Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Galilæa
(
lat
.
Galileia
) er et omrade i det nordlige
Israel
mellem
Libanon
,
Karmel
og
Tiberias
-søen med den frugtbare Jizreel-slette. Navnet kommer sandsynligvis fra det
hebraiske
ord
galil
(=
cirkel
). Den jødiske historiker
Josefus
delte landet ind i Øvre Galilæa i nord og vest, med de høje bjerge, nogle mere end tusinde meter høje, mens Nedre Galilæa er omradet rundt
Genesaret sø
, ca 180
meter
under
havets overflade
, hvor der findes omrader med frugtbar jord.
[1]
Omradet huser en række
bibelske
byer:
Nazareth
,
Kana
, Nain,
Kapernaum
og
Tiberias
. Befolkningen var i bibelsk tid blandet
hedensk
og
jødisk
. Saledes var
Jesus
og mange af hans
disciple
fra Galilæa.
I perioden 37-4 f.v.t. var Galilæa en del af Herodes den Stores rige. Ved dennes død blev
Herodes Antipas
tetrark af Galilæa og Perea og han fortsatte som sadan indtil ar ca. 39 e.v.t. Herefter overgik omradet til kong Herodes Agrippa I til dennes død i 44 e.v.t.
- ^
Peter Walker:
I Jesu fotspor
(s. 65-6), forlaget Hermon, Skjetten 2010,
ISBN
978-82-302-0768-0
| Spire
| |
32°45′36″N
35°31′37″Ø
/
32.76°N 35.527°Ø
/
32.76; 35.527