FARC
eller
FARC-EP
er en forkortelse af det spanske
Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia ? Ejercito del Pueblo
(
Colombias revolutionære væbnede styrker ? Folkets hær
). FARC er en revolutionær,
kommunistisk
, væbnet oprørsgruppe i
Colombia
og ulovlig ifølge colombiansk lov. Gruppen blev grundlagt i arene 1964-1966 som en militaristisk fraktion af
PCC
?
Partido Comunista Colombiano
, det Colombianske Kommunistparti. FARC har siden midten af 1960'erne været i væbnet konflikt med andre paramilitære grupper og Colombias regering, hvilket har kostet i hundredtusindvis af ofre. I 2016 nærmede FARC og regeringen sig sa meget, at der blev indgaet en vabenstilstand, der tradte i kraft
29. august
, hvor FARC's ledelse bad samtlige medlemmer om at nedlægge vabnene og indstille kamphandlinger, mens regeringen underskrev et dekret om, at militæret skulle indstille alle kamphandlinger rettet mod FARC.
[1]
Fra 2012-2016 forhandlede repræsentanter fra den colombianske regering og repræsentanter fra FARC en fredsaftale i Havana i Cuba. Norge og Venezuela var særlige garanter og facilitatorer under fredsforhandlingerne. Forhandlingerne mundede ud i en fredsaftale, som colombianerne stemte om ved en folkeafstemning 3. oktober 2016, og her stemte et marginalt flertal Nej til aftalen.
[2]
Det skyldtes blandt andet en omfattende propaganda fra den colombianske højrefløj og den katolske kirke som hævdede at aftalen gav ubetinget amnesti til FARC og at fredsaftalen ville fremme homoseksualitet og gøre Colombia til et 'Castro-chavistisk' diktatur. Efter Nej'et til folkeafstemningen gik mange colombianere pa gaden i spontane demonstrationer til støtte for fred. Fredsforhandlingerne fortsatte, og i November 2016 blev en endelig fredsaftale mellem regeringen og FARC underskrevet.
[3]
FARC har været inkluderet pa bade
USA
's og
EU
's lister over
narkotikarelaterede
terroristorganisationer
, men EU fjernede FARC fra sin terrorliste i 2016 da fredsforhandlingerne mundede ud i en fredsaftale.
FARC anslas at have mellem 12.000 og 18.000 medlemmer, der er repræsenteret i 35-40 % af landet. Deres aktiviteter finansieres af lokale skatter og beskyttelsesafgifter, kvægtyverier samt kidnapning og afpresning. FARC er en af verdens rigeste
guerillabevægelser
. De har udfoldet store bestræbelser pa at retfærdiggøre deres kamp. I Danmark støtter blandt andet en gruppe aktivister kaldet
Fighters+Lovers
FARC.
En colombiansk aktion mod FARC i 2007 resulterede i fundet af en hollandsk FARC-frivilligs dagbog, der afslørede en række dybt kritisable forhold inden for FARC
[4]
Den
2. juli
2008
fik colombianske sikkerhedsstyrker frigivet 14 gidsler (11 colombianere og 3 amerikanere), deriblandt den tidligere colombianske præsidentkandidat
Ingrid Betancourt
efter at sikkerhedsstyrkerne havde infiltreret FARC og angiveligt havde faet FARC til at tro de var en venstreorienteret organisation. Aktionen lykkedes uden skudveksling.
[5]
Aktionen har med et slag frataget FARC deres mest betydningsfulde gidsler, men efter aktionen har fortsat omkring 700 gidsler, som har været i FARC hænder i op til 12 ar.
[6]
Den 4. februar 2008 samlede en Facebook bevægelse for fred i Colombia, kaldet "En million stemmer imod FARC", 12 millioner demonstranter
[
kilde mangler
]
i 160 byer i Colombia og udlandet, under slogans som "No mas FARC" (ikke mere FARC).
[7]
[8]
FN
,
Amnesty International
,
Human Rights Watch
m.fl. har anklaget FARC-EP for brud pa internationale menneskerettigheder og
Genevekonventionen
. Krænkelserne af menneskerettighederne omfatter blandt andet rekruttering af mindrearige til militærtjeneste/oprørsaktivitet, vold og seksuelle overgreb imod kvinder, bortførelser og drab pa civile, herunder overlagte drab pa børn og mindrearige, inhuman behandling af gidsler og forfølgelse af den oprindelige Colombianske befolkning.
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
Colombia var under et strengt politisk og socialt konservativt styre i overgangen til det 20. arhundrede, efter en voldsom borgerkrig kendt som Tusindedageskrigen
La Guerra de los Mil Dias
, en krig mellem de to traditionelle politiske partier: de konservative og de liberale
Partido Conservador
og
Partido Liberal
. I denne tidsperiode var Colombia et ruralt land, som tog sine første skridt mod et mere industrialiseret og urbant land, under store sociale spændinger, en proces, som blev ledsaget af fremvæksten af fagforeninger og radikalisering af det politiske spekter, med jordreform som folkets største krav.
Det var først i 1930 og i denne polariserede kontekst, at det liberale parti tog magten i en række præsidentperioder som strakte sig frem til 1946. Forsøg pa ændringer i den konservative sociale og politiske struktur førte til stadig mere spænding og øgende niveauer af vold i konfrontationen mellem de to partier. Disse udtryk for vold naede sit højeste punkt, da drabet pa den liberale og folkelige leder
Jorge Eliecer Gaitan
fandt sted den
9. april
1948
. Han repræsenterede den mest radikale del af det liberale parti og havde en betydelig støtte i fattige urbane egne og rurale omrader rundt om i hele landet; han var udpeget til at blive valgt ind som Colombias næste præsident ved valget i 1950.
Drabet pa Gaitan, kendt som ≪
El Bogotazo
≫, repræsenterer den definitive udvidelse af den voldelige politiske konfrontation i hele landet, da de officielle væbnede styrker, med støtte fra de første paramilitære grupper (≪pajaros≫), startede en abenbar udryddelseskampagne mod de liberale, som pa sin side forsvarede sine liv og ejendomme ved stiftelsen af de første guerillagrupper, kendt som ≪las guerrillas liberales≫. Denne tidsperiode er kendt som ≪
La Violencia
≫.
Disse første guerillagrupper havde direkte og offentlig støtte fra det liberale parti og havde to hovedcentre. Det første center var fuldstændig liberalt og befandt sig i de østlige sletter, ledet af
Guadalupe Salcedo
, general og leder af ≪Las guerrillas del Llano≫. Det andet hovedcenter for disse guerillagrupper var bjergomraderne midt i landet, pa ≪la cordillera central≫ i delstaterne Huila, Tolima og Quindio, og pa ≪la coordillera oriental≫ i den nordvestlige del af delstaten Meta og ved grænsen mellem Meta og Cundinamarca i et omrade kaldet ≪paramo del Sumapaz≫, som ligger nær Colombias hovedstad Bogota. I delstaten Tolima og i ≪paramo del Sumapaz≫ var den politiske indflydelse delt mellem
det kommunistiske parti
og det liberale parti. Begge parter opererede i samarbejde.
I 1953, med støtte fra bade det konservative og det liberale parti, tog
General Gustavo Rojas Pinilla
magten ved et statskup. Ideen bag kuppet var at genoprette fred mellem de to traditionelle partier, hvilket førte til, at den officielle ledelse af det liberale parti stoppede støtten til partiets guerillagrupper og at en vigtig del af disse grupper blev brugt i koordination med officielle væbnede styrker til at udrydde de kommunistiske guerillastyrker. Efter fem ar med aben borgerkrig og med aftalen det liberale parti nylig havde gaet med pa, var det kun de kommunistiske guerillaer som repræsenterede de mest radikale krav stillet fra oprørske bondesamfund. Hovedspørgsmalet la fortsat i behovet for en jordreform.
I arene, som gik under Rojas´ diktatur og etableringen af ≪
El Frente Nacional
≫, stoppede guerillagrupperne deres offensive tilstand og indførte en strategi, som blev kaldt folkelig selvforsvar (autodefensas de masas). De bosatte sig i de omrader, som de havde under kontrol, og sammen med deres familier startede og drev smabrugssamfund som var i stand til at forsvare sig mod et eventuelt angreb fra staten eller paramilitære grupper. Siden alle de liberale guerillagrupper demobiliserede sig, var det kun grupperne som befandt sig pa ≪la coordillera central≫, ledet af det kommunistiske parti, som startede disse smabrugssamfund. Nogen af de mest kendte var ≪Marquetalia≫ og ≪Villarica≫ i Tolima, ≪Guayabero≫ og ≪El Pato≫ i Caqueta, ≪El Sumapaz≫ i Cundinamarca og ≪Riochiquito≫ i Cauca. Disse sma landsbygder repræsenterede derfor den akkumulerede rurale folkelige modstand, de mest politiske og engagerede befolkningsgrupper fra rurale omrader, som i løbet af et tiar overlevede gennem et væbnet selvforsvar og hvis politiske ideer blev radikaliserede pa grund af statens konstante undertrykkelse.
Angreb mod Marquetalia, grundlæggelse af FARC-EP
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
I 1962 startede en ny regering med det konservative parti, hvor
Guillermo Leon Valencia
sad som præsident. Sammen med den nye regering startede ogsa en stor politisk kampagne mod de smabrugssamfund, som eksisterede under indflydelse af det kommunistiske parti, kaldt ≪selvstændige republikker≫ (Republicas Independientes). I følge
Alvaro Gomez Hurtado
, talsmand for det konservative parti i Colombias parlament, var disse omrader udenfor statslig suverænitet og en del af en større kommunistisk konspiration ledet direkte fra Moskva.
Den kolde krig var i gang, den cubanske revolution satte stort pres pa USA og dets kontrol over Latinamerika og the National Security Doctrine blev indført af USA for at stoppe: "the internal enemy. Developed primarily by the United States, this policy widened the sphere of international conflict to Latin america in the belief that the region could play a strategic role in the fight against communism, an ideological struggle that had no territorial boundaries".
[15]
Den militære operation ≪Soberania≫ startede den 18. maj 1964 mod ≪Marquetalia≫, hvor malet var at udrydde smabrugssamfundene og at tage kontrol over disse geografiske omrader.
Efter nogen uger matte bønderne, som igen blev til guerillasoldater, forlade ≪Marquetalia≫ og flygte til ≪Riochiquito≫ i delstaten Cauca. Den 20. juli 1964 blev Guerillaens Landsbrugsprogram
[16]
læst op og offentliggjort, og blev efterhanden FARCs politiske program. Efter angrebet mod ≪Marquelia≫ startede en proces med samordning og samling af alle guerillagrupper under en kommando. De tidligere smabrugssamfund blev kaldt comandos guerrilleros (guerillaafdelinger) og de samlede sig først i 1965 i ≪Riochiquito≫ i den første konference af Bloque Sur, navnet som blev givet til hele strukturen. I 1966 i ≪El Duda≫ fandt den anden konference af Bloque Sur sted, og det var ved denne konference, at alle guerilla afdelingerne blev til en eneste struktur og kommando. Navnet som blev givet til den nye fælles guerillagruppe, var FARC - Colombias revolutionære væbnede styrker (
Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia
), og som øverstkommanderende blev Pedro Antonio Marin valgt ind, bedre kendt under sit
nom de guerre
:
Manuel Marulanda Velez
.
Før fredsaftalen i 2016 blev FARC-EP af regeringerne i Colombia
[17]
,
USA
[18]
,
Canada
[19]
og
EU
[20]
[21]
anset som en
terrororganisation
. Andre lande, som
Ecuador
,
[22]
Brasilien
,
[23]
Argentina
,
[24]
Chile
,
[24]
Cuba
og
Venezuela
ansa ikke FARC-EP som terrorister, men som oprørere. Venezuelas præsident
Hugo Chavez
kæmpede offentligt mod klassificeringen af FARC-EP som terrorister i januar 2008, da han bad den colombianske regering og andre nationer om at anse FARC-EP som en kæmpende hær. Chavez mente, at hvis de gjorde dette, sa matte FARC-EP ophøre med kidnapning og terrorhandlinger, fordi de da ville være forpligtet til at følge
Genevekonventionen
.
[25]
[26]
FARC-EP blev oprettet i
1964
som den
militære
fløj af
det colombianske kommunistparti
efter en længere militær kampagne fra den colombianske regerings side, støttet af USA (Plan Lazo). FARC-EP har senere officielt brudt med partiet og oprettet en politisk struktur, man kalder
det hemmelige colombianske kommunistparti
.
Guerillaen har mellem 12.000-18.000 medlemmer, som opererer i 35-40 % af Colombias territorium, mest i junglen i landets sydøstlige del og pa sletterne ved foden af
Andesbjergene
.
FARC-EP begyndte i 1980-erne at tage skat af
kokainhandelen
i omradet, man kontrollerer for at finansiere sin virksomhed.
[27]
Organisationen finansierer sin virksomhed hovedsagelig gennem
afpresning
,
kidnapning
og deltagelse i ulovlig narkohandel.
[27]
[28]
Desuden deltager den i
kvægtyverier
.
[27]
[29]
[30]
FARC har faet stor opmærksomhed for sine systematiske kidnapninger i Colombia. I 2008 blev et af de mest kendte gidsler,
Ingrid Betancourt
, befriet af colombianske sikkerhedsstyrker. Betancourt bekræftede, før hun rejste tilbage til Frankrig, at hun var blevet tortureret af den marxistiske terrororganisation.
[31]
En af grundlæggerne, Pedro Antonio Marin, alias Manuel Marulanda Velez, ogsa kaldet ≪skarpskytten≫, døde den
26. marts
2008
. Guillermo Leon Saenz, alias Alfonso Cano, overtog som leder af FARC-EP men blev selv dræbt den 4. november 2011.
Den 7. august 2012 indledte den colombianske regering fredsforhandlinger med FARC.
[32]
I 2016 nærmede FARC og regeringen sig sa meget, at der blev indgaet en vabenstilstand, der tradte i kraft
29. august
, hvor FARCs ledeles bad samtlige medlemmer om at nedlægge vabnene og indstille kamphandlinger, mens regeringen underskrev et dekret om, at militæret skulle indstille alle kamphandlinger rettet mod FARC.
[1]
FARC er ledet af et sekretariat med 7 medlemmer, hvoraf
Timoleon Jimenez
anses som det ledende medlem. Han afløste Guillermo Leon Saenz, kaldet
Alfonso Cano
, der blev dræbt i ildkamp mod colombianske regeringsstyrker i november 2011 efter en længere eftersøgning.
[33]
Grundlæggeren og lederen
Manuel Marulanda Veles
kendt som
Tirofijo
(colombiansk spansk: Kuglen som aldrig misser), født 1930, døde af et
hjerteslag
26. marts 2008, hvorefter Alfonso Cano tog over som leder. Den daværende andenmand
Raul Reyes
likvideredes 1. marts 2008.
[
kilde mangler
]
Colombias arme meddelte 23. september 2010, at FARC's næsthøjeste leder
Jorge Briceno
døde i en politirazzia. USA ansa ham for at være en nøglefigur i guerillaens narkotikasmugling.
[34]
- ^
a
b
Nissen, Maya (29. august 2016).
"Efter 52 ars kampe: I dag træder colombiansk vabenhvile i kraft"
.
DR
.
Arkiveret
fra originalen 29. august 2016
. Hentet 29. august 2016
.
- ^
"Arkiveret kopi"
.
Arkiveret
fra originalen 6. august 2017
. Hentet 7. august 2017
.
- ^
"Arkiveret kopi"
.
Arkiveret
fra originalen 7. august 2017
. Hentet 7. august 2017
.
- ^
"Norske kvinner geriljasoldater i Sør-Amerika ? fra
Dagbladet
(norsk)"
.
Arkiveret
fra originalen 29. maj 2008
. Hentet 3. juli 2008
.
- ^
"Audacious rescue deals Farc a blow ? om løsladelsen af Betancourt fra BBC News"
.
Arkiveret
fra originalen 21. juli 2008
. Hentet 3. juli 2008
.
- ^
"
Colombia hostage Betancourt freed
, 03.07.08, BBC.co.uk"
.
Arkiveret
fra originalen 7. december 2008
. Hentet 19. januar 2012
.
- ^
"
United in a March Against the FARC
Blog pa Global Voices om protesterne bl.a. indeholdende en række yderligere links, 05.02.2008"
.
Arkiveret
fra originalen 6. februar 2011
. Hentet 8. november 2010
.
- ^
Marches Show Disgust With a Colombian Rebel Group
, The New York Times, 05.02.2008
- ^
Pressemeddelelse fra FN
Special representative for children and armed conflict calls on colombian revolutionary group to honour commitments
, 01.02.2000
- ^
"Udtalelse fra FN's Generalsekretær
SECRETARY-GENERAL WELCOMES RELEASE OF SIX HOSTAGES BY COLOMBIAN REBEL GROUP, STRESSES KIDNAPPING 'UNJUSTIFIABLE CRIME', GROSS HUMAN RIGHTS VIOLATION
UN, 06.02.2009"
.
Arkiveret
fra originalen 30. juli 2010
. Hentet 8. november 2010
.
- ^
"
FARC Kills 17 from Indigenous Group
, Pressemeddelse fra Human Rights Watch 10.02.2009"
.
Arkiveret
fra originalen 22. januar 2011
. Hentet 8. november 2010
.
- ^
"
FARC Steps Up Attacks Before Elections, Use of Gas Cylinder Bombs and Killings of Civilians Violate Laws of War
, Pressemeddelelse fra Human Rights Watch 05.03.2006"
.
Arkiveret
fra originalen 23. juli 2009
. Hentet 8. november 2010
.
- ^
"
Young People named on Comlombian "Death list"
Pressemeddelelse fra Amnesty International 10.09.2010"
(PDF)
.
Arkiveret
(PDF)
fra originalen 6. december 2010
. Hentet 8. november 2010
.
- ^
"
Indigenous peoples struggle to survive in Colombia
, Pressemeddelelse fra Amnesty International 23.02.2010"
.
Arkiveret
fra originalen 9. november 2010
. Hentet 8. november 2010
.
- ^
Feierstein, Daniel (2010).
National Security Doctrine in Latin America, the genocide question. In: The Oxford Handbook of Genocide Studies
. Oxford books. s. 222.
- ^
https://resistencia-colombia.org/farc-ep/documentos/157-programa-agrario-de-los-guerrilleros-de-las-farc-ep/
Arkiveret
4. februar 2016 hos
Wayback Machine
programa agrario de los guerrilleros
- ^
The Democratic government of Colombia define : "All the violent groups in Colombia are Terrorists":
"Presidencia de la Republica de Colombia"
. Arkiveret fra
originalen
8. januar 2009
. Hentet 29. august 2016
.
- ^
The United States Department of State includes the FARC-EP on its list of foreign terrorist organizations:
U.S. Department of State ? Comprehensive List of Terrorists and Groups Identified Under Executive Order 13224
- ^
"Presidence of the Republic of Colombia ? FARC, ELN and AUC in the list of terrorist groups of Canada"
.
Arkiveret
fra originalen 15. december 2007
. Hentet 29. august 2016
.
- ^
European Union ? FARC, ELN and AUC in the list of terrorist groups of E.U.
Arkiveret
27. maj 2008 hos
Wayback Machine
)
- ^
Article 2(3) of Regulation (EC) No 2580/2001
[1]
Arkiveret
26. januar 2016 hos
Wayback Machine
. Accessed
February 20
,
2008
.
- ^
"Ecuador ratifica FARC no son terroristas"
. Aporre.org. 3. oktober 2005.
Arkiveret
fra originalen 12. marts 2016
. Hentet 29. august 2016
.
Siden er pa spansk
- ^
"FARC: Colombia y Brasil en desacuerdo"
. BBC Mundo. 20. februar 2003.
Arkiveret
fra originalen 4. marts 2016
. Hentet 29. august 2016
.
Siden er pa spansk
- ^
a
b
"Titanes en la Cumbre despues de la batalla"
. Martin Pique, Pagina/12. 8. marts 2008.
Arkiveret
fra originalen 3. marts 2016
. Hentet 29. august 2016
.
Siden er pa spansk
- ^
"Chavez: Beligerancia a las FARC solo bajo convenios de Ginebra"
.
Arkiveret
fra originalen 12. marts 2016
. Hentet 29. august 2016
.
- ^
"Chavez proposal about the FARC creates deep analysis in Mexican press"
.
Arkiveret
fra originalen 11. december 2008
. Hentet 29. august 2016
.
- ^
a
b
c
BBC News
.
≪Colombia’s most powerful rebels≫
Arkiveret
16. september 2008 hos
Wayback Machine
. 19. september 2003.
- ^
International Crisis Group
:
≪War and Drugs in Colombia≫
Arkiveret
27. august 2009 hos
Wayback Machine
- ^
"Amnesty"
. Arkiveret fra
originalen
2. november 2007
. Hentet 2. november 2007
.
- ^
"Amnesty"
. Arkiveret fra
originalen
25. juli 2007
. Hentet 25. juli 2007
.
- ^
? Ble slatt, dratt og mishandlet
Arkiveret
9. februar 2009 hos
Wayback Machine
? NRK, 5. juli 2008
- ^
Inside Story Americas.
"Is Colombia's conflict coming to an end? - Inside Story Americas"
. Al Jazeera English.
Arkiveret
fra originalen 24. september 2016
. Hentet
2012-10-14
.
- ^
"This page is available to GlobePlus subscribers"
.
Arkiveret
fra originalen 30. december 2010
. Hentet 1. juli 2011
.
- ^
TT-Reuters-AFP (23. september 2010).
"Farcs hogste ledare Mono Joyoy dod"
.
DN
(svensk)
. Hentet 23. september 2010
.
(
Webside ikke længere tilgængelig
)