|
Denne artikel omhandler emnet tværfløjtenist. Opslagsordet har ogsa en anden betydning, se
blokfløjtenist
.
|
En fløjtenist
En
fløjtenist
er en person, hvis
profession
er at spille
fløjte
:
tværfløjte
eller
blokfløjte
.
[1]
. Om dem, der spiller pa mindre kendte fløjter, bruges oftest betegnelsen fløjtespiller (fx panfløjtespiller).
Selv om fløjtenister oftest arbejder inden for
klassisk musik
, findes de ogsa inden for
jazz
,
folkemusik
,
rock
,
metal
(hovedsageligt
folk metal
med elementer fra folkemusik). Fløjtenisten kan ogsa
undervise
, optræde som
soloinstrumentalist
(oftest akkompagneret af
klaver
) samt medvirke i
symfoniorkestre
og
kammerorkestre
. Ofte er en solistkarriere kombineret med undervisning.
Fløjtenister kan ogsa være
komponister
af
fløjtemusik
eller udvikle selve instrumentet. Vores tværfløjte blev videreudviklet fra en
tidligere tværfløjte
af fløjtenisten
Theobald Bohm
.
I begyndelsen var fløjtespil underholdning eller blot metaforisk.
Statue af Krishna med en tværfløjte.
Fløjtenister har flere gange optradt i mytiske sammenhænge. Det gælder blandt andre den
hinduistiske
gud
Krishna
, der typisk vises som en dreng, der spiller pa fløjte. Ogsa i den
græske mytologi
findes en fløjtenist: hyrdeguden
Pan
, der har givet navn til panfløjten, idet han passede dyrene ved brug af en fløjte.
[2]
Albert Roussel
har skrevet værket
Joueurs de flute
, der bestar af fire sma stykker, der hver har at gøre med en fløjtenist som Pan, Krishna, Tityre (hyrde i
Vergils
Bucolica
) og hr. de la Peujaudi (helten i et værk af
Henri de Regnier
). Ogsa andre har skrevet værker for fløjte navngivet efter fløjtenister (som oftest Pan). Men ogsa nymfen
Syrinx
, som Pan forvandlede til siv og brugte som fløjte, har givet navn til det meget kendte stykke
Syrinx
.
[3]
Carl Nielsen har bade Pan og Syrinx med i en komposition.
Fløjtenist i marchband ? analog til tidligere tiders militære musikere.
Fra
1200-tallet
dukkede fløjtenisterne op som underholdere med
fidler
, og de begyndte at medvirke ved militære aktioner.
[4]
I 1400-tallet havde schweiziske tropper fløjtenister og trommeslagere til at spille forskellige signaler.
[5]
I 1600-tallet havde fløjten faet en sadan standard,
[n 1]
at bl.a.
adelen
ansatte fløjtenister som underholdere i sma ensembler.
[6]
Det er formentligt først, da fløjter begynder at optræde i fransk og tysk opera- og kammermusik i slutningen af det
17. arhundrede
,
[7]
at fløjtenisterhvervet blev en egentlig profession. Her var kommet materiale nok til at have dem ansat til kun at spille fløjte, hvor de tidligere havde mattet spille flere instrumenter.
Fra 1700-tallet begyndte fløjtenisterne at fa et solorepertoire
[8]
og blev samtidig fast inventar i
symfoniorkestre
. Det blev muligt at skabe sig en karriere som fløjtenist:
Friedrich Dulon
er en af de første prominente fløjtevirtuoser.
[8]
Francois Devienne
og
Antoine Hugot
blev som nogle af de førende fløjtenister i slutningen af det 18. arhundrede ansat ved det nyoprettede
Conservatoire de Paris
som professorer.
[8]
I løbet af 1800-tallet kom der flere professionelle fløjtenister, og med den udøvende fløjtenist
Theobald Bohms
forbedringer af fløjten midt i det 19. arhundrede var vejen banet for endnu flere i fløjteverdenen. Conservatoire de Paris forblev stedet, hvorfra fløjtetraditionen blev angivet, og med ansættelsen i
1893
af fløjtenisten
Paul Taffanel
som professor blev den retning, der i dag kaldes "
Den Franske Skole
" og kendetegner fløjtespillet klang- og stilmæssigt i bade USA og Europa, pabegyndt udformet.
[9]
[10]
Engelske
Charles Nicholson
og tyske
J.J. Quantz
var bl.a. fortalere for et
vibratofrit
udtryk,
[n 2]
mens eleverne fra den Franske Skole lærte en let, vibrerende klang, der omkring
1960
havde spredt sig til resten af
Vesten
.
[11]
Omkring 1900 blev der skrevet meget ny musik for fløjte, og flere optradte som
solister
. Dog var det først med
Marcel Moyse
(1889-1984) og
Jean-Pierre Rampal
(1922-2000), at der blev sat fokus pa solofløjtenisterne, da de øgede fløjtens populariteten som koncertinstrument.
[12]
[13]
Marcel Moyse udviklede desuden en pædagogisk retning; hans øvelser og teknikker kom til at være standardundervisningsmateriale.
[14]
Efterfølgende har især
britiske
James Galway
(f. 1939) gjort sig gældende med bl.a. over 50 udgivne album.
[15]
Den unge
schweiziske
Emmanuel Pahud
(f. 1970) kan regnes som arvtager med en omfattende produktion af album samt en fortrinlig position hos
Berliner Philharmonikerne
.
[16]
Saxofonist og fløjtenist
Rahsaan Roland Kirk
spillede skiftevis pa tværfløjte og tenorsaxofonen, som hænger i bæreremmen om hans hals.
De fleste fløjtenister arbejder inden for den
klassiske musikverden
, men de benyttes ogsa inden for
jazzen
. Som oftest har de her et andet hovedinstrument (ofte
saxofon
) og bruger kun fløjten i særlige passager. Den
progressive rock
har ogsa i visse tilfælde fløjten med. Det gælder ogsa den
hollandske
gruppe
Focus
, hvor frontmanden
Thijs van Leer
blandt andet var fløjtenist samt
Ian Anderson
fra
Jethro Tull
, der skal have bragt fløjten ind i rockmusikken.
[17]
I den danske popverden kan ogsa nævnes
Lars Lilholt Band
, der tidligere ofte benyttede sig af fløjtenistmedvirken (
Tine Lilholt
).
Inden for klassisk musik har især
Marcel Moyse
og
Jean-Pierre Rampal
gjort tværfløjten til et populært koncertinstrument og som de senere meget berømte fløjtenister
James Galway
og
Emanuel Pahud
har kunnet tiltrække et stort
publikum
.
Nogle fløjtenister blander ogsa den klassiske musik med nyere eller alternative genrer som
Robert Dick
(f. 1950), fløjtenist og komponist, der far inspiration fra jazz og østens musik og eksperimenterer med nye teknikker,
[18]
og
Greg Patillo
, der efter en karriere i symfoniorkestre nu optræder som
beatboxing-fløjtenist
.
[19]
[20]
Der er kun fa fløjtenister, der som mange
pianister
ogsa komponerer, men blandt dem er Kuhlau med mange fløjtekvartetter og den
danske
Joachim Andersen
, der ud over at være udøvende fløjtevirtuos ogsa komponerede for instrumentet. Selv om der ikke er mange fløjtenister, der skriver værker for fløjten, er der ikke den mangel pa materiale, som der er for
saxofonister
, der derfor ofte laner kompositioner skrevet for tværfløjten.
[21]
[22]
Mange store komponister har skrevet værker for fløjte som
Wolfgang Amadeus Mozart
og
Antonio Vivaldi
samt mange nyere komponister. Tværfløjtenister, der specialiserer sig i
barokmusik
, ma dog ofte ty til stykker skrevet for blokfløjte eller violin. Det skyldes, at der ikke er meget barokmusik skrevet for tværfløjte, og at blokfløjten rent teknisk ligger ret tæt pa den. Væsentligt sværere bliver det med værker for
violin
, som fløjtenister tit bliver udsat for, grundet det lignende toneleje.
Joachim Andersens
etuder spilles til optagelsesprøverne ved de danske musikkonservatorier.
Uddannelsen til fløjtenist sker pa
musikkonservatorier
. I Danmark er uddannelsen opbygget som andre
videregaende uddannelser
med
bachelor
- og
kandidatgrad
. Dernæst kan de bedste blive optaget i den sakaldte solistklasse. Optagelse til uddannelsen sker via en optagelsesprøve, som er forholdsvis ensartet pa alle konservatorierne. Til hovedfagsprøven spilles en selvvalgt
komposition
samt to
etuder
af
Joachim Andersen
og en
Bach
-
sonate
.
[23]
[24]
[25]
Desuden skal der pa forlangende kunne spilles nogle vilkarlige
skalaer
. For at sikre talentet ud over flittig øvning spilles ogsa et kortere stykke
prima vista
.
Mange fløjtenister videreuddanner sig efter endt færdiguddannelse pa konservatorierne og en kortere eller længere karriere.
[26]
En af grundene til at videreuddanne sig er at fordybe sig i sit instrument og hente inspiration fra nogle af de mest anerkendte fløjtenister. Pa den made er der opbygget et slags stamtræ over fløjtenister og deres læremestre, hvor en stor del af alle professionelle fløjtenister er forbundet via deres lærere.
[27]
Stamtræet begynder med de tidligste professorer i fløjte pa
Conservatoire de Paris
, hvorfra fløjtenisttraditionen udsprang. En større undersøgelse er foretaget i USA, hvor det har vist sig, at 91% af alle nulevende fløjtenister i USA har studeret hos
Georges Barrere
, hans elever og deres elever.
[28]
Ved siden af konservatoriet ? eller efter endt uddannelse ? er det ogsa muligt at deltage i
mesterklasser
, hvor de mest fremtrædende fløjtenister som
James Galway
giver lektioner med publikum rundt om i verden.
[29]
En fløjtenist kan deltage i konkurrencer for at vinde priser. Det medvirker til international anerkendelse. Heriblandt er den internationale
Carl Nielsen
-
fløjtekonkurrence
, der afholdes hvert fjerde ar i Odense,
[30]
en konkurrence
i
Paris
opkaldt efter
Jean-Pierre Rampal
for unge fløjtenister (under 30 ar)
[31]
og en konkurrence i
Kobe
,
Japan
[32]
samt en række andre.
[33]
Det er muligt for en fløjtenist at fa ? eller blive nomineret til en
Grammy Award
, hvilket danske
Ulla Miilmann
beviste, da hun i
2006
blev nomineret til Bedste Instrumentalsolistudførelse med Orkester.
[34]
Statue af en fløjtenist fra
Tyrkerorkestret
uden for
Bolongaropalast
i
Frankfurt-Hochst
,
Frankfurt am Main
.
Konkurrencer er ikke kun en sag om prestige, men giver ogsa
symfoniorketre
mulighed for at ansætte nye instrumentalister. Ofte er et jobopslag en konkurrence,
[35]
hvor vinderens præmie er en plads i orkestret. Hvis ansøgerne ikke lever op til forventningen, bliver der ikke ansat nogen, men i stedet udskrevet en ny konkurrence. Konkurrenceformen sikrer den højeste kvalitet i orkestrene, hvilket er med til at gøre livet som musiker meget konkurrencepræget. At hvervet er meget præstations- og konkurrencebetonet bekræftes ogsa ved brugen af
betablokkere
i orkestrene, som Ulla Miilmann har fortalt om, uden selv at have taget midlerne.
[36]
Der benyttes forskellige betegnelser for personer, der spiller fløjte.
Retskrivningsordbogen
godkender
fløjtenist
,
fløjtist
og
fløjtespiller
. Den mest benyttede betegnelse er imidlertid
fløjtenist
, som blandt andet er det ord, der oplyses af
Nudansk Ordbog
og samtidig er det opslag, der giver flest hits i en
Google
-søgning, hvorefter fløjtespiller og fløjtist .
[37]
De tre begreber er en fællesbetegnelser for flere typer af fløjtespillere. Eftersom der i dag findes flest tværfløjtenister, benyttes fællesbetegnelsen ofte om denne type, hvorimod andre typer fremhæves ved at tilføje typen foran orden, som for eksempel
blokfløjtenist
. Desuden pahæftes betegnelsen fløjtespiller ofte en anden betydning i kunsten (hvor denne er den mest benyttede betegnelse), hvor den ofte benyttes som en beskrivelse af eksempelvis en statue af en person, der spiller en hvilken som helst fløjte. Selv om de fleste andre musikere navngives ved at pasætte endelsen
-ist
til deres instrument, er dette ikke tilfældet her, da instrumentet ender pa en vokal, hvorfor der bruges et sammensættende
n
(alternativt fjernelse af
e
'et) ? dette ses for eksempel ogsa ved
harpenist
/
harpist
.
- ^
Tidligere havde fløjtens ringe udformning været en hindring, idet lydkvaliteten var uberegnelig.
- ^
mens en sadan spillestil i de faste symfoniorkesterinstrumenter kun har vundet indpas blandt
klarinettisterne
, der stort set aldrig bruger vibrato, og til dels blandt
saxofonister
, der bruger den mere sparsomt.
- ^
Opslag af
fløjtenist
i
musikordbogen.dk
Arkiveret
3. februar 2009 hos
Wayback Machine
- ^
Powell, s. 11
- ^
Carole B. Miller (18. marts 2006).
"Fløjtelegender"
.
Arkiveret
fra originalen 26. januar 2009
. Hentet 21. januar 2009
.
(engelsk)
- ^
Powell, s. 20-21
- ^
Powell, s. 27
- ^
Powell, s. 39 og 42-44
- ^
"1600-tallet pa flutehistory.com"
.
Arkiveret
fra originalen 24. november 2010
. Hentet 13. december 2008
.
- ^
a
b
c
"1700-tallet pa flutehistory.com"
.
Arkiveret
fra originalen 24. november 2010
. Hentet 13. december 2008
.
- ^
"Claude-Paul Taffanel pa flutehistory.com"
.
Arkiveret
fra originalen 9. februar 2009
. Hentet 26. januar 2009
.
- ^
"Den Franske Skole pa flutehistory.com"
.
Arkiveret
fra originalen 14. oktober 2008
. Hentet 26. januar 2009
.
- ^
"Trends i forskellige lande pa flutehistory.com"
.
Arkiveret
fra originalen 18. september 2008
. Hentet 26. januar 2009
.
- ^
"Citat af Jean-Pierre Rampal om Marcel Moyse; han banede vejen"
. Winzer Press.
Arkiveret
fra originalen 7. marts 2009
. Hentet 24. januar 2009
.
Citatet er fra
Trevor Wyes
bog
Marcel Moyse: An extraordinary man
- ^
Richard Pearson fra
The Washington Post
, 21. maj 2000 (21. maj 2000).
"Fløjtenist Jean Pierre Rampal Dør som 78-arig"
.
The Washington Post
.
Arkiveret
fra originalen 21. september 2012
. Hentet
2007-08-28
.
- ^
"Marcel Moyse pa flutehistory.com"
.
Arkiveret
fra originalen 22. juni 2008
. Hentet 13. december 2008
.
- ^
"James Galway pa flutecorner.com"
.
Arkiveret
fra originalen 4. december 2008
. Hentet 13. december 2008
.
- ^
"Emmanuel Pahud pa flutecorner.com"
.
Arkiveret
fra originalen 4. december 2008
. Hentet 13. december 2008
.
- ^
"Ian Anderson pa j-tull.com"
.
Arkiveret
fra originalen 23. december 2008
. Hentet 28. december 2008
.
- ^
"Robert Dick pa flutehistory.com"
.
Arkiveret
fra originalen 22. juni 2008
. Hentet 13. december 2008
.
- ^
Randall, David K (2007-05-22).
"INK; A Flute With a Beat, and You Might Dance to It"
.
Arkiveret
fra originalen 27. juni 2012
. Hentet
2007-06-19
.
- ^
Greg Patillos videoer
Arkiveret
13. november 2020 hos
Wayback Machine
pa
YouTube
- ^
"Klassisk saxofonrepertoire"
.
Arkiveret
fra originalen 4. december 2008
. Hentet 19. december 2008
.
Citat: "...baroque, classical, and romantic works originally written for violin, flute, cello, etc. [...] they are an important part of a saxophonist's repertoire and musical education"
- ^
"[[Anders Lundegard]]s repertoire"
.
Arkiveret
fra originalen 31. januar 2009
. Hentet 19. december 2008
.
- ^
"Optagelseskrav pa dfm.dk"
.
Arkiveret
fra originalen 14. juni 2008
. Hentet 13. december 2008
.
- ^
"Optagelseskrav pa nordkons.dk og vkm.dk"
.
Arkiveret
fra originalen 19. november 2009
. Hentet 13. december 2008
.
- ^
Optagelseskrav pa musik-kons.dk
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
- ^
Lise Stolarczyks bog
Spil! Studer!! Undervis!!! ? om at leve sammen med sin fløjte
indeholder mange fløjtenistportrætter, hvor en stor del har videreuddannet sig, se bl.a. artiklerne om
Thomas Jensen
og
Toke Lund Christiansen
.
- ^
"Stamtræ over fløjtenister (USA, Storbritannien og Frankrig)"
.
Arkiveret
fra originalen 16. oktober 2002
. Hentet 14. december 2008
.
- ^
Demetra Baferos Fair, M.M. (2003).
"FLUTISTS' FAMILY TREE: IN SEARCH OF THE AMERICAN FLUTE SCHOOL"
. The Ohio State University.
Arkiveret
fra originalen 5. marts 2006
. Hentet 16. december 2008
.
s. ii,
(engelsk)
- ^
Kathy Ferneau.
"Masterclass"
.
Arkiveret
fra originalen 5. januar 2009
. Hentet 16. december 2008
.
- ^
"odensesymfoni.dk"
.
Arkiveret
fra originalen 16. oktober 2007
. Hentet 29. oktober 2007
.
- ^
"civp.com"
.
Arkiveret
fra originalen 8. december 2008
. Hentet 14. december 2008
.
- ^
"city-kobe.jp"
.
Arkiveret
fra originalen 28. december 2008
. Hentet 14. december 2008
.
- ^
fmcim.org
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
(
World Federation of International Music Competitions
)
- ^
"grammy.com"
.
Arkiveret
fra originalen 8. november 2009
. Hentet 13. december 2008
.
- ^
Se bl.a. jobopslag hos
Arhus Symfoniorkester
pa
"Ledige stillinger i Arhus Symfoniorkester"
.
Arkiveret
fra originalen 2. januar 2009
. Hentet 16. december 2008
.
- ^
Søren H. Schauser og Michael Bjerre (31. oktober 2004).
"Artikel i
[[Berlingske Tidende]]
"
.
Arkiveret
fra originalen 20. februar 2008
. Hentet 10. juni 2008
.
- ^
Søgning giver følgende resultater:
G
o
o
g
l
e
:
Fløjtenist
,
G
o
o
g
l
e
:
fløjtespiller
og
G
o
o
g
l
e
:
fløjtist
- ^
Findes ogsa som online sammendrag pa
flutehistory.com
Arkiveret
25. januar 2009 hos
Wayback Machine
![](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/35px-Wikipedia-logo-v2.svg.png) | Søsterprojekter med yderligere information:
|