Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Biskoppen Anselm af Canterbury var den første, der opstillede et ontologisk gudsbevis
Det ontologiske gudsbevis
er et bevis for guds eksistens formuleret af
skolastikkens
filosof
Anselm af Canterbury
.
Beviset er muligvis det mest diskuterede overhovedet af alle forsøg pa at bevise
Guds
eksistens i
filosofiens
historie.
Beviset gar ud pa, at alle har en forstaelse af begrebet Gud. Dem der bekræfter Guds eksistens har selvfølgelig en forstaelse af begrebet, da de anvender det, men ogsa dem der ikke bekræfter Guds eksistens, har en forstaelse af begrebet, da de ellers ikke ville vide, hvad de ikke bekræftede. Der er dog forskel pa, om man har forstaelse af et begreb, og om man har forstaelse af, at det man har begreb om, ogsa eksisterer. Man kan forestille sig at have forstaelse af begrebet '
enhjørning
', men pa samme tid ogsa have forstaelse af, at dette ikke er et begreb om noget eksisterende. Men selve begrebet om Gud indebærer ogsa Guds eksistens, da der ikke kan tænkes noget mere fuldkomment end Gud. Og sa snart man har en forstaelse af begrebet "det, mere fuldkomment end hvilket intet kan tænkes", sa vil man samtidig ogsa forsta, at det man har begreb om, eksisterer. For hvis det ikke eksisterede, ville man i alle tilfælde kunne tænke sig, at det eksisterede, og i sa fald ville det begreb, der var om noget, der eksisterede, være mere fuldkomment end det begreb, der ikke var det. Det er ret og sagt en modsigelse at hævde, at begrebet "det, hvilket intet større kan tænkes" ikke er et begreb om noget, der eksisterer. Ergo eksisterer
Gud
.
[1]
En kritik af gudsbeviset kom fra munken
Gaunilo
der levede samtidig med Anselm. Gaunilo sagde, at da han ogsa kunne forestille sig den mest fuldkomne ø, sa ma denne ø ogsa eksistere ifølge argumentet. Anselm svarer dog til dette, at begrebet om det, der er sa fuldkomment, at noget mere fuldkomment ikke kan tænkes, ikke blot er et begreb om noget virkeligt eksisterende, men ogsa nødvendigvis ma være det. Det er simpelthen umuligt at tænke sig, at det ikke er det, hvilket det ikke er ved den mest fuldkomne ø, som man snildt kan tænke sig ikke at eksistere. Begrebet "det, mere fuldkomment end hvilket intet kan tænkes"s ikke-eksistens er med andre ord en umulighed, hvorimod begrebet "den mest fuldkomne ø"s ikke-eksistens er en mulighed, da man snildt kan tænke sig det.
[2]
Kant
kritiserede beviset ved at sige, at "eksistens" ikke er et
prædikat
, hvilket er hvad Anselms bevis hviler pa. Anselm pastar netop, at et begreb om noget, der eksisterer, er mere fuldkomment end et begreb om noget, der ikke eksisterer. Grunden til, at begrebet "eksistens" ifølge Kant ikke er et prædikat er, at et prædikat bruges til at karakterisere en bestemt begreb, uafhængigt af om dette begreb faktisk eksisterer. Hvis man for eksempel siger "Julemanden er tyk", sa giver man julemanden et bestemt prædikat: tyk. Men dermed siger man ikke noget om, hvorvidt dette begreb - julemanden - eksisterer. Hvis man omvendt siger "julemanden eksisterer", sa siger man ikke noget om hans egenskaber - tyk, godmodig, mandlig, osv. Man siger derimod noget om, hvor man "placerer" begrebet julemanden - om man placerer "julemanden" i omradet for det eksisterende eller i omradet for det ikke-eksisterende. Der er altsa tale om et
placeringsspørgsmal
. En normal voksen kristen vil for eksempel placere begrebet Gud i omradet for det eksisterende, men vil placere begrebet julemanden i omradet for det ikke-eksisterende.
"Eksistens" er altsa ikke et
prædikat
. "Fuldkommen" er derimod et prædikat. Men man kan ikke slutte fra at begrebet "Gud" har prædikatet "fuldkommen" til at begrebet svarer til noget virkeligt.
[3]
- ^
Politikens filosofileksikon, s. 269.
- ^
Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 47.
- ^
Justus Hartnack: Filosofiens historie, s. 178.
- Justus Hartnack:
Filosofiens historie
. Nordisk forlag 1969.
- Politikens filosofileksikon
. Politikens Forlag 2010.
ISBN
978-87-567-5902-1