Frederik Horn
(født
7. januar
1708
i
Nykøbing Falster
, død
25. maj
1781
) var en
dansk
digter
og
jurist
.
Frederik Horn var en søn af toldkontrollør Lars Nielsen Horn (død
1735
) og Margrethe Simonsdatter og fødtes i
Nykøbing Falster
. Fra skolen her, af hvilken han forresten en tid var udvist formedelst et sammenstød med en lærer, blev han student
1728
og var en af de fa yngre, der stærkt pavirkedes af
Ludvig Holberg
.
Under navnet "Frands Hansen, Drejer i Helsingør" udgav han
1731
Somnium poeticum eller en poetisk Drøm
, et vidtsvævende og usammenhængende satirisk digt, der begynder med forsvar for satirikerens kald, som sammenlignes med præstens, men derefter polemiserer mod alle tidens fejl, lige fra forgudelsen af
latinen
og grammatikken, fra kvindesæder og moder, forlovelser og dueller indtil komplimenterne, skødehundene og studenternes karder.
Mere poetisk værd har de 4 satiriske æredigte, der indleder hans
Somnium
og, vistnok under pavirkning af gratulationsverset i Holbergs
Skjæmtedigte
, parodiere højtravende poeters mytologiske ordskvalder, fuskerfejl i vers, puristernes obsolete eller selvdannede ord (i
folkevisetone
med omkvæd: "Men Sandhed i Heima har ingen Sted Hyld") samt
anagrammer
og poetiske kunstlerier. Her opgiver han ogsa de kedelige
aleksandrinere
og rimer ganske frit og let.
Denne litterærkritiske satire, hvori Horn har sin styrke, fortsættes i hans muligvis anden (digtenes kronologiske orden er ikke sikker) digtsamling fra samme ar, især i fortalen og det første og bedste digt,
Poesiens Misbrug
, uden at han dog som
Thøger Reenberg
eller
Jørgen Jørgensen Sorterup
efter
Nicolas Boileaus
mønster "sigter paa nogen i Særdeleshed" eller nævner navne.
Apologi for det danske Sprog imod de danske
vidner om digterens varme følelse for modersmalet og minder i indklædningen om
Erasmus Montanus
og
Jean de France
. Her udtaler han stærkest sin beundring af Holberg:
|
Den danske
Pufendorf
, den danske
Grotius
,
den anden
Huitfeldt
i vort Dannemarks Arkiver,
en dansk
Virgilius
, en dansk
Ovidius
,
din Ligemand, om ej din Mester,
Moliere
!
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Det danske Sprog ved ham igjen paa Fode kom.
|
|
|
De 2 sidste digte,
Testament over lille Soldan
(en hund), der bl.a. satiriserer over gravvers, og
Docti male pingunt
, mod
pedanter
m.m., er lige ubetydelige i emne og i udførelse.
Det var abenbart mere Horns varme hyldest af Holberg end evnen til at træde i mesterens fodspor, der i samtiden skaffede ham navn af "Hans Mikkelsens Abe" (Hans Mikkelsen var Holbergs pseudonym); thi hans talent er meget begrænset og bevæger sig væsentlig inden for det gamle, moralsk-satiriske læredigts Ramme. De sammen med
Somnium
trykte
Epigrammata varia
hæve sig ikke over tidens almindelige fabrikgods af denne art, og hans
Lykønskning til
Christian VI
’s og
Sophie Magdalenes
Salving≫ (
1731
) er affattet i en art prosaisk lapidarstil med pedantiske ordspil pa navnene Dania og Diana, der kunne have afgivet en passende genstand for hans egen satire.
Med den første ungdom lagde han ogsa klogelig poesien pa hylden, og bevarede han end sine litterære interesser, sa forsømte han derover ikke fagstudierne, skønt han matte opholde sig fjernt fra
Universitetet
som informator, bl.a. maske pa
Gurrehus
, hvor han efter eget udsagn skrev nogle af satirerne. Da den nye
fundats
af 1732 fordrede skrevne værker ("specimina") og beviser ("attestata") for de studerendes flid, nedsendte han
1734
fra
Tønsberg
, hvor han den gang levede, sit
Forsøg til et veloptugtet og veloplært Barn
(trykt 1735), en ufuldendt opdragelseslære, der viser ikke ringe belæsthed og antyder flere af de principper, som senere udvikledes af
Jean-Jacques Rousseau
,
Johann Bernhard Basedow
og
Joachim Heinrich Campe
.
Fra samme tid stammer hans
1748
udgivne
Cede majori . . ., hvorledes man efter Politik og Politesse skal kjende og erkjende Overmænd
, en lidt sprænglærd dialog om betydningen af
rang
, stand og værdighed i omgangslivet.
Imidlertid var Horn blevet en dygtig jurist og anset sagfører,
1739
højesteretsadvokat
. At det ogsa her var ham en trang at forklare sig sin stilling teoretisk, derom vidne hans
Meditationer over Prokuratorprofessionen
(
1737
), et filosoferende forsvar for denne da ilde ansete stand, og de samtidig affattede, men først
1743
trykte
Meditationer angaaende Vidners Examination
.
Hans andet ægteskab (
8. juli
1744
), med Mette Sophie født Torm (født
1722
død
1791
), datter af
Københavns
borgmester og politimester
Erik Jensen Torm
, førte ham imidlertid ind pa den praktiske embedsbane, i det han
1751
adjungeredes og
1761
efterfulgte sin svigerfader i embedet.
1750 var han indtradt som medlem af teaterdirektionen, da den danske skueplads lagdes under magistratens styrelse; men om hans virksomhed i denne stilling, der skulle synes at matte ligge godt for hans anlæg og tilbøjeligheder, har vi intet andet vidnesbyrd end det lille forsvar for skuepladsen, han
1754
udgav under titelen:
Sinceri Gjensvar paa Hypocritæ Skrivelse imod Komediegang
. Det er en trivielt moraliserende imødegaelse af
pietismens
sædvanlige indvendinger mod skuespil, som hist og her, bl.a. i fortalen, der er underskrevet "Frands Hansen, Kokkedreng", temmelig ubehændig søger at sla ind pa den satiriske tone.
Samme ar afgik Horn fra Direktionen, men tiltradte den atter
1761
for nogle ar, stadig vistnok uden at kunne udrette synderligt under de fortvivlede forhold, hvormed teatret havde at kæmpe i magistratens styrelsestid.
Samtidig blev Horn
justitsrad
og overtog
1766
tillige fattigdirektionen; men for den administrative virksomhed synes han ikke at have egnet sig. Han led desuden af
podagra
og kom bedre pa sin plads, da han
1771
ombyttede politi- og kommunalstyrelsen med posten som justitiarius i den af
Johann Friedrich Struensee
nyoprettede
Hof- og Stadsret
. Han døde som
konferensrad
25. maj 1781 og efterlod en talrig børneflok.
Denne artikel bygger hovedsagelig pa biografi(er) i 1. udgave af
Dansk Biografisk Leksikon
, udgivet af
C.F. Bricka
,
Gyldendal
(1887?1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Nar en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.
|