersens profil pa Olympics.com (engelsk)
• Greta Andersens profil pa Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
• Greta Andersens profil hos databaseOlympics.com (arkiveret) (engelsk)
• Greta Andersens profil pa Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
• Greta Andersens profil pa Olympedia (engelsk)
• Greta Andersens profil hos FINA (engelsk)
• Greta Andersens profil hos Swimming Hall of Fame (engelsk)