Finlands præsident
er
statsoverhovedet
i
Finland
. Ifølge den
finske grundlov
indehaves den
udøvende magt
af præsidenten og regeringen, sa præsidenten har en væsentlig grad af magten. Præsidenten vælges ved direkte valg af landets befolkning, der afholdes hvert sjette ar. Siden 1991 har der været en begrænsning gaende ud pa, at ingen præsident kan vælges til mere end to pa hinanden følgende perioder. Præsidenten skal være
finskfødt
og have finsk
statsborgerskab
. Præsidentposten blev indført med grundloven af 1919. Den nuværende præsident er
Alexander Stubb
, som afløste
Sauli Niinisto
, hvis embedsperiode udløb med udgangen af februar 2024.
Officielt kaldes statsoverhovedet for
Republikken Finlands præsident
(
finsk
: Suomen tasavallan presidentti) eller mere dagligdags
Republikkens præsident
.
Kandidater til præsidentvalget kan nomineres af registrerede partier, der har opnaet mindst en plads ved det seneste parlamentsvalg. En kandidat kan ogsa nomineres af 20.000 stemmeberettigede borgere. I perioden 1919-1988 blev præsidenten valgt indirekte af et
valgkollegium
bestaende af valgmænd, der blev fundet ved præsidentvalget. I 1988 blev der afholdt bade et indirekte og et direkte valg af præsidenten; hvis en kandidat ikke kunne opna flertal, ville valgkollegiet fundet ved samme valg udpege præsidenten. Fra 1994 og frem er præsidenterne valgt ved direkte valg.
Hvis der kun nomineres en kandidat, bliver denne præsident uden afholdelse af valg. I modsat fald finder første runde af præsidentvalget sted den tredje søndag i januar i valgaret. Valget foregar i
to runder
. Hvis en af kandidaterne opnar mere end halvdelen af de afgivne stemmer i første runde, bliver denne kandidat præsident. Hvis ingen kandidat opnar halvdelen af stemmerne, afholdes en ny valgrunde tre uger efter den første valgrunde, og heri deltager kun de to kandidater, der opnaede flest stemmer i første valgrunde. Ved anden valgrunde bliver den kandidat, der opnar flest stemmer, ny præsident. I tilfælde af, at begge kandidater opnar præcist lige mange stemmer, findes præsidenten ved lodtrækning.
Statsradet
bekræfter valgets udfald og vil i pakommende tilfælde foretage lodtrækningen. Præsidenten indtræder i embedet den første dag i maneden efter det afgørende valg, hvilket vil sige enten 1. februar (hvis valget afgøres i første runde) eller 1. marts.
Pa den første dag i maneden efter den afgørende valgrunde overtager den nyvalgte præsident formelt embedet i følgeskab med Parlamentets formand og den afgaende præsident ved afgivelse af et højtideligt løfte pa bade finsk og svensk under en ceremoni i Parlamentet. Løftet gives ifølge afsnit 56 i grundloven og lyder saledes i dansk oversættelse:
- "Jeg, N.N., som Finlands befolkning har valgt til præsident for republikken Finland, forsikrer, at jeg i udøvelsen af præsidentembedet oprigtigt og trofast vil følge republikkens grundlov og love samt efter bedste evner at fremme det finske folks velfærd."
Med afgivelsen af dette løfte, der sker klokken cirka 12.20, begynder præsidentperioden officielt for den nyvalgte præsident, og samtidig slutter præsidentperioden for den afgaende præsident. Efter afgivelsen af løftet inspicerer den nye præsident i følgeskab med sin forgænger Æresgarden uden for Parlamentet.
Præsidenten
tiltales
formelt som "Hans/Hendes excellence, præsident for republikken Finland".
Der har været flere bemærkelsesværdige valg af præsidenten. Den første præsident,
Kaarlo Juho Stahlberg
, blev valgt af parlamentet som følge af overgangsregler i
grundloven
. I 1940 og 1943 var det valgkollegiet fra 1937, der udpegede præsidenten, idet det var opfattelsen, at et valg af et nyt valgkollegium ikke kunne gennemføres som følge af
fortsættelseskrigen
. I 1944 fastsatte en særlov, at marskal
Mannerheim
skulle være præsident i en seksarsperiode, efter at
Risto Ryti
havde trukket sig fra posten midtvejs. I 1946 gav en ny særlov parlamentet bemyndigelse til at udpege en efterfølger til Mannerheim til resten af hans præsidentperiode (til 1950) efter hans afsked. Parlamentet valgte da premierminister
Juho Kusti Paasikivi
til præsident. I 1973 blev der lavet en særlov, der forlængede
Urho Kekkonens
valgperiode med fire ar til 1978, hvor han blev genvalgt pa normal vis.
Det seneste præsidentvalg i Finland i begyndelsen af 2012 fik følgende resultat:
- Første valgrunde 22. januar 2012
| Kandidat
|
Parti
|
Antal stemmer
|
Procentandel
|
| Sauli Niinisto
|
Samlingspartiet
|
1.131.254
|
36,96
|
| Pekka Haavisto
|
Det Grønne Forbund
|
574.275
|
18,76
|
| Paavo Vayrynen
|
Centerpartiet
|
536.555
|
17,53
|
| Timo Soini
|
De Sande Finner
|
287.571
|
9,40
|
| Paavo Lipponen
|
Socialdemokraterne
|
205.111
|
6,70
|
| Paavo Arhinmaki
|
Venstreforbundet
|
167.663
|
5,48
|
| Eva Biaudet
|
Svensk Folkeparti
|
82.598
|
2,70
|
| Saru Essayah
|
Kristendemokraterne
|
75.744
|
2,47
|
| I alt
|
3.060.771
|
100,0
|
| Ugyldige stemmer
|
9.654
|
0,3
|
- Anden valgrunde 5. februar 2012
 | Spire
|