Dialogcentret
var en
fælleskirkelig
og privat medlemsorganisation, som mente at hjælpe mennesker til at træffe kvalificerede valg i religiøse spørgsmal og hjælpe folk, der er kommet i vanskeligheder i
sekteriske
organisationer. Dialogcentret var en
missionsorganisation
, der arbejdede for kristen
apologetik
.
Organisationen ophørte sit virke den 2. april 2011.
[1]
Dialogcentret i Danmark var del af et internationalt netværk,
Dialog Center International
(DCI), af ligesindede i Europa ? især i
Storbritannien
,
Irland
,
Tyskland
og
Rusland
.
[
kilde mangler
]
Dialogcentret ansa sig selv som fortalere for engageret samtale mellem religiøse holdninger i modsætning til blot udveksling af meninger og synspunkter.
Dialogcentrets søgte at:
- hjælpe folk, der var religiøst udfordrede, for eksempel ved at de var pa vej ind i eller ud af en sekterisk gruppe eller kendte nogen, der var.
- forske i sekterisme, nyandelighed og nye religiøse grupper.
- formidle kritisk information om disse fænomener.
Medlemsbladet
Den Nye Dialog
beskrev sit indhold som "Information og debat om nye religioner og nye religiøse bevægelser". Desuden drev de forlagsvirksomheden Dialogcentrets Forlag.
Dialogcentret hidrørte fra en
teologisk
studiekreds fra cirka
1973
samlet af
professor
dr.theol.
Johannes Aagaard
under
Det økumeniske Center
i
Arhus
.
Først i 1980'erne blev Dialogcentret en formel organisation med bestyrelse og generalforsamling. Johannes Aagaard var bestyrelsesformand og daglig leder indtil
2003
. Derefter blev
cand.theol.
Svend Erik Erasmi Jacobsen bestyrelsesformand og officielt daglig leder indtil
2004
, hvor cand.theol. og
cand.mag.
i
idehistorie
Jens Linderoth
blev bestyrelsesformand og daglig leder.
Dialogcentret naede sit højdepunkt i indflydelse og medlemstal i slutningen af 1980'erne, hvor centret var med til at fa medierne til at forholde sig kritisk til
Moon-bevægelsen
,
Scientology
og diverse
yoga
-kulter. Scientology førte efterfølgende flere retssager mod Dialogcentret, uden dog at vinde nogen af dem.
[
kilde mangler
]
Samtidig voksede kritikken af Dialogcentrets og Johannes Aagaards stil. Flere mente, at Dialogcentret selv havde sekteriske træk, og at medarbejdere og medlemmer behandlede Aagaard som en slags
profet
eller
guru
.
[
kilde mangler
]
Samtidig forsøgte Dialogcentret at være i positiv dialog med alternative, religiøse grupper, for eksempel gennem projektet
A Buddhist Christian Dialog
(ABCD), og Dialogcentret anbefalede, at de tibetanske buddhister i Danmark blev anerkendt af myndighederne som trossamfund.
[
kilde mangler
]
Kritikken kulminerede i
1992
-
1993
, da et indre opgør endte i en splittelse af Dialogcentret. En gruppe ønskede at afsætte Johannes Aagaard som formand,
[
kilde mangler
]
og da generalforsamlingen i 2003 vedtog at beholde Aagaard som leder, dannedes
Informations- og samtaleforum for Kristendom og Ny Religiøsitet,
IKON
, i protest mod Johannes Aagaards ledelsesstil.
[
kilde mangler
]
Gennem 1990'erne medførte IKON-bruddet et tab af prestige for Dialogcentret i kirkelige kredse og et tab af medlemmer og medarbejdere.
[
kilde mangler
]
Til gengæld konsoliderede Dialogcentret bade et akademisk netværk i kraft af Aagaards professorat pa Teologisk Fakultet pa Aarhus Universitet og et internationalt netværk,
Dialog Center International
, hvor Aagaard var "president" og mentor.
[
kilde mangler
]
Vicepræsidenter i DCI var Christian Szurko i Storbritannien, Thomas Gandow i Tyskland og Alexander Dvorkin i Rusland.
En slags arbejdsdeling udviklede sig mellem Dialogcentret og IKON, idet IKON mest tog sig af venlig dialog i sjælesørgerisk sammenhæng over for mennesker i for eksempel new age-miljøet, mens Dialogcentret primært tog sig af den harde sekterisme i for eksempel Scientology, men ogsa satanisme og den sakaldte
fremgangsteologi
(
Trosbevægelsen
) og grupper, som man mente var præget heraf som for eksempel
Faderhuset
i København og
Evangelist
pa Nordsjælland og i Jylland.
[
kilde mangler
]
Fra
2003
overtog en ung medarbejderkreds omkring Jens Linderoth den daglige ledelse efter Aagaard. Den nye ledelse ønskede at fortsætte Aagaards linje.
Dialogcentret arbejdede ud fra et erklæret
konfessionelt
grundlag, hvilket har vakt skepsis overfor kvaliteten af centrets virke.
[
kilde mangler
]
Kritikere mente, at hvis mennesker skal myndiggøres til kvalificerede valg, ma de nødvendigvis udstyres med relevant, faktuel og objektiv viden, hvilket blokeredes af Dialogcentrets konfessionelle, kristne grundlag.
[
kilde mangler
]
Derfor er Dialogcentret blevet kaldt "Monologcentret" af bl.a. af Scientology og den okkulte tænker og forfatter
Erwin Neutzsky-Wulff
.
[
kilde mangler
]
Selv hævdede Dialogcentret, at neutralitet og objektivitet i religiøse spørgsmal er umulig.
[
kilde mangler
]
Dialogcentret ansa ikke sig selv som en "counter-cult"-gruppe, da de ikke ønskede at gøre alle til kristne, at omvende eksempelvis buddhister til kristendommen eller forbyde kontroversielle grupper sasom
Scientology
.
[
kilde mangler
]
De søger at sprede kritisk, men saglig information om grupper sasom Scientology,
Moon-bevægelsen
,
Evangelist
,
Faderhuset
og yoga-skolen
Natha
, som af dem betragtes som manipulerende, fanatiske og totalitære.
[
kilde mangler
]
Dialogcentret opfattede pastande om neutralitet i religiøse spørgsmal som illusoriske.
[
kilde mangler
]
De vedgar at være en religiøs organisation, der gar ud fra at
Gud
og den religiøse dimension findes.
[
kilde mangler
]
Dialogcentret forholdt sig kritisk til de dele af
religionssociologien
, der ser alle religiøse tanker og grupper som lige gyldige og derfor lige gode ? og samtidig forsvarer minoritetsgrupper over for majoritetens magtdiskurs.
[
kilde mangler
]
Det har flere gange medført et modsætningsforhold mellem Dialogcentret og religionsforskere som
Mikael Rothstein
og
Tim Jensen
.
[
kilde mangler
]
Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.