Frisere
er et nordvestgermansk folk. Størstedelen af friserne bor i det nederlandske
Frisland
og i de tyske omrader
Øst-Frisland
og
Nordfrisland
, men der er ogsa store grupper af udvandrede etniske frisere i Nordamerika. Omtrent 400.000 mennesker taler i dag
frisisk
.
Nordfrisisk
bliver talt af cirka 10.000 mennesker.
De første historiske vidnesbyrd om friserne stammer fra
romerne
, der i ar
12 f.Kr.
under et togt i
Germanien
mødte friserne, der pa den tid boede lige nord for
Rhinen
. Senere bevægede friserne sig mod nordvest og dannede et rige i kystomraderne i det nuværende
Holland
. De blev kendt som et handelsfolk i anden halvdel af det første artusind og levede generelt fredeligt. I en periode var folket underlagt
Frankerriget
, som førte
kristendommen
til omradet, og pa samme tid trak en gruppe frisere sig længere mod nord mod Nordtyskland og Jylland og blev til nordfriserne.
I
vikingetiden
var friserne primært under dansk overherredømme, hvilket blev efterfulgt af tysk styre med omfattende selvstyre i første halvdel af det andet artusind. I denne periode skete der en del landskabsmæssige ændringer i omradet, hvilket friserne lærte at leve med ved at bygge diger, sluser og kunstige forhøjninger til bebyggelse. Under det tyske styre søgte hollænderne efterhanden mere og mere indflydelse og endte med at erobre Frisland. Siden har dette omrade tilhørt Nederlandene, mens Øst- og Nordfrisland har tilhørt forskellige tyske lande og Danmark, indtil de nu hører til
Tyskland
som et officielt mindretal.
Friserne er udbredte i vadehavs-kystomraderne ud mod
Vesterhavet
. Man kan i dag skelne mellem følgende omrader:
- Provinsen Frisland
i Nederlandene,
- Øst-Frisland
(bestaende af
Østfrisland
, Oldenborgske Frisland,
Saterland
,
Butjadingen
og Wursten),
- Nordfrisland
.
Bade den nuværende provins Frisland i Nederlandene og Ommelandene (frisisk:
De Ommelanden
; betyder landet omkring byen
Groningen
) i det nordlige
Groningen
,
Øst-Frisland
og
Nordfrisland
er kendetegnede ved den vedvarende kamp mod
havet
, dels
tidevand
, dels
storme
. For at modvirke de skader, som højvande og storme kan bevirke, er bebyggelsen opført pa kunstige
verfter
, der i dag ofte kan genkendes i de mange stednavne, som ender pa
werd
eller
warden
, saledes
Leeuwarden
og
Sauwerd
. Siden middelalderen har friserne endvidere forsøgt at indvinde land ved opførelse af diger, bag hvilke landet tørlægges ved pumper. Med til bosættelsesomradet hører de mange øer (Wadden-øerne) langs kysten, der danner den naturlige ydergrænse mellem
Vadehavet
og
Vesterhavet
.
Landet er for det meste fladt. De højeste punkter er Pinneberg pa
Helgoland
(61,3 meter),
Uwe-Klitten
pa
Sild
(52, 5 meter),
Rantzauhoogte
syd for
Læk
(45 meter) og
Vuurboetsduin
pa
Vlieland
(45 meter).
Den ældste skriftlige vidnesbyrd om friserne stammer fra den græske
Pytheas fra Massalia
, som omkring 325 f.Kr. naede omradet ved
Tyske Bugt
og herom oplyser:
- "
Pa et tidevandsomrade af havet kaldet
Metuonis
af en størrelsesorden pa 6.000
stadier
(o. 1000km),
ligger ikke langt fra øen Abalus
(
Helgoland
?)
, hvor i foraret
rav
indsamles.
"
Dette er den første omtale af den sydlige del af Vesterhavet. Rav hører til de ældste handelsvarer i dette omrade.
Mellem 58 og 50 f.Kr. ar erobrede
Julius Cæsar
Gallien
, hvorved han fremskød Romerrigets grænser til
Rhinen
. Friserne boede pa daværende tidspunkt nordøst for Rhinen og dermed lige uden for det romerske imperium. Under kejser Augustus (28 f.Kr. - 14 e.Kr.) forsøgte romerne at fremskyde Romerrigets grænser mod nord til Elben. Derved ville friserne blive indlemmede i Romerriget. I
12 f.Kr.
naede
romerne
under general
Drusus
til Frisland under sit fremstød i
Germanien
.
[1]
Under denne kampagne mødte han ogsa friserne (
Frisii
), som han indgik en fredsaftale med gaende ud pa, at friserne i begyndelsen skulle betale 2 kohuder i skat.
Under kejser
Tiberius
og dennes repræsentant Olennius blev skatten for høj for friserne, og friserne ville ikke længere betale. Som følge heraf fratog romerne dem først deres kvæg, sa deres jord, og til sidst blev kvinder og børn taget og solgt som slaver. Som følge heraf gjorde friserne i 29 e.Kr. oprør
[1]
og hængte skatteopkræverne. For at hævne dette og undertvinge friserne igen sendte romerne tropper mod dem, men de romerske hærstyrker blev slaet i slaget ved Baduhennaskoven. Romerne begyndte nu at frygte friserne, og nye undertrykkelsesforsøg blev indtil videre ikke gjort; friserne havde genvundet friheden. I 47 e.Kr. indgik friserne en ny aftale med romerne, denne gang med
Corbulo
. Aftalen stadfæstede Rhinen som grænse og forpligtede begge parter til at respektere dette. Desuden fik friserne et senat, romerske embedsmænd og nye love.
[1]
I 58 e.Kr. bosatte imidlertid nogle frisere sig pa Rhinens sydlige bred, og to frisiske udsendinge, Verritus og Malorix (i romersk oversættelse), drog til den romerske kejser
Nero
for at fa godkendelse heraf, men forgæves, og friserne blev med vold fordrevet igen fra Rhinens sydlige bred.
[1]
Plinius den Ældre
, der skrev værket
Naturalis Historia
ca. 79 e.Kr., omtaler her indirekte friserne som en folkestamme under
Ingvaeones
.
[2]
Fra omtrent samme tid stammer
Tacitus
' værk
Germania
, en beskrivelse af omradet nord for Romerrigets grænser. Han skelner mellem to grupper frisere:
maioribus frisii
(storfriserne) og
minoribus frisii
(smafriserne). Han oplyser videre, at "
Begges omrade danner en bræmme langs Rhinen helt ud til Oceanet og omfatter desuden nogle vældige søer, som ogsa romerske floder har besejlet.
"
[3]
I 69 e.Kr. gjorde bataverne (en germansk stamme bosat syd for friserne) oprør mod den romerske besættelse. Friserne og canninifaterne (en germansk stamme bosat vest for friserne) støttede batavernes oprør, men oprøret blev nedkæmpet, og
Rhinen
forblev Romerrigets grænse.
[4]
Allerede forud for romertiden var befolkningen begyndt at bygge
værfter
, det vil sige boliger pa kunstigt forhøjede høje flader. I Ezinge blev den første gard bygget ca. 300 f.Kr. pa en lavere ikke-kunstig forhøjning. Det var et
langhus
med bolig i den ene ende og en
stald
i den anden ende bestaende af
base
langs ydervæggene og en midtergang mellem basene.
[4]
Kort efter synes antallet af garde udvidet til 4, denne gang bygget pa kunstigt byggede
tørveplatforme
; bygningernes indretning var uforandrede. Senere blev platformene forhøjede ved hjælp af en blanding af organisk materiale og
gødning
, hvilken varede til ca. 140 e.Kr.
Keramikken
viser en forandring omkring 50 f.Kr., muligvis under indflydelse af romerske handlende.
[5]
Friserne var øjensynligt indblandet i handel. Tacitus oplyser i
Agricula
, at de nedkæmpede en gruppe fra en nabostamme, som de mistænkte for at være
pirater
.
[6]
Fra 140 til ca. 450 e.Kr. blev Ezinge forhøjet med nye lag af ler, aske og affald.
[7]
Omkring ar 250 indtradte en havstigning, som gjorde det umuligt at forblive boende i de kystomrader, der var udsatte for oversvømmelse. Som følge heraf matte friserne flytte bort fra de mest udsatte kystomrader. I løbet af det 3. og 4. arhundrede synes bebyggelserne i Westergo i den vestlige del af Frisland at være opgivne.
[8]
, og i Groningen-omradet synes bebyggelsen at blive markant mindre tæt beboet i samme periode.
[9]
Havstigningen varede frem til ar 400. Det menes, at en del af de saledes fraflyttede frisere slog sig sammen med
chaukerne
, som nu blev kendt som saksere
[7]
, og som boede øst eller nord for friserne, og dannede en ny fælles folkegruppe, der blev kendt som
frankere
, og som senere udvandrede til omraderne syd for Rhinen og her oprettede
Frankerriget
. Omtrent pa samme tid dannedes under indtryk fra folkevandringerne en række nye og større stammeforbund:
alemannerne
,
sakserne
,
thuringerne
, bayerne. Chaukerne forsvandt helt under denne proces, formentlig opslugt af henholdsvis frisere og saksere.
Omkring ar 450 udvandrede
anglere
, saksere og
jyder
til England; det menes at en del frisere deltog i denne udvandring. Begyndelsen var allerede sket forinden: efter, at Romerriget havde trukket sig tilbage fra Britannien i 407, ankom sakserne dels som sørøvere, dels som lejetropper for at hjælpe lokalbefolkningen imod de hærgende
piktere
. I begyndelsen var deres ophold af kortere varighed, men efterhanden fik de interesse for en vedvarende tilstedeværelse.
[7]
Den
Angelsaksiske Krønike
nævner ikke friserne mellem de stammer, der slog sig ned i Storbritannien, kun
anglere
,
saksere
og
jyder
, men den byzantinske historiker
Procopius
(død efter 562) nævner friserne (som "Phrissones", en transskription af
Frisiavones
) ved siden af briterne og anglerne ("Angiloi") som en af de tre stammer, der beboede Storbritannien.
[10]
Steder som
Friston
og
Freeston
antyder imidlertid en frisisk indflydelse i England.
Under
folkevandringstiden
skete der store forandringer i Frisland. For det første skete en udvikling af keramikken fra frisisk til en ny stil kaldet angelfrisisk. For det andet skete en forandring af bebyggelsen: de gamle garde i Ezinge blev brændt af omkring 450 e.Kr. og erstattede af mindre hytter uden stalde og med umiskendelig lighed med tidlige angelsaksiske landsbyer.
[7]
For det tredje findes en gravplads fra tiden 450-650 e.Kr. ved Hoogebeintum med omkring 20 angelsaksiske urner samt 37 skeletter. Fundene af
brocher
og lerkar vidner om tætte forbindelser til angelsaksere. Desuden fandtes 60 angelfrisiske urner. Disse vidnesbyrd antyder stærke forbindelser med anglere og saksere. Der har være spekuleret i, om der var tale om en delvis fordrivelse af friserne.
Venantius Fortunatus
fra
Chilperics
tid (561-584) oplyser, at kongen blev stillet over for problemet at holde "fresones" ude af det frankiske rige. Samtidig ses dog, at bebyggelsen fortsatte i andre dele af det frisiske omrade
[11]
Ej heller opstod der, sa vidt vi ved, et angelsaksisk rige i Frisland.
[11]
I tiden efter
folkevandringen
beboede friserne de kystnære omrader mellem
Scheldes
og
Wesers
udløb. Fra omkring 400 opbyggede friserne et eget rige. I
Widsith
,
Beowulf
og
Finnsburg-fragmentet
nævnes
en Finn
som en frisisk konge, der skal have levet i det 6. arhundrede.
I 628 formaede den kristne, frankiske konge
Dagobert
at sla en forenet styrke af frisere og saksere (begge folk var hedninge) og genvinde kontrollen over Utrecht. Dagobert lod bygge en kirke i Utrecht og gav en biskop befaling til at missionere blandt friserne.
[12]
Pa samme tid havde friserne dannet deres eget kongerige, og missionsvirksomheden udviklede sig derfor til et led i magtkampen mellem frankere og frisere. Mislykkede missionsforsøg blev gjort af
Wilfrid
, biskop af York og virkende i Frisland i 678,
Willibrord
, en præst der kom til Frisland i 690 og blev udnævnt til ærkebiskop over friserne i
695
, men som matte flygte fra Utrecht efter Redbads erobring af byen,
Bonifatius
, en tysk ærkebiskop, dræbt i
Dokkum
i
741
, og Liudger, en friser, der prædikede fra 775, men i 782 matte flygte under det af Widukind igangsatte frisisk-saksiske oprør.
Kong
Aldgisl
(død ca. 678) er den første med sikkerhed kendte frisiske konge.
[12]
Beda
[13]
og
Ediius
omtaler ham i deres værker. I Eadgils tid levede frisere og frankere i fredsommelighed, dels som følge af indre frankisk splittelse, dels fordi Eadgils lod biskop Wilfrid missionere frit blandt friserne.
Kong
Radbod
(679 - 719) var en hedensk, frisisk konge. Han besluttede at udnytte den indre frankiske splid til at angribe frankerne, erobre Utrecht og ødelægge byens kirke. Derefter forsøgte han at udrydde kristendommen blandt friserne. I 689 indledte
Pipin af Herstal
en erobring af frisiske omrader og besatte Dorestad. Pa et tidspunkt mellem 690 og 692 kom ogsa Utrecht under Pipins styre, hvorved han fik kontrol over handelen mellem det frankiske bagland og Vesterhavet ad Rhinen. I 714 døde Pippin, og Radbod gennemførte straks et angreb, hvorunder det i 716 lykkedes ham at
sla en frankisk hær
under
Karl Martell
ved
Koln
og dermed genskabe det frisiske imperium. Efter sejren blev kirkerne i Frisland afbrændte og præsterne jaget ud af landet. Da Radbod døde i 719, var Frisland atter hedensk omrade.
[14]
15 ar efter Radbods død naede Karl Martell sin magts højdepunkt, og han benyttede muligheden for at indga en aftale med Frisland. I 734 sendte han sine styrker til Frisland, hvor et stort
slag
stod ved floden
Boarn
mod den frisiske hærfører
Bubo
, en søn af Radbod. Bubo blev dræbt under slaget, og friserne blev slaet tilbage under vild flugt.
[14]
Missionsvirksomheden
i Frisland blev genoptaget. Bubos søn, Abba (
Alfbad
) blev først frisisk greve under frankisk overherredømme 749 - 775.
Østfrisland
(øst for Lauwers) blev erobret 50 ar senere. Østfriserne havde allieret sig med de hedenske saksere, og Martells søn,
Pippin den Lille
, formaede ikke at sla denne koalition. Først under Martells sønnesøn,
Karl den Store
blev koalitionen slaet i 785; den legendariske
Widukind
var fører for den frisisk-saksiske alliance.
I 500- og 600-tallet skete der en voldsom stigning i den frisiske handel og skibsfart, og friserne bredte sig til et omrade strækkende sig fra
Swin
i det nordlige Belgien til
Weser
. I 480 oprettede frankerne under
Klodevig
Frankerriget
, der blandt andet omfattede de to byer
Utrecht
og
Dorestad
ved grænsen til frisernes omrade. Da Klodevig døde i 511, benyttede friserne lejligheden til under de indre frankiske magtkampe at erobre Utrecht og Dorestad, som derefter forblev under frisisk styre frem til
628
.
Friserne var i tiden mellem 600 og 800 blandt de førende handelsfolk i Nordeuropa. De sejlede op til
Ribe
og senere ogsa til
Hedeby
og dominerede handelen pa floderne
Rhinen
,
Maas
og
Schelde
. I 6. arhundrede blev handelspladsen
Quentovic
ved
Canche
og
Domburg
ved
Scheldes
munding oprettet, i 7. arhundrede fulgte
Dorestad
(omkring 675),
[15]
senere desuden
Medemblik
,
Westenschouwen
og
Rijnsburg
. Handelen synes at have været under frankerkongens kontrol, og denne samt kirken fik told og afgifter (tiende) heraf.
[16]
De frisiske omrader var relativt selvstændige, inden de i slutningen af 700-tallet blev indlemmet i
det frankiske rige
. Den frankiske besættelse og dens medfølgende kristianisering var maske grunden til, at en del frisere udvandrede omkring ar 800 til
Jyllands
vestkyst, hvor de bosatte sig i kystomraderne mellem
Ejderen
og
Vidaen
(det nuværende Nordfrisland). De tilbageblivende levede nu under frankiske konger, som tilsikrede dem en omfattende autonomi inden for den frankiske stat.
Karl den Store
gav dem med den frisiske ret (
Lex Frisionum
) en skriftlig samling af frisiske retsforskrifter. Pa samme tid blev friserne kristne.
Karl den Store
styrede sit imperium med hard hand. Han tvang friserne til at træde ind i sin hær, hvor de deltog i kampe mod wiltzere i 789 og
avarere
i 791. I ar 800 fandt de første vikingeangreb pa Frisland sted, og friserne blev her efter fritaget for militærtjeneste i det fremmede, mod at de til gengæld nu skulle foresta forsvaret mod vikingerne. Da Karl den Store i 785 havde slaet sakserne, strakte det frankiske imperium sig helt frem til den danske grænse. De danske angreb pa Frisland og mod Frankerriget kan ses som et led i forsøget pa at forhindre den kristne mission og frankerrigets udvidelse.
Efter sejren i 785 blev det tidligere frisiske rige omdannet til et grevskab i Frankerriget.
Abba
, Redbads sønnesøn, blev den første greve under frankisk overherredømme over Frisland vest for Lauwers. Greven havde to hovedopgaver: at sikre lov og orden og at sikre mandskab til de frankiske hære. Fra 734 til 1100 var først frankiske herskere, senere tyske, repræsenteret ved grever, der virkede inden for et
feudalt system
. Der vides dog kun lidt om disse grever og deres virke. Det ser ud til, at der har været flere grever pa samme tid. Kendte grever er:
- 754: grev Abba star som leder af opførelsen af Bonifatius-kirken i Dokkum
- 791: grev Didrik (Durk) leder de frisiske styrker under de frankiske kampe mod avarerne
- 839: grev Gerlof støtter den frankiske konge Ludvig den Fromme
- 873: grev Albdag slar en vikingehær under Rudolf i Westergo
- 885: grev Gerlof og grev Gerdolf er tilstede ved mordet pa Godfried fra Norge
Grev Gerlof var far til Diderik 1., greve af Holland, og grev Waltger i Teisterband. Waltgers sønner kaldes Redbad og Poppo, formentlig for at fremhæve slagtskabet med kong
Redbad
.
I det 10. arhundrede spredte friserne langs kysten fra floden
Schelde
i sydvest til udmundingen af
Weser
mod øst. Dermed blev det frisiske omrade opdelt i tre delomrader to steder: ved Leeuwarden og Lauwers. Mod vest fandtes den store sø
Almere
. Som følge heraf opsplittedes det frisiske omrade i to grevskaber, Kennemerland mod vest (der kom under Huset Hollands overherredømme) og grevskabet Friesland beliggende mellem det mellemste hav og Lauwers. Mod øst blev oprettet en ny by,
Groningen
, som efterhanden fik kontrollen over omradet øst for Lauwers. Noget senere, i det 12. arhundrede, blev det mellemste hav tørlagt samtidig med, at der skete et gennembrud mellem Almere og det abne hav; det derved nyskabte havomrade fik navnet
Zuiderzee
.
Grever i mellemste Frisland:
- 966: grev Egbert
- 1038: grev Liudolf af Brunswik-dynastiet død
- 1038-1057: grev Bruno
- 1057-1068: grev Egbert 1.
- 1068-1088: grev Egbert 2.
Grever i Vestfrisland:
- 885: grev Gerlof
- 922: grev Diderik 1. (Durk 1.), den første betegnet ved "grevehuset Holland", der efter grev Diderik 2.
- 993: grev Arnulf død i slaget mod vestfriserne, grev Durk 3. slar en hær under Hendrik 2.
- 1049: grev Durk 4. bliver dræbt
- 1049-1061: grev Floris 1. (dræbes)
- 1076: grev Durk 5. Grevskabet Holland oprettes, og grev Durk 5. og det hollandske grevehus fremstar som antagonister til Vest- og Mellemfrisland.
Der kendes ingen grever i Østfrisland. Danske, feudale herskere var:
- Harald Klak
(840 -
844
)
- Rorik af Dorestad
og
Godfred 2.
(844 - 857)
- Rorik (kristen) (862 - 872)
- Godfred 3.
[17]
(881 - 885).
Allerede i slutningen af 700-tallet havde
Karl den Store
forsøgt at erobre og kristne sakserne i
Nordalbingien
.
[18]
Disse kampe endte med nordliudernes og wigmodiernes overgivelse i 804. Efterfølgende lod Karl store dele af den saksiske befolkning tvangsforflytte til Frankerriget, hvorved Holsten blev meget tyndt befolket. Derved var Frankerriget blevet nabo til Det danske rige. Karl den Store sendte derfor en invitation til den danske konge,
Godfred
, sandsynligvis blandt andet for at fa udleveret de saksere, som var flygtet til Danmark. Forhandlingerne endte imidlertid resultatløst.
[18]
En dansk stormand af kongeslægten, Halfdan, valgte som følge heraf at forlade Danmark og sla sig ned i Frisland. Han underkastede sig kejseren, aflagde troskabsed og blev udnævnt til kejserens repræsentant. Halfdans søn Hemming fik senere en ledende stilling pa øen
Walcheren
indtil, at han blev myrdet af vikinger i 837.
[19]
I 808 udbrød krig mellem
Karl den Store
og den danske kong Godfred.
[20]
Godfred angreb i 810 Frisland med en flade pa 200 skibe og slog det frankiske forsvar tre gange
[21]
. Friserne blev palagt en skat pa 100 pund sølv, som blev betalt.
[22]
Men Godfred, der ikke selv deltog i hærtogtet, blev efterfølgende myrdet af sine egne hirdmænd, muligvis pa frankisk tilskyndelse.
[22]
I 811 sluttede efterfølgeren Hemming fred og grænseaftale med Karl den Store. Hemming døde imidlertid allerede to ar senere
[23]
, og i 812 kom Reginfred og Harald til frankerkongen for at forny freden.
[24]
I 814 døde Karl den Store
[25]
; samme ar blev Reginfred dræbt, og
Harald Klak
, der kort forinden havde slaet et oprør i
Vestfold
i Norge ned, matte flygte til Sachsen.
[24]
Den nye frankiske kejser,
Ludvig den Fromme
, søgte at fa ham genindsat pa den danske trone i 815, men den saksisk-obotrittiske hær blev slaet. I 817 fulgte en dansk modreaktion: I forening med
obotritterne
angreb man den frankiske borg Esesfeld ved
Itzehoe
og trængte samtidig med en flade ind i Elbens munding.
[26]
Det lykkedes i første omgang borgen at holde stand, men den blev snart opgivet til fordel for en ny fæstning, Hammaburg. I vinteren 822-823 fik ærkebisp
Ebo af Rheims
pavens bemyndigelse til at drive missionsvirksomhed i nord (hans omrade omfattede blandt andet Frisland og han var Ludvig den Frommes radgiver).
[27]
I 826 kom Harald Klak sejlende med henved hundrede skibe op ad Rhinen. Han blev døbt i kejserpaladset i
Ingelheim
, svor kejseren troskab og fik lenet
Rustringen
ved
Weser
; dette skulle danne base for fornyede fremtidige forsøg pa at sikre sig den danske krone.
[28]
I forbindelse med daben blev der udpeget to munke,
Ansgar
og Autbert, til at drive missionsvirksomhed i Norden. Ansgars missionsvirksomhed i Danmark synes beskeden. Efter tre ar kom han til
Birka
, efter halvandet ar vendte han hjem og blev ærkebiskop i det nyoprettede bispedømme Hamborg med Norden som missionsomrade.
Vikingernes hærgninger fortsatte. I 833 blev Ludvig den Fromme midlertidigt afsat af sine sønner, og 834 blev
Dorestad
angrebet af vikinger for første gang. I 834 blev Fisland atter udplyndret. Annalerne oplyser: "
De drog over Utrecht til handelspladsen Dorestad, plyndrede overalt, de dræbte nogle af indbyggerne, førte andre bort som fanger og ødelagde en del af byen ved ildebrand.
"
[29]
Nye angreb pa Dorestad fulgte i 835, 836 og 837. Byen blev overfaldet og
brandskattet
, det vil sige matte betale tribut for ikke at blive afbrændt.
[29]
I 837 blev ogsa øen
Walcheren
angrebet og beskattet.
[29]
Det ser ud til, at det var Harald Klak, som stod bag angrebene pa opdrag af sin lensherre Lothar 1., som Ludvig den Fromme havde planer om at afstraffe, hvilket imidlertid forhindredes af de gentagne vikingeangreb. Samtidig kan Harald have ønsket at fa omradet som len i tillæg til det omfattende, men fattige len Rustringen. Dette forhindredes dog i første omgang af Ludvig, som ved et forlig i 837 med sine sønner Lothar og
Ludvig den Tyske
holdt fast i, at Rorik, Harald Klaks nevø, skulle være lensmand for Frisland og Dorestad.
[30]
I julen 838 blev Frisland ramt af en alvorlig stormflod, hvorunder en stor del af befolkningen og kvægbesætningerne omkom.
Efter Ludvig den Frommes død i 840 faldt det karolinske forsvar i Frisland helt fra hinanden. Uden en frankisk konge til at organisere et forsvar forøgedes de danske angreb, og friserne blev gjort skatskyldige under danske feudalherrer, idet danskerne formaede det svækkede frankiske rige at overdrage Frisland som feudalt gods.
For at bringe angrebene tilophør havde
Lothar 1.
, der var blevet kejser i 840, i 841 givet øen
Walcheren
i Schelde-mundingen til Harald Klak som
len
[31]
, og i 850 gjorde han det samme med Haralds broder
Rorik
, der fik store dele af Frisland i len frem til sin død i 870'erne.
[32]
I 843, efter Ludvig den Frommes død, blev
Lothar 1.
ved
delingsaftalen i Verdun
hersker over Frisland.
[33]
I 840 og 842 blev
Quentovic
,
London
og
Hamwith
angrebet, og 841 - aret efter Ludvig den Frommes død - blev flere klostre ved
Seinen
samt byen
Rouen
angrebet, den 28. marts 845 endda ogsa
Paris
. I 845 blev Hamborg ligeledes plyndret og brændt, og Ansgar matte flygte til Bremen, hvor han genoptog missionsarbejdet; ved hans død i 865 var der dog kun oprettet kirker i
Ribe
,
Hedeby
og
Birka
.
[34]
I 885 blev Godfred fra Norge som den sidste nordiske feudale hersker dræbt og det danske overherredømme ophørte. Ganske vist fortsatte vikingerne at foretage mindre angreb pa Frisland frem til 1014, da
Knud den Store
blev konge over Danmark, Norge og England.
I 885 dræbte hertug
Henrich af Sachsen
den frisiske lensmand Godfred
[35]
, og Frisland blev derved en del af det
Tyske Rige
. Frem til 1217 blev magten udøvet gennem feudale repræsentanter.
Fra 1217 havde Mellemste Frisland ingen feudal overherre, næsten ingen riddere, ingen slaver og kun fa byer. Befolkningen var overvejende landbrugere, fiskere og pramførere. Eftersom der ingen øvre myndighed fandtes, blev administrative forvaltninger oprettet spontant. Det var højkonjunktur: Landbrug og handel blomstrede og skabte velstand. Flere frisiske byer tilsluttede sig
Hanseforbundet
.
I middelalderen sluttede de frisiske byer og egne sig sammen til de syv frisiske sølande. De syv sølande kunne bevare et omfattende selvstyre mod at godtage kejseren som den formelle øverste lensherre (
Frisisk Frihed
). Deres udsendinge mødtes engang om aret, tirsdag efter
pinse
, ved deres
tingsted
ved Upstalsboom ved Aurich og traf her beslutninger for hele omradet mellem Zuidersee og Weser, dels love, dels beslutninger om fælles forsvar ved angreb pa nogen del af omradet.
Friserne havde lært kunsten at bygge pa kunstige forhøjninger,
værfter
(tysk:
Warft
, frisisk:
terp
), men ekspansionen var betinget af, at de lærte sig kunsten at bygge
diger
, hvorved land kunne indvindes. Friserne udviklede omfattende regelsæt for vedligeholdelse af diger og
sluser
. De ældste diger var ca. 1,5 m høje, bag hvilken der la en omkring 4 m bred vej for at muliggøre færdsel med vogne i begge retninger pa samme tid. I begyndelsen var digebyggeriet organiseret i sakaldte
skeltas
; fra 13. arhundrede blev ansvaret overdraget
grietmannen
og
asegas
.
Efter vikingerne var Huset Holland indtradt som styrende overklasse langs Vestfrislands kyst. Greverne var af frisisk oprindelse. Men med oprettelse af
Provinsen Holland
i 1075 fik frankerne den dominerende indflydelse, og med tiden udviklede der sig en dyb modsætning mellem friserne i Vestfrisland og de hollandske grever. Greverne forsøgte med vold at underkue friserne. Grev
Willem 2.
forestod et angreb pa Vestfrisland i vinteren 1256, men faldt gennem isen ridende pa sin hest og blev efterfølgende tævet til døde af friserne.
Floris 5.
var fast besluttet pa at hævne sin faders død og angreb og slog friserne i en kamp, der kostede omkring 1.200 frisere livet. Efter Floris 5.'s død gjorde vestfriserne oprør mod efterfølgeren
Jan 1.
Dennes efterfølger,
Jan 2.
, slog det frisiske oprør ned og dræbte omkring 3.000 frisere. Der blev sendt hjælpestyrker fra Mellemfrisland, men de kom for sent; vestfriserne mistede friheden.
Efter sejren over vestfriserne besluttede Huset Holland at underlægge sig Mellemfrisland. I 1345 foretog grev
Vilhelm 4.
et storstilet militært angreb for at underlægge sig omradet med en stor flade, der - styrket med franske og flamske riddere - sejlede over
Zuiderzee
. Friserne besluttede at ga sammen om at tilbagevise angrebet, og den
26. september
1345
lykkedes det dem at omringe hæren nær Warns og sla fortroppen ihjel. Resten af hæren flygtede og efterlod liget af Willem 4. pa valpladsen. Siden da blev den 26. september husket som en festdag i Mellemfrisland.
Efter det frankiske overherredømmes sammenbrud i Frisland begyndte interne magtkampe. I løbet af det 14. arhundrede udviklede der sig to, hinanden modstaende grupper: "schieringer" og "vetkoper". De førte Frisland ud i en regulær borgerkrig, hvor landsby sloges mod landsby, slægtninge mod hinanden, fædre mod deres sønner. I 1489 fik borgerkrigen en ende, da
Albrecht af Sachsen
skabte en central (tysk) overmyndighed, som sikrede lov og orden, men tillige betød indførelse af tysk i talesprog;
fortyskningen
satte ind, og denne udvikling forstærkedes efter
reformationen
, da
Bibelen
blev oversat til
plattysk
, som ogsa blev brugt til prædikener i kirkerne.
De frisiske kolonister ved den jyske vestkyst levede som kongefriserne i de sakaldte
Udlande
under den danske konge og uden for de tyske grænser.
I begyndelsen af 1500-tallet naede reformationen Frisland. Frisland var kommet under
Philip 2.
(1527 - 1598), konge af Spanien fra 1555, som forsøgte at modvirke udviklingen ved at sende spanske tropper nordpa. Dette førte til
det Hollandske Oprør
, ogsa kendt som
Tachtigjarige Oorlog
(
Firsarskrigen
), der varede fra 1568 til 1648. Friserne gjorde oprør mod det spanske overherredømme i 1572. I 1585 oprettedes universitetet i
Franeker
for at uddanne præster, idet
calvinismen
hurtigt spredte sig. I løbet af firsarskrigen dannedes
Republikken af De Syv Forenede Nederlande
, omfattende
Holland
,
Zeeland
,
Gelderland
,
Overijssel
,
Groningen
og
Frisland
, hvorved Frisland blev en provins i
Nederlandene
, da disse i 1814 blev omdannet til et monarki.
Den frisiske folkegruppe i Tyskland er - tillige med
danskere
(
danske sydslesvigere
),
sorbere
,
romaer
og
sintier
- et af den tyske stat anerkendt nationalt mindretal. Politisk arbejder de
nationale frisere
i det af den tyske stat anerkendte danske mindretalsparti
Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV / SSW)
, især i Nordfrisland. Derved repræsenterer SSW tillige i politisk henseende de frisiske interesser. I Nederlandene har i flere artier eksisteret det
Frisiske Nationalparti
samt siden 2006 parti DeFriezen. I
Ost-Friesland
findes frisiske interesseorganisationer samt det politiske parti
Die Friesen
. Foruden de nævnte findes ogsa andre politiske grupper, der virker for frisiske interesser, her under det separatistiske
Groep fan Auwerk
.
Frisernes interesser har siden 1925 været varetaget af
det interfrisiske rad
(
Interfrasche Radj
) med sæde i
Leer
,
Ostfriesland
. Det interfrisiske rad er en paraplyorganisation for vest-, øst- og nordfriserne i Tyskland og Nederlandene. Friserradets sektion i Nordfrisland kaldes pa bøkingherredfrisisk
Frasche Radj
. Blandt andre interesseorganisationer kan nævnes for nordfrisernes vedkommende
Nordfriesischer Verein
(tysk-frisisk) og
Friisk Foriining
(national-frisisk) og for saterfrisernes vedkommende forbundet
Seelter Buund
.
Det frisiske sprog
inddeles i tre grupper: vest-, øst- og nordfrisisk.
Vestfrisisk
tales i dag af ca. 400.000 personer i
Nederlandene
, østfrisisk (
saterfrisisk
) tales i
Niedersachsen
af ca. 2.000 personer, og
nordfrisisk
i det vestlige Sydslesvig tales af ca. 10.000 personer og forstas af yderligere 20.000 personer i
Slesvig-Holsten
.
Nordfrisisk
tales ved vestkysten og pa de
nordfrisiske øer
Sild
,
Før
og
Amrum
i
Nordfrislands
kreds samt pa øen
Helgoland
i
Pinneberg
kreds. Nordfrisisk har siden 1800-tallet udviklet et skriftsprog og bestar i dag af ni
dialekter
, hvoraf tre er akut truet af at dø ud. Seks af dialekter (sakaldt "
fastlandsfrisisk
", heriblandt
bøkingherredfrisisk
) tales ved kysten og tre dialekter pa øerne (sakaldt "
øfrisisk
", dvs.
fering
/
oomrang
pa
Før
/
Amrum
,
halunder
pa
Helgoland
og
solring
pa
Sild
).
Friserne i
Østfrisland
og det oldenburgske Frisland har siden 1800-tallet ikke længere talt
frisisk
, men har beholdt sin kulturelle identitet. Saterfriserne i
Saterland
stammer fra østfriserne.
Saterfrisisk
tales i visse samfund i
Saterland
i distriktet
Cloppenburg
,
Niedersachsen
. Saterfrisisk er en sidste rest af østfrisisk, som tidligere blev talt i hele
Øst-Frisland
. Den variant af østfrisisk, som blev talt pa øen
Wangerooge
, uddøde i 1930'erne.
Undervisning pa nordfrisisk gives ved 25 folke- og mellemskoler i
Slesvig-Holsten
. I læsearet 2002/03 fik i alt 1.473 elever undervisning i nordfrisisk. Pa højere- og gymnasieniveau gives undervisning blandt andet pa gymnasierne i
Vyk pa Før
(nordfrisisk:
a Wik
) og
Nibøl
(nordfrisisk:
Naibel
). I arene 1993?1996 blev det som forsøg ved forskoler i
Syderende
(nordfrisisk:
Soleraanj
) pa
Før
og i
Risum-Lindholm
(nordfrisisk:
Risem-Loonham
) undersøgt, om det er muligt at genoplive det frisiske sprog i forskolemiljøer. Der findes 14 forskoler, som tilbyder frisiske sprogaktiviteter. Flere kommuner har indført tosprogede navne- og vejskilte, og i flere tilfælde afholdes gudstjenester pa frisisk.
Uddannelse i saterfrisisk tilbydes ved for- og mellemskoler i
Saterland
(182 elever af totalt 1.082 elever i omradet far i alt 13 timers undervisning om ugen). Der foregar en vis forskning af saterfrisisk. Desuden har distriktsregeringen i
Oldenburg
oprettet en
ombudsmand
for saterfrisisk og
plattysk
.
- ^
a
b
c
d
Vandermeulen, s. 2
- ^
Der er et hul i teksten der, hvor stammenavnene burde have staet, men han nævner senere friserne blandt stammerne ved Rhinens munding, jvf. Grane, s. 134
- ^
Tacitus:
Germania
34, 1 jvf Lund, s. 266
- ^
a
b
Vandermeulen, s. 3
- ^
Vandermeulen, s. 4
- ^
Tacitus:
Agricula
28, jvf. Vandermeulen, s. 4
- ^
a
b
c
d
Vandermeulen, s. 5
- ^
Nieuwhof, s. 77 jvf. Knol, s. 19
- ^
Nieuwhof, s. 76f
- ^
Vandermeulen, s. 7
- ^
a
b
Vandermeulen, s. 6
- ^
a
b
Vandermeulen, s. 8
- ^
Bede:
Historia Ecclesiastica
, jvf. Vandermeulen, s. 8
- ^
a
b
Vandermeulen, s. 9
- ^
Jensen, s. 431
- ^
Jensen, s. 243
- ^
Skaaning, s. 134
- ^
a
b
Skaaning, s. 17
- ^
Skaaning, s. 19
- ^
Skaaning, s. 20
- ^
Skaaning, s. 21
- ^
a
b
Skaaning, s. 22
- ^
Skaaning, s. 24
- ^
a
b
Skaaning, s. 25
- ^
Skaaning, s. 26
- ^
Skaaning, s. 29
- ^
Jensen, s. 282
- ^
Skaaning, s. 30-32
- ^
a
b
c
Skaaning, s. 35
- ^
Skaaning, s. 37
- ^
Skaaning, s. 37f
- ^
Jensen, s. 422
- ^
Skaaning, s. 43
- ^
Jensen, s. 283
- ^
Skaaning, s. 148
- Poul Enemark: "Friserhandel" (i
Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder
, bind 4, 2. oplag; Rosenkilde og Bagger 1981; sp. 647-651)
- Thomas Grane: "Romerske kilder til Germaniens geografi og etnografi" (Lars Jørgensen, Birger Storgaard & Lone Gebauer Thomsen (red.):
Sejrens Triumf - Norden i skyggen af det romerske imperium
; Gylling 2003;
ISBN
87-7602-005-3
; s. 126-147)
- Kristian Hald: "Frisere" (i
Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder
, bind 4, 2. oplag; Rosenkilde og Bagger 1981; sp. 643-647)
- Jørgen Jensen:
Danmarks Oldtid. Yngre Jernalder og Vikingetid 400 e.Kr. - 1050 e.Kr.
; Gyldendal, Viborg 2004;
ISBN
87-02-00333-3
- Lise Bender Jørgensen: "Frisisk klæde" (i
Skalk
1985 nr. 4; s. 27-30)
- E. Knol: "The first early medieval cemeteries along the northern Dutch coasts and their significance for Anglo-Saxon migration" (T.A.S.M. Panhuysen (red.):
Transformations in North-Western Europe (AD 300-1000). Proceedings of the 60th Sachsensymposium 19.-23. September 2009 Maastricht
(Neue Studien zur Sachsenforschung 3; Hannover 2011; s. 218-227)
(engelsk)
- Poul Skaaning:
Vikingestormen. Togter mod Vesteuropa 793-937
; Viborg 2006;
ISBN
87-7739-857-2
- Bjørn Sturup: "Klæde fra Romerriget" (i
Skalk
1977 nr. 2; s.10-15)
- Cecile Baeteman, Martyn Waller and Patrick Kiden: "Reconstructing middle to late Holocene sea-level change: A methodological review with particular reference to ‘A new Holocene sea-level curve for the southern North Sea’ presented by K.-E. Behre" (
Boreas
10 (2011); s. 1-16)
Arkiveret
4. marts 2016 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- Jos Bazelmans: "The early-medieval use of ethnic names from classical antiquity. The case of the Frisians" (Ton Derks & Nico Roymans (eds.):
Ethnic Constructs in Antiquity
; Amsterdam University Press; s. 321-337)
Arkiveret
19. september 2013 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- J. Bazelmans, D. Meier, A. Nieuwhof, T. Spek, P. Vosd: "Understanding the cultural historical value of the Wadden Sea region. The co-evolution of environment and society in the Wadden Sea area in the Holocene up until early modern times (11,700 BCe1800 AD): An outline" (
Ocean & Coastal Management
68 (2012); s. 114-126)
Arkiveret
13. marts 2017 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- Karl-Ernst Behre: "Die Schwankungen des mittleren Tidehochwassers an der deutschen Nordseekuste in den letzten 3000 Jahren nach archaologischen Daten" (G. Schernewski und T. Dolch (Hrsg.):
Geographie der Meere und Kusten. Coastline Reports 1
(2004); S. 1 - 7)
Arkiveret
13. marts 2014 hos
Wayback Machine
,
ISSN
0928-2734
(tysk)
- Karl-Ernst Behre: "Meeresspiegelbewegungen, Landverluste und Landgewinnungen an der Nordsee" (Siedlungsforschung.
Archaologie ? Geschichte ? Geographie 23
, 2005, S. 19?46)
Arkiveret
16. januar 2014 hos
Wayback Machine
(tysk)
- J.H.F. Bloemers: "Der Mundungsbereich von Rhein und Maas als Grenzgebiet in fruhromischer Zeit" (
Siedlungsforschung. Archaologie-Geschichte-Geographie 7
, 1989; s. 17-30)
Arkiveret
16. januar 2014 hos
Wayback Machine
(tysk)
- Aksel E. Christensen
:
"Birka uden frisere" (
Handels- og Søfartsmuseets arbog 1966
; s. 17-38)
Arkiveret
26. august 2013 hos
Wayback Machine
- I. B. Colson, M. B. Richards, J. F. Bailey and B. C. Sykes: "DNA Analysis of Seven Human Skeletons Excavated from the Terp of Wijnaldum" (
Journal of Archaeological Science
(1997) 24, 911?917)
Arkiveret
10. august 2017 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- Catherine M. Coutts:
Pottery and the Emporia: Imported pottery in Middle Saxon England with particular reference to Ipswich
; University of Sheffield 1991
Arkiveret
24. november 2020 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- Bo Ejstrud, Thijs J. Maarleveld (red.):
The migration period, Southern Denmark and the North Sea A workbook in relation to the Gredstedbro find
; Syddansk Universitets Trykkeri 2008;
Arkiveret
6. marts 2016 hos
Wayback Machine
ISBN
978-87-992214-1-7
(engelsk)
- Poul Enemark
:
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
- Johannes Ey: "Initiation of dike-construction in the German clay district" (
Wadden Sea Ecosystem No. 26
2010; s. 179-183)
Arkiveret
15. april 2012 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- Harry Fokkens:
Drowned Landscape. The Occupation of the Western Part of the Frisian-Drenthian Plateau, 4400 BC - AD 500
; Faculty of Archeology, Leiden 1998
(engelsk)
- Paul Fouracre: "Frankish Gaul to 814" (
The New Cambridge Medieval History
, Volume II c. 700?c. 900
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
;
ISBN
978-0-521-36292-4
hardback; S. 85-109)
(engelsk)
- Durk Gorter: "The Frisian languages in Europe: past, present and transfrontier exchange"
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
(engelsk)
- H. Hamerow, Y. Hollevoet and A. Vince: "Migration Period Settlements and 'Anglo-Saxon' Pottery from Flanders" (
archaeologydataservice.ac.uk
)
(engelsk)
- Joachim Henning: "Early European towns: The way of the economy in the Frankish area between dynamism and deceleration 500-1000 AD" (
Post-Roman Towns, Trade and Settlement in Europe and Byzantium
, Vol. 1: The Heirs of the Roman West; Berlin 2007
;
ISBN
978-3-11-018356-6
; s. 3-40)
Arkiveret
4. februar 2017 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- Dirk Jan Henstra: "The Evolution of the Money Standard in Medieval Frisia. A treatise on the history of the systems of money of account in the former Frisia (c.600?c.1500)"
Arkiveret
5. januar 2012 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- Margot Jespersen: "Eiderstedt ? Et stagnerende marskomrade" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 60; 1961)
Arkiveret
5. marts 2016 hos
Wayback Machine
- Margot Jespersen: "To verftlandsbytyper i den sydlige Nordsø-marsk" (
Geografisk Tidsskrift
, Bind 63; 1964)
Arkiveret
5. marts 2016 hos
Wayback Machine
- A.D. Jørgensen
:
"Frisernes indvandring i Sønderjylland" (
Historiske Afhandlinger
, bind 2 (1899); s. 343-354)
- L. P. Louwe Kooijmans: "Archaeology and Coastal Change in the Netherlands" (s. 106-133)
Arkiveret
9. august 2017 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- P. Lauridsen
:
"Om Nordfrisernes Indvandring i Sønderjylland" (
Historisk Tidsskrift
, 6. række, Bind 4; 1892)
Arkiveret
1. marts 2017 hos
Wayback Machine
- Stephane Lebecq: "The Frisian trade in the Dark Ages; a Frisian or a Frankish/Frisian trade?" (Carmiggelt, A.,(ed):
Rotterdam Papers VII
, pp. 7-15)
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
(engelsk)
- Chris Loveluck & Dries Tys: "Coastal societies, exchange and identity along the Channel and southern North Sea shores of Europe, AD 600?1000" (
J Mari Arch
(2006) s. 140?169; Published online: 11 November 2006)
Arkiveret
4. marts 2016 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- Sean McGrail (ed.): "Maritime Celts, Frisians and Saxons Papers presented to a conference at Oxford in November 1988" (
CBA Research Report 71
, Council for British Archaeology 1990
;
ISBN
0-906780-93-4
)
(engelsk)
- Dirk Meier: "Landschaftsgeschichte und Siedlungsmuster von der romischen Kaiserzeit bis in das Mittelalter in den Kustengebieten Eiderstedts und Dithmarschens" (
Siedlungsforschung. Archaologie-Geschichte-Geographie 14
, 1996; s. 245-276)
Arkiveret
16. januar 2014 hos
Wayback Machine
(tysk)
- (
Webside ikke længere tilgængelig
)
(tysk)
- Dirk Meier: "Man and environment in the marsh area of Schleswig?Holstein from Roman until late Medieval times" (
Quaternary International
112 (2004); s. 55?69)
Arkiveret
14. august 2017 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- Annet Nieuwhof:"Anglo-Saxon immigration or continuity? Ezinge and the coastal area of the northern Netherlands in the Migration Period" (
Journal og Archaeology in the Low Countries
5-1, March 2013, s. 53-83)
Arkiveret
7. juni 2015 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- Paul N. Noomen und Johannes A. Mol: "Die Bedeutung des friesischen Katasters van 1511/1640 fur die historische Siedlungsfarschung" (Klaus Fehn, Helmut Bender, Klaus Brandt, Dietrich Denecke, Franz Irsigler, Walter Janssen, Wilfried Krings, Michael Muller-Wille, Hans-Jurgen Nitz, Gerhard Oberbeek, Winfried Schich:
Siedlungsforschung. Archaologie-Geschichte-Geographie 14
, 1996, s. 217-235)
Arkiveret
30. april 2015 hos
Wayback Machine
(tysk)
- (
Webside ikke længere tilgængelig
)
(engelsk)
- Wietske Prummel, Hulya Halici andAnnemieke Verbaas: "The bone and antler tools from the Wijnaldum-Tjitsma
terp
" (
Journal of Archaeology in the Low Countries
3-1/2 (November 2011; s. 65-106)
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
(engelsk)
- Martin Segschneider: "Trade and centrality between the Rhine and the Limfjord around 500 AD. The beachmarket on the Northfrisian island Amrum and its context" (
Central Places in the Migration and the Merovingian Periods
, s. 247-256)
Arkiveret
19. august 2010 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- Simone Steenbeek: "Frisian shipmasters and the Dutch market for maritime transport: first results comparing STR Online with the Quotisatiekohier of 1749"
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
(engelsk)
- Jason Vandermuelen: "The Frisian Tribe: from Caesar to Charlemagne" (
The Canadian Joumal of Netherlandic Studies
; s. 1-13)
Arkiveret
23. april 2015 hos
Wayback Machine
(engelsk)
- Michael E. Weale, Deborah A. Weiss, Rolf F. Jager, Neil Bradman and Mark G. Thomas: "Y Chromosome Evidence for Anglo-Saxon Mass Migration" (
Molecular Biology and Evolution
19(7), 2002; s. 1008?1021)
Arkiveret
4. marts 2012 hos
Wayback Machine
;
ISSN
0737-4038
(engelsk)
- W.J.H. Willems: "Das Rhein-Maas-Delta als Grenzgebiet vom 3. bis zum 8. Jahrhundert" (
Siedlungsforschung . Archaologie-Geschichte-Geographie 7
, 1989; s. 31-49)
Arkiveret
16. januar 2014 hos
Wayback Machine
(tysk)
- Nordfrisisk Institut i Bredsted
Arkiveret
6. juli 2017 hos
Wayback Machine
- Frisernes udbredelse
Arkiveret
24. september 2020 hos
Wayback Machine
(Virtuelt Museum)
- Frisian. The Frisian language in education in the Netherlands
; 4th Edition; Mercator European Research Centre on Multilingualism and Language Learning, 2007
Arkiveret
22. juli 2013 hos
Wayback Machine
;
ISSN
1570-1239
(engelsk)
- North Frisian. The North Frisian language in education in Germany; 2nd edition; Mercator European Research Centre on Multilingualism and Language Learning, 2007
Arkiveret
22. juli 2013 hos
Wayback Machine
;
ISSN
1570-1239
(engelsk)
|
---|
Antikke forfattere
| | |
---|
Antikke værker
| |
---|
Antikke folkeslag
| |
---|
Steder i Germanien
| |
---|
Begivenheder
| |
---|
Romerriget
| |
---|
Folkevandringstiden
| |
---|
Se ogsa:
|
| Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.
|