Flekkefjord
Vaben	Kort
Fakta om Flekkefjord
Kommunenummer :	4207
Fylke :	Agder
Kommunesæde:
Areal :	482 km²
Indbyggere:	9.216 (2023)
Politik
Borgmester :	Torbjørn Klungland
Flekkefjord pa Commons

Flekkefjord er en by i Agder fylke i Norge . Kommunen grænser til Sokndal og Lund i Rogaland fylke i vest, til Sirdal i nord og til Kvinesdal i øst.

Flekkefjord er den vestligste af bykommunerne langs Sørlandskysten . Administrationscenteret ligger tæt pa E39 , omtrent midtvejs mellem Kristiansand og Stavanger . Udover hovedbyen omfatter Flekkefjord kommune ogsa byerne Sira , Gyland , Rasvag og Kirkehamn .

Flekkefjord kommune er resultatet af en kommunesammenlægning i 1965 mellem Flekkefjord, Nes, Hidra , Gyland og Bakke. ^[1]

Det er næsten 7.5 km sømil fra den indre fjord til abent hav. Flekkefjords indre fjordbassin er stort nok til at rumme adskillige skibe og bade, beskyttet for vind og strøm.

Bykernen præges fortsat af træhusbebyggelse fra tidligere tider. De fleste er efterhanden blevet malet hvide, selv om de før var holdt i andre farver.

I Flekkefjord ligger den fylkeskommunale Flekkefjord videregaende skole med Kvinesdal som underliggende studiested, og Flekkefjord Museum (Vest-Agder-museet Flekkefjord). Flekkefjord sykehus pa Engvald Hansens vei 6 har afdelinger i kirurgi , ortopedi , onkologi , gynækologi og fødselshjælp .

Flekkefjord kirke er en ottekantet trækirke fra 1833 opført efter tegninger af slotsarkitekt Hans von Linstow . Kirkerummet er præget af empirestilen, med gallerier i to etager langs fem af væggene. Altertavlen er et guldkors i en bue, flankeret af søjler som bærer en gavl. Bade den og prædikestolen er fra 1938 og tegnet af Linstow.

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

I 1500-, 1600- og 1700-tallet var der en udstrakt handelsvirksomhedt mellem Holland og Norges sydkyst. Særlig fisk og egetømmer blev eksporteret fra Norge til Holland; tømmeret blev brugt til at bygge hollandske krigsskibe og handelsskibe, men ogsa som bygningsmateriale. Holland var pa den tid en del af det ekspansive spanske monarki. Da hollænderne begyndte at bygge sine havneomrader med sten, kom de til Norge for at hente dem, og mange af stenene blev hentet fra Flekkefjord og omegn.

Bydelen Hollænderbyen har faet navn efter de mange hollændere som dengang bosatte sig i Flekkefjord. Mange sømænd fra distriktet tog hyre om bord pa handelsskibene som fragtede varer mellem Norge og Holland. I sejlskibenes tid var der mange skibe som opholdt sig om vinteren i Flekkefjord.

Byen fik sine købstadsettigheder i 1842 . Med købstadsretten fulgte nemlig diverse enerettigheder som gav gode indtægter.

Industri [ rediger | rediger kildetekst ]

Byen og distriktet har haft fem tønderfabrikker; den sidte blev nedlagt i 1960erne. I perioder var produktionen stor, som følge af at mange sild kom ind fjorden. Da sildene trak væk, blev tønderne eksporteret til Island.

Der fandtes et tilsvarende antal garverier , baseret pa at skibe fra byen drog ud for at hente egebark (quebracho) som blev brugt som garvemiddel. De sidste var Dalens Garveri, som fremstillede salelæder, og Aarenes Lærfabrikk i Drangeid, som fremstillede skind til bl. a. rygsække og dametasker. Aarenes Lærfabrikk var i drift indtil 2013. ^[2] En stor andel af brandbiler som bruges i dag blev tidligere samlet i de gamle tøndernefabrikslokaler, men produktionen er nu flyttet til moderne lokaler i Nulandsvika. Af anden historis industri kan nævnes filtfabrikken Fjellse, uldvarefabrikken Loga, gamachefabrik , konfektionsfabrik, mineralvandsabrik, sukkervarefabrik, Konservesdasefabrik og et stort antal bade- og skibsbyggerier, deraf Simek AS som gik konkurs i 2018, og Flekkefjords tid som badbyggeri-by sluttede. Efter at Halvorsens Mek. Verksted flyttede ud fra centrum genoptog man produktionen af fyringskedler, som i dag leveres til mange formal, mange af dem pa oljeinstallationerne og borerigger . Mange af de puslespil som sælges i dag i Norge bliver ogsa fremstillet i Flekkefjord.

Kultur [ rediger | rediger kildetekst ]

Byen fejrer sankthans pa sin egen made ved at hovedbalet ligger for anker midt pa fjorden. Dette kaldes for Spira , og var tidligere i en gammel bad, som sank i løbet af natten. Skikken har rødder tilbage til 1800-tallet.

Flekkefjord Rockeklubb arrangerer fra 1982 i juli maned Fjellparkfestivalen [1] , som er Norges længstlevende rockfestival, med mange lokale og internationalt kendte aktører.

Turisme [ rediger | rediger kildetekst ]

Byen er berømt for de hvidkalkede træhuse og de snævre gader. Flekkefjord-museet, der ligger i en gammel købmandsgard i den gamle bydel, der kaldes Hollænderbyen. Hollænderbyen er ogsa blevet et udendørs udstillingsrum for gadekunst.

Fra udsigtpunktet Lilleheia vest for byen er der udsigt til Lafjorden, Grisefjorden og bymidten.

Byen var i sin tid endestation for Flekkefjordbanen , som var jernbanens forlængelse fra Egersund til Flekkefjord. Jernbanetrafikken er nu nedlagt, men det meste af sporet eksisterer fortsat, og bruges til ture med dresiner . ^[3]

Brufjell er et 184 meter højt fjeld vest for Flekkefjord ved Roligheten. Den yderste sti har et parti hvor man ma ga med forsigtighed. Fra Brufjell gar der en stejl sti ned til jættegryderne Brufjellhulerne. Nedturen bør ske i tørvejr.

Eksterne henvisninger og kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Flekkefjord
• www.flekkefjord.kommune.no
• www.snl.no/Flekkefjord
• www.fjellparkfestivalen.no

58°17′57″N 6°39′53″Ø  /  58.29917°N 6.66472°Ø  / 58.29917; 6.66472