Ensomhed er det at føle sig alene og forladt, og savne samvær med andre. ^[1] Ensomhed er en ubehagelig følelse , som ogsa kan beskrives som en social smerte, som ansporer den ramte til at søge kontakt med andre. Ensomhed indebærer, at man har mindre kontakt med andre end man ønsker, eller at denne kontakt har sa begrænset social værdi, at den ikke ophæver følelsen af kontaktsavn.

At være ensom er ikke det samme som at være alene (pa engelsk skelnes mellem hhv loneliness og solitude ). Man kan være helt alene og tilfreds, eller man kan være sammen med mange andre og føle sig ensom.

Ensomhed findes i alle dele af samfundet, ogsa i ægteskaber og andre tætte forbindelser, samt hos personer, som i øvrigt klarer sig godt. De fleste oplever ensomhed pa et eller andet tidspunkt, og nogle føler det ganske ofte. Star følelsen kun pa kortvarigt, kan den være gavnlig, ved at opmuntre til at styrke forhold til andre. Kronisk ensomhed anses derimod af de fleste for skadelig, idet mange studier viser, den medfører øget risiko for det psykiske og fysiske helbred.

I litteraturen har ensomhed været kendt i mere end 3.000 ar, siden digtet om Gilgamesh , men først mod slutningen af 1900-tallet blev det et hyppigt emne for videnskabelige undersøgelser. Efter artusindskiftet er ensomhed i stadig højere grad blevet anerkendt som et socialt problem, som bade NGO-er og regeringer søger at afhjælpe.

Arsager [ rediger | rediger kildetekst ]

Ensomhed kan anskues som en biologisk eller psykologisk mekanisme, som benytter følelsen af ubehag til at tilskynde os til at handle pa mader, som er vigtige for vores forplantning og overlevelse. Pa samme made som fysisk smerte er en følelse af ubehag, som advarer os om, at vores kropsvæv kan have lidt skade, og tilskynder os til at passe pa vores krop, er ensomhed - fremkaldt af en forskel mellem det ønskede og det oplevede samvær med andre - en biologisk advarsel om mulige skader pa os som sociale væsener. ^[2]

Eksistentielle [ rediger | rediger kildetekst ]

Ensomhed er længe blevet betragtet som et menneskeligt vilkar, som alle i større eller mindre grad oplever. Man kan saledes ikke helt undga følelsen af ensomhed, nar dagliglivet gør det umuligt for en person hele tiden at fa tilfredsstillet sin iboende trang til at være sammen med andre. Gennem historien er dette eksistentielle perspektiv pa ensomhed ofte blevet beskrevet. ^{[4] [5]} Thomas Wolfe s essay God's Lonely Man fra 1941 nævnes ofte i denne sammenhæng; Wolfe beskriver her, hvordan vi hver især forestiller os, vores ensomhed er noget særligt for den enkelte, nar der i virkeligheden blot er tale om, vi alle af og til føler os ensomme. Selv om de er enige i, at det er godt at lindre ensomhed, tvivler de som hælder til det eksistentielle perspektiv pa, man helt kan slippe af med den. En vis grad af ensomhed er bade uundgaelig, men ogsa gavnlig, da den kan hjælpe folk til at sætte mere pris pa glæden ved livet. ^{[3] [6]}

Kulturelle [ rediger | rediger kildetekst ]

Ensomhed viser sig kulturelt pa to mader. Dels kan indvandrere lide af ensomhed, nar de forlader deres hjemegn og mister forbindelsen med den. Dette opleves særlig stærkt for unge asiater , som kommer fra en stærk kollektiv kultur, nar de tager til det mere individualistisk prægede Vesten for at studere. ^[7] Dels har netop denne vestlige kultur sikkert bidraget til øget ensomhed, lige siden man i oplysningstiden begyndte at hylde individualismen pa bekostning af tidligere tiders fællesskaber . ^{[6] [8] [3]}

Brudte forhold [ rediger | rediger kildetekst ]

Ensomhed opstar meget ofte, omend for det meste kun midlertidigt, som følge af brudte forhold eller sorg . De fleste føler sorg, nar de mister en, der star dem nær, og føler sig ogsa ofte ensomme, selv na de er sammen med andre. Ensomhed kan være en følge, hvis en persons sociale netværk gar i opløsning, eller kan, sammen med hjemve , være en følge af, man flytter for at arbejde eller studere. ^{[3] [8]}

Situationsbestemte [ rediger | rediger kildetekst ]

Mange forskellige situationer og begivenheder kan fremkalde ensomhed, især hvis man er særligt modtagelig. Socialt aktive ekstroverte personer vil fx nemmere føle sig ensomme, hvis de bor i et tyndt befolket omrade, hvor der færre at være sammen med. Ensomhed kan tilmed fremkaldes af begivenheder, som man normalt ville anse for at modvirke den, fx en barnefødsel som følges af en fødselsdepression, eller et bryllup, hvor ægteskabet viser sig at være turbulent, ødelæggende for ens tidligere venskaber eller præget af følelseskulde. Ud over pavirkning fra ydre forhold og situationer kan ensomhed forværres, hvis man har psykiske problemer som depression eller angst . ^{[3] [8]}

Selvforstærkede [ rediger | rediger kildetekst ]

Langvarig ensomhed kan forvrænge en persons sociale forstaelse og erkendelse, sa der fx udvikles en overdreven arvagenhed eller vedkommende mister sociale færdigheder, som sa pa sin side gør det sværere at vedligeholde eksisterende forhold og venskaber, og indga i nye. Undersøgelser viser, at terapi malrettet mod denne forvrængede erkendelse er virksomme mod ensomhed, selv om den ikke virker pa alle. ^{[9] [10] [11]}

Social smitte [ rediger | rediger kildetekst ]

Ensomhed kan brede sig som en smitte gennem sociale grupper. Mister en person af en eller anden grund en ven, kan vedkommende komme til at føle sig mere ensom og udvikle en forvrænget social forstaelse, fx i form af større kontaktbehov og øget mistænkelighed over for sine andre venner. Dette kan sa føre til et brud med disse venner - som nu ogsa bliver mere ensomme, sa at ensomheden spreder sig som en sygdom. Undersøgelser har dog vist, at denne form for smitte ikke spreder sig konsekvent, idet en større ensomhed ikke altid medfører en mere forvrænget social forstaelse. Det sker ogsa, at det at miste en ven far en person til at fa sig en ny ven eller udbygge eksisterende venskaber. ^{[12] [9] [13] [14] [15]}

Internet [ rediger | rediger kildetekst ]

Man har ikke kunnet finde nogen entydig sammenhæng mellem ensomhed og brug af internet. Visse undersøgelser viser, at brug af internet fører til større ensomhed, i hvert fald for bestemte befolkningsgrupper, ^{[16] [17]} mens andre er naet til den modsatte konklusion, nemlig at brug af internet kan afhjælpe ensomhed. ^{[18] [19]} Det er bl.a. spørgsmalet, om internettet i højere grad tiltrækker ensomme mennesker, eller om man bliver ensom af internettet, fordi man fravælger sit sociale netværk i den virkelige verden til fordel for at bruge sin tid pa internettet. Overdreven brug af internettet kan føre til angst og depression, som bidrager til ensomhed, men omvendt giver internettet muligheder for at knytte forbindelser til andre, og dermed forbedre ens egen situation.

En undersøgelse fra 2012 viste, maske lidt overraskende, da internettet dengang stadig var ret sa mandsdomineret, at ogsa kvinder, specielt i udviklingslande, har kunnet forbedre deres situation gennem brug af internettet. Disse kvinder oplever ofte isolation og undertrykkelse, og gennem IT har de faet adgang til nye venner og et større netværk, specielt i egne, hvor den øvrige infrastruktur er mangelfuld. ^[19]

Konklusioner fra undersøgelser om internet og ensomhed fra sidste halvdel af 2010-erne gar i to retninger. Overdreven internetbrug kan, specielt hvis den er passiv, føre til ensomhed. Omvendt vil moderat brug, hvor man er i kontakt med andre og ikke blot passivt surfer rundt og kigger, styrke ens sociale band og dæmpe ensomheden. ^{[21] [22] [23]} Siden 2012 har der verden over blandt unge bredt sig en større følelse af ensomhed, og en undersøgelse fra 2021 viste, at dette er knyttet til de unges brug af smartphones og internet. Nærmere bestemt kunne man i 36 ud af 37 lande konstatere en stigning i følelsen af ensomhed blandt unge, især piger, nar man sammenligner tal fra 2012 med tal fra 2018. Dette skift falder sammen med, at brugen af smartphones blandt unge er blevet meget mere udbredt. ^{[20] [24]}

Genetiske [ rediger | rediger kildetekst ]

En hollandsk undersøgelse fra 2005 af mere end 8.000 tvillinger viste, ^[25] at arveligheden af ensomhed er omkring 50%, uafhængigt af alder og køn. I 2016 fandt en større undersøgelse, som sammenholdt genetiske data med ydre egenskaber, en arvelighed for ensomhed pa blot 14-27%. Sa selvom ens gener spiller en rolle for, hvor udsat man er for at føle sig ensom, sa har ens egne oplevelser og omgivelser større betydning. ^[2]

Pendling [ rediger | rediger kildetekst ]

Mange steder bruger folk længere og længere tid pa at pendle til og fra arbejde, hvilket indvirker negativt pa bade helbred og velbefindende, ved at medføre fedme og nakkesmerter, men ogsa hyppigere skilsmisser, stress og ensomhed. ^{[26] [27]}

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]