Hand angrebet af leddegigt
Gigt
(
lat:
arthritis
, af
græsk
arthros
"led" og
itis
"betændelse") er mange
sygdomme
, som viser sig ved at det gør ondt at bevæge sig, sandsynligvis fordi
knogleleddene
er slidte.
Ledde- og slidgigt er de hyppigste bindevævssygdome. De er udbredt over hele verden, men med varierende hyppighed.
Leddegigt er mest hyppig hos Prima-indianerne i Amerika med 5 % og mindst hyppig hos kinesere pa øen
Kinmen
med 0,3 %. Hos europæere er hyppigheden ½-1 %. Man skønner, at ca. 35.000 danskere har sygdommen. Den er 3-4 gange sa hyppig hos kvinder, og den kan debutere mellem 0 ? 90 ar med toppunkt mellem 20 ? 40 ar. Der er en klar arvelig faktor og en ukendt miljø faktor.
Hvis en af forældrene har leddegigt, øges risikoen 16 gange for at fa sygdommen. Hvis en
tvilling
har sygdommen, vil risikoen for den anden tvilling være 4-8 % ved tveæggede tvillinger, mens den er 15-30 % ved enæggede tvillinger.
Historisk har man inden
1800-tallet
ingen sikker forekomst af leddegigt i
Europa
. Det ses saledes hverken pa malerier eller ved skeletfund. Dette star i modsætning til skeletfund af indianere i Amerika. Leddegigt (
Reumatoid artrit
) blev beskrevet første gang af Garrot i 1859. Fra 1900 blev urinsyregigt (
artritis urica
) og slidgigt (
osteoartrose
) udskilt. Man har udviklet forskellige kriterier, der skulle opfyldes for at have sygdommen. ARA kriterier kom i 1958 og de stadig gældende ACR kriterier er fra 1987.
Her skal man opfylde 4 ud af 7 kriterier:
- morgenstivhed
- ledhævelse i 3 ledomrader
- ledhævelse i handens led
- symmetrisk ledhævelse
- gigtknude (
noduli reumatici
)
- IgM-RF i blodet
- knogleforandringer pa røntgenbilleder, som er typisk for leddegigt
Flg. led angribes hyppigst og ofte symmetrisk:
Hænder (grundled og mellemled), handled, skuldre, albuer, hofter, knæ, ankler, fødder og kæbeled. I ryggen angribes kun nakkeleddene. Gigt i lænden eller hofterne er en af de mest almindelige arsager til rygsmerter.
[1]
Sygdommen er en generaliseret sygdom, sa udover ledindvolvering kan der være flg. manifestationer: betændelse i
slimsække
og
seneskeder
(bursitis og tenovaginitis), gigtknuder (noduli reumatici), cyste i relation til knæledet (baker cyste), nedsat muskelfylde (muskelatrofi), knogleafkalkning omkring led (jukstaartikulær osteoporose),
blodprop
i sma
blodkar
(vaskulitis), betændelse i lunge og hjertehinderne (
pneumoni
og
perikardit
), betændelse i senehinden i øjet (scleritis),
lymfeknude
hævelse proteinaflejring i nyre og lever (sekundær amyloidose).
Man kan inddele symptomerne i almene og specifikke.
- Almene symptomer:
- Specifikke symptomer:
- Morgenstivhed
- Ledsmerter
- Indskrænket bevægelighed
- Ledhævelse
Udover ledødelæggelse med manglende funktion til følge, kan sygdommen kompliceres af flg.:
- Muskelsvækkelse
- Knogleafkalkning
- Areforkalkning
- Overdødelighed
- Tab af erhvervsevne
For at stille diagnosen og bestemme sygdomsaktiviteten og komplikationer, er flg. undersøgelser til radighed:
- Blodprøver
- Røntgenundersøgelse
- Knogleskintigrafi
- Ultralydsskanning
- MR-skanning
- Dexa-scanning
Der er udarbejdet skemaer (HAQ skema) og formler (DAS 28) for mere præcist at udtrykke hvor aktiv sygdommen er.
Jo mere man kan hæmme sygdomsaktiviteten jo mindre ledødelæggelse og færre komplikationer far man.
Forekomsten af gigt udviser en tæt sammenhæng med indtagelse af alkohol og sukker.
Nylige undersøgelser har vist at kostfaktorer som man engang troede var forbundet med gigt, faktisk ikke er det, herunder indtagelse af purin-rige grøntsager (f.eks, bønner, ærter, linser, og spinat) og totalt protein. Forbruget af kaffe, vitamin C og mælkeprodukter savel som fysisk form, synes at mindske risikoen.
[2]
[3]
[4]
Der findes mange forskellige metoder, hvorved gigtpatienter forsøges behandlet for deres smerter alt afhængigt af, om patienten lider af leddegigt, psoriasisgigt, slidgigt eller urinsyregigt (podagra).
Medicinske midler
Betændelseshæmmende midler (
DMARD
):
- Methotrexat
- Salazopyrin
- Malariamidler,
som kan suppleres med binyrebarkhormon som injektion.
Smertestillende behandling
- Paracetamol ? Panodil, Pinex, Pamol
- NSAID
? gigtsmertestillende midler
- Ibuprofen, Ipren, Brufen
- Naprosyn, Naproxen, Bonyl
- Diclon, Voltaren
- Todolac, Celebra, Arcoxia
Morfinlignende stoffer
- Svage: Tramadol, Dolol
- Stærke: Morfin, Contalgin, Ketogan
De nye Biologiske midler
- Remicade (infliximab) TNF alfa hæmmer,
- Humira (adalimumab) TNF alfa hæmmer,
- Enbrel (etanercept) TNF recepter,
- Kineret (anakinra) il 1 hæmmer,
- Mabthea (rituximab) anti CD 20, il 6 hæmmer
Reumakirurgiske
behandlinger
- Udskiftning af led (Hofte knæ og skulder )
- Hand- og fodkirurgi
- Fjernelse af ledslimhinder og gigtknuder
- Ledresektion
- Ledstivgørelse (Artrodese )
Alternative behandlingsformer
- Fysioterapi (øvelsesbehandling og opøvning af funktionsevnen)
- Ergoterapi ( hjælpemidler og bandager og opøvning af handens funktion)
- Sociale foranstaltninger
Med ovennævnte behandlinger er prognosen ved leddegigt blevet forbedret.
Herudover er man begyndt at tilbyde at de nævnte gigttilstande kan behandles vha.
guldimplantation
, der har vist sig at have en gavnlig virkning pa mere end 3 ud af 4 gigtpatienterne, der med behandlingen kan blive helt eller delvist smertefrie..
[5]
[6]