Edmund Husserl
Vestlig filosofi
1900-tallet
|
---|
|
Personlig information
|
---|
Fulde navn
|
Edmund Gustav Albrecht Husserl
|
---|
Født
|
8. april
1859
Prost?jov
,
Tjekkiet
|
---|
Død
|
27. april
1938
(79 ar)
Freiburg im Breisgau
,
Baden-Wurttemberg
,
Tyskland
|
---|
Søskende
|
Heinrich Husserl
|
---|
Ægtefælle
|
Malvine Husserl
|
---|
Uddannelse og virke
|
---|
Uddannelsessted
|
Humboldt-Universitat zu Berlin
(1878-1881)
,
Leipzig Universitet
(til 1878)
,
Wien Universitet
(1881-1883)
,
Martin-Luther-Universitat Halle-Wittenberg
|
---|
Elev af
|
Friedrich Paulsen
,
Karl Weierstrass
,
Franz Brentano
, Carl Stumpf,
Wilhelm Wundt
med flere
|
---|
Medlem af
|
American Academy of Arts and Sciences
,
Heidelbergs Videnskabelige Akademi
(fra 1917)
|
---|
Beskæftigelse
|
Universitetsunderviser
,
matematiker
, filosof
|
---|
Fagomrade
|
Epistemologi
,
Matematik
|
---|
Arbejdsgiver
|
Georg-August-Universitat Gottingen
(1901-1916)
, Freiburgs Universitet
(1916-1928)
,
Martin-Luther-Universitat Halle-Wittenberg
|
---|
Arbejdssted
|
Freiburg im Breisgau
(1916-1938)
,
Østrig-Ungarn
,
Gottingen
(1901-1916)
|
---|
Elever
|
Carlos Astrada,
Martin Heidegger
,
Gunther Anders
, Eugen Fink,
Edith Stein
|
---|
Kendte værker
|
legitimacy
[1]
,
Logiske undersøgelser
|
---|
Skole/tradition
|
Fænomenologi
|
---|
Pavirket af
|
Franz Brentano
,
Carl Stumpf
,
Rene Descartes
,
Gottlob Frege
,
Kant
|
---|
Har pavirket
|
Eugen Fink
,
Kurt Godel
,
Martin Heidegger
,
Jacques Derrida
,
Milan Kundera
,
Bernard Stiegler
,
Emmanuel Levinas
,
Maurice Merleau-Ponty
,
Jean-Paul Sartre
,
Max Scheler
,
Edith Stein
,
Rudolf Carnap
,
Alexandre Koyre
,
Jose Ortega y Gasset
,
Roman Ingarden
,
Millan-Puelles
,
Hannah Arendt
,
Leszek Kolakowski
,
Jan Patocka
,
Hermann Schmitz
,
Jean-Luc Marion
|
---|
Betydningsfulde ideer
|
Epoche
,
Noema
,
Noesis
,
Eidetisk reduktion
|
---|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Edmund Husserl
(døbt
Edmund Gustav Albrecht Husserl
født
8. april
1859
, død
27. april
1938
) var tysk
filosof
og skriver sig ind i
filosofiens
historie som grundlæggeren af den moderne
fænomenologi
.
Husserl blev som den anden af fire søskende født ind i en jødisk familie i byen
Prost?jov
i
Mahren
og blev allerede som 10-arig sendt hjemmefra for at fa en klassisk uddannelse, først i
Wien
og derefter i
Olomouc
. I 1876 blev han optaget pa universitetet i
Leipzig
, hvor han studerede
matematik
,
fysik
og
filosofi
med en særlig interesse for
astronomi
og
optik
. Efter to ar fortsatte han sine studier af matematik i
Berlin
, men tog igen tilbage til Wien i arene 1881-1883 for at afslutte dem. Her opnaede han doktorgraden i matematik som 24-arig i 1884.
Efter en kort akademisk ansættelse i Berlin vendte han tilbage til Wien, hvor han fulgte
Franz Brentanos
forelæsninger i filosofi.
1896-1901 tilbragte han i
Halle
, hvor han dels studerede psykologi og dels var
privatdocent
ved universitetet. I denne periode giftede han sig og fik tre børn. Hans kone var ligeledes jødisk, men de konverterede begge til
kristendommen
og lod sig døbe. Under opholdet i Halle udgav han de første, vigtige bøger, bl.a.
Logische Untersuchungen
. Første del er en kritik af
psykologismen
. Anden del udkom i 1901.
Hans videre karriere var pa universitetet i
Gottingen
, hvor han underviste i 16 ar. Her skrev han den fremstilling af
fænomenologien
, som blev offentliggjort i bogen:
Ideen zu einer reinen Phanomenologie und phanomenologischen Philosophie
(Ideer omkring en ren fænomenologi og fænomenologisk filosofi), der udkom i 1913. Derefter udbrød
1. verdenskrig
, som dels betød et afbræk i universitetslivet, dels kostede hans ene søn livet i
slaget ved Verdun
. Husserl gennemførte et ars sørgetid, hvor han afholdt sig fra professionel aktivitet.
I 1916 accepterede han et tilbud om et professorat i
Freiburg im Breisgau
, hvor han afsluttede sin karriere i 1928. Han fortsatte her sit filosofiske arbejde med de skrifter, som efter hans død udkom som bind 2 og 3 af
Ideen
. Ogsa efter sin pensionering fortsatte han arbejdet, men hans sidste ar blev negativt præget af
nazismens
stadige fremmarch. Bl.a. forlod hans anden søn,
Gerhart Husserl
Tyskland, efter at have mistet sit arbejde efter nazisternes
magtovertagelse
i 1933. Husserl døde af
lungehindebetændelse
i 1938.
De tre forskellige arbejdsperioder i Halle, Gottingen og Freiburg danner en bekvem analytisk ramme for forskernes arbejde med Husserls værker og udviklingen af hans tanker.
Pa baggrund af pavirkningen fra Brentano søgte Husserl at udvikle en gennemgribende revision af filosofien.
Han søger gennem sin
transcendental-fænomenologiske
filosofi at gennemføre det, som
Descartes
ikke fik klaret tilfredsstillende: At finde et sikkert fundament for al erkendelse, dagligdags, videnskabelig og filosofisk. For at finde dette, indfører Husserl en særlig metode: Vi skal se bort fra alle fordomme og al teoretisk viden, sætte parentes om den, udføre hvad han kalder
epoche
: Træde ud af eller transcendere den naturlige indstilling og opfattelse.
Husserl ser i epocheen bort fra spørgsmalet om egen og omverdenens eksistens. Han konstaterer, at bevidsthed altid er bevidsthed om noget, at bevidsthed er intentionel (rettet mod noget). Opgaven for fænomenologien bliver nu at beskrive bevidsthedens objekter som givet i bevidstheden. Disse objekter kan være af forskellige typer, f.eks. perciperede ting (som træer og stole), erindringer eller fantasi.
Nar vi erkender et sagsforhold, f.eks at en kat er sort, kræver det først en erkendelse af, at der er en kat, og ? endnu før det ? erkendelsen af 'kat'. At føre erkendelsen tilbage til dens betingelser pa denne made kalder Husserl for den transcendentale eller fænomenologiske reduktion, og ved stadig reduktion viser det sig, at den yderste betingelse for al erkendelse er det
transcendentale jeg
. Det transcendentale jeg betegner Husserl som en identitetspol, som alle bevidsthedstilstande (herunder sanseoplevelser) retter sig imod, og som gør, at vi oplever objekter og ikke bare løsrevne sansedata.
Det transcendentale jeg er noget andet end og fundamentalt forskelligt fra det
empiriske
jeg, som er et objekt blandt andre objekter. Det er det "jeg", der udgør en identitet, og som er knyttet til en krop. Denne spaltning i to jeg'er har gjort Husserl til genstand for den samme type kritik, som ramte Descartes'
dualisme
: Hvad er forholdet mellem de to væsensforskellige instanser, og hvorledes interagerer de?
Husserls mange elever har ført fænomenologien videre i mange retninger. En af de mest indflydelsesrige elever og arvtagere er
Martin Heidegger
.
Edmund Husserl har haft en indflydelse pa dansk filosofi, selvom hans indflydelse ikke nødvendigvis har været sa fremtrædende som i visse andre lande. Husserls tanker og ideer er dog blevet oversat til dansk og har spillet en rolle i nogle danske filosofiske kredse
[2]
.
I Danmark har nogle filosoffer og forskere vist interesse for fænomenologien og har arbejdet med dens begreber og metoder
[3]
[4]
[5]
. Dette har dog især været tilfældet inden for den senere eksistentielle fænomenologi, der har været en mere betydelig strømning inden for dansk filosofi.
Desuden kan der findes referencer til Husserls tanker i værker af andre danske filosoffer og intellektuelle, men Husserls direkte indflydelse i Danmark har ikke været lige sa markant som i mange andre europæiske lande
[6]
. Værdien af Husserls arbejde og fænomenologiens indflydelse pa dansk filosofi kan variere afhængigt af filosofiske skoler og enkeltpersoners interesser og tilgange.
De vigtigste af de værker, som blev udgivet, mens Husserl endnu levede, er de følgende:
- Uber den Begriff der Zahl. Psychologische Analysen.
1887.
- Philosophie der Arithmetik. Psychologische und logische Untersuchungen.
1891.
- Logische Untersuchungen. Erste Teil: Prolegomena zur reinen Logik.
1900; optrykt 1913.
- Logische Untersuchungen. Zweite Teil: Untersuchungen zur Phanomenologie und Theorie der Erkenntnis.
1901; anden udgave: 1913 (for del et); anden udgave 1921 (for del to).
- "Philosophie als strenge Wissenschaft".
Logos 1 (1911) 289-341.
- Ideen zu einer reinen Phanomenologie und phanomenologischen Philosophie. Erstes Buch: Allgemeine Einfuhrung in die reine Phanomenologie.
1913.
- "Vorlesungen zur Phanomenologie des inneren Zeitbewusstseins".
Jahrbuch fur Philosophie und phanomenologische Forschung
9 (1928), 367-498.
- "Formale und transzendentale Logik. Versuch einer Kritik der logischen Vernunft".
Jahrbuch fur Philosophie und phanomenologische Forschung
10 (1929) 1-298.
- Meditations cartesiennes.
1931.
- "Die Krisis der europaischen Wissenschaften und die transzentale Phanomenologie: Eine Einleitung in die phanomenologische Philosophie".
Philosophia
1 (1936) 77-176.
- Husserl, Edmund (1995).
Tre paragraffer om tegn og fænomen.
Almen semiotik
nr. 9/10, (pp. 9-39).
- Husserl, Edmund (2019):
Fænomenologiens ide
. Hans Reitzels Forlag.
ISBN
9788741275413
- Husserl, Edmund (2019):
Cartesianske meditationer.
Hans Reitzels Forlag.
ISBN
978-87-93535-48-0
- Husserl, Edmund (2019):
Fænomenologi
. Forlaget Mindspace,
ISBN
978-87-93535-48-0
- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
- ^
Navnet er anført pa engelsk og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
- ^
https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2020/04/haanden-paa-hjertet-faerreste-laeser-husserls-egne-tekster-muligheden-forsoege
- ^
Zahavi, Dan (2001):
Husserls fænomenologi
, Gyldendal,
ISBN
9788759315743
- ^
“Introduktion til Husserls fænomenologiske psykologi, filosofi og metode” IN
Fænomenologi
, Mindspace, 2009
- ^
Norlyk, Annelise & Bente Martinsen (2008): Fænomenologi som forskningsmetode.
Sygeplejersken
, nr. 13, s. 70-73
- ^
Liisberg, Sune (2006). Fantasien i førstefilosofien - Sartre og Husserl om fraværsbevidsthed.
Slagmark - Tidsskrift for idehistorie
, (46), 119?146.