Morten Edvard Fallesen
(
29. januar
1817
i
København
?
6. juli
1894
i
Ville d'Avray
,
Paris
) var en dansk officer, politiker og teaterchef.
Fallesen var søn af præsten
Lorentz Nikolai Fallesen
. Han blev i
1834
privat dimitteret til
Universitetet
af senere overlærer Krebs, tog
1835
Anden Eksamen
, gik pa
Den Kongelige Militære Højskole
og udnævntes
1846
til
premierløjtnant
i
artilleriet
. Han deltog med hæder i begge de slesvigske felttog, var med i mange træfninger, fx ved
Dybbøl
,
Isted
og
Bustrup
, og gjorde sig stedse bemærket ved sin koldblodighed og sit mod. Han blev
kaptajn
1853
og var ved
krigens
udbrud
1864
batterichef i
Rendsborg
. Ved hærreduktionen i foraret
1865
tradte Fallesen, hvis helbred var blevet stærkt nedbrudt under det sidste felttog, ud af aktiv tjeneste, blev medlem af den internationale kommission i anledning af
Wienerfredens
§ 19 (værnepligtsforholdene i Hertugdømmerne) og udnævntes
1866
til
oberst
og chef for
Bornholms Væbning
samt udskrivningschef for 6. kreds.
Allerede tidligt begyndte Fallesen at tage del i det politiske liv. Han stillede sig
1858
til valg til
Folketinget
i
Assens
, faldt igennem, men valgtes, da hans modstander kort efter døde, ved karing ved suppleringsvalget. Han repræsenterede
Assenskredsen
indtil 1866, da han trak sig tilbage for
Niels Andersen
, og stillede sig samme ar i
Rønnekredsen
, hvor han ogsa valgtes, men fra hvilken kreds han
1869
fortrængtes af
Lucianus Kofod
. Han blev
1874
landstingsmand
for
Bornholm
og indtog denne stilling til
1882
, da han matte trække sig tilbage, eftersom han da ikke mere havde fast ophold i kredsen. Pa tinge hørte Fallesen altid til
Højrepartiet
uden dog derfor at lade sig indrangere blandt
de nationalliberale
; snarere hævdede han i tingene sin særlige, uafhængige stilling, men stemte dog i alle vigtigere sager med Højre og udmærkede sig som taler ved sit flydende, klare foredrag og sin store slagfærdighed i replikken, egenskaber, der ogsa har lagt sig for dagen i hans publicistiske arbejder. Fallesen har navnlig ved to lejligheder glimret som taler, første gang, da han i anledning af nogle nedsættende ytringer i Folketinget om
Hæren
tog denne i forsvar med stor varme og styrke, anden gang, da han i et formfuldendt foredrag talte
for
dødsstraffens
afskaffelse i Danmark uden dog at sejre med sit forslag.
Fallesen blev
1. juli
1876
udnævnt til chef for
Det Kongelige Teater
og
Kapel
og arbejdede i denne stilling med stor energi for at afskaffe mangen gammel slendrian, bringe mere liv i virksomheden og skaffe personalet bedre kar. Han var direktør for teatret lige til sin død.
Fallesen blev
kammerherre
1872
og fik
Kommandørkorset af 2. grad
1876, af 1. grad
1884
. Han blev gift
1851
med frk. Pouline Funck og, efter at dette ægteskab var opløst 1858, anden gang med frk.
Amanda Flora Mathilde Thomsen
(9. december 1835 ? 25. juni 1900), datter af postmester i
Odense
Ove Thomsen
og Elisa f. Beyer. Frøken Thomsen debuterede som skuespillerinde pa det Kgl. Teater
1. september
1857
som Fru Renaud i
Husholdningspolitik
, optradte sidste gang
29. april
1860
og virkede derefter et par sæsoner ved
Casinos
teater. Edvard Fallesen døde 6. juli 1894.