| Grimsvotn
|
|
|
|
|
| Højde
|
1725 m
|
| Beliggenhed
|
Island
|
| Bjerg
|
Vatnajokull
, Grimsfjall
|
| Breddegrad
|
64/25/00/N
|
| Længdegrad
|
17/20/0/V
|
| Region
|
Suðurland
|
| Type
|
Subglacial
|
| Sidste udbrud
|
Maj 2011
|
| Specielt
|
Subglaciale søer
|
Grimsvotn
(Grimur's søer) er en
isdækket sø
(ca 5 * 3 km) ) og en vulkan beliggende i
Nationalparken Vatnajokull
,
Suðurland
i det sydøstlige
Island
. Vulkanen ligger i den vestlige del af
gletsjeren
Vatnajokull
og er dækket af en
iskappe
. Søen ligger 1.450 meter over havet og under den er vulkanens
magmakammer
. Grimsvotn er en af de mest aktive vulkaner i Island.¨
[1]
[2]
Pa grund af den vulkanske aktivitet (varme kilder) stiger vandspejlet løbende ca 10-15 m pr ar. Ca hvert 5' ar (tidliere hvert 10' ar da isen var tykkere) tømmes store mængder vand ud af søen, og der opstar
jøkelløb
(isl og eng: Jokulhlaup). Vandet løber under isen, og ud over den knapt 1000 km² store slette Skeiðararsandur mellem gletsjeren Vatnajokull og kysten.
Grimsvotn
Grimsvotn1972
Laki
er en del af det samme vulkansystem
Grimsvotn ligger i en af Islands mest aktive
vulkanske
zoner. Den vulkanske zone er opstaet, fordi Island er placeret oven pa den midtatlantiske spredningsryg, som er det omrade, hvor den amerikanske
lithosfæreplade
og den eurasiske lithosfæreplade bevæger sig væk fra hinanden.
Under
Vatnajokulls
ca. 8300 km² store gletsjerskjold befinder der sig flere store vulkancentre.
Barðarbunga
og Grimsvotn er de mest kendte af dem. I randen af centralvulkanens hovedcaldera ligger det 1.725 m høje bjerg Grimsfjall, som danner centralvulkanens højeste punkter.
Centralvulkanen bestar af forskellige
calderaer
og en gletsjer sø i hovedcalderaen, der pa grund af af den geotermiske varmekilde i undergrunden ikke fryser til, men er dækket af et tykt lag gletsjer-is. Den nyeste forskning regner ogsa
Laki
-kraterne til dette vulkansystem.
Laki
-sprækkerne havde i 1783-1784 et kraftigt udbrud, der havde klimatiske konsekvenser for hele hele kloden. Grimsvotn har et sprækkesystem som gar diagonalt fra sydvest til nordøst, og det massive udbrud fra
Laki
1783-84 er en del af det samme sprækkesystem. 1783 blev en stor del af Nordeuropa indhyllet i Laki's gassky. Pa Island medførte udbruddet at 50-80 procent af far, køer og heste omkom pa grund af
fluor
-forgiftning fra aske og gas, og syreregnen ødelagde høhøsten, der igen førte til omfattende hungersnød, hvor cirka 25 procent af øens befolkning bukkede under. Grimsvotn havde ogsa et udbrud pa samme tidspunkt som Laki i
1783
, men udbruddet pa Grimsvotn uddøde først i 1785.
I nutiden udgør disse vulkaner ikke nogen reel trussel mod den islandske befolkning, men nar de er i udbrud, stiger asken op i 10?20 km højde og kan udgøre en risiko for fly, i værste tilfælde kan et udbrud stoppe hele den nordatlantiske flytrafik.
Ca. hvert hvert 10 ar har vulkanen et udbrud. Der var sma udbrud f.eks 1983 og 1998, hvorved der ved hvert udbrud blev produceret ca. 0,1 km³ tefra (aske), det store udbrud fra 1996 skete ved Gjalp, der ligger 10 km nord for Grimsvotn og regnes til det samme vulkansystem.
Grimsvotns udbrud begynder altid med en flere timers jordskælvsserie.
De mest aktive udbrudssteder er under isen pa Grimsfjalls nordside pa ca 30 m's vanddybde. Det handler altid om eksplosive udbrud, hvorved magmaen ved mødet med det vandet splittes til en finkornet aske. Damp-eksplosionerne slar hurtigt hul i den overliggende is. Udbrudssøjlen kan na en højde af 10-14 km og asken kan fordele sig over hele landet; ganske vist var den samlede mængde i de sidste ar før 2011 ringe.
De senere udbrud har de første to dage været kraftige, men har derefter aftaget. 1998 og 2004 var magmaopstrømningen de første to udbrudsdage 150-200 m3/s eller 500 t/s.
Udbruddene varer for det meste 1-2 uger, men der kan ogsa være længere og kortere udbrud. Det højeste askenedfald sker de første to til fire dage.
Satellitfoto fra
NASA
viser askeskyer som stiger op fra Grimsvotn under udbruddet i 2004
Eruptionssky ved begyndelsen af udbruddet den 22. maj 2011
Askesky fra Grimsvotn-udbruddets 2011 over Skaftafell i
Nationalparken Vatnajokull
Grimsvotn-vulkanens indtil nu kendte udbrud begyndte for ca. 8.230 ar siden med et kraftigt eksplosivt udbrud. Det mest kendte effusive (udflydende dvs lava-) udbrud fra Laki-krateret i det 18. arhundrede havde ogsa forgængere i omradet. Forskerne har faslagt et udbrud af ukendt styrke som skete for ca. 4500 ar siden. Der er ogsa belæg for andre forhistoriske udbrud for ca. 3500, for ca. 2000 ar og fra omkring 50 ar efter vor tid.
Siden ar 1000 har vulkanen ca. været i udbrud 2-3 gange i hvert arhundrede. I det 17. arhundrede steg udbrudstallet tydeligt, dog kan nye udbrud ogsa lettere tidsbestemmes, blandt andet pa grund af at vulkansk aske og lavalagene ikke er sa meget overdækkes af andre lag. Grimsvotn havde ogsa et udbrud pa samme tidspunkt som det voldsomme udbrud af
Laki
i 1783, der forarsagede store skader.
En stor del af Grimsvotn-vulkanens ca. 60 kendte udbrud i de sidste 800 ar er forløbet med korte udbrudsperioder i
hovedcalderaen
. Siden 1934 kender man ogsa kraterets placering. Udbrudsstederne fra 1934, 1983 og 1998 befinder sig ca. pa samme sted, under det vestlige Sviahnjukur og under nordsiden af Grimsfjall pa ca 30 m vanddybde. Bjergets nordside hæver sig stejlt 200-300 m over isdækket, der dækker den underliggende gletschersø. Bjergsiden bestar af palagonit og danner samtidig sydranden af Grimsvotns hovedkrater. Men udbrudsstedet fra 2004 befinder sig et andet stedt, nemlig i den sydvestlige del af gletsjersøen, ca. 2 km mod vest.
Først 1934 kunne man i nær afstand iagtage de første udbrud, selvom man allerede i arhundrerne før fra en lang afstand bemærkede askenedfaldet og udbrudssøjlen.
1996 blev stumper af den islandske hovedringvej, en bro og to fag af en anden, skyllet bort ved et voldsomt jøkelløb fra søen Grimsvotn, forarsaget af vulkanen Gjalp, 10 km nord for Grimsvotn.
Smeltevandet fra Gjalp fyldte Grimsvotn (den isdækkede sø) sa vand- og isstanden naede hidtil uset højde. Alligevel gik der en maneds tid, før
jøkelløbet
kom. Efter i længere tid at have observeret smelte-søerne under isen, kunne den sydlige øst-vest-gaende
Hringvegur
1 afspærres i tide sa ingen mennesker kom til skade. Udbruddet smeltede mellem 2 og 3 km
3
vand og jøkelløbet naede en mængde pa 45.000 m³ vand pr sekund. Op til 10 meter høje isblokke blev skyllet med og la efter jøkelløbet pa smeltevandssletten Skeiðararsandur.
[3]
Et udbrud som varede ca. en uge begyndte ved Grimsvotn den
28. december
, men det resulterede ikke i noget jøkelløb.
Vulkansk aske
fra udbruddet forarsagede kun midlertidige problemer for flytrafikken til og fra Island.
I november kom der et nyt udbrud som igen varede ca. en uge. Dette udbrud førte heller ikke til jøkelløb.
I november 2010 maltes der øget aktivitet i vulkanen og Grimsvotns seneste udbrud begyndte den
21. maj
2011
kl. 19.25 (lokal tid).
[4]
Der blev oprettet et lokalt flyveforbud pa 220 km i alle retninger fra vulkanen.
[5]
I løbet af kort tid var et areal pa over 5000 km² dækket af et askelag pa mellem en og fem centimeters tykkelse.
Tirsdag den 24. maj la askeskyen i seks kilometers højde, og ca. 500 fly blev forsinket eller aflyst i Skotland og Skandinavien, pa grund af askeskyen. Ifølge
GEUS
udsendte Grimsvotn de to først døgn 120 millioner ton aske ca. 20 km op i luften. Det er lige sa meget aske, som
Eyjafjallajokull
udsendte under hele sit udbrud aret før. Den 25. maj faldt udbruddets styrke og asken blev kun sendt op i 5-8 km højde. Lufthavnene i Bremen og Hamburg var den 25. maj lukket, ? i Danmark var der samme dag ikke de store problemer, bortset fra i
Sønderborg Lufthavn
. Om morgenen den 26. maj ophørte vulkanen med at sende aske op i luften. Der kom kun vanddampe ud af krateret. Lørdag den 28. maj omkring klokken 7 endte udbruddet.
Udbruddet i Grimsvotn betegnes som 10 gange sa kraftigt som udbruddet i Eyjafjallajokull 2010, der ellers var voldsomt nok til at lamme hele den europæiske flytrafik i næsten en uge. En af grundene var, at Grimsvotn udsendte mere grovkornede partikler, som derfor faldt hurtigere ned.
Vulkanudbrud under gletsjerne medfører i reglen sakaldte
jøkelløb
. Udbrudene smelter sa meget is at Grimsvotns
caldera
, der er omkring 15 km² stor, bliver fyldt med vand. Trykket fra vandet løfter isen, sa store mængder vand pa meget kort tid strømmer under isen. Ved gletsjerfronten danner det floder der løber mod havet. Derfor bliver der hele tiden holdt øje med Grimsvotns caldera.
Jøkelløb optræder ogsa uden vulkansk medvirken. Hvor isen f.eks. afsnører en sidedal, dannes en isopdæmmet sø - men med almindelig frit vanspejl. Nar der er vand nok, kan det løfte isen og oversvømmelse i dalen nedenfor følger lige efter.
Sommeren 2004 fandt forskere
bakterier
i Grimsvotn indsøernes vand under gletsjeren. Det var første gang der er blevet fundet bakterier i indsøer under gletsjere. Pa grund af den geotermiske varme fryser indsøerne ikke, selvom der er mange meter gletsjeris over vandet. Bakterierne er ogsa i stand til at overleve pa sma mængder af
ilt
.
- ^
Iceland’s Grimsvotn volcano erupted. The Watchers, 2011
- ^
Grimsvotns røgsøjle rykker mod sydøst ? dr.dk/Nyheder/Udland
- ^
The 1996 Iceland jokulhlaup. World Centre for Glaciology
- ^
Islandsk vulkan gar i udbrud ? www.b.dk
- ^
Flugbannssvæði i 120 sjomilur ? Rikisutvarpið vefur
(islandsk)
64°25′N
17°20′V
/
64.417°N 17.333°V
/
64.417; -17.333
 | Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.
|