Etik
og
moral
er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man
bør
opføre sig. Etik anvendes normalt om
filosofiske
grundregler for ønskelig menneskelig
adfærd
.
Moralsk opførsel
er, hvad en given person eller en gruppe af personer anser for sømmeligt og korrekt menneskelig
handlen
. Personens eller gruppens
etiske overbevisning
ligger til grund for disse moralske overvejelser og udtrykket, hvad personen eller gruppen anser for gode og hensigtsmæssige
mal
, i
livet
generelt eller i særlige
situationer
.
Ordet 'etik' kommer af det
græske
?θικ??
ethikos
, der igen er afledt af ?θο?
??thos
, som betyder "maner" eller "
sædvane
". 'Moral' udspringer af det
latinske
m?r?l?tas
, afledt af
m?res
, der betyder "skik", "brug" eller "sæd" (som i
sæd
og
skik
og sædernes forfald)
. Selv om ordene altsa strengt taget betyder det samme, har der igennem arhundreder været argumenteret for, at det er betegnelser for to begreber. Saledes udtrykker etik i dag de grundlæggende regler for god menneskelig adfærd, mens moral betegner de konkrete,
kulturbestemte
forskrifter
. Nogle filosoffer skelner endnu skarpere mellem
moral
og etik. Moral er i givet fald "god skik" eller "korrekt adfærd", mens etik er de
ideer
eller
principper
, der ligger til grund for moralske valg.
[1]
[2]
Eksempelvis kan en
tænkt
eller iagttaget handling uden videre erklæres for "moralsk forkastelig", hvormed den er dømt som værende uacceptabel. Den kan omvendt siges at "virke etisk rigtig/forkert", typisk med henvisning og oplæg til
refleksion
og
diskussion
af det, der kan gøres/er blevet gjort.
[
kilde mangler
]
Undervisning i etik er saledes undervisning i etisk
refleksion
. Etiske
regler og retningslinjer
fortæller tilsvarende ikke, hvad der præcist skal gøres i givne situationer; men angiver forskellige
hensyn
, der bør tages højde for, i udformningen af en moralsk praksis.
Groft sagt antyder 'etisk interesse og opmærksomhed' dermed i højere grad et levende filosofisk engagement i spørgsmalet om, hvad der er rigtigt at gøre, mens 'moralsk interesse og opmærksomhed' nærmere antyder
antropologens
notetagende nysgerrighed og høflige observation af lokal skik og brug.
At moralisere
indebærer at sætte sig til
doms
over noget. Bade
moralske overvejelser
og
etiske overvejelser
forekommer i moderne sprogbrug; men hvor førstnævnte gar pa, hvad der regnes for god skik og brug, betænkes med sidstnævnte ogsa mindre oplagte hensyn, og ikke blot de af
traditionen
og samfundet foreskrevne.
[
kilde mangler
]
Etikken er saledes blevet den
filosofiske
gren, som dyrker
teorien
bag alle former for moral, mens beskæftigelsen med selve de moralske forskrifter betegnes
moralfilosofi
.
Moral er saledes anvendt etik, nar der ikke længere stilles etisk undersøgende spørgsmal til vilkarene for det rigtige at gøre, men blot handles ud fra en etableret forforstaelse heraf.
Etik kan deles op i flere
kategorier
:
- Metaetik
er den del af etikken, der
analyserer
den
kognitive mening
i
begreber
som
godhed
,
ondskab
, "bør", "
pligt
", "rigtig handling", "god handling" og "forkert handling". Et andet vigtigt undersøgelseomrade er "moralsk motivation", altsa studiet af motivationen for at følge en normativ forskrift, om den er rigtig eller ej.
- Normativ etik
er en metode, hvor man søger at finde frem til, hvad rigtig moral er, altsa hvilke
handlinger
der er
rigtige
, og hvilke der er
forkerte
. Kendetegnende for de normative, etiske filosoffer, er derfor, at de forsøger at finde frem til præcis, hvordan mennesker bør handle, sadan at det er i overensstemmelse med overordnede etiske grundregler (herunder hører ogsa begrebet
Etisk egoisme
).
- Anvendt etik
handler om en normativ etiks anvendelse pa et moralsk problem. Givet at man har bestemt fastlagt moral, hvordan reagerer man sa pa en given situation eller problem. Under denne kategori diskuteres der fx grænseproblematikker som
aktiv dødshjælp
og
abort
, men ogsa de moralske problemer med eksempelvis at anbefale en
krigskonvention
eller definere
menneskerettighederne
.
- Diskursetik
er et begreb udviklet af Jurgen
Habermas
og er et forsøg pa at opstille nogle gyldige normer for en samtale, hvor samtalepartnerne skal overholde visse betingelser. Disse regler kombinerer
normative etiske standarder
, f.eks sandfærdighed med
anvendte etiske standarder
, f.eks. gyldighed.
- Moralvidenskab
gar ud pa at forsøge at finde de bevæggrunde, der ligger bag moralske handlinger. Man kigger pa psykologiske, biologiske eller historiske
faktorer
, som kunne tænkes at have dannet grund for personers (moralske) handlinger. Denne kategori er nu et emne, der snarere hører ind under
videnskaberne
psykologi
,
biologi
og
historie
end under filosofien.
[
kilde mangler
]
Inden for den
normative etik
kan der igen defineres grupper:
- Dydsetik
er udarbejdet af
Aristoteles
i værker
Den nikomakhæiske etik
. Inden for dydsetikken "opstar" en god handling fra ethvert
dydigt
menneske. Med dydig menes, at man følger den "gyldne middelvej"/dyden, det vil sige, at man hverken underkaster sig sine bevæggrunde for meget eller for lidt (f.eks. at man hverken er fej eller dumdristig).
- Pligtetik
(
deontologisk etik
,
deon
= pligt) er den etiske form, hvor man undersøger, om handlingen er i overensstemmelse med den gældende pligt eller bagvedliggende regel. Kants pligtetik, som handler om at følge
det kategoriske imperativ
, er den mest kendte teori pa omradet. Derudover findes der ogsa forskellige former for religiøst begrundet pligtetik, som ofte handler om at følge Guds bud.
- Konsekvensetik
(
teleologisk etik
,
telos
= formal) er, hvor man ser pa om de
konsekvenser
, en handling far, er gode eller darlige for den største gruppe af mennesker. Kun ved at se pa konsekvenserne af en handling kan man vurdere, om den er
god
/rigtig eller
darlig
/forkert. Af denne grund (at man ser pa konsekvenserne af handlinger) kan man med denne etiske form "beregne" plusser og minusser i konsekvenserne, men man kan først være sikker pa sit resultat, nar handlingen er udført (
utilitarisme
).
[
kilde mangler
]
Inden for nyere etisk teori arbejdes der ofte med kombinationer af fx pligt- og konsekvensetik eller dyds- og pligtetik.
Det er omstridt, hvorvidt der findes en særlig
kristen
etik
. Fortalere herfor vil normalt hævde, at denne etik er en sindelagsetik nærmere end et regelsæt, den angiver en retning, en vej. Det er i givet fald vejen væk fra spliden, løgnen og døden og i retning af kærligheden, sandheden og livet. Kærligheden bør være den følelse, menneskets sjæl og hjerte er fuld af. Sande frem for løgnagtige bør de tanker være, som fylder menneskets and og hoved. Liv frem for død bør være det, mennesket vil. I denne tolkning er der saledes tale om en etik, der bygger pa
kardinaldyderne
. Den har rødder i
Augustins
dydsetik, men afvises af
Martin Luther
.
[3]
Luther skelnede mellem to lovmæssigheder,
det første brug
, som er den almindelige verdslige lov og
det andet brug
, der er opdragelsen til
Kristus
[3]
[4]
Det tredje brug
, som er en etik, der især gælder for det kristne menneske og dets livsførelse, afvises af Luther, savel som
Søren Kierkegaard
og
K.E. Løgstrup
.
[3]
Amoralsk
er den, der ikke er i besiddelse af moral, og so grundet denne mangel ma regnes for at sta uden for samfundet, mens den
umoralske
person bevidst bryder det vedtagne
moralkodeks
.
En moral eller
morale
kaldes desuden den vejledning eller belæring, som findes i ? eller som kan uddrages af ? en
fortælling
eller
vittighed
. Ofte ses en
morale
eksplicit udtrykt i fortællingens afslutning for at præcisere, hvilken
eftertanke
den bør give anledning til.
Et eksempel pa en sadan moral ses i
Johan Herman Wessels
digt
Smeden og Bageren
, der slutter saledes:
---
Den Bager græd Guds jammerlig,
da man ham førte væk.
- Moral:
Beredt til Døden altid vær!
Den kommer, naar du mindst den tænker, nær.
- Gimmler, Antje, & Harder, Margit (2015). Menneskesyn og etik. I M. Harder, & M. Appel Nissen (red.),
Socialt arbejde i en foranderlig verden
(1 udg., s. 39-54). Akademisk Forlag. Professionsserien Nr. 1
- Lubcke, Poul(red.), 1983: Etik, I:
Politikens filosofi leksikon,
Politikens Forlag A/S, København, 1998
- Jessen, Keld B. (red.), 1999:
Filosofi. Fra antikken til vor tid,
Systime, Arhus, 2001
- Kant, Immanuel,
Grundlæggelse af moralens metafysik
|
---|
Grene
|
|
---|
Efter æra
|
|
---|
Efter
region
| |
---|
Efter
kontroverser
| |
---|