Denne artikel omhandler rumfart. For Melodi Grand Prix-vinderen 2010, se Satellite .

Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet ; bade naturlige maner og menneskeskabte rumfartøjer . Normalt forstas "satellit" dog primært som et ubemandet fartøj i kredsløb om Jorden. Eksempelvis vejrsatellitter , kommunikationssatellitter , astronomisatellitter og spionsatellitter .

Kommunikationssatellitter kredser oftest i den geostationære bane i cirka 36.000 kilometers højde, saledes at de befinder sig i samme position set fra jorden.

Omradet 400-1.000 kilometer kaldes lav jordbane og foretrækkes af rumstationer (som ISS ) og almindelige satellitter, fordi det ligger lige oven for atmosfæren, men under Van Allen-bælterne , og er nemmest at na med raketter. ^[1] Spionsatellitter vil sædvanligvis ogsa befinde sig i lave baner, for eksempel kredser de amerikanske optiske KH-11-satellitter i 380-860 kilometers højde og Lacrosse radar-satellitterne i 650 kilometers højde. ^{[ kilde mangler ] [2] [3]}

Kommunikationssatellitter er blevet stadig vigtigere elementer i nutidens globale kommunikation. Globale nyhedsstrømme, internetkommunikation og GPS -tracking er blot nogle fa eksempler, som i dag er bredt tilgængelige, og som er totalt afhængige af disse kommunikations- og navigationssatellitter.

Det punkt i en satellits kredsløb, hvor den er længst fra Jorden kaldes Apogæum , mens Perigæum er det punkt i en satellits kredsløb, hvor den er tættest pa Jorden.

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Listen med danske satellitter
• Radar

Kilder/referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Satellit
• www.GNSS.nu
• Satellit pa Curlie (som bygger videre pa Open Directory Project )