Drageskibe pa
Bayeuxtæppet
.
Bergens
byvaben
viser et drageskib, dvs. et skib med
dragehoved
i stavnen.
Langskibe
fra
vikingetiden
var meget hurtige og solide. Fra
Danmark
kendes
Ladbyskibet
.
For at regnes som langskib, ma længden være mindst 15 meter.
[1]
Langskibene var bygget, sa de kunne sejle næsten helt ind til kysten. De var smalle, og dermed svære at manøvrere, men til gengæld hurtige. De havde
mast
og
sejl
, samt huller hele vejen langs skibets
ræling
til de mange arer.
De norske langskibe kunne være 30-50 meter lange og havde en besætning pa op til 60 mand. De danske eksemplarer var 17 og 28 meter lange, formodentlig med en besætning pa henholdsvis 30 og 50 mand.
Der er lavet mange
rekonstruktioner
af langskibe, som sejler med op til 20 kilometer i timen.
Tre af de mest kendte norske langskibe er udstillet pa
Bygdøy
i
Oslo
:
Osebergskibet
,
Gokstadskibet
og
Tuneskibet
.
Dertil er der fundet fem andre norske langskibe, som var mindre godt bevaret:
Myklebustskibet
, Borreskibet,
[2]
Storhaugskibet,
[3]
Grønhaugskibet
[4]
og Jellestadskibet.
[5]
Fuldskala polsk langskib.
Drageskibe
var langskibe med et udskaret
dragehoved
i
stævnen
[6]
for at markere
statusen
til den
konge
eller
høvding
, skibet tilhørte. De fleste langskibe var ikke udstyret med dragehoved.
[7]
Ogsa andre dyrehoveder kendes.
Olav Haraldssons
skib
Visunden
fik sit navn fra det forgyldte "visundhoved" (dvs.
bisonhoved
) i stævnen.
[8]
I
Olav Tryggvasons saga
omtales
Ormen Lange
som "
en drage, gjort efter mønster af Ormen, som kongen havde med fra
Halogaland
; men skibet var meget større og i alle dele gjort med mere omhu. Dette kaldte han Ormen Lange, men det andet blev hedende Ormen Skamme.
"
[9]
I
Hakon Hakonssons
saga
omtales, at kongens skib
hed
Dragen. Det beskrives som udstyret med forgyldte hoveder og 25 rorbænke.
[10]
Pa
Bayeuxtæppet
skildres
slaget ved Hastings
med drageskibe i
1066
.
[11]
|
---|
Krigsskibe
| |
---|
Hjælpefartøjer
| |
---|
Forældede skibstyper
| |
---|