- Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
- "Oldtiden" omdirigeres hertil. For den klassiske oldtid, se
Antikken
.
Forhistorisk tid
(
præhistorisk tid
eller
urhistorisk tid
) er den ældste periode i menneskehedens historie. Den strækker sig fra de ældste
stenredskaber
for 2,5 millioner ar siden til de første fund af
skrifter
. Udforskningen hører under
arkæologi
med
antropologi
. Betegnelsen
protohistorie
bruges særligt
Europa
og
Nærøsten
om tiden omkring skriftens opstaen.
[1]
Forhistorisk tid
betegner forskellige globale perioder. Fra forhistorisk tid udforskes i dag
flora
,
fauna
,
klima
og
geologi
.
Skriftens tilsynekomst i
Asien
|
Primær kultur
|
Region
|
Tid
|
Bemærkning
|
Sumer
|
Mellemøsten
|
4. artusinde f.Kr.
|
Sumerisk
kileskrift
. Keramik, landbrug, byer og kult. Kobberalder til ældre bronzealder.
|
Induskulturen
(Harappa)
|
Indien
|
3. artusinde f.Kr.
|
Hieroglyfisk. Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
|
Shang-dynastiet
|
Kina
|
2. artusinde f.Kr.
|
Kinesisk
. Keramik, landbrug, byer, kult og mønter. Bronzealder.
|
Vedisk kultur
|
Indien
|
1. artusinde f.Kr.
|
Sanskrit
. Stor lighed med harappisk kultur. Bronzealder.
|
Skriftens tilsynekomst i
præ-columbiansk
Amerika
|
Maya
|
Mesoamerika
|
1. artusinde f.Kr.
|
Maya
glyf. Keramik, landbrug, byer og kult.
|
Skriftens tilsynekomst i Europa.
Klassisk oldtid
|
Minoisk kultur
|
Kreta
|
2. artusinde f.Kr.
|
Kretiske hieroglyffer og
Linear A
. Keramik, landbrug og byer. Bronzealder.
|
Oldtidens Grækenland
|
Grækenland
|
1. artusinde f.Kr.
|
Græsk
. Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
|
Det romerske kongedømme
|
Italien
|
1. artusinde f.Kr.
|
Latin
. Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
|
Danmark
|
Skandinavien
|
1075
[2]
|
Latin (indført). Keramik, landbrug og byer. Jernalder.
|
Forhistorisk arkæologi
er beskrevet i
Salmonsens Konversationsleksikon
(1919): fund fra 'gammel tid' eller 'oldtid' er genstand for videnskabelige undersøgelser. Fra
Ordbog over det danske Sprog
(1924) angives 'forhistorisk' som et nyt ord.
[3]
Men
oldtiden
(tysk:
altertum
, fransk:
ancien-
) kendtes og blev brugt som begreb i europæisk historieskrivning, før arkæologien vandt udbredelse i 1800-tallet. Oldtidshistorien var, og er stadigvæk, kendt gennem overleveringen af den klassiske græsk-romerske litteratur, og inkluderer den klassiske periode:
Antikken
, ca. 480 f.Kr. ? ca. 550 e.Kr. I dag bruges '
oldtid'
almindeligvis som betegnelse om tiden før historieskrivningen, men stadig inklusiv den klassiske tid. Oldtidskonceptet er ikke hverken kronologisk eller geografisk præcist og bliver tillige benyttet kollokvialt for at betegne noget, der opfattes tilbagestaende eller forældet, fx "De lever stadigvæk i oldtiden."
[4]
I 1836 publicerede
Det kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab
ved
C.J. Thomsen
retningslinjer for en kronologisk kategorisering af samlingen ved
Det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager
. Inddelingen af oldtiden i stenalder, bronzealder og jernalder blev internationalt accepteret, og bruges i dag ? nu dog med yderligere opdelinger af de oprindelige tre perioder. Allerede C.J. Thomsens elev
J.J.A. Worsaae
skelnede mellem yngre og ældre stenalder.
I 1838 kom
Jacques Boucher de Perthes
i karambolage med den bibelske tidsgrænse pa 6.000 ar for menneskets historie, da han fandt ældre stenredskaber i flodaflejringer. Hans tidsangivelse blev i 1858 bekræftet af britiske forskere. Efter
Charles Darwins
ide om evolution udkom
John Lubbocks
Pre-historic times, as illustrated by ancient remains, and the manners and customs of modern savages
, hvori perioderne
archæolithic
(senere
palæolitisk
) og
neolitisk
forekom, med henvisning til Worsaaes værk. Men nok sa vigtigt var Lubbocks evolutionære syn pa menneskets udvikling, og dermed ideen om, at de forhistoriske kulturer viste en biologisk udvikling. Der afholdtes fra og med 1865 flere internationale forhistoriske konferencer, hvor videnskabsmænd fra Europa bidrog til den forhistoriske arkæologi.
[5]
Tre-periode inddelingen havde fokus pa forholdene i Europa. I dag benyttes den for europæiske forhold og store dele af Asien, hvorimod
Afrika
og
Amerika
viser en anden udvikling.
Den nuværende periodisering af palæolitikum er vejledende, ikke en angivelsen af præcise tidsperioder. Udslagsgivende for periodiseringen af et fundsted er de stenredskaber, der bliver fundet der. Den oprindelige
metodologi
blev foreslaet af
de Mortillet (1866)
, der overtog princippet om
strikt tidsafgrænsning
,
lede-motiv
samt
navngivning efter typologisk fundsted
fra den geologiske tidsbestemmelse,
geokronologien
.
[6]
Som C.J.Thomsen publicerede
de Mortillet
sin tidsinddeling som leder af
Musee des Antiquites nationales
i forbindelse med arrangementet af en af de første
verdensudstillinger
?
Exposition Universelle (1867)
(
de Mortillet 1867
).
Arkæologiens værdi blev umiskendelig og overtog nogle af historieskrivningens problemer i Europa; specielt tesen om den kulturelle biologisk-evolutionære historie og tesen om det
historistiske
.
Først i 1950'erne med Francois Bordes og sidst i 1960'erne med Grahame Clark kom der alternative metodologier. Bordes foreslog at foreskrive procentsatser for de fundtyper, der fandtes pa tværs af flere hundredtusinder af ar. Det var fund, som voldte store hovedbrud i klassificeringen af palæolitikum: typerne
bifaces
(tveægget handøkse),
levallois
og
flake-tool
. Clark satte fokus pa forarbejdningsteknikkens udvikling, og at nye teknologier erstattede ældre. Redskabstyperne kunne derfor fortælle en
kulturhistorie
.
[6]
Tidsangivelsen af palæolitikum er blevet bade revideret og raffineret. Ideelt set er fundtypen primær, og dateringen af fundkonteksten sekundær ?
stratigrafisk
eller gennem
isotopanalyse
. Det er nødvendigt at revidere tidsgrænserne for ikke at hænge fast i forældede periodiseringer. Den moderne fortælling om forhistorien har givet plads til
synkrone
fremstillinger og er ikke kun præget af periodisering.
[6]
Arkæologiens succes har banet vejen for tolkninger og bragt den forhistoriske tid fra museets støvede kulisser frem til den moderne videnskab.
Hvad der egentlig foregik for hundreder eller tusinder af ar siden er enten utilgængelig for videnskaben i de mest signifikante aspekter af usikker relevans eller simpelthen irrelevant for den verden, vi lever i ....
?
Cornelius Holtorf
, Archaeology is a brand! The meaning of archaeology in popular culture (Archaeopress 2007)
[7]
Efter Darwins berømte iagttagelser af finker pa
Galapagosøerne
og hans teori om biologisk evolution fulgte et behov for at eftervise teorien
empirisk
: eftersøgningen af biologiske spor i fortiden. Evolutionslæren blev i samtiden ogsa opfattet politisk, navnlig da kritikere talte om det, de kaldte
socialdarwinisme
. Selv om de teoretikere, de kritiserede, i nogle tilfælde havde skrevet før Darwins
Origin of the Species
.
Siden 1960'erne er det lanceret som
the New Archaeology
og refereret som
Bordes-Binford debatten
.
[8]
New Archaeology
er et antropologisk studium med fokus pa de
kognitive
aspekter, man formoder, det forhistoriske menneske besad, og deres evolution. Perspektivet er ogsa
stil versus funktion
: Det antropologiske og biologisk-evolutionære har fokus pa funktion: Søgningen efter en forstaelse for fortidsmenneskets relation til et redskab abner en fortælling om menneskets evolution gennem motorik og abstrakt tænkning.
[9]
[10]
Den amerikanske antropolog
Lewis H. Morgan
lancerede i 1877 en beskrivelse af samfundets evolution gennem sociale relationer.
Friedrich Engels
populariserede denne antropologi i beskrivelsen af den sociale udvikling fra
matriarkat
til
patriarkat
og fra
endogami
til
exogami
med den endelige udløber heraf som
det borgerlige ægteskab
. Engels værk havde indflydelse i den politiske bevægelse
marxisme
, hvorimod den efterfølgende antropologiske research fokuseredes pa
Emile Durkheims
tese om den empiriske socialvidenskab ? vanskeligt realiserbar pa studiet af forhistorisk tid. I sovjetisk antropologi fandt Engels teori et vist fodfæste, og i kinesisk fremstilling af forhistorisk tid findes ligeledes referencer til Engels ide om social udvikling.
[11]
Malthe Conrad Bruun
lancerede i slutningen af 1700-tallet begrebet 'langues
indo-germaniques'. Den
filologiske
ide om et oprindeligt sprog medførte ogsa
forestillingen om et oprindeligt folk ? et urfolk ? og en oprindelig region ? et
urhjem. Ikke usædvanligt manifesterede ogsa den ide sig i politiske bevægelser,
særligt i forskellige nationers patriotiske eller
nationalistiske
iver efter at finde urhjem eller urfolk inden for
deres lands grænser. Der er ikke noget konklusivt materielt spor efter hverken
urhjem eller urfolk. Opfattelsen af en fælles indo-europæisk fortid for hen ved
8.000 ar siden er omdiskuteret, men almindelig. Den nok mest kendte proponent for en
konkret hypotese er
Marija Gimbutas
, der har beskrevet Kurgankulturen. Der
findes endvidere
Anatolien-hypothesen
ved
Colin Renfrew
samt flere andre
teorier.
Den første antagelse om menneskets udbredelse kom fra Darwin, der mente, mennesket har en
fælles stamfader, der matte findes i Afrika. Den forhistoriske arkæologi
frembragte flere fossilfund fra bade Europa, Asien og Afrika, der medførte teorien
om flere stamfædre. I dag er man igen vendt tilbage til den opfattelse, at mennesket
havde sin fælles oprindelse i Afrika.
- Gen-forskningens indflydelse
Genetik-forskeren
Cavalli-Sforza
beskæftigede sig tidligt ? kort efter
opdagelsen af
DNA
? med et kontroversielt tema, nemlig forbindelsen mellem
sprog og gen, i hvilken sammenhæng han ogsa har kommenteret Kurgan-hypotesen og
Anatolien-hypotesen. Den nuværende hypotese for menneskets udbredelse,
Out-of-Africa II
, blev udviklet i 1980'erne og er baseret pa genetisk forskning.
Forhistorien begynder med tilsynekomsten af mennesket, som frugten af en evolution
gennem hundreder af tusinder ar ?
hominidernes
evolution. Spørgsmalet om, hvad der gør mennesket til menneske, kan søges besvaret antropologisk, kulturelt eller filosofisk.
Mennesket
begynder med
Homo rudolfensis
for 2,9 millioner ar siden og
Homo habilis
(2,4 millioner ar). Begge levede i Østafrika. De gik oprejst og lavede sandsynligvis redskaber, to grundlæggende egenskaber, der definerer mennesket. Nyere fund har vist, at
Australopithecus
, det foregaende trin i evolutionen, eventuelt ogsa delvis gik oprejst. Den ældst kendte tilvirkning af stenredskaber stammer fra menneskets tid, men ogsa fra
Paranthropus
'
tid ? en mere robust
Australopithecus
? og det er ikke muligt at sige, hvem der har staet bag tilvirkningen.
Alt efter definiton begynder forhistorisk tid for omkring 3 til 5 millioner ar siden.
Slutningen af forhistorisk tid markeres med det tidspunkt, hvor man ser de første eksempler pa
skrift
.
Denne definition rummer to problemer:
- Skriften
dukker ikke op samme tid i de geografiske regioner.
- Der er ogsa samfund med en stærk mundtlig tradition som visse
præcolumbianske
eller
subsahariske
civilisationer, der ikke har meget tilfælles med forhistoriske samfund.
Der findes i arkæologien et mere og mere varieret fundbillede. Markeringen mellem palæolitikum og mesolitikum findes
geokronologisk
som overgangen fra Holocæn til Pleistocæn omkring ar 9.600 f.Kr. Det er slutningen pa sidste istid, og tilpasningen til det ændrede klima afspejles i fundmaterialet. Neolitikum, eller den yngste stenalder, markeres som tilsynekomsten af landbrug og keramik samt overgangen fra nomadisk liv til faste bopladser.
Nordlige stenalder 12800 f.Kr. - 1800 f.Kr.
|
---|
|
9000-2000 f.Kr.
|
---|
- Mesolitikum
- Kunda-kultur
(8000-5500 f.Kr.). Halv-nomadisk. Østbaltisk.
- Europæisk Maglemose-kultur (8000-6000 f.Kr.). Halv-nomadisk. Nordeuropa.
- Neolitikum. Keramik og landbrug.
- Cardial-kultur
(ca. 6000 f.Kr.). Efterfølges af flere lokale grupper. Keramik, men ikke landbrug. Sydvesteuropa.
- La-Hoguette-kultur
(5800-5500 f.Kr.). Husdyr. Centraleuropa.
- Bandkeramiske kultur
(5600-4800 f.Kr.). Centraleuropa.
- Vin?a-Kultur
(5400-4500 f.Kr.). Husdyr. Sydøsteuropa.
- Cirkumalpine kulturer. Bl.a.
Schussenrieder
(4.200-3.500). Pælehuse.
- Europæisk Tragtbæger-kultur (3400-2400 f.Kr.)
Megalitisk
.
- Corded Ware
(2800-2200 f.Kr.)
Megalitisk
. Husdyr. Centraleuropa, sydlige Baltikum og Skandinavien.
- Klokkebæger-kultur (2600-2200 f.Kr.). Spredte fund i Vesteuropa - ikke Sydøsteuropa og Skandinavien.
Chalcolitisk
.
|
Neolitikum, bronze- og jernalder ved Middelhavet
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Der har været handel langs Middelhavets kyst og pa øerne sandsynligvis som følge af efterspørgsel i kulturcentrerne Mesopotamien og Egypten.
Den græske indvandring nordenfra til
Anatoliens
vestkyst bragte dem ogsa i kontakt med de ældre bofaste civilisationer. Studierne heraf tilhører
klassisk oldtid
.
Middelhavet
|
---|
- Neolitikum. Keramik,landbrug og byer.
- Malta. Byer. Flere arkæologiske perioder,
in toto
4400-2500 f.Kr.
- Cykladisk kultur
,
Ægæisk kultur
. Handel. 3300-2000 f.Kr.
- Bronzealder
- Byer, handel og skrift.
- Kition
,
Kypern
. Ægyptisk, senere fønikisk handelsby.
- Jernalder
|
|
Etruskisk gravfigur. Chianciano,
Siena
. 5. arh. f.Kr.?
|
- Encyklopædier, leksika, ordbøger m.m.
- Kjær, H.A. (1919),
"Forhistorisk Arkæologi"
, i Chr. Blangstrup (red.),
Fievee?Friehling
, vol. 8, København: J.H.Schulz,
arkiveret
fra originalen 14. maj 2011
, hentet 18. november 2010
- Danske sprog- og litteraturselskab, red. (1924),
Ordbog over det danske sprog. Bd.1-28.
, København: Gyldendal,
ISBN
8700233013
- Den Store Danske Encyklopædi
. Danmarks Nationalleksikon A/S 1999.
- Andre sprog
- Grand Dictionnaire Encyclopedique Larousse
. Libraire Larousse 1985.
- Bottomore, Tom (1991),
"Anthropology"
, i T.B. Bottomore (red.),
A Dictionary of Marxist thought
, Oxford; Cambridge, Mass.: Blackwell,
ISBN
0631164812
- Papcke, S.; Oesterdiekhoff, G. W. (2001),
"Engels:Der Ursprung der Familie, des Privateigentums und des Staats"
,
Schlusselwerke der Soziologie
, Wiesbaden: Westdeutscher,
ISBN
3531132350
- Timothy Darvill, red. (2004),
The Concise Oxford Dictionary of Archaeology
, Oxford University,
ISBN
0192800051
- Oversigtsværker
- Renfrew, Colin (2007),
Prehistory : the making of the human mind
, London: Weidenfeld & Nicolson,
ISBN
0297851209
- Tidsskriftsartikler
- Little, Daniel (1992),
Review Essays : Marxist Theory and Soviet Practice. Ernest Gellner's Appraisal of Contemporary Soviet Ethnography
, SAGE Publications,
doi
:
10.1177/004839319202200206
,
lay summary
- Monnier, Gilliane F. (2006),
The Lower/Middle Paleolithic Periodization in Western Europe: An Evaluation
, Current Anthropology, vol. 47, The University of Chicago, s. 709-744,
ISSN
0011-3204
,
lay summary
- Kristiansen, Kristian; Holtorf, Cornelius (2008),
Should archaeology be in the service of 'popular culture'? A theoretical and political critique of Cornelius Holtorf's vision of archaeology/Academic critique and the need for an open mind (a response to Kristiansen)
, Antiquity, vol. 82, Antiquity Publications, Ltd.,
ISSN
0003-598X
,
arkiveret
fra originalen 26. juli 2011
, hentet 18. november 2010
,
lay summary
- Online tekster
- North American Committee of the HGD Project, red. (1993-1994),
Frequently Asked Questions
, Human Genome Diversity Project, Stanford University, Morrison Institute.,
arkiveret
fra originalen 11. marts 2009
, hentet 18. november 2010
- Studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (2010),
Studieordning for Bacheloruddannelse i klassisk arkæologi
, Aarhus Universitet (au.dk),
arkiveret
fra originalen 11. januar 2012
, hentet 25. november 2010
- Hirst, K. Kris (c. 2010),
New Archaeology
, Archaeology, About.com, The New York Times Company,
arkiveret
fra originalen 6. december 2010
, hentet 25. november 2010
- Weismantel, Mary J. (c. 2010),
Modernist Anthropological Theory of Family - The Modernist Study Of Kinship
, Modernist Anthropological Theory of Family, Net Industries and its Licensors (jrank.org),
arkiveret
fra originalen 12. august 2010
, hentet 18. november 2010
- (kronologisk)
- Muller, Peter Erasmus (1824), "Om Kilderne til Saxos Ni forste boger og deres Troværdighed", i Kongelige Danske videnskabernes selskab (red.),
Skrifter: Historisk og filosofisk afdeling
, vol. 2, København: H.V.Popp,
arkiveret
fra originalen 21. august 2011
, hentet 18. november 2010
- Goethe, J.W. (1833), "L'Eco, Giornale di Scienze, Lettere, Arti Commercio e Teatri",
Goethes Werke: Vollstandige Ausgabe letzter Hand
, vol. 46, Stuttgart, Tubingen: J.G. Cotta,
arkiveret
fra originalen 26. juli 2011
, hentet 18. november 2010
- Thomsen, Christian Jurgensen (1836), Det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskab (red.),
Ledetraad til Nordisk Oldkyndighed
, København: S.L.Moller
- Boucher de Perthes, Jacques (1864),
Antiquites celtiques et antediluviennes: Memoire sur l'industrie primitive et les arts a leur origine
, vol. 3, Paris: Treuttel et Wurtz
(
Volume 1
)
- Lubbock, John (1865),
Pre-historic times, as illustrated by ancient remains, and the manners and customs of modern savages
, London: Williams & Norgate
(
archive.org
)
- de Mortillet, Gabriel (1866),
Materiaux pour l'histoire positive et philosophique de l'homme
, Paris: Bureaux des Travaux et Dcouvertes concernant l'Anthropologie, les temps Antehistoriques, l'Epoque Quarternaire les Questions de l'Espce et de la Generation spontanee
- de Mortillet, Gabriel (1867),
Promenades prehistoriques a l'Exposition universelle
, Paris: C.Reinwald
- Lewis H. Morgan . 1877,1944,2004 .
Ancient Society Or Researches in the Lines of Human Progress from Savagery through Barbarism to Civilization
Arkiveret
27. december 2010 hos
Wayback Machine
. MacMillian, London (1877) . marxists.org (2004) .
- Frederick Engels . 1884,1942,2010 .
The Origin of the Family, Private Property and the State
Arkiveret
25. april 2006 hos
Wayback Machine
. Hottingen-Zurich (1884) . marxists.org (2010) .
- Tysk-sproget
- Fransk-sproget
- ^
Nærøsten: Mellemøsten og
det transkaukasiske omrade
- ^
Vedtaget per konvention
- ^
for-historisk →
Danske sprog- og litteraturselskab (1924)
. Se ogsa Salmonsens Konversationsleksikon,
Kjær (1919)
.
- ^
Online tekster, archive.org eller books.google.com;
oldtidshistorie
:
Muller 1824
, s. 3,
Alterthum
:
Goethe 1833
, s. 284 . For den nyere anvendelse: Larousse →'ancien-', →'antiquite' . Den Store Danske Encyklopædi →'oldtid', →'antikken' .
- ^
Online tekster, archive.org eller books.google.com:
Thomsen (1836)
,
Boucher de Perthes (1864)
,
Lubbock (1865)
- ^
a
b
c
Monnier (2006)
- ^
Citeret hos
Kristiansen & Holtorf 2008
: "Much of what actually happened hundreds or thousands of years ago is either scientifically inaccessible in its most significant dimensions, inconclusive in its relevance, or simply irrelevant to the world in which we are living now...."
- ^
Francois Bordes, 1950.L'evolution buissonnante des industries en Europe Occidentale:Consideration theoriques sur le Paleolithique ancien et moyen.
L'Anthropologie
(54). Lewis & Sally Binford (1966). A preliminary analysis of functional variability in the Mousterian of Levallois facies.
American Anthropologist
(68). Debatten fortsatte i omkring tyve ar.
- ^
Hirst & 2010?
- ^
(
Studienævnet ved Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik 2010
):"Der lægges i forløbet vægt pa kronologi, stil og typologi,(..)"
- ^
Kritik af Engels,
Papcke & Oesterdiekhoff (2001)
; politisk indflydelse,
Bottomore (1991)
; sovjetisk antropologi,
Little (1992)
; fra Engels til Durkheim,
Weismantel & 2010?
.
- ^
Acheulian
→
Darvill (2004)
- ^
Eksternt link
(tysk)
:
www.loewenmensch.de
Arkiveret
17. december 2014 hos
Wayback Machine