Frederik Vilhelm Georg Adolf, prins af Hessen-Kassel
(
26. november
1820
i
København
?
14. oktober
1884
i
Frankfurt am Main
) var tronarving til
Danmark
og
Hessen-Kassel
. Han blev aldrig statsoverhoved, men var titulær
landgreve
af Hessen-Kassel-Rumpenheim 1867-1884.
Prins Frederik blev født den
26. november
1820
(
1820-11-26
)
i
København
som den eneste søn af den titulære
landgreve
Vilhelm af Hessen-Kassel
(1787?1867) og
prinsesse
Charlotte af Danmark
(1789?1864).
Hans far var søn af den titulære landgreve
Frederik af Hessen-Kassel
og prinsesse
Karoline Polyxene af Nassau-Usingen
og tilhørte en yngre sidegren af det tyske
fyrstehus
Hessen-Kassel
, som var tæt knyttet til den danske kongefamilie gennem flere ægteskabsalliancer. Faderen havde gjort karriere som officer i Danmark, hvor han havde giftet sig med prinsesse Charlotte, der var datter af
arveprins Frederik
af
Danmark-Norge
og
Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
. Charlotte og Wilhelm boede det meste af deres liv i Danmark og København. Pa et tidspunkt var Wilhelm den militære guvernør over København.
Gennem sin mor havde han to morbrødre:
- Christian VIII
, konge af Danmark, død 1848, (far til
Frederik VII
, død 1863).
- Arveprins Ferdinand
af Danmark, død 1863.
Prins Frederik havde seks søstre:
- Karoline Frederike Marie Vilhelmine, født 1811 i
København
, død 1829 i København.
- Marie af Hessen-Kassel
, født 1814 i København, død 1895, gift med Prins
Frederik August af Anhalt-Dessau
.
- Louise af Hessen-Kassel
, født 1817, død 1898, gift med Kong
Christian 9.
.
- Augusta af Hessen-Kassel
, født i København 1823, død i København 1889, gift med den svensk-danske baron Baron
Carl Frederik Blixen Finecke
, der var dansk udenrigsminister i 1859-1860 og fungerende
konseilspræsident
i februar 1860.
- Sophie, født og død 1827 i København.
Frederik tilbragte sin barndom og ungdom i Danmark og studerede pa
Bonns Universitet
fra
1839
til
1841
.
Som dansk officer blev han
kaptajn
i
Hæren
fra 1837,
generalmajor
fra 1843,
generalløjtnant
fra 1851. I 1842 foretog han om bord i
fregatten
Thetis
en rejse til
Middelhavet
, under hvilken han besøgte
Konstantinopel
. Som ung aflagde han besøg hos adskillige af de europæiske hoffer.
Ved morbroderens
Christian VIII's
tronbestigelse i 1839 rykkede prins Frederik frem til en femte plads i arvefølgen.
Ifølge
Kongeloven
var de nærmeste arvinger til Danmark og
Lauenborg
nu (slægtskab til Frederik er angivet i parentes):
- Kronprins Frederik, død som
Frederik VII
i 1863, (fætter)
- Arveprins Ferdinand
, død 1863, (morbror)
- Juliane Sofie
, (gift med den titulære landgreve af Hessen-Philippsthal-Barchfeld), død 1850, (moster)
- Louise Charlotte
, død 1864, (mor)
- Frederik af Hessen
selv, død 1884.
Efter fætterens tronbestigelse i 1848 og mosterens død i 1850 rykker Frederik af Hessen frem til en tredje plads. Da
Frederik VII
lever usundt og ikke kan forventes at efterlade sig arvinger, er det kun et spørgsmal tid, inden Frederik af Hessen kan sætte sig pa den danske trone.
Allerede før 1848 er der dog opstaet to problemer:
- De voksende spændinger mellem dansk og tysk truer sammenholdet i det
Danske Monarki
.
- Frederiks russiske ægteskab gør ham upopulær.
Det første problem er, at Christian 8.'s svoger den titulære
hertug af Augustenborg
i
1846
stiller sig i spidsen for den tysksindede slesvig-holstenske bevægelse, der ønsker omradet løsrevet fra Danmark. Hertugen af Augustenborg bestrider, at Kongelovens arveregler gælder for Holsten og Slesvig. I stedet ønsker hertugen et selvstændigt Slesvig-Holsten med sig selv som statsoverhoved.
Over for dette star den danske regering, der næsten for en enhver pris vil holde monarkiet sammen udelt, og som derfor er villig til at ændre Kongelovens arveregler.
Under
Trearskrigen
(1848-1850) far slesvig-holstenerne hjælp fra de tyske stater. Arvespørgsmalet er ikke længere et indre anliggende i monarkiet, men en sag, som de europæiske stormagter skal afgøre.
Det andet problem har prins Frederik selv skabt. Hans ægteskab i 1844 med
storfyrstinde
Aleksandra Nikolajevna af Rusland
, der var datter af den despotiske russiske kejser
Nikolaj 1.
, gør ham nemlig upopulær i de voksende liberale og demokratiske kredse i Danmark. Selv om storfyrstinden dør allerede samme ar, sa vil det udslagsgivende
nationalliberale parti
forhindre, at Frederik af Hessen bliver dansk konge.
Med henvisning til
Traktaten i Zarskoje Selo
fra 1773 griber
Nikolaj I
ind i arvestriden (formelt kun i den holstenske arvestrid, reelt dog i hele monarkiets forhold). I 1851 dropper han sin tidligere svigersøn som kandidat. I stedet vil kejseren sætte en af sine slægtninge fra storhertugdømmet
Oldenburg
pa den danske trone. I sidste øjeblik vælger han dog
prins Christian af Glucksborg
.
Stormagterne (
Rusland
,
England
,
Frankrig
,
Østrig
og
Preussen
) udsteder en foreløbig garanti om monarkiets udelelighed med Christian af Glucksborg som den fremtidige konge. Nu mangler der kun de formelle arveafkald fra de prinser og prinsesser, der har arveretten ifølge Kongeloven.
Prins Frederik forventede, at han skulle efterfølge sin slægtning
Frederik Vilhelm I
, som kurfyrste af Hessen-Kassel, derfor forsøgte han at fa magternes løfte om en udvidelse af Hessen, sa landet kunne blive et kongerige. Det lykkedes dog ikke at fa stormagternes tilsagn om en større stat i Hessen.
Den 18. juli 1851 giver prinsen afkald pa sin arveret til fordel for sin søster prinsesse Louise. Hun overfører sin arveret til sin mand prins Christian af Glucksborg. I 1854 ophøjer Frederik 7. prinsen af Hessen til
kongelig højhed
.
Arveafkaldet skete under betingelse af, at stormagterne garanterede det danske monarkis udelelighed. Dette krav blev formelt tiltradt af stormagterne i
London Protokollen
af 1852.
Under den
2. Slesvigske Krig
indkaldtes stormagterne til en ny konference i London. Her erklærede Preussen og Østrig sig den 12. maj 1864 frigjorte fra protokollen af 1852. Protesterne fra Rusland, England og Frankrig var sa svage, at de ikke fik nogen betydning.
Nu erklærer Frederik af Hessen, at hans arveafkald i 1851 var sket under falske forudsætninger. Han forlanger sin arveret tilbage. Han mener, at han (som konge eller tronfølger) kan redde Danmarks forbindelse til Slesvig og Lauenborg, mens Holsten vil ga tabt.
Da Frederiks krav bliver afvist, bryder han med svogeren Christian IX. Prinsen og hans familie forlader Danmark. Under landgreveparrets sommerbesøg pa
Fredensborg Slot
i 1878 forsones Frederik med søsteren og svogeren (Christian IX).
I
1866
bliver Hessen-Kassel erobret af Preussen. Kurfyrste Frederik Vilhelm drager i eksil og dør i
Prag
i 1875. Hans store privatformue arves af hans ikke-fyrstelige børn.
Stillingen som overhoved for ’’Det kurhessenske Hus’’ overtages af Frederik af Hessen-Kassel-Rumpenheim. Derimod bliver hverken Frederik eller hans efterkommere kurfyrster og statsoverhoveder i Hessen-Kassel.
I slutningen af
1900-tallet
uddør den storhertuglige familie i
Hessen-Darmstadt
. De titulære landgrever af Hessen-Kassel kalder sig herefter ’’Overhoved for alle hessenske linjer’’.
Udover linjen Rumpenheim findes der en anden landgrevelig linje, der hedder ’’
Hessen-Philippsthal-Barchfeld
’’. Denne linje opstod i
1600-tallet
, som en sidelinie til Hessen-Kassel.
Frederik af Hessen-Kassel var
frimurer
.
11. juli
1868
indtradte han i logen
Carl zum Felsen
i
Altona
(opkaldt efter
Carl af Hessen
), hvor han
6. september
aret efter avancerede til lærling og mester.
[2]
Prins Frederik var gift to gange:
- Alexandra Nikolajevna af Rusland
, storfyrstinde, datter af kejser
Nikolaj I
af Rusland, født 14 juni 1825, død 10. august 1844.
- Maria Anna Frederikke
, prinsesse af
Preussen
, født 17. maj 1836.
- Vilhelm, prins af Hessen-Kassel (født og død 10. august 1844 i
Tsarskoje Selo
).
- Frederik Vilhelm Nikolaj Karl, titulær landgreve af Hessen-Kassel (1884-1888), født 15. oktober 1854 i København.
- Elisabeth Alexandra Maria Charlotte Louise
, prinsesse af Hessen-Kassel, født
13. juni
1861 i København. Gift med arveprins
Leopold af Anhalt
- Alexander Frederik Vilhelm Albrecht, titulær landgreve af Hessen-Kassel (1888-1925), født 25. januar 1863 i København.
- Frederik Karl
, titulær landgreve af Hessen-Kassel (1925-1940), født 1. maj 1868 pa
Panker
i Holsten, kandidat til den finske trone i 1918.
- Marie Polyxene Olga Viktoria Dagmar Anna, prinsesse af Hessen-Kassel, født 29. april 1872.
- Sibylle Margaretha Christa Thyra Hedvig Catharina, prinsesse af Hessen-Kassel, 3. juni 1877.
- ^
Friedrich Mossdorf,
Allgemeines Handbuch der Freimaurerei
, bd. 1, 1900, s. 450.