En
engel
(fra
græsk
angelos
, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt andevæsen, der optræder som Guds sendebud i
abenbaringsreligioner
, sasom
zoroastrisme
,
jødedom
,
kristendom
og
islam
. Efter gammel jødisk tro herskede Jahve over en hærskare af himmelske væsner; men først under indflydelse fra zoroastrismen fik engletro en vigtig rolle i jødedommen. Pa Jesu tid benægtede
saddukæerne
stadig englenes eksistens. Det er især i de jødiske
apokryfer
, der tales om engle og deres vigtige kosmiske funktion. Antal
ærkeengle
opgives skiftevis som fire, seks eller syv. Øverst troner
Mikael
,
Israels
skytsengel
; dernæst Rafael og
Gabriel
. I
Første Mosebog
kapitel 6 omtales "gudesønnerne", der fik afkom med "menneskedøtrene", og opfattes som faldne engle, der kommer til at optræde som
dæmoner
i
Satans
tjeneste.
[1]
De eneste bibelske navne pa individuelle engle er Mikael, Gabriel og Rafael.
Enoks Bog
navngiver ogsa Uriel og Jeremiel, og flere kendes fra andre jødiske apokryfer, som dem,
Milton
omtaler i
Paradise Lost
.
[2]
Historiens første ord for "engel" er
sumerisk
:
Sukkal
, der betød "sendebud". Alle de store guder i
Sumer
havde en
sukkal
til radighed. Naturfænomener havde ogsa et sendebud. Saledes var
ildens
sukkal
flammen.
[3]
Det første skriftligt registrerede englevæsen er Ninshubur, der er sendebud for den sumeriske frugtbarhedsgudinde Inanna.
Myten
om Inannas nedstigning til underverdenen, der er under herredømme af hendes søster
Ereshkigal
, er den ældste kendte repræsentant for
genren
"nedstigning til det hinsidige", og udgør den
litterære
arketype
for tilsvarende jødiske, kristne,
gnostiske
og islamske beretninger. Inannas ærinde i underverdenen nævnes ikke i myten, men før afrejse instruerer hun sin engel Ninshubur om, at hvis hun ikke er tilbage inden tre dage, ma Ninshubur søge hjælp hos de øverste guder. Da tre dage er omme, ma Ninshubur da ogsa bede den mægtige gud Enki om hjælp, men før Inanna kan bringes op fra dødsriget, ma hun tilbyde nogen i bytte for sig selv. Dæmonerne forslar Ninshubur, men sadan vil Inanna ikke lønne englens trofasthed. I stedet tilbyder hun sin troløse ægtemage Dumuzi.
[4]
Det
hebraiske
ord for "engel" er
malak
(flertal
malakim
). I den græske bibeloversættelse
Septuaginta
fra 200-tallet f.Kr. blev
malak
direkte oversat til
angelos
, der lige som det hebraiske ord blev brugt om sendebud, hvad enten de nu var i privat eller offentlig tjeneste. Pa
latin
blev ordet til
angelus
, selv om det latinske ord for "sendebud" er
nuntius
, der har faet betydningen "pavelig udsending". Fra latin er ordet indgaet i de
europæiske
folkesprog som
ange, angel, engel
osv.
[5]
Pa
arabisk
hedder "engel"
malaika
, men
Gabriel
er
Allahs
and (
ruh
), der i den egenskab abenbarede sig for
profeten
og overrakte ham
Koranen
. I
sura
19, Maria-suraen, forlyder det, at Allah sendte sin and, som tog skikkelse for
jomfru Maria
som en mand.
Undfangelsen
forklares ikke i Koranen, den er et
mirakel
fra Allah.
[6]
Forestillingen om et
hierarki
blandt engle dukkede første gang op hos
Ignatius af Antiokia
, vandt tilslutning fra
Ambrosius
og blev videreudviklet af Pseudo-Dionysios
[7]
i 400-tallet, og vedtaget af
pave Gregor den Store
i 500-tallet.
Bernard af Clairvaux
og
Dante
er stærkt pavirket af den. I Pseudo-Dionysios' englelære sættes englene øverst pa rangstigen af det skabte. De er rene
intelligenser
, og hver engleorden har sin bestemte opgave i skaberværket. Englene formidler impulser fra Gud til det øvrige
kosmos
, og leder de lavere skabninger frem mod alle tings højeste mal, Gud selv.
[8]
Rækkefølgen ændrede sig noget gennem tiderne, men har fra
Thomas Aquinas
' tid set sadan ud:
DET FØRSTE ENGLEHIERARKI
DET ANDET ENGLEHIERARKI
DET TREDJE ENGLEHIERARKI
Dette hierarki findes der overhovedet ingen støtte for i Bibelen. Der er kun serafer, keruber, ærkeengle og engle beskrevet. De øvrige fem er omtalt hos
Paulus
; men slet ikke i sammenhæng med engle.
Thomas Aquinas delte de ni engleordener ind i tre hierarkier. Han beskrev englene som form uden stof og uden Guds usammensatte væren. Da det i Thomas'
filosofi
, ligesom hos
Aristoteles
, er stoffet, der gør et væsen til et
individ
, ma man spørge, hvordan englene kan være individer, nar de mangler stof; men ifølge Thomas udgør hver engleform en egen art, som følgelig kun har et medlem. Hver engel er dermed noget helt særligt. En engel modtager sin væren fra Gud og eksisterer kun, fordi Gud skænker den den nødvendige kraft hertil.
[10]
I de jødiske skrifter er ilden englenes
element
, og
Clemens af Alexandria
kalder dem "tænkende ild".
Augustin
spørger sig dog om, hvordan de faldne engle sa kan pines i
helvedes
ild, hvis de selv bestar af ild? Hans forslag er, at Gud ved faldet fratog dem deres legeme af ild, og gav dem et af
luft
, som ilden kunne flamme op i.
Irenæus
mente, at engle var
ander
, for da Kristus iførte sig kød, blev han til et menneske og ikke en engel. Ifølge
Gregor den Store
er englene ander i forhold til os, men i forhold til Gud, der er ubegrænset and, er de legemer. Kun
Treenigheden
er kropsløs. Englene og deres legemer befinder sig et sted; kun Gud kan være overalt. Det indebærer, at de ikke kan have været skabt før
skabelsen
, da de behøver en himmel at være i. Teologer, særlig fra Østkirken, mente ellers ofte, at sa ophøjede skabninger ikke kunne være en del af det øvrige skaberværk, mens Augustin anførte, at nar der star, at Gud "i begyndelsen" skabte himmel og jord, kan han ikke have skabt noget andet
før
himmel og jord. Pa
koncilet
i
Braga
i
591
kom man endelig frem til, at engle er skabt af en substans forskellig fra Gud, men oplyst af Gud. Nestorianeren Kosmas Indikopleustes forestillede sig, at de skabtes pa førstedagen, i en tilstand af mørke og forvirring ligesom det øvrige urstof.
Thomas Aquinas
mente derimod, at engle er ren and, for materie indebærer forfald, og det kender englene ikke, da de er udødelige. For Thomas indebærer materie ogsa individualisering. Dermed kan de stofløse engle ikke være
individer
. Tvunget af sin egen
logik
ma han hævde, at mens menneskene er en art bestaende af individer, udgør hver engel en art for sig, skabt en gang for alle, uden legeme, materie, udviklingsmuligheder og død. Thomas' engle er kun i stand til at elske Gud. Gør de noget for mennesker, er det af kærlighed til Gud og pa hans ordre.
[11]
Kate Bush
anraber pa sin plade
The red shoes
de fire ærkeengle: "
Gabriel before me, Raphael behind me, Michael to my right, Uriel on my left side in the circle of fire.
" Det drejer sig om en gammel jødisk
bøn
, de kristne har overtaget, og som er kendt gennem hele
middelalderen
og frem til i dag, bevaret i
folketro
og
okkultisme
. Det er et
magisk
beskyttende engle-
kvadrat
, som Gud har sat om sin trone i himlen, og som ogsa mennesker har paberabt sig.
[12]
Før
Daniels bog
er englene en navnløs mængde. Kun Satan har faet navn indtil da. I Daniels bog dukker sa navnene Mikael og Gabriel op. Med navnet følger en personlighed, der skiller englene fra hinanden.
Rabbinerne
bebrejdede dem, der anrabte Mikael og Gabriel om hjælp; men samtidigt var det skik at bede om englenes beskyttelse pa steder, der var hjemsøgt af dæmoner, da det blev anset som upassende at pakalde Gud sadan et sted.
[13]
Engle i flok optræder første gang i Bibelen i
Jakobs
drøm
: "
Pa jorden stod en stige, hvis top naede til himlen, og se, Guds engle steg op og ned ad den, og Herren stod foran ham.
"
[14]
I løbet af 1700-tallet udvikledes et syn pa englene som døde mennesker.
Emanuel Swedenborg
hævdede, at engle hverken er formløs and eller
æterisk
gas
. De er mennesker lige som os pa et højere plan. I andeverdenen fortsætter livet sin vante gang, og de døde spiser, drikker og har ægteskabeligt samliv som i denne verden, sadan at mange slet ikke opdager, at de er døde. Først nar de har opnaet den rette indsigt, kan de avancere til den egentlige himmel og er blevet engle.
[15]
I
H.C. Andersens
eventyr
Englen
fortæller englen, der bærer det døde barn op til himlen, at den selv var et fattigt sygt barn, der aret forinden blev hentet op til Gud: "
Jeg var jo selv den syge, lille Dreng, der gik paa Krykker!
" Det døde barn ser nu nærmere pa englens "
deilige, glade Ansigt
", før de ankommer himlen, hvor "
Gud trykkede det døde Barn til sit Hjerte, og da fik det Vinger som den anden Engel og fløi Haand i Haand med ham.
"
[16]
En sadan tro - at de afdøde forvandles til engle - findes der intet teologisk belæg for.
- ^
"Arkiveret kopi"
.
Arkiveret
fra originalen 9. maj 2019
. Hentet 26. marts 2018
.
- ^
"Arkiveret kopi"
.
Arkiveret
fra originalen 1. september 2006
. Hentet 26. marts 2018
.
- ^
Hansen, s. 42
- ^
Hansen, s. 42-4
- ^
Hansen, s. 10
- ^
Hansen, s. 284
- ^
"Arkiveret kopi"
.
Arkiveret
fra originalen 26. marts 2018
. Hentet 26. marts 2018
.
- ^
Tollefsen, s. 205
- ^
"Arkiveret kopi"
.
Arkiveret
fra originalen 26. marts 2018
. Hentet 26. marts 2018
.
- ^
Tollefsen, s. 233
- ^
Hansen, s. 74-7
- ^
Hansen, s. 302-3
- ^
Hansen, s. 292-3
- ^
Hansen, s. 126
- ^
Hansen, s. 391-3
- ^
"Arkiveret kopi"
.
Arkiveret
fra originalen 27. marts 2018
. Hentet 26. marts 2018
.
| Søsterprojekter med yderligere information:
|