Erik Klipping
(født
1249
pa
Lolland
, myrdet
22. november
1286
i
Finderup
) kendt som
Erik 5.
eller
Erik Glipping
var dansk konge fra
1259
til
1286
. Han var søn af kong
Christoffer 1.
og dronning
Margrete Sambiria
("Sprænghest").
[1]
Han er mest kendt for at være myrdet af ukendte gerningsmænd i
Finderup Lade
i 1286. Han blev begravet i
Viborg Domkirke
.
Der er mange bud pa hans tilnavn "Klipping" eller "Glipping". Den mest udbredte forklaring er, at han fik tilnavnet "Klipping", fordi han klippede landets mønter som en
devaluering
. Andre mener, at Klipping betyder et klippet fareskind, men hvorfor kongen skulle fa navn efter et fareskind star hen i det uvisse, og forklaringen virker vag.
I begyndelsen af det
16. arhundrede
blev navnet fortolket som "den rasende" og senere som "forføreren". Det hænger givetvis sammen med historien om, at han skulle have krænket marsk Stigs hustru.
Erik 5. blev hyldet som ganske lille. Da hans far Christoffer døde i
1259
(ifølge et rygte blev han myrdet af
Abbed
Arnfast
fra
Ryd Kloster
), var Erik u
myndig
og kunne ikke overtage tronen. Ved
dom
blev det bestemt, at hans mor, der var datter af
Sambor 2. af Pommern
, skulle regere landet pa vegne af Erik, til han blev myndig.
Hun matte arbejde hardt for at beholde sin søn pa tronen, da hun blev modarbejdet fra mange sider.
Ærkebiskop
Jacob Erlandsen
var fængslet af Christoffer 1., men kunne alligevel trække i tradene. Den tidligere konges søn
Erik Abelsøn
og
hertug
Valdemar af
Sønderjylland
gjorde krav pa Sønderjylland og fik hjælp af
holstenerne
.
Fyrst Jaromar
udnyttede situationen og samlede en
hær
af
vendere
. Sammen med hertug
Erik Abelsøn
af Slesvig (søn af kong
Abel
) invaderede de
Sjælland
. Enkedronning Margrete samlede en hær for at standse invasionen, men led nederlag i
slaget ved Næstved
i 1259. Det lykkedes venderne at trænge bryde igennem
Københavns forsvarsværker
ved det senere
Jarmers Tarn
. Herfra drog de videre til
Skane
og Bornholm og fortsatte plyndringerne. Jaromar pakaldte han sig en kvindes vrede, fordi han have dræbt hendes mand, og hun dræbte ham. Herefter trak venderne sig tilbage til
Rugen
.
Efter invasionen troede hertug Valdemar, at kronen var svækket og begyndte et oprør. Margrete og Erik matte samle endnu en hær og drage til
Jylland
, hvor de besejrede hertugen. Mens fredsforhandlingerne var i gang, samledes Valdemars allierede holstenere til angreb. Den 28. juli
1261
led enkedronningen og hendes søn et knusende nederlag ved
Lohede
og blev taget til fange.
[2]
De blev holdt i fangenskab i
Hamborg
, men det lykkedes Margrete at sikre sig hjælp fra hertug
Albrecht af Braunschweig
, og hun vendte tilbage til
Danmark
. Erik blev sat fri i
1264
, muligvis mod at ægte markgreve Johans datter
Agnes af Brandenburg
uden medgift. Han var nu blevet myndig og kunne regere landet pa egen hand. Men det var i mange ar reelt enkedronningen, der styrede landet. Erik blev
kronet
, men den mægtige
ærkebiskop
Jakob Erlandsen
, som nu var løsladt af Margrete, bandlyste de
bisper
, der havde deltaget i kroningen. I 1269 udskrev han
Riber Ret
, som omhandlede lovene i
Ribe
.
I
1273
hentede Erik sin Agnes hjem, og ikke længe efter fødtes deres første søn, Erik, der senere arvede tronen under navnet
Erik Menved
(Erik 6.).
I
1272
døde hertug Erik af Jylland, og i
1274
blev Jakob Erlandsen dræbt pa vej hjem fra
Rom
. Begge var magtfulde og havde modarbejdet kronen. Kong Erik fik formynderskabet over hertug Eriks børn og fik magt over
hertugdømmet
Jylland.
Efter kroningen blandede
Erik
sig i en strid i
Sverige
, hvor
Valdemar Birgersson
og
Magnus Ladelas
kæmpede om magten. Erik
støttede først Magnus
og siden Valdemar. I
1277
hærgede danske styrker langt ind i Sverige i krigen, der blev kaldt
6000-marks krigen
. For at finansiere kampene foretog Erik møntforringelse, der muligvis har givet ham hans tilnavn: han lod klippe noget af mønterne, sa de blev kantede. Til sidst tvang Erik kirken til at lane sig penge.
I
1279
den 9. august blev
Grabrødre Kloster i Odense
indviet. Grunden var skænket af Erik som ved samme lejlighed udvalgte sit gravsted foran alteret. Beslutningen blev truffet i flere af hans mænds nærværelse og stadfæstedes yderligere pa det fynske landsting.
[3]
[4]
Erik blev upopulær hos
stormændene
, og i
1282
lykkedes det dem at tvinge ham til at love at afholde arlige møder ?
danehoffer
? med dem.
Kong Erik blev som den første tvunget til at underskrive en
handfæstning
, der er Danmarks
Magna Carta
. Heri forpligtede han sig til regelmæssigt at radføre sig med stormændene. Det, der senere blev til
Rigsradet
, blev ligestillet med kongen som den øverste myndighed i landet. Desuden blev bøndernes ret bedre sikret, og flere
fyrster
fik noget ud af handfæstningen: Valdemar Eriksøn fik sin families hertugdømme i
Jylland
, og junker Jakob fik
Nørrehalland
.
Kongen skal ifølge handfæstningen indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem.
Landstingene
havde nu udspillet deres rolle, og det var ikke længere bønderne, der valgte kongen. Men skikken med at hylde kongen pa tinge fortsatte.
Til
1284
matte kongen vige og bøje sig i alle sager, men da hertug Valdemar gjorde krav pa bade
Als
og krongodset i Sønderjylland, satte kongen sig imod og ved en dom ved danehoffet, tabte hertugen. Herefter forsøgte han med magt at fa sit krav igennem. Da han i
1285
rejste til
Sverige
for her (eller i
Norge
) at finde støtte, blev han taget til fange og sat pa
Søborg Slot
. Aret efter blev han løsladt mod, at han bøjede sig for kongen vilkar og sværgede troskab til kronen.
[2]
Under en jagt d.
22. november
1286
[1]
(
Sct. Cæcilienat
) søgte kong Erik og hans følge ly i en
lade ved Finderup
. Her blev Erik myrdet af ukendte gerningsmænd med 56 stik.
[5]
Efter sigende skal han have overnattet i en jagthytte i den nuværende landsby
Grønbæk
. Bygningen er blevet kendt som
Erik Glippings jagthus
, navngivet efter kongen.
[6]
Motivet og mordernes identitet har været arsag til mange spekulationer.
Ved
danehoffet
i
Nyborg
aret efter (
1287
) blev der fældet dom over ni stormænd, hvoraf kun en blev beskyldt for at have dræbt kongen. De andre blev beskyldt for meddelagtighed. Alle som en erklærede de sig uskyldige.
De dømte var
De blev alle dømt
fredløse
og flygtede til
Norge
, hvor de ventede pa en passende lejlighed til at vende tilbage. Fa ar senere begyndte
De fredløses krig
, hvor den norske konge
Erik Præstehader
og de dømte stormænd gennemførte en række succesfulde angreb pa danske kystbyer og overtog kontrollen med
Nørrehalland
.
Striden om de dømtes uskyld og motivet til mordet har været diskuteret lige siden. Den mest udbredte forklaring er, at stormændene var utilfredse med kongen og ikke brød sig om, at han blev stærkere. Det er foreslaet, at Erik Klipping skulle have krænket marsk Stigs hustru, og at det skulle være motivet til mordet. Den forklaring var i romantikken den mest fremtrædende og emnet i operaen
Drot og Marsk
. En tredje forklaring er, at de dømte var tvunget til at skride til handling for at beskytte deres egen position og magtbase, som var støttet af den nordtyske Landefreds parter, sa længe hertug Valdemars holdt sig i ro - en støtte som truedes af hans oprørsforsøg mod kongen.
[7]
Det er ogsa blevet foreslaet, at den egentlige bagmand aldrig blev dømt, da han havde magt til at dømme en uskyldig og selv ga fri. Hertugen af Sønderjylland, den norske konge og dronning har været nævnt.
Da Erik Klipping døde, blev hans ældste søn
Erik Menved
pa 12 ar konge. Han blev radgivet af Hertug Valdemar.
Erik og Agnes havde fem børn. Den ældste søn, Erik Menved, overtog tronen efter sin far, men blev fordrevet af sin bror
Christoffer 2.
Hans søn Valdemar døde
1304
. Hans datter Margrete blev gift med
Birger Magnusson af Sverige
, der senere blev konge. En anden datter,
Regitse
, ægtede fyrst Niels af Werle, fra hvem
Christian 1.
nedstammer. Agnes giftede sig anden gang i
1293
med
Gerhard 2. af Holsten
og fik
Johan den Milde
.
Erik Klippings lig blev ført til
Viborg Domkirke
, hvor han blev begravet i
krypten
. Her la han, til
kirken
brændte i
1726
, og hans jordiske rester blev flyttet til en muret grav bag
alteret
.
I Finderup blev der bygget et bodskapel, den senere sognekirke, men det blev revet ned midt i
1500-tallet
. I
1891
rejste rigmanden
Thor Lange
et 2,7 m højt
granit
kors
kaldet
Finderupkorset
, der hvor han mente, mordet fandt sted.
Mordet, der var det sidste kongemord i
Danmarkshistorien
, har inspireret forfattere, malere, komponister og digtere. Folkeviserne er som alle andre uenige om de dømtes skyld, og en lyder: "Nu stander landet i vade"; visen er fuld af harme over dem, der "sveg deres rette herre". En anden vise siger: "Min ædelig herre, hin unge hr. Marstig" og fremstiller marsken som uskyldigt anklaget. Men de ældste viser er enige om, at mordet er politisk.
De uaktuelle nyheder
lavede et
spoof
pa opklaringen af mordet, hvor
Rejseholdet
bestaende af Allan Fischer (spillet af
Mads Mikkelsen
) og Thomas la Cour (spillet af
Lars Brygmann
) efterforsker det 700 ar efter. Bl.a. ved en
fantomtegning
(der har en pafaldende lighed med Otto Baches maleri) af morderne, der blevet lavet ud fra en øjenvidneberetning, som var arvet fra en tip-tip-tip... oldemor.