Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold . Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Embedsmand betegnede tidligere en person, der indtog en højere stilling i staten . I dag findes betegnelsen ikke i dansk lovgivning, men anvendes i bade den juridiske og samfundsvidenskabelige litteratur og i daglig tale om en ansat i staten, en kommune , en amtskommune eller en region (de tre sidstnævnte herefter betegnet som kommune ), hyppigst om medarbejdere, der indtager en radgivende eller udførende funktion i direkte samspil med den folkevalgte politiske ledelse, dvs. vedkommende minister eller kommunalbestyrelse , men der gælder ingen fast afgrænsning. Embedsværket betegner helheden af ansatte i et ministerium eller en kommune ? ansat uden demokratisk mandat ? i modsætning til den politiske ledelse, hvis position udspringer af et folkeligt mandat, opnaet ved et valg.

I offentlige institutioner uden for ministeriernes departementer og kommunernes forvaltninger, fx skoler, hospitaler, skovdistrikter, vil typisk lederen af institutionen opfattes som og opfatte sig som embedsmand, medens denne betegnelse vil falde mindre naturlig for en lærer, en læge eller en skovarbejder.

I ministeriernes departementer og kommunernes forvaltninger er der ogsa funktioner pa en sadan afstand af den politiske ledelse, at det vil være mindre naturligt for indehaverne at se og betegne sig som embedsmænd. Dette gælder først og fremmest institutionens tekniske og administrative personale.

Ordets oprindelse [ rediger | rediger kildetekst ]

Julius Cæsar skrev i sin bog om gallerne , at de kaldte tjenerne ambacti , der pa latin i ental blev til ambactus . Pa fransk udvikledes ordet " ambassadør " derfra. Indlant til norrønt fik man ordet ambatt , der betød "tjenestepige", og blev videreudviklet til ordet " embede ". Pa tysk fik man af samme ordstamme ordet " Amt ", der ogsa benyttes i moderne dansk . Ordene "ambassadør", " amtmand " og "embedsmand" har altsa det samme keltiske ophav, men det første har taget omvejen om fransk, det andet om tysk, mens det tredje er nordisk. ^[1]

Samspillet mellem embedsmænd og politikere [ rediger | rediger kildetekst ]

Samspillet mellem embedsmænd og politikere reguleres af, at det danske samfund bade er et demokrati og en retsstat .

Demokratiet indebærer, at staten og kommunerne ledes af folkevalgte politikere efter nærmere regler i grundloven og den øvrige lovgivning.

Retsstatsprincippet indebærer, at loven gælder alle, bade politikere og embedsmænd. Loven sætter grænser for, hvad den politiske ledelse kan beslutte og hvad den kan palægge embedsværket at gennemføre. Dette gælder selvsagt ordrer om ulovlige handlinger, men politikeren kan heller ikke bruge embedsværket til sine partiaktiviteter.

Embedsmænd har inden for lovens rammer en loyalitetsforpligtelse over for den politiske ledelse. Til gengæld bevarer de deres ansættelse, selv om den politiske ledelse skiftes ud.

Særlige radgivere [ rediger | rediger kildetekst ]

Der har i de senere ar dannet sig den praksis, at fx ministre kan ansætte radgivere pa særlige vilkar . Denne gruppe er pa den ene side ansat (dvs. uden at være folkevalgt), pa den anden side sa tæt knyttet til ministeren, at ansættelsesforholdet ophører i samme øjeblik, som politikerens funktion ophører. De særlige radgivere varetager typisk medieopgaver og kaldes uofficielt spindoktorer .

Ansættelsesforhold [ rediger | rediger kildetekst ]

Embedsmænd kan være ansat som tjenestemænd efter tjenestemandsloven eller kommunale tjenestemandsregler eller efter overenskomst med vedkommendes faglige organisation. Tjenestemandsansættelse anvendes i staten navnlig til de højere embedsmænd ( kontorchefer , afdelingschefer og departementschefer ), medens kontorfunktionærer og fuldmægtige er overenskomstansatte.

Henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

1. ^ Helge Sandøy: "Kvar kjem orda vare fra?", P2-akademiet, bind v (s. 37), forlaget Transit, Oslo 2002, ISBN   82-7118-278-1

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Professor, dr.jur. Jens Peter Christensen, Aarhus Universitet: Samspillet mellem politikere og embedsmænd. Jura, etik og anstændighed Arkiveret 26. november 2016 hos Wayback Machine