Djengis Khan
|
---|
|
|
Født
| ???????, Тэм?жин
31. maj
1162
Deluun Boldog,
Mongoliet
|
---|
Død
| 18. august
1227
(65 ar),
25. august
1227
(65 ar)
Yinchuan
,
Kina
|
---|
Dødsarsag
| Hestestyrtning
|
---|
Far
| Yesugei
|
---|
Mor
| Yuelun
|
---|
Søskende
| Bieligutai
,
Bieketieer
,
Tiemuge
,
Hachiwen
,
Shuozhihaer
,
Tiemulun
|
---|
Ægtefæller
| Borte
,
Ibaqa beki
,
Yesugen
,
Yesui
,
Khulan
,
Gunibiesu
,
Chahe
,
Qiguo
,
Hedaan
|
---|
Børn
| Aletalun
,
Yeli'andun
,
Jochi
,
Huochenbieji
,
Alahaibieji
,
Tumanlun
,
Kuoliejian
,
Chahetai
,
Wuluchi
,
Chawuer
,
Shuerche
,
Checheyikhen
,
Tuluj
,
Ogodei
|
---|
Familie
| Tekina Khatun
(efterkommer)
|
---|
|
Beskæftigelse
| Monark
,
høvding
, feltherre
|
---|
|
|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Djengis Khan
[note 1]
(udtalt:
[?iŋg?s χaːŋ]
?
;født mellem
1162
og
1167
, død
18. august
1227
) var en mongolsk
khan
og militær leder, der forenede de mongolske stammer og etablerede det
mongolske kejserdømme
. Han skabte det ved at erobre størstedelen af de
eurasiske
steppeomrader som
Kina
,
Rusland
,
Persien
og store dele af
Mellemøsten
. Selv det østlige
Europa
kom under
mongolernes
herredømme. Han var bedstefader til
Kublai Khan
, der var den første kejser af
Yuan-dynastiet
i Kina.
Temujin, som han hed ved fødslen, var næstældste søn af Yesugei, der var høvding for Kiyad. Hans klans navn var Borjigin.
Han havde seks søskende, Bekter, Khasar, Kachiun, Temuge, Temulun og en halvbror Begutei. Temujins mor hed Hoelun.
Da Temujin var dreng, blev hans far myrdet af nærboende
tatarer
i
1175
, og Temujin blev udrabt som klanoverhoved. Men hans klan ville ikke ledes af en dreng og forlod ham, og selv hans mor ville ikke underlægges ham. Yesugeis førstekriger, Tarkhutai-kiriltukh, udrabte sig selv til khan og efterlod Yesugeis familie uden ejendele. De næste par ar levede de som fattige
nomader
. Engang blev han fanget af sin oprindelige
klan
, men undslap med hjælp fra fangevogteren Sorkhansira, som var en af Yesugeis livegne.
Ved 20 ars-alderen besøgte Temujin sin fremtidige kone Borte og modtog en sort zobelfrakke, som blev grundstenen i en formue, som voksede med hans erobringer. Senere giftede Temujin sig med Borte, men hun blev kidnappet af Merkit-stammen kort efter, og blev først reddet efter nogle maneder. Det var med til at sa tvivl om faderskabet af Temujins førstefødte søn, Jochi, der blev født ni maneder senere.
I ar
1206
havde Temujin forenet de forskellige mongolske stammeklaner i det nuværende
Mongoliet
. Ved et khurultai/khuriltai, et rad for mongolske klanhøvdinge, fik Temujin titlen Djengis Khan, "Verdens Hersker".
Ved kuriltaiet blev Djengis involveret i et sammenstød med staten
Xi Xia
(nordvest for det nuværende
Beijing
), og det blev den første kamp i
mongolernes
felttog. Efter problemer med at indtage de godt forsvarede byer, blev der sluttet fred i
1209
, hvor halvdelen af landets territorium blev afstaet, og Djengis Khan blev af den nordkinesiske kejser udrabt til herre over Xi Xia.
Et af Djengis' store mal var erobringen af den nordkinesiske stat,
Jin
, bade for at hævne et tidligere nederlag, og for at skaffe sig rigdomme. Han erklærede krig i
1211
. De første kampe var af samme slags som krigen i Xi Xia. Mongolerne var sejrrige pa de abne sletter, men de blev som regel udfordrede i erobringen af de større byer. Med sin typiske logik og beslutsomme facon studerede Djengis og hans veltrænede stab af officerer problemet med at angribe fæstninger og mure. Med hjælp fra kinesiske ingeniører fik de gradvist skabt den teknologi, der skulle gøre dem til de mest effektive og succesfulde belejrere i krigshistorien.
Resultatet blev talrige sejre i det abne land og fa erobringer af byer dybt inde i Kina og sa langt sydpa som til
Den Kinesiske Mur
, der netop var bygget for at holde de nordlige barbarer ude af Kina. Han trængte med tre store hære ind mellem den store mur og
Huang Me
i hjertet af Jin-dynastiets territorium, besejrede de kinesiske styrker, ødelagde nogle af de nordlige byer og indtog hovedstaden Yanjing (senere kendt som
Beijing
). Jin-dynastiets kejser
Xuan Zong
overgav sig dog ikke, men flyttede sin hovedstad til
Kaifeng
. Der blev hans efterfølgere i
1234
endeligt besejret af Djengis Khans efterfølgere. Imens var
Kuchlug
, den afsatte khan af Naiman-stammen, flyttet vestpa og havde tilranet sig Kara-Khitan Khanatet, den vestlige allierede, der havde tilsluttet sig Djengis Khan.
Pa det tidspunkt var Djengis' mongoler udmattede efter 10 ars uafbrudt krig mod Xi Xia og Jin. Derfor sendte Djengis kun to "tumen" (1 tumen = 10.000 mand) under lederskab af den geniale, unge general
Jebe
mod Kuchlug. Et indre opgør i Kuchlugs rækker blev sat i værk af Djengis agenter, hvorefter Jebe løb landet over ende. Kuchlugs hær blev besejret vest for
Kashgar
, hvor han selv blev taget til fange og henrettet, og
Kara-Khitan
blev underlagt Djengis' herredømme. I
1218
strakte det mongolske kejserdømme sig vestpa til søen
Balkhash
. Senere blev Khwarizm, en muslimsk stat, der strakte sig fra det
Kaspiske Hav
i vest til den
Persiske Bugt
og det
Arabiske Hav
mod syd, underlagt mongolerne.
I 1218 sendte Djengis diplomater til den østligste provins af Khwarizm for at tale med guvernøren, som dræbte diplomaterne. Djengis hævnede sig med en styrke pa 200.000 mand. I 1220 var Khwarizm jævnet med jorden.
Vasalkejseren i Xi Xia havde nægtet at deltage i krigen mod Khwarizm, og mens Djengis var i
Iran
, indgik Xi Xia en alliance mod mongolerne. Efter at have reorganiseret sine styrker forberedte Djengis Khan krig mod sine fjender. Imens studerede han rapporter fra det oprørske Xi Xia og Jin, og han samlede en hær pa 180.000 mand til sin nye kampagne.
I
1226
angreb Djengis tangutterne (det herskende dynasti i Xi Xia) i det nordøstlige grænseomrade mellem
Tibet
og Kina, idet efterretninger fortalte, at de var mongolernes fjender. I februar overtog Djengis kontrollen med byerne
Heisui
,
Ganzhou
og
Suzhou
. I efteraret 1226 tog han
Xiliang-fu
. En Xi Xia-general udfordrede mongolerne til kamp tæt ved Helanshan Bjerget (helan betyder stor hest i den nordlige dialekt). Xi Xias hær blev nedkæmpet ved Helanshan. I november indledte han en belejring af Ling-zhou, der var en af tangutternes byer, og han krydsede
Den gule Flod
og besejrede tangutternes hær. Djengis Khan sa angiveligt fem stjerner anbragt pa linje, og det tog han som tegn.
I
1227
angreb Khanen tangutternes hovedstad, og i februar erobrede han
Lintiao-fu
. I marts indtog han Xining og Xindu-fu, og i april tog han Deshun. Ved Deshun holdt general
Ma Jianlong
byen i flere dage og anførte selv et modangreb uden for byens porte. Han døde af pileskud. Djengis tog til Liupanshanbjerget (Qingshui kommune,
Gansu Prov
) for at hvile sommeren over. Pa bjerget sagde han, at han et ar tidligere havde sagt, at nar fem stjerner stod pa linje, matte mongolerne ikke længere dræbe vilkarligt; det skulle være ulovligt.
Pa sit dødsleje lagde Djengis Khan i
1227
planerne for den totale udryddelse af Jinkejserdømmet i sin yngste søn,
Toluis
, hænder. Den plan blev udført og gennemført af Djengis Khans efterkommere og efterfølgere.
Den næste Xi Xia-kejser blev angrebet af mongolerne og overgav sig. Tangutterne overgav sig officielt i 1227 efter at have eksisteret fra
1038
til 1227. Mongolerne dræbte den sidste tangutkejser og hans slægtninge.
Efter sin død blev Djengis Khan ført tilbage til sit hjemland, Mongoliet, og alle, som konvojen mødte, blev dræbt for ikke at røbe Djengis' sidste hvilested. Djengis Khan-
mausoleet
er ikke hans rigtige gravsted.
I Djengis' sidste ar havde han forberedt sig pa, hvem der skulle være hans arving. Han valgte sin tredje søn
Ogedei
, og fandt en made at vælge den fremtidige khan pa. Hovedkravet var, at det skulle være en af hans direkte efterkommere.
Som stor-khan (stormogul, mongolsk kejser) brugte han det samme militære system, som
hunnerne
med stor succes havde anvendt mod romerne i det
4.
og
5. arhundrede
e.Kr. Systemet byggede pa et decimalsystem, hvorefter hæren var inddelt i grupper pa 10, 100, 1.000 og til slut en "tumen" pa 10.000 mand. Hæren bragte soldaternes familier og de livsnødvendige heste med. Hver rytter havde tre, fire heste til radighed.
Pa grund af herredømmets størrelse pavirkede Djengis Khan i høj grad de asiatiske lande, specielt Kina og Rusland. Han ødelagde
aristokratiet
i alle de regioner, han kontrollerede, men skabte et omfattende postsystem og udbredte brugen af et universelt
alfabet
, selv om han var
analfabet
. Han forbød
tortur
i sine provinser, indførte skattefrihed for lærere og læger, og
religionsfrihed
. Mongolerne introducerede
kompasset
og
regnebrættet
. Asiatiske lande er i dag præget af hans kortvarige, mongolske kejserdømme.
I nyere tid er Djengis Khan blevet et symbol pa Mongoliets forsøg pa at genfinde en identitet efter mange ars
kommunisme
. Djengis Khans ansigt kan ses pa
vodkaflasker
og
kreditkort
. I Vesten betragtes han som en blodtørstig og vild barbar.
Genetiske
analyser
[
hvilke?
]
tyder pa, at ca. 8 pct. af mændene i et stort omrade af Asien (omkring 16 millioner)
[
kilde mangler
]
er direkte efterkommere af Djengis Khan. Hans ældste søn, Tushi, siges at have haft 40 sønner. Sønnesønnen
Kublai Khan
, som oprettede
Yuan-dynastiet
i Kina, havde 22 ægtefødte sønner, og hentede angiveligt 30
jomfruer
til sit
harem
hvert ar.
[1]
Djengis Khan er i øvrigt kendt for
citatet
: "
Den største lykke er at besejre sine fjender, at jage dem foran sig, frarøve dem deres rigdom, se deres kære badet i tarer, og tage deres koner og døtre i favn.
"
[2]
- ^
Navnet staves ogsa som
Chingis
. Hans rigtige navn var
Temudjin Borjigin
.
- ^
Hillary Mayell (14. februar 2003).
"Genghis Khan a Prolific Lover"
. National Geographic. Arkiveret fra
originalen
18. juni 2013
. Hentet 7. november 2012
.
- ^
Harald Eia og Ole Martin Ihle:
Født sann eller blitt sann?
(s. 184), forlaget Gyldendal, Oslo 2010,
ISBN
978-82-05-39895-5
- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.