Fedtvæv
,
kropsfedt
eller
adipøs væv
betegner indenfor
anatomien
det løse
bindevæv
som bestar af
fedtceller
(eller adipocyter). Dets vigtigste funktion er oplagring af
energireserver
i form af
fedt
, men dertil ogsa som polstring og
varmeisolering
af kroppen. Nylige studier har derudover vist at fedtvævet ogsa fungerer som et vigtigt
endokrint
organ, da der her bliver produceret en række
hormoner
, sasom
leptin
,
resistin
og
cytokinet
TNFα
.
[1]
Kroppen indeholder to typer af fedtvæv,
hvidt fedtvæv
(WAT) og
brunt fedtvæv
(BAT), med forskellige funktioner; den brune type bruges fx primært til produktion af varme. Dannelsen af fedtvæv er styret af særlige
gener
.
Hos mennesker og langt størstedelen af alle
hvirveldyr
er fedtvævet placeret lige under
huden
og rundt om de indre
organer
; her findes det i bestemte omrader der kaldes ’’fedtdepoter’’. Vævet bestar normalt af forskellige celletyper, hvoraf størstedelen udgøres af de egentlige fedtceller (adipocytter). Andre typer er
fibroblaster
,
makrofager
og endokrine celler. Fedtvævet indeholder ogsa en del sma
blodkar
. I det
integumente
system, som bl.a. opfatter hud og pels, samles fedtvævet i de nederste lag, hvor det danner et isolerende lag der beskytter organismen fra varmetab, omkring de indre organer danner det et beskyttende lag mod stød og slag; hovedfunktionen af fedtvævet er dog opbevaring af
lipider
, som ved forbrænding kan omdannes til den energi der er nødvendig for hele organismens funktioner. De forskellige fedtdepoter forskellige steder i kroppen kan dog have forskellige
biokemiske
profiler.
Hos ekstremt overvægtige personer betegnes det forstørrede fedtvæv, der hænger ned fra
bughulen
, som
panniculus
(eller
pannus
). En panniculus medfører ofte komplikationer ved
indgreb
foretaget pa overvægtige. Det er mængden af fedtvæv som er afgørende for hvorvidt et individ lider af
overvægt
eller
fedme
og ikke den totale
kropsvægt
.
Fedtcellerne spiller en vigtig
fysiologisk
rolle ved at opretholde et nødvendigt niveau af
triglycerider
i cellerne og frie
fedtsyrer
i blodet. Fedt bliver nemlig ikke blot placeret i depot nar der er et overskud i kroppen, og derefter opbevaret passivt indtil det frigives ved behov; fedt bliver snarere konstant frigivet og derefter opbevaret i en nøje afbalanceret proces. Hos mennesker bliver lipolysen (frigivelse og ophobning af fedt) kontrolleret gennem et samspil mellem lipolytiske B-adrenergic-receptorer og medierende antilipolyse a2A-andronergic receptorer. Balancen mellem disse receptorer justerer mængden af fedtstof i henholdsvis blodbanen og fedtvævet. De frie fedtsyrer i blodet er bundet til
lipoprotein
, men frigøres vha.
lipase
(LPL) og føres herefter ind i fedtcellen, hvor de kobles pa
glycerol
og omdannes til triglycerider gennem en
esterificering
.
Fedtcellerne har ogsa stor betydning for regulering af sukkerkoncentrationen i blodet ved
insulin
mangel; frigivelse af fedtsyrer til blodet kan skabe
insulin resistance
. Fedtvævet i bughulen har en anden
metabolistisk
profil end det øvrige fedt, hvilket betyder at fedme der kan medføre en svækkelse af
glukosetolerancen
, og pa længere sigt
sukkersyge
I fedtvævet bliver der ogsa produceret en række hormoner herunder:
Adiponectin
,
Resistin
,
Angiotensin
,
PAI1
,
TNFα
,
IL-6
,
Leptin
og
Estradiol
(E2). Dertil udskilles der en række
cytociner
(signalstoffer), kaldet adipocytokiner, som spiller en rolle i forbindelse med forskellige komplikationer relateret til fedme.
I nyere tid har den teknologiske udvikling medført at det er muligt at høste
stamceller
fra voksne individer i fedtvævet; de kan i teorien benyttes til stimulering af vævsceller saledes at organer kan genskabes. Ved at benytte en patients egne vævsceller formindskes den risiko for at indopererede organer atter afstødes der eksistere ved den nuværende teknik, hvor der benyttes fremmede organer. Desuden fjernes de etiske spørgsmal der er forbundet med brugen af stamceller fra
menneskeforstre
.
En specialiseret form for fedtvæv der findes hos børn og nogle dyrearter er det brune fedtvæv. Det findes normalt omkring halsen og de store blodkar i
thorax
. Denne vævstype er specialiseret til at omdanne fedt til varmeenergi. De termogeniske processer der finder sted i det brune fedtvæv kan være af vital betydning for nyfødte børn som er ude af stand til at skabe varme pa anden vis, eksempelvis gennem kulderystelser og bevægelse af leddene.
[2]
Hidtil har det ikke været muligt medicinsk at genskabe denne proces hos voksne individer, noget som maske i fremtiden kan være en metode til vægttab.
I 2007 lykkedes det en gruppe forskere at isolere et adipøsegen, der tilsyneladende hjælper dyr til at holde sig slanke ogsa gennem overflodstider. Gruppen havde observeret en højere aktivitet af det pagældende gen hos de mest slanke individer af en population.
[3]
Fedtvæv har en vægtfylde pa ~0,9g/ml
[4]
, hvilket betyder at en person med meget fedtvæv lettere vil kunne flyde i vand, end en med mere
muskelmasse
, da
muskelvæv
har en vægtfylde pa 1.06 g/ml
[4]
.
- ^
Kershaw EE, Flier JS (2004). "Adipose tissue as an endocrine organ".
J. Clin. Endocrinol. Metab
.
89
(6): 2548-56.
doi
:
10.1210/jc.2004-0395
.
PMID
15181022
.
- ^
Himms-Hagen, J. (August 1990) "Brown adipose tissue thermogenesis: interdisciplinary studies"
The FASEB Journal
(Federation of American Societies for Experimental Biology) 4(11): pp. 2890-2898
- ^
Suh, Jae Myoung
et al.
(September 2007) "Adipose Is a Conserved Dosage-Sensitive Antiobesity Gene"
Cell Metabolism
6(3): pp. 195-207
- ^
a
b
"Google Answers: Muscle Density vs. Fat Density"
.
Arkiveret
fra originalen 26. december 2007
. Hentet 15. januar 2008
.
- Bachmanov AA, Reed DR, Tordoff MG, Price RA, Beauchamp GK (2001) Nutrient preference and diet-induced adiposity in C57BL/6ByJ and 129P3/J mice. Physiology and Behavior 72, 603-613
- Cinti S (1999) The adipose organ. Editrice Kurtis, Milano
- Pond CM (1998) The fats of life. Cambridge University Press, Cambridge