Folkekirken
eller
den danske folkekirke
er en
evangelisk-luthersk
kirke. Den er det største
kirkesamfund
i
Danmark
og indtager en
grundlovsfæstet
særstilling i den danske stat.
Per 1. januar 2023 var knap 4,3 millioner mennesker svarende til 72,1 pct. af befolkningen registreret som medlem af Folkekirken.
[1]
Andelen har længe været faldende.
[2]
[3]
[4]
Et ikke opgjort antal danskere bosiddende i udlandet er ogsa medlem af folkekirken uden at indga i den nævnte opgørelse.
[3]
Folkekirken styres lokalt af
menighedsrad
valgt af medlemmerne i et
sogn
, underlagt
provstier
,
stifter
og
kirkeministeriet
. Der er 10 stifter i Danmark og et for
Grønland
. Stifterne ledes af
biskopper
. Rammerne er fastlagt af
Folketinget
via lovene. Forholdet til staten er fastlagt i
grundloven
, men der er ikke enighed om, hvorvidt folkekirken er en egentlig
statskirke
. Folkekirken har ingen egne centrale organer, som bestemmer kirkens holdninger, hvorfor mange retninger inden for luthersk kristendom er repræsenteret, men i sidste ende er Folketinget kirkens øverste myndighed. Biskoppen kan dog lave retningslinjer for det enkelte stift. Biskopperne mødes til uformelle bispemøder, men udgør ikke et samlet organ.
Folkekirken bygger pa den
evangelisk-lutherske
lære, som blev indført i kirken i Danmark ved
reformationen
i 1536. Indtil da var Danmark officielt
romersk-katolsk
. De lutherske kirker er fremherskende i
Norden
,
Nordtyskland
,
Estland
,
Letland
, dele af
USA
og
Namibia
. Folkekirken indgik i 2010 i
Porvoo-fællesskabet
sammen med andre lutherske og
anglikanske
kirker. Luthersk kristendom regnes med til
protestantismen
.
Indtil gennemførelsen af den lutherske reformation i Danmark i 1536 havde den romersk-katolske kirke nydt stor autonomi og været økonomisk privilegeret. Med indførelsen af reformationen blev kirkernes og klostrenes jorde underlagt kongemagten, og der blev oprettet en statskirke med kongen som den øverste myndighed. Kongens magt over kirken blev yderligere styrket i forbindelse med indførelsen af enevælden i 1660. Den lutheranske kirke var dog ikke den eneste tilladte
religion
i Danmark, eftersom Den Katolske Kirke i Danmark,
Det mosaiske trossamfund
og
Den Reformerte Kirke
blev anerkendte trossamfund ved kongelig resolution i 1682.
[5]
Ved Grundlovens vedtagelse i 1849 blev der indført
religionsfrihed
, og i den forbindelse blev betegnelsen folkekirke indført. Ifølge folkekirken selv skal betegnelsen markere, at kirken er folkets og ikke statens kirke.
[6]
Begrebet "folkekirke" hævdes at stamme fra den tyske teolog og filosof
Friedrich Schleiermacher
.
[7]
Ifølge Grundlovens § 66 skal Folkekirkens forfatning ordnes ved lov, en sakaldt
løfteparagraf
, der er videreført uændret fra
Junigrundloven
af 1849. Hensigten var, at der skulle vedtages kirkelov, der fastsatte, hvordan folkekirken selv kunne bestemme eller i det mindste være medbestemmende om egne forhold.
[8]
Der findes forskellige love, som regulerer specifikke forhold inden for folkekirken, men der er aldrig lavet en samlet lov om kirkens styreform og indre forhold. Emnet har til stadighed været diskuteret, idet nogle ønsker centrale organer i folkekirken, f.eks. en central
synode
eller folkevalgte stiftsrad. Der har fire gange været nedsat kommissioner (1853-54 og 1868-70) eller udvalg (1904-07 og 1928-40) til at løse spørgsmalet, der alle har udarbejdet forslag til en kirkeforfatning, men hver gang har Folketinget afvist gennemførelsen, og der har været intern uenighed i udvalgene.
[8]
Bade internt i Folkekirken og i Folketinget er emnet kontroversielt. Tilhængerne af en reform nævner demokratisering og medlemsindflydelse, kirkens mulighed for at tale med en samlet stemme, og at en kirke ikke bør være underlagt politisk styring. Tilhængerne af
status quo
hævder, at et kirkeligt selvstyre risikerer at føre til politisering, skade kirkens bredde (der er traditionelt plads til bade grundtvigianere og Indre Mission), at den nuværende ordning fungerer udmærket, og at et selvstyre kan føre til total adskillelse af kirke og stat.
Folkekirkens medlemsprocent for hele befolkningen er faldet hvert ar siden i hvert fald 1990, hvor der var en medlemsprocent pa 89,3, frem til 2023, hvor medlemsprocenten var 72,1.
[1]
Hvis man alene kigger pa den del af den danske befolkning, som har dansk oprindelse, er faldet mindre markant: Her er sket et fald i andelen, som er medlemmer af Folkekirken, fra ca. 90 % i 2002 til 85,9 % i 2017
[9]
og videre til 83,9 % i 2023.
[1]
En stor del af faldet i Folkekirkens relative medlemsandel af befolkningen skyldes derfor demografiske ændringer, hvor en større andel af befolkningen har
indvandrerbaggrund
.
[10]
[11]
[9]
Samtidig er andelen af medlemmer af Folkekirken blandt
indvandrere og efterkommere af indvandrere
faldet fra 16,5 % i 2002
[9]
[12]
til 7,3 % i 2023.
[1]
I 2023 udgjorde indvandrere og efterkommere 1,4 % af Folkekirkens samlede medlemsskare.
[1]
Hvad angar indvandreres aldersfordeling viste tal fra 2011, at kun i aldersgruppen af indvandrere over 75 ar var mere end 50 % af aldersgruppen medlemmer af Folkekirken.
[13]
Blandt indvandrere fra andre nordiske lande, samt indvandrere fra lande med store evangelisk-lutherske kirkesamfund som f.eks.
Tyskland
og
Holland
, er der ifølge tal fra 2009 tale om en ganske pæn medlemsprocent af Folkekirken, nar sammenlignes med indvandrere fra andre lande.
[14]
Den højeste medlemsandel af befolkningen (1. januar 2023) finder man i
Mandø Sogn
med en andel pa 100 % blandt de 31 indbyggere, mens den laveste medlemsandel findes i
Tingbjerg Sogn
med 14,4 %.
[1]
I januar 2023 var
Københavns Stift
med en medlemsprocent pa 54,4 det
stift
i landet, der havde den mindste medlemsandel, mens
Viborg Stift
med 82,0 % havde den højeste medlemsandel.
[15]
En undersøgelse i 2008 viste at ca. 2,4 % af danskerne gar til
gudstjeneste
pa ugentlig basis.
[16]
Udmeldelse af Folkekirken (ophør af medlemskab) er reguleret af samme lovgivning. Man kan udmelde sig ved skriftlig henvendelse til bopælssognet, hvilket er gratis. Er den, der ønsker udmeldelse, under 18 ar, kræves forældrenes samtykke. 20,2 % af Folkekirkens medlemmer var pr. 1. januar 2013 under 18 ar gamle.
[17]
Derudover bliver man udmeldt, hvis man tilslutter sig et trossamfund udenfor Folkekirken. Desuden kan man
ekskluderes
fra folkekirken ved at stille sig uden for folkekirkens bekendelsesgrundlag. Siden indførelsen af medlemsloven i 1991 er et medlem blevet indstillet til eksklusion af Folkekirken, nemlig kirketjener Steen Ribers fra Skt. Andreas Kirke i
Københavns Stift
. Sagen er kendt som
Ribers-sagen
og blev afsluttet ved domsafsigelse i Højesteret i 2005, hvor Steen Ribers fik medhold, idet Højesteret erklærede eksklusionen ugyldig.
Man bliver medlem af folkekirken ved daben eller ved senere indmeldelse pa baggrund af dab foretaget i et andet
kirkesamfund
. Borgere, der for første gang indrejser til Danmark, kan ogsa efter eget ønske lade sig registrere som medlem af Folkekirken. Nærmere bestemmelser omkring medlemskab og ophør af medlemskab af Folkekirken er reguleret efter “Bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken” af 19. juni 2012,
[18]
i henhold til §4 i medlemskabsloven fra 2012.
[19]
Knap 41.000 personer blev døbt i Folkekirken i 2022. Dabsprocenten (procentdelen af en børneargang, der bliver døbt, inden de fylder 1 ar) var i 2022 ca. 56,2 % af en argang. I 1990 var dabsprocenten 80,6.
[20]
I 2022 meldte 11.124 personer over 1 ar sig ind i Folkekirken, mens 12.751 personer aktivt meldte sig ud.
[21]
Blandt de
evangelisk-lutherske
nationale kirker i
Norden
havde Folkekirken med sine 73,8 % medlemmer i 2021 den højeste relative medlemsandel for tiden. De øvrige nordiske kirkers medlemsandel var
Norge
: 70,6 % (2018),
[22]
Finland
: 69,8 % (2018),
[23]
Island
: 67,2 % (2018),
[24]
og
Sverige
: 59,4 % (2018).
[25]
Folkekirken bestyres af
Kirkeministeriet
og den til enhver tid siddende
kirkeminister
er den øverste administrative autoritet. Folkekirken har ingen egen
synode
, men nar det er nødvendigt kan
Folketinget
i stedet fungere som sadan. Administrativt er kirken inddelt i elleve
stifter
, hver under ledelse af en
biskop
(heraf en pa
Grønland
.
Den færøske kirke
er pr. 29. juli 2007 blevet selvstændig og er ikke længere en del af folkekirken). Disse elleve stifter er igen underinddelt i 103
provstier
(november 2019), 1340
pastorater
og pr. 1. januar 2011, 2163 (november 2019)
sogne
,
[26]
hvor findes ca. 2400 kirker. Folkekirken har i alt ca. 2400
sognepræster
, og sognene bestyres af 2200
menighedsrad
med i alt ca. 18.000 menighedsradsmedlemmer (i denne tekst er tallene for pastorater, kirker, sognepræster og menighedsrad ikke korrigeret efter den færøske kirkes adskillelse fra folkekirken, men antallet af provstier og sogne er).
Folkekirken finansieres via
kirkeskatter
, der palignes medlemmer af folkekirken, og som opkræves af staten via skattemyndighederne. Den blev indført i
1920
efter, at den hidtidige jordtiende var blevet afskaffet med
tiendeafløsningen
. Derudover modtager folkekirken arligt et bloktilskud fra den danske stat i henhold til Grundloven §4.
[27]
I den statslige administration varetager folkekirken
civilregistrering
i Danmark med undtagelse af Sønderjylland.
Folkekirkens indtægter og udgifter er arligt pa ca. 6 mia. kroner. I
2004
var det pa indtægtssiden sadan, at landskirkeskatten, der gar til
Folkekirkens Fællesfond
, udgjorde 954 mio. kroner, mens lokal kirkeskat udgjorde 3.878 mio. kroner, dvs. at kirkeskatterne udgjorde knap 80% af indtægterne. Dertil kom andre indtægter pa 540 mio. kroner (knap 9%) og et bloktilskud pa 704 mio. kroner (knap 12%), som primært gar til præstelønninger. Præster har siden 1969 været ansat som statslige tjenestemænd i Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed.
De fleste kirkebygninger er selvejende, men i
2003
fandtes der stadig 16, der ikke var selvejende. Før tiendeafløsningen var det ganske normalt, at en privat person ejede kirketienden og dermed ogsa havde ansvaret for kirkebygningen.
Folkekirken varetager dele af
civilregistreringen
(registrering af fødsel, navneskift, død m.v.) for alle borgere. Det gælder dog ikke i
Sønderjylland
(
de sønderjyske landsdele
), hvor dette arbejde udføres af
kommunerne
. Det skyldes, at civilregistrering blev overført fra kirken til kommunerne i
1873
, da omradet hørte under
Prøjsen
, og ordningen blev fortsat efter
Genforeningen i 1920
. Efter folkekirkens overgang til elektronisk personregistrering samt vedtagelse af ny
navnelov
i 2005, kan sognene i Sønderjylland dog godt gennemføre navneændringer for borgere, der
ikke
er født i Sønderjylland.
Begravelsesanmodninger behandles i hele landet af den lokale begravelsesmyndighed (den kirkebogsførende sognepræst eller
kordegnen
) i enten bopælssognet eller i enkelte tilfælde i hændelsessognet.
Kritik fra ikke-medlemmer, der matte henvende sig til folkekirken for at registrere børnefødsler, medførte, at
kirkeminister
Bertel Haarder
i 2005 indførte en ordning, hvorved man kunne sende fødselsanmeldelser til et enkelt centralt kontor i
Lolland-Falsters Stift
i stedet for til den lokale folkekirke. Fra 1. oktober
2010
ophørte kravet om, at forældrene selv skulle anmelde deres barns fødsel. Dette foretages nu af
jordemoderen
(kun hvis der slet ikke har været en jordemoder til stede ved fødslen, skal forældrene selv foretage fødselsanmeldelse).
Med fremkomsten af
digital signatur
(i 2007-2008) og
NemID
(i 2010) er spørgsmalet om henvendelse til et bestemt kirkekontor dog i vid udstrækning blevet afløst af digitale selvbetjeningsløsninger for borgerne. 1. december 2013 tradte anden bølge af bestemmelserne om
obligatorisk digital selvbetjening
i kraft for folkekirkens vedkommende, hvilket betyder, at det efter denne dato er blevet obligatorisk for borgerne at anvende en række digitale selvbetjeningsløsninger i forhold til civilregistrering (faderskab, anmeldelse om navngivning (uden dab), navneændring og begravelsesanmodning) - enkelte undtagelser fra kravet om brug af obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger forekommer dog, især i spørgsmalet om begravelsesanmodning.
Efter reformationen og indtil 1849 var kirken en del af staten. I
Kongeloven
fra 1665 krævedes det af kongen, at han skulle opretholde den
augsburgske bekendelse
i rigerne og skærme rigerne mod kættere. Kongen proklameredes som kirkens og gejstlighedens øverste styrer, med myndighed over alt hvad der vedkom gudstjenester og kirkelige sammenkomster.
[28]
:146
Religionen og kirkestyrelsen var et statsanliggende, og det var ikke muligt at træde ud af kirken.
[28]
:239
I løbet af 1700-tallet fremkom krav om andelig frihed, og i praksis svækkedes statskirkens krav om f.eks. tvungen kirkegang. Med
Junigrundloven
i 1849 blev den lovgivningsmæssige konsekvens taget.
[28]
:239
Grundloven gav frihed til at udøve gudsdyrkelse efter eget valg (oprindelig § 81, nuværende § 67), uden at valget har indflydelse pa de borgerlige rettigheder og pligter (opr. § 84, nu § 70). Staten understøtter folkekirken (§ 4), men staten er i retslig henseende religionsløs, f.eks. er der intet krav om at kirkeministeren eller andre regeringsmedlemmer eller indbyggere skal være medlem af folkekirken.
[Note 1]
[28]
:240
Folkekirkens lovgivningsmæssige forhold er dog fortsat afgjort af staten. Junigrundloven 'lovede' at Folkekirkens forfatning
ordnes ved lov
(opr. § 80, nu § 66), en sakaldt
løfteparagraf
. Der er imidlertid stadig ikke udarbejdet en sadan forfatning, og i praksis er denne paragraf i Grundloven blevet fortolket som
ordnes ved lovgivning
.
[28]
:242
Denne lovgivning har inkluderet emner som af mange er blevet betragtet som tilhørende folkekirkens indre (og ikke blot ydre) forhold, sasom muligheden for kvindelige præster vedtaget ved lov i 1947 trods modstand fra flere biskopper.
[28]
:294
Efter at ligestillings- og kirkeminister
Manu Sareen
i 2012 ved forordning indførte mulighed for folkekirkelig vielse af personer af samme køn (uden fuld accept fra alle biskopper, men ogsa uden at nogen biskopper direkte sagde nej), anlagde en persongruppe sag som endte ved
Højesteret
. Højesteret afviste at ministeren havde handlet grundlovsstridigt, og angav som del af begrundelsen for afgørelsen:
- Lovgivningsmagten og regeringen har ikke pligt til forud for regulering af folkekirkens forhold at høre nogen kirkelig instans. Uanset dette skete der forud for den gennemførte ordning bl.a. inddragelse af landets biskopper.
[29]
Gør dette folkekirken til en statskirke? Nogle mener ja, eller i praksis ja.
[30]
Andre mener nej. Tidligere kirkeminister
Mette Bock
fastholdt i et interview mod slutningen af sin embedsperiode, at der er forskel pa statskirke og folkekirke:
- ”Det har været min opgave at sørge for, at de to ikke støder sammen. For i Danmark har vi ikke en statskirke, men en folkekirke. Men der har været et eksempel undervejs i min periode, hvor de to er stødt sammen,” erkender hun.
[Note 2]
[31]
Kirkehistorier og professor
Martin Schwarz Lausten
fastholder ogsa forskellen, men papeger samtidig det indviklede forhold:
- Har vi da en folkekirke eller en statskirke? Grundloven afviser selv gennem sit ordvalg, at vi har en statskirke. Endvidere gælder, at statskirke har man der, hvor alle, som fødes i det pagældende land, automatisk bliver medlemmer af landets kirke, og hvor samtlige beslutninger af bade andelig, indrekirkelig og verdslig art træffes af statslige organer. Sadan forholder det sig ikke i Danmark, hvor man frivilligt skal indmeldes, dersom man ønsker medlemskab. Pa den anden side er der statskirkelige træk, idet regenten iflg. Grundloven skal være medlem af den evangelisk-lutherske folkekirke, og staten skal iflg. Grundloven støtte netop denne kirke frem for andre. Lovgivning og administration af den udføres af folketing og kirkeministerium med den rent politisk udnævnte minister i spidsen, statsoverhovedet udnævner efter indstilling biskopper, det offentlige opkræver kirkeskatten pa kirkens vegne og lader folkekirken foretage personregistreringen. Sammenfattende kan man sige, at vi har
en folkekirke med stærke statskirkelige træk
.
[32]
(fremhævelse i originalen)
I
Danske Lov 2-1-1
hedder det:
"
Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo.
"
Folkekirkens bekendelsesskrifter er saledes:
Det bedst kendte
ritual
i Folkekirken er givetvis søndagens gudstjeneste med
nadver
(formelt kaldet
højmesse
), men herudover udfører folkekirken ogsa en række andre ritualer, hvoraf de vigtigste er
dab
,
vielser
og
begravelser
. Ritualerne udføres pa grundlag af de forskrifter, som er fastsat i den til enhver tid gældende
ritualbog
, aktuelt i "Ritualbog (Gudstjenesteordning for Den Danske Folkekirke)" autoriseret ved kongelig resolution af 12. juni 1992
[33]
. Nar en ny gudstjenesteordning sættes i kraft, forbliver tidligere ordninger dog stadig gyldige, sa derfor kan man ogsa i Folkekirken anvende ritualer som foreskrevet i tidligere ordninger. De væsentligste ordninger siden reformationen har været
Kirkeordinansen
fra 1537 ? udgivet umiddelbart efter reformationen ? og
Kirkeritualet
fra 1685, der i lange tider udgjorde en slags "grundlov" for Folkekirken. Hertil kom visse mere generelle bestemmelser "om religionen og gejstligheden" i anden bog af
Christian V
's
Danske Lov
fra 1683. Senere betydende ritualbøger har været ritualbøgerne fra 1895 og 1912.
Ud over de normale
gudstjenester
pa
søn-
og
helligdage
er der særligt fire begivenheder i livsforløbet, hvor folk søger folkekirkens rituelle rammer, nemlig
dab
,
konfirmation
,
bryllup
og
begravelse
.
En række folkekirker afholder gudstjenester og aktiviteter malrettet børn og deres forældre, sasom
familiegudstjenester
,
babysalmesang
og
pastagudstjeneste/spaghettigudstjeneste
. Af disse kan familiegudstjenester ligge pa højmessens plads, mens de øvrige arrangementer normalt foregar pa andre tidspunkter.
Forud for konfirmation er et forløb med
konfirmationsforberedelse
gennem 7. eller 8. klassetrin. Mange kirker har desuden
minikonfirmander
nogle ar tidligere, hvilket kan sammenlignes med konfirmationsforberedelse uden konfirmation (men maske en markering i kirken af forløbets afslutning).
En række foreninger med forskellige teologiske standpunkter arbejder inden for folkekirkens bekendelse. Efter
vækkelserne i 1800-tallet
opstod missionsbevægelserne,
Indre Mission
,
Luthersk Mission
og
Evangelisk Luthersk Mission
,
Tidehverv
,
Grundtvigianisme
, og i kølvandet blev der oprettet en række ydremissionsselskaber:
Dansk Ethioper Mission
,
Sudan Missionen
,
Den Danske Israelsmission
,
Danmission
og
Folkekirkens Nødhjælp
.
Inden for ungdomsarbejde findes der bl.a.
Økumenisk ungdom
,
Kristeligt Forbund for Studerende
,
KFUM og KFUK
,
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF
,
Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse
,
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler
,
Børne- og UngdomsOase
,
Luthersk Missions Ungdom
og
Indre Missions Unge
.
- ^
Undtagelsen er kongen/regenten, som
skal
tilhøre den evangelisk-lutherske kirke (§ 6), som er den danske folkekirke (§ 4).
- ^
Eksemplet gjaldt et forslag om lovmæssigt at tillade ikke-teologer under visse omstændigheder at blive præster. Forslaget var kommet fra kirkelig side, men blev afvist fra politisk side i folketingets kirkeudvalg.
- ^
a
b
c
d
e
f
"Folketal 1. januar efter folkekirkemedlemskab, herkomst og tid"
.
Statistikbanken.dk
.
Danmarks Statistik
. Hentet 17. februar 2023
.
- ^
"Næsten 25.000 meldte sig ud af folkekirken i 2016 - Danmarks Statistik"
.
Arkiveret
fra originalen 24. februar 2017
. Hentet 24. februar 2017
.
- ^
a
b
"Kirkeministeriet: Folkekirkens medlemstal"
.
Arkiveret
fra originalen 10. april 2020
. Hentet 10. oktober 2020
.
- ^
Medlemmer af Folkekirken
Arkiveret
27. august 2019 hos
Wayback Machine
(Danmarks Statistik, tilgaet 2019-08-27)
- ^
"Familiestyrelsen: Anerkendte og godkendte trossamfund og menigheder"
.
Arkiveret
fra originalen 23. august 2011
. Hentet 3. august 2011
.
- ^
Kirke og stat. Folkekirken.dk, besøgt 17. februar 2023.
- ^
"Danmark hentede ideen om Folkekirken fra Tyskland"
.
Arkiveret
fra originalen 1. september 2019
. Hentet 16. september 2019
.
- ^
a
b
": Henrik Nepper Christensen: Den gældende ordning for folkekirkens styre. Kirkeministeriet 2012"
(PDF)
.
Arkiveret
(PDF)
fra originalen 26. september 2020
. Hentet 16. september 2019
.
- ^
a
b
c
"Kristeligt Dagblad, 3. marts 2017; Christian Birk:
Nye tal: Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring
(1. sektion, side 5)"
.
Arkiveret
fra originalen 14. marts 2017
. Hentet 13. marts 2017
.
- ^
"Fyens.dk, 10. marts 2017: Indvandring skubber til folkekirkens medlemstal"
.
Arkiveret
fra originalen 15. marts 2017
. Hentet 14. marts 2017
.
- ^
"Udlændingeservice: Tal og fakta. Befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere, Juli 2009 (f.eks. ss. 16-17 & 21)"
(PDF)
.
Arkiveret
(PDF)
fra originalen 15. marts 2017
. Hentet 14. marts 2017
.
- ^
"Skriften:
Nye tal: Folkekirkens medlemstab skyldes indvandring
"
.
Arkiveret
fra originalen 14. marts 2017
. Hentet 13. marts 2017
.
- ^
"Kirkefondet: Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 (side 18)"
(PDF)
.
Arkiveret
(PDF)
fra originalen 16. februar 2015
. Hentet 14. marts 2017
.
- ^
"Center for Samtidsreligion -
Den Danske Folkekirke: Statistik og kommentar til statistiske oplysninger
"
.
Arkiveret
fra originalen 15. marts 2017
. Hentet 14. marts 2017
.
- ^
Folkekirkens medlemmer. Folkekirken.dk besøgt 17. februar 2023.
- ^
Kristeligt Dagblad "Kun 2,4 procent gar i kirke hver uge"
.
Kristeligt Dagblad
. 10. juni 2008.
Arkiveret
fra originalen 22. februar 2014
. Hentet 14. marts 2017
.
- ^
"Danmarks Statistik"
.
Arkiveret
fra originalen 4. marts 2016
. Hentet 11. august 2013
.
- ^
"Bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken ? retsinformation.dk"
.
Arkiveret
fra originalen 13. oktober 2018
. Hentet 28. december 2019
.
- ^
"Bekendtgørelse af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebandsløsning"
.
Arkiveret
fra originalen 21. oktober 2019
. Hentet 28. december 2019
.
- ^
Dab i folkekirken. Folkekirken.dk besøgt 17. februar 2023.
- ^
Ind- og udmeldelser. Folkekirken.dk, besøgt 17. februar 2023.
- ^
"STATISTISK SENTRALBYRA: Den norske kirke, 2015"
.
Arkiveret
fra originalen 15. marts 2017
. Hentet 14. marts 2017
.
- ^
"Statistics Finland with adherence of the Finnish population by religious communities"
.
Arkiveret
fra originalen 18. oktober 2017
. Hentet
2019-04-30
.
- ^
"STATISTICS ICELAND: Populations by religious and life stance organizations 1998-2018"
.
Arkiveret
fra originalen 17. juni 2018
. Hentet 12. juli 2018
.
- ^
"Svenska kyrkan i siffror - Svenska kyrkan"
.
Arkiveret
fra originalen 9. maj 2019
. Hentet 20. februar 2019
.
- ^
Statistik om indbyggertal ? Danmarks Statistik
- ^
"Danmarks Riges Grundlov"
.
Arkiveret
fra originalen 28. september 2007
. Hentet 15. juni 2011
.
- ^
a
b
c
d
e
f
Schwarz Lausten, Martin (2004).
Danmarks kirkehistorie
(3. udgave).
Gyldendal
.
ISBN
87-02-02701-1
.
- ^
"Højesterets dom i sag 159/2016 afsagt torsdag den 23. marts 2017"
(PDF)
.
Arkiveret
(PDF)
fra originalen 23. marts 2017
. Hentet 14. januar 2020
.
- ^
Teologer: Folkekirken er reelt en statskirke
Arkiveret
29. december 2019 hos
Wayback Machine
,
Kristeligt Dagblad
23. februar 2019
- ^
"Kirkeminister: Det var ikke altid lige let at holde Folketinget pa afstand af folkekirken, [[Kristeligt Dagblad]] 18. maj 2019"
.
Arkiveret
fra originalen 29. december 2019
. Hentet 14. januar 2020
.
- ^
Schwarz Lausten, Martin (2018).
Kirkens historie i Danmark. Pavekirke - Kongekirke - Folkekirke
(3. udgave). Eksistensen. s. 118.
ISBN
978-87-410-0397-9
.
- ^
DEN DANSKE FOLKEKIRKE
Arkiveret
18. maj 2016 hos
Wayback Machine
pa hjemmesiden "Nordisk liturgi"