Georg 3.
|
---|
|
|
Kroning
| 22. september
1761
Westminster Abbey
|
---|
Regerede
| 25. oktober
1760
?
29. januar
1820
|
---|
Forgænger
| Georg 2.
|
---|
Efterfølger
| Georg 4.
|
---|
|
|
Ægtefælle
| Charlotte af Mecklenburg-Strelitz
(
g.
1761?1818)
|
---|
Børn
|
- Georg 4., Konge af Storbritannien og Irland
- Prins Frederik, hertug af York og Albany
- Vilhelm 4., Konge af Storbritannien og Irland
- Charlotte, Dronning af Wurttemberg
- Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn
- Augusta Sophia af Storbritannien
- Elisabeth, Landgrevinde af Hessen-Homburg
- Ernst August 1., Konge af Hannover
- Prins August Frederik, hertug af Sussex
- Prins Adolf, Hertug af Cambridge
- Mary, Hertuginde af Gloucester og Edinburgh
- Sophia af Storbritannien
- Octavius af Storbritannien
- Alfred af Storbritannien
- Amelia af Storbritannien
|
---|
Fulde navn
| engelsk
:
George William Frederick
tysk
:
Georg Wilhelm Friedrich
|
---|
Hus
| Huset Hannover
|
---|
Far
| Frederik Ludvig af Wales
|
---|
Mor
| Augusta af Sachsen-Gotha
|
---|
Født
| 4. juni
1738
(
1738-06-04
)
Norfolk House
,
London
,
England
|
---|
Død
| 29. januar
1820
(81 ar)
Windsor Castle
,
Berkshire
,
England
|
---|
Hvilested
| St George's Chapel
,
Windsor Castle
|
---|
Signatur
| |
---|
Religion
| Anglikansk
|
---|
|
Georg 3.
(
George William Frederick
) (
4. juni
1738
?
29. januar
1820
) var konge af
Storbritannien
og
Irland
fra
25. oktober
1760
til
1. januar
1801
og derefter konge over
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland
til sin død. Han var samtidig
kurfyrste
af
Hannover
og blev fra
12. oktober
1814
ogsa konge af Hannover efter
Napoleon 1.s
nederlag.
Georg 3. var søn af prinsesse
Augusta af Sachsen-Gotha
og prins
Frederik Ludvig af Wales
. Han var den tredje britiske monark af
slægten Hannover
, en gren af
Huset Welf
, og nedstammede fra
Henrik Løve
. Han giftede sig
8. september
1761
med
Charlotte-Sofie af Mecklenburg-Strelitz
.
Parret fik 15 børn, deriblandt den senere kong
Georg 4. af Storbritannien
og hans yngre bror og efterfølger,
Vilhelm 4.
Kong Georg og dronning Charlottes
hof
var berygtet for sin strenghed; ikke en gang deres egne børn fik lov til at sidde ned i deres forældres nærvær eller sige noget uden først at være tiltalt. Kongeparret fulgte
etiketten
sa strengt, at de aldrig kunne fa et normalt forhold til andre. Ingen - ikke engang gamle,
gravide
eller invalide - matte sætte sig ned i kongeparrets nærvær, men var nødt til at sta, ofte i timevis.
Fanny Burney
beklagede sig over, at man sa sig nødt til at bide sig i kinden for at forhindre
hoste
eller
nys
; det var nemlig ogsa forbudt.
[1]
Georg var enestaende blandt hannoveranerne ved sin trofasthed mod sin kone, selv om der gik rygter om, at han i forvejen var hemmeligt gift med
kvækerpigen
Hannah Lightfoot, som han fik tre børn med.
[2]
Georg var Storbritanniens længst regerende mandlige monark og den første Georg, der var født og opvokset i England. I modsætning til sine tyske forgængere forstod han det britiske system og regerede landet som engelske konger.
[3]
Georg naede at blive far til 19 børn; men ved sin død havde han ikke et eneste barnebarn, der var født i ægteskab.
[4]
Georg fulgte sin farfar pa tronen, og med
tilnavnet
Farmer George
(= Landmanden Georg) var han en velmenende og pligtopfyldende regent, som gerne gav sig i snak med sine undersatter.
Samuel Johnson
mødte ham og sagde: "
Sig om kongen, hvad I vil, men han er den ædleste
gentleman
, jeg har mødt.
"
[5]
Men kongen satte hverken sin fod i
Skotland
,
Wales
eller
Irland
og rejste ikke bortset fra sine ferier i
Weybridge
. Han forstod sig hverken pa
videnskab
eller
kunst
, men grundlagde
Royal Academy
[6]
og understøttede personligt
astronomen
William Herschel
.
[7]
Han syntes,
Shakespeare
var "
trist læsning
", men erhvervede sig datidens største bogsamling, som i dag udgør
King's library
i
British Museum
.
[8]
Han havde en oplyst holdning til
medicin
og behandlingen af
sindssygdom
, hvad der især gør det sa trist og
ironisk
, at han selv blev offer for sa megen uforstand, da han blev syg.
[9]
Uheldigvis mente han, at de engelske
kolonier
i
Nordamerika
skulle være med til at betale
syvarskrigen
, som havde tvunget
Frankrig
til at opgive sine territorier i Nordamerika. Men en
stempelafgift
og senere en afgift pa
te
vakte kolonisternes vrede og resulterende i
Tea Party
-opstanden, hvorefter Storbritannien tabte den
amerikanske uafhængighedskrig
i
1783
. Kolonierne rev sig løs og dannede
USA
. Kong Georgs situation bedrede sig, da
William Pitt den yngre
samme ar blev
statsminister
, kun 24 ar gammel. Det var indledningen pa en politisk ret stabil periode omkring 50 ar.
[10]
Udenrigspolitisk var Georgs regeringstid præget bade af tabet af de amerikanske kolonier og af krigen mod
Napoleon Bonapartes
Frankrig. Briternes
sejre
ved
Trafalgar
og
Waterloo
markerede starten pa Storbritanniens tid som verdensmagt. Indenrigspolitisk førte
den franske revolution
til inddragning af
borgerrettigheder
, tilsidesættelsen af
habeas corpus
(værn mod ulovlig fængsling) og forbud mod
fagforeninger
. En irsk uafhængighedsbevægelse blev brutalt slaet ned og Irland indlemmet i det forenede
kongedømme
United Kingdom
. Kong Georg forbød personligt William Pitt at indrømme
katolikker
stemmeret
, sa
Parlamentets
irske medlemmer var udelukkende
protestanter
; en beslutning med
katastrofale
følger, der stadig mærkes. Samtidig begyndte
industrialiseringen
.
[11]
Kong Georg fik i
1788
et udbrud af sindssyge, kendt fra
filmen
The Madness of King George
. I juni blev han sendt til
Cheltenham
for at styrke sig med helsebringende vand. Han vendte tilbage til
Windsor
efter en maned og virkede rask. Men
17. oktober
1788 blev han syg om aftenen med mavekramper og
andedrætsproblemer
. Han snakkede løs og blev voldsom mod omgivelserne, inden han faldt i
koma
og sa ud til at være døden nær. Lægerne mente først, at det drejede sig om "
flyvegigt
" i fødderne, men at den havde forflyttet sig til hans hoved. Diverse remedier blev anvendt for at drive den tilbage til fødderne; men til sidst blev lægerne enige om, at der var tale om sindssygdom.
[12]
Mange af de bedst kendte historier om kongens galskab stammer fra en
pamflet
udgivet af Philip Withers i
1789
,
History of the Royal Malady by a
Page
of the Presence
, som pastod, at Georg havde givet hand til et
egetræ
i den tro, at det var
Frederik den Store
. Her var der tale om falske og overdrevne
anekdoter
. De kongetro prøvede at dysse kongens sygdom ned, mens
whig
'erne overdrev dem. I 1789 blev Georg erklæret rask, og først i
1801
kom der et tilbagefald, hvor han igen endte med at ga i koma. Igen kom han sig, men i juni
1804
blev han syg igen i nogen tid. Dronning Charlotte havde været bekymret og ret forlegen over hans tidligere sygdomsudbrud; nu var hun direkte bange for ham, og sørgede for aldrig at være i enrum med ham. Om aftenen laste hun sin soveværelsesdør og slap ham aldrig ind. Denne afvisning virkede stærkt pa kongen, som blev helt ude af sig. Permanent blev situationen først efter tilbagefaldet i oktober
1810
, da han igen blev lagt i
spændetrøje
. I
1811
gav lægerne erklæring for Parlamentet om, at
Rex noster insanit
(= Vor konge er sindssyg). Han, der havde været strengt
monogam
, bestormede den 70-arige
hofdame
lady Elizabeth Pembroke med kærlighedsbreve og obskøne forslag. De sidste 8-9 ar af sit liv var kong Georg
blind
og
døv
og tilbragte dagene alene i
Windsor-slottet
. Her spillede han lidt pa
harpe
, talte med døde venner og
blottede
sig for tjenerskabet.
[13]
Frygt for nedarvet sindssygdom gjorde det svært for kong Georgs seks døtre at finde passende ægteskabskandidater. USA's præsident
John Adams
ytrede ønske om at finde en svigerdatter blandt dem, men ombestemte sig.
[14]
Arsagen til kongens sindslidelse har været omdiskuteret.
London Chronicle
fastslog, at den "
udelukkende skyldtes det vand, han havde drukket i Cheltenham
". 1800-tallets historikere begrundede sindssygdommen med, at han ikke havde elskerinder. Som ung var Georg tilbøjelig til
depressioner
i sadan en grad, at han et par gange ville frasige sig kongeværdigheden. Sindslidelsen blev ogsa begrundet med tabet af de amerikanske kolonier; men uafhængighedskrigen var afsluttet seks ar inden det første sygdomsudbrud. Bogen
King George and the Mad Business
af Ida Macalpine og Richard Hunter fra
1969
sagde, at kongen havde lidt af porfyri, en
stofskiftesygdom
, som pavirker
centralnervesystemet
. I sa fald var kongen ikke virkelig sindssyg, men led af en arvelig stofskifteforstyrrelse.
[15]
Porfyri er dog udelukket som kong Georgs
diagnose
. Han havde tretten overlevende børn med
efterkommere
i omtrent alle nuværende europæiske kongehuse. Porfyri er arvelig og skulle være brudt ud hos en lang række af dem.
Charles 3. af Storbritannien
, som er en af dem, lod sig overtale (mens han var prins) til at skrive forordet i en
biografi
om kong Georg, hvor han skriver som sin opfattelse, at kong Georg blev syg af
blyforgiftning
. Den sidste sygdomsperiode kan ud fra
symptomer
og alder skyldes senil
demens
.
[16]
Den 6. ældste by i
Sydafrika
,
George
, er opkaldt efter Georg 3.
- ^
Karl Shaw:
Royal Babylon
(s. 165), Virgin 1999,
ISBN
1-7535-0360-3
Parameter fejl i {{
ISBN
}}: Fejl i
ISBN
.
- ^
http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/wales/916965.stm
- ^
Kevin Flude:
Divorced, beheaded, died...
(s. 128), Michael O'Mara books, London 2009,
ISBN
978-1-84317-362-5
- ^
Karl Shaw:
Royal Babylon
(s. 180)
- ^
https://quod.lib.umich.edu/e/ecco/004790896.0001.000/1:2?rgn=div1;view=fulltext
- ^
https://www.rct.uk/collection/themes/trails/george-iii-joseph-farington-and-the-royal-academy
- ^
https://www.sciencehistory.org/distillations/a-giant-of-astronomy
- ^
https://www.britishmuseum.org/about_us/the_museums_story/architecture/kings_library.aspx
- ^
Karl Shaw:
Royal Babylon
(s. 30)
- ^
Kevin Flude:
Divorced, beheaded, died...
(s. 128)
- ^
Kevin Flude:
Divorced, beheaded, died...
(s. 129)
- ^
Karl Shaw:
Royal Babylon
(s. 32)
- ^
Karl Shaw:
Royal Babylon
(s. 36-39)
- ^
Karl Shaw:
Royal Babylon
(s. 48)
- ^
Karl Shaw:
Royal Babylon
(s. 40)
- ^
Karl Shaw:
Royal Babylon
(s. 43)