Den
industrielle revolution
var en periode fra omkring
1760
til et tidspunkt mellem
1820
og
1840
, hvor store ændringer inden for
landbrug
,
masseproduktion
,
minedrift
og
transport
havde en dybtgaende betydning for
socioøkonomiske
og
kulturelle
forhold i
Storbritannien
. Ændringerne spredte sig senere til hele
Europa
,
Nordamerika
og til sidst til resten af
verden
. Den industrielle revolution udgjorde et vendepunkt for menneskehedens samfund; Næsten alle aspekter af dagligdagen blev med tiden pavirket pa den ene eller anden made.
Fra sidste halvdel af det 18. arhundrede begyndte der at ske en forandring i dele af Storbritanniens
økonomi
, som indtil da var baseret pa manuelt arbejde og
trækdyr
. Nu gik udviklingen i retning af maskinbaseret fremstillingsindustri. Det begyndte med
mekaniseringen
af
tekstilindustrierne
, udvikling af nye teknologier til fremstilling af
jern
og en stigende anvendelse af raffineret
kul
. Udvikling af
handelen
blev muliggjort ved anlæggelse af
kanaler
, forbedrede veje og
jernbaner
. Overgangen til anvendelse af
dampmaskiner
, som hovedsageligt var drevet af kul, samt større anvendelse af vandkraft og maskiner (fortrinsvis i tekstilindustrien) muliggjorde den dramatiske forøgelse af produktionskapaciteten.
[2]
Udviklingen af maskinværktøjer udelukkende af metal i de første to artier af det 19. arhundrede gjorde det muligt at fremstille nye produktionsmaskiner til fremstilling i andre industrier. Effekten heraf spredte sig igennem det vestlige Europa og Nordamerika i løbet af det 19. arhundrede og pavirkede efterhanden det meste af verden, en proces som i dag fortsætter som
industrialisering
. Effekten pa samfundene var enorm.
[3]
Den
første industrielle revolution
, som begyndte i midten af det 18. arhundrede, fortsatte over i den
anden industrielle revolution
omkring
1850
, hvor de teknologiske og økonomiske fremskridt tog fart med udviklingen af dampdrevne skibe, jernbaner og senere i det 19. arhundrede med
benzinmotorer
og
elektricitet
.
Der er bred enighed blandt historikere om, at den industrielle revolution er en af de vigtigste begivenheder i historien.
[4]
Til gengæld er der uenighed om, hvilken tidsperiode den industrielle revolution skal henføres til.
Eric Hobsbawm
hævder, at den 'brød ud' i
Storbritannien
i
1780'erne
og først naede sin fulde udbredelse i
1830'erne
eller
1840'erne
,
[5]
mens
T.S. Ashton
mener, at den udfoldede sig mellem
1760
og
1830
.
[6]
Nogle historikere fra det
20. arhundrede
, sasom
John Clapham
og
Nicholas Crafts
, har hævdet, at processen med økonomiske og sociale forandringer foregik gradvist, og at begrebet
revolution
ikke er dækkende for maden, det foregik pa. Definitionen og afgrænsningen diskuteres fortsat.
[7]
BNP pr. indbygger
var stort set stabilt før den industrielle revolution og fremkomsten af den moderne
kapitalistiske
økonomi.
[8]
Med den industrielle revolution indledtes en æra med økonomisk vækst i indkomsten pr. indbygger i de kapitalistiske økonomier.
[9]
Æren for at gøre udtrykket "industriel revolution" udbredt kan gives til
Arnold Toynbee
, hvis foredrag i
1881
gav en detaljeret gennemgang af den.
[10]
Det tidligst kendte brug af udtrykket "industriel revolution" var ifølge historikeren
David Landes
et brev fra
6. juli
1799
af den franske udsending Louis-Guillaume Otto
[11]
. Udtrykket vedrørte teknologiske ændringer og blev mere almindeligt i slutningen af
1830'erne
som i
Louis-Auguste Blanquis
beskrivelse fra
1837
af
la revolution industrielle
.
Friedrich Engels
i
Arbejderklassens tilstand i England i 1844
skrev om "en industriel revolution, en revolution, som samtidig ændrede hele det civile samfund." I sin bog
Keywords: A Vocabulary of Culture and Society
skriver
Raymond Williams
i afsnittet om
industrien
: "Ideen omkring en ny social orden baseret pa store industrielle ændringer var tydelig i
Southey
og
Owen
mellem
1811
og
1818
og sas indirekte hos
Blake
sa tidligt som i de tidlige
1790'ere
og
Wordsworth
ved arhundredskiftet."
Arsagerne til den industrielle revolution var komplekse og er stadig til debat. Nogle historikere mener, at revolutionen var en konsekvens af sociale og institutionelle ændringer som følge af
feudalismens
afskaffelse i Storbritannien efter den
engelske borgerkrig
i 1600-tallet. I takt med, at den nationale
grænsekontrol
blev mere effektiv, faldt spredningen af sygdomme, og man undgik dermed de
epidemier
, som tidligere havde været almindelige.
[12]
Andelen af børn, som overlevede barndommen voksede betydeligt, hvilket førte til en større arbejdsstyrke.
Indhegningsbevægelsen
og
revolutionen inden for det britiske landbrug
førte til en mere effektiv og mindre arbejdsintensiv produktion, hvilket tvang den del af befolkningen, som ikke længere kunne finde beskæftigelse ved landbruget, til at finde arbejde inden for
bomuldsindustrien
, f.eks. indenfor vævning og tvang dem pa længere sigt til at
flytte til byerne
og søge arbejde i de nye fabrikker.
[13]
Væksten i de britiske
kolonibesiddelser
i 1600-tallet og den heraf følgende vækst i den internationale handel, etablering af
finansmarkeder
og akkumulering af
kapital
nævnes ogsa som faktorer, og det samme gør den
videnskabelige revolution
i 1600-tallet.
Indtil
1980'erne
antog akademiske historikere i almindelighed, at det var de teknologiske fremskridt, som var kernen i den industrielle revolution, og at udviklingen og forbedringen af
dampmaskinen
var den nøgleteknologi, som gjorde den mulig.
[14]
Nyere forskning inden for markedsføring har udfordret den traditionelle udbudsorienterede fortolkning af den industrielle revolution.
[15]
Lewis Mumford
har peget pa, at den industrielle revolution havde sine rødder i den tidlige
middelalder
, langt tidligere end de fleste vurderinger.
[16]
Han forklarer, at modellen for standardiseret
masseproduktion
kom med
bogtrykningen
, og at "den arketypiske model for den industrielle tidsalder var uret". Han peger ogsa pa klostrenes optagethed af at holde orden og holde styr pa tiden, savel som det faktum, at middelalderlige byer i centrum havde en kirke med klokker, som ringede med faste intervaller, og at dette var en nødvendig forløber for en større synkronisering, som var nødvendig for senere mere fysiske udtryk, sasom dampmaskinen.
Tilstedeværelsen af et stort indenlandsk marked ma ogsa ses som en vigtig forudsætning for den industrielle revolution, især som forklaring pa, hvorfor den skete i Storbritannien. I andre lande som Frankrig var markedet delt i lokale regioner, som ofte lagde told og afgifter pa den interregionale varehandel.
[17]
Tildeling af begrænsede
monopoler
til opfindere inden for rammerne af et
patentsystem
, som fortsat var under udvikling (
Statute of Monopolies 1623
), anses for en betydningsfuld faktor. Effekterne af patenter, bade gode og darlige, pa industrialiseringen er klart illustreret af dampmaskinens historie. I stedet for offentligt at afsløre, hvorledes en opfindelse fungerede, gav patentsystemet opfindere som fx
James Watt
den fordel, at de kunne tage monopol pa fremstillingen af opfindelser som de første dampmaskiner og derigennem opna en gevinst, da deres opfindelser var beskyttet mod kopiering. Dette forøgede hastigheden i den teknologiske udvikling, da det kunne lønne sig at forske i nye teknologier og produktionsmetoder. Imidlertid fører monopoler ogsa ineffektivitet med sig, hvilket kan modvirke eller endda bremse de fordele, som følger af at offentliggøre opfindelser og belønne opfindere.
[18]
Watts monopol pa dampmaskinen kan have forhindret andre opfindere, eksempelvis
Richard Trevithick
,
William Murdoch
og
Jonathan Hornblower
, i at udvikle forbedrede dampmaskiner. Dette kan have forsinket den industrielle revolution i op til 20 ar.
[19]
Et spørgsmal, som optager historikerne, er, hvorfor den industrielle revolution opstod i Europa og ikke i andre dele af verden i det 18. arhundrede, især
Kina
,
Indien
eller
Mellemøsten
, eller pa et andet tidspunkt som fx i
antikken
[20]
eller
middelalderen
.
[21]
Der peges pa adskillige faktorer, heriblandt økologi, styreform og kultur.
[22]
De fleste historikere er enige om, at Europa og Kina ikke var økonomisk ligestillede, da moderne vurderinger af gennemsnitsindkomsten i Vesteuropa i slutningen af det 18. arhundrede viser omkring 1.500 dollars i
købekraftsparitet
(og Storbritannien havde en gennemsnitsindkomst pa næsten 2.000 dollars)
[23]
), mens Kina til sammenligning kun havde 450 dollars. Det gennemsnitlige renteniveau var omkring 5 % i Storbritannien, mens det var over 30 % i Kina, hvilket viser, at kapital var nemmere tilgængelig i Storbritannien.
Nogle historikere, som
David Landes
[24]
og
Max Weber
, mener, at de forskellige trossystemer i Kina og Europa var afgørende for, hvor revolutionen opstod. Religion og tro i Europa var stort set et produkt af jødisk-kristen og græsk tankegang. I modsætning hertil var det kinesiske samfund baseret pa
Konfutse
,
Mencius
,
Han Feizi
(
legalisme
),
Lao Tzu
(
taoisme
) og
Buddha
(
buddhisme
). Mens europæerne mente, at universet var styret af rationelle og evige love, mente man i Østen, at universet var i stadig forandring, og for buddhister og taoister var det noget, som ikke kunne forstas rationelt.
Om Indien sagde den marxistiske historiker
Rajani Palme Dutt
: "Kapitalen til at finansiere den industrielle revolution i Indien gik i stedet til at finansiere den industrielle revolution i England."
[25]
I modsætning til Kina var Indien delt op i mange konkurrerende kongedømmer, hvoraf de vigtigste var
marather
,
sikher
og
stormoguler
. Hertil kom, at økonomien i høj grad var afhængig af to landbrugssektorer ? fødevarer og bomuld ? samtidig med, at den teknologiske innovation var meget lille. Frem til den britiske magtovertagelse blev store værdier gemt væk i paladsernes skatkamre af totalitære monarker.
Debatten om starten pa den industrielle revolution handler ogsa om det massive forspring, som Storbritannien havde i forhold til andre lande. Nogle har understreget betydningen af de naturlige eller finansielle ressourcer, som Storbritannien fik fra sine mange oversøiske kolonier, eller at overskuddet fra den britiske
slavehandel
mellem Afrika og
Caribien
bidrog til forøgelse af investeringerne i industrien. Det er imidlertid blev pointeret, at slavehandelen og plantagerne i Vestindien kun bidrog med 5 % af den britiske nationalindkomst i arene under den industrielle revolution.
[26]
Selv om slaveriet kun gav et beskedent overskud for Storbritannien under den industrielle revolution, aftog Caribien 12 % af Storbritanniens industriproduktion.
[27]
Pa den anden side kan den større liberalisering af handel i en stor økonomi have tilladt Storbritannien at frembringe og bruge nye videnskabelige og teknologiske fremskridt mere effektivt end lande med stærkere monarkier, især Kina og Rusland. Storbritannien kom ud af
napoleonskrigene
som den eneste europæiske nation, der ikke var blevet ødelagt af finansiel plyndring og økonomisk sammenbrud, og var i besiddelse af den eneste handelsflade af betydelig størrelse (efter at de europæiske handelsflader var blevet ødelagt under krigen af
Royal Navy
[28]
). Storbritanniens omfattende eksport fra hjemmeindustrier betød ogsa, at der var markeder klar til at modtage mange slags tidlige industriprodukter. Napoleonskrigene foregik uden for Storbritannien og førte saledes ikke til, at landet blev lagt øde af erobrere, som det skete mange steder i Europa. Storbritannien havde saledes nydt godt af geografisk at være en ø adskilt fra det europæiske fastland.
En anden teori er, at Storbritannien kunne gennemføre den industrielle revolution, fordi landet radede over en række afgørende ressourcer. Det havde en stor befolkning i forhold til landets areal.
Indhegning af fælleder
og den tilhørende revolution af landbrugsproduktionen betød, at arbejdskraft blev frigivet og stod til radighed. Der var ogsa naturlige ressourcer til radighed lokalt i
Nordengland
,
Midlands
, det sydlige
Wales
og det
skotske lavland
. Lokale forekomster af kul, jern, bly, kobber, tin, kalksten og vandkraft gav fremragende muligheder for udvikling og vækst af industri. Ligeledes gav det fugtige, milde vejr i det nordvestlige England ideelle betingelser for bomuldsspinderier og dannede et naturligt udgangspunkt for en tekstilindustri.
Den stabile politiske situation i Storbritannien fra omkring 1688 og det britiske samfunds større modtagelighed over for ændringer (sammenlignet med andre europæiske lande) kan ogsa ses som faktorer, der bidrog til den industrielle revolution. Gennem indhegningen af fællederne var
bondestanden
ødelagt som kilde til modstand mod industrialisering. Samtidig udviklede
overklassen
pa landet en kommerciel interesse, som gjorde dem til pionerer i at fjerne forhindringer, der matte sta i vejen for den gryende kapitalisme.
[29]
Denne pointe fremgar ogsa af
Hilaire Bellocs
The Servile State
.
En anden teori gar ud pa, at de britiske fremskridt skyldtes, at der her var mange
iværksættere
, som troede pa fremskridt, teknologi og hardt arbejde.
[30]
Tilstedeværelsen af denne
klasse
af iværksættere knyttes ofte sammen med den protestantiske arbejdsmoral (se
Max Weber
) og den særlige status, som
baptister
og afvigende protestantiske sekter indtog, sasom
kvækerne
og
presbyterianerne
, der havde faet en opblomstring under den
engelske borgerkrig
.
Engelske religiøse afvigere var afskaret fra stort set alle officielle embeder og fra uddannelse pa Englands to universiteter i
Oxford
og
Cambridge
. Mens de fortsat kunne studere pa de fire gamle universiteter i
Skotland
. Da
monarkiet
var genoprettet, og medlemskab af den officielle
anglikanske kirke
blev obligatorisk, blev de i stedet aktive inden for bankvirksomhed, fremstilling og undervisning. Især
unitarerne
var meget involveret i uddannelse ved at drive egne akademier, hvor der i modsætning til pa universiteterne i Oxford og Cambridge og skoler som
Eton
og
Harrow
blev lagt stor vægt pa
matematik
og
naturvidenskab
, som var af stor betydning for udvikling af teknologier inden for fremstillingsvirksomhed.
Flere historikere anser denne sociale faktor for at være ekstremt vigtig sammen med de involverede nationale økonomier. Mens medlemmer af disse sekter blev udelukket fra visse regeringskredse, blev de af mange i
middelklassen
, sasom traditionelle finansfolk og andre forretningsfolk, anset for at være ligeværdige med
protestanter
i et vist omfang. Pa grund af denne tolerance og tilgangen af kapital var det naturligt for de mere iværksætterorienterede inden for disse sektorer at søge nye muligheder inden for de teknologier, som blev skabt i kølvandet pa den videnskabelige revolution i det 17. arhundrede.
En række faktorer bidrog til, at kapaciteten til og interessen i private finansielle investeringer i industriforetagender var stigende. Her kan nævnes den styrkede tro pa
retssamfundet
, som fulgte etableringen af et
konstitutionelt monarki
i Storbritannien under
den glorværdige revolution
i
1688
samt fremkomsten af et stabilt finansmarked baseret pa
Bank of Englands
styring af nationens gæld.
Starten pa den industrielle revolution er tæt knyttet til nogle fa brancher, hvor der blev gjort nogle afgørende opfindelser i den anden halvdel af det 18. arhundrede:
[31]
- Tekstilfremstilling
?
Bomuldsspinderi
ved hjælp af
Richard Arkwrights
Water Frame
, James Hargreaves'
Spinning Jenny
og Samuel Cromptons
Spinning Mule
(en kombination af Spinning Jenny og Water Frame). Den blev patenteret i
1769
og patentet udløb i 1783. Herefter blev der hurtigt bygget mange bomuldsspinderier. Tilsvarende teknologi blev efterfølgende anvendt til spinding af
kamgarn
til forskellige tekstiler og
hør
til
linned
.
- Dampkraft
? Den forbedrede
dampmaskine
, som blev opfundet af
James Watt
, blev i starten fortrinsvis anvendt til at pumpe vand op af miner, men fra 1780'erne blev den anvendt til at drive maskiner. Dette muliggjorde hurtig udvikling af effektive halvautomatiske fabrikker af en hidtil utænkelig størrelse pa steder, hvor der ikke var vandkraft til radighed.
- Jernstøbning
? I jernindustrien blev
koks
til sidst anvendt som erstatning for
trækul
i alle trin under jernfremstillingen. Dette var sket længe før ved fremstilling af bly og kobber og ved fremstilling af rajern i en højovn, men det andet trin i fremstillingen af smedejern var baseret pa to patenterede metoder, hvoraf det ene udløb i 1786, og den andet blev patenteret af
Henry Cort
i 1783 og 1784.
Disse udgør de tre 'førende sektorer', hvor de var de afgørende opfindelser, som var grundlaget for det økonomiske afsæt, hvormed den industrielle revolution som regel defineres. Det er ikke for at nedgøre mange andre opfindelser, især i tekstilindustrien, men uden nogle af de tidligere opfindelser, sasom
Spinning Jenny
og den flyvende skyttel i tekstilindustrien og fremstilling af rajern ved hjælp af koks, ville disse fremskridt maske ikke have været mulige. Senere opfindelser sasom maskinvæven og
Richard Trevithicks
højtryksdampmaskine var ogsa af betydning for den stigende industrialisering af Storbritannien. Anvendelsen af dampmaskiner til at drive bomuldsspinderier og jernstøberier gjorde det muligt at bygge disse fabrikker pa steder, hvor der var mest hensigtsmæssigt af hensyn til ressourcer, frem for blot at lægge fabrikkerne hvor der var vand, som kunne drive en
vandmølle
, hvilket man var nødt til tidligere.
I tekstilindustrien blev sadanne foretagender foregangsmodeller for, hvordan menneskelig arbejdskraft skulle organiseres i fabrikker. Disse fabrikker blev udødeliggjort med
Cottonopolis
, som var en bydel i
Manchester
fyldt med bomuldsspinderier, fabrikker og administrationskontorer.
Samlebandssystemet
forøgede i høj grad produktiviteten i savel denne som andre industrier. Ved at have en række medarbejdere, som var trænet i at udføre en bestemt operation ved fremstillingen af et produkt, hvorefter det blev sendt videre til den næste arbejder, kunne man opna en betydelig forøgelse af produktionen.
Vigtig var ogsa genopdagelsen af
beton
i 1756 (baseret pa
kalkmørtel
) af den britiske ingeniør
John Smeaton
. Beton havde før dette ikke været brugt i 13 arhundreder.
[32]
Viden om nye opdagelser blev spredt pa flere mader. Arbejdere, som var oplært i en teknik, kunne skifte til en anden arbejdsgiver eller blive headhuntet. En ofte anvendt metode var, at man tog pa studietur og indsamlede information, hvor det var muligt. Under hele den industrielle revolution og i det forudgaende arhundrede foretog alle europæiske lande og Amerika studieture. Nogle lande som Sverige og Frankrig uddannede endda embedsmænd og teknikere, der skulle gennemføre studieture som led i en statslig politik. I andre lande, ikke mindst Storbritannien og Amerika blev denne metode anvendt af fabrikanter, som var ivrige efter at forbedre deres produktionsmetoder. Studieture var dengang almindelige, ligesom i dag, og det samme var rejsedagbøger. Optegnelser gjort af fabrikanter og teknikere fra dengang er uvurderlige kilder til information om deres metoder.
En anden made at sprede viden om opfindelser pa var gennem netværket af uformelle filosofiske selskaber som
Lunar Society
i
Birmingham
, hvor medlemmerne mødtes for at diskutere 'naturfilosofi' (dvs. naturvidenskab) og ofte dens anvendelse indenfor fremstillingsvirksomhed. Lunar Society havde sin storhedstid fra 1765 til 1809, og det er blevet sagt om selskabet: "De var, om De vil, revolutionskomiteen i den mest vidtgaende af det 18. arhundredes revolutioner, den industrielle revolution".
[33]
Andre af sadanne selskaber udgav bind med referater og forhandlinger. F.eks. udgav London-selskabet
Royal Society of Arts
et illustreret bind med nye opfindelser og skrifter om dem i dets arlige
Transactions
.
Der var udgivelser, som beskrev teknologi.
Encyklopædier
som Harris'
Lexicon Technicum
(1704) og dr. Abraham Rees'
Cyclopaedia
(1802-1819), som indeholder meget af værdi.
Cyclopaedia
indeholder en enorm mængde information om videnskab og teknologi i den første halvdel af den industrielle revolution, godt illustreret med fine graveringer. Udenlandske trykte kilder, sasom
Descriptions des Arts et Metiers
og Diderots
Encyclopedie
forklarede udenlandske metoder med fine graverede illustrationer.
Periodiske udgivelser om fremstilling og teknologi begyndte at dukke op i det sidste arti af det 18. arhundrede, og mange indeholdt oplysninger om de seneste patenter. Ikke-engelske tidsskrifter som
Annales des Mines
indeholdt rejsebeskrivelser fra franske ingeniører, som observerede britiske metoder pa studierejser.
I starten af det 18. arhundrede var britisk tekstilfremstilling baseret pa uld, som blev behandlet af selvstændige handværkere, som spandt og vævede i deres hjem. Dette system kaldes
hjemmefremstilling
.
Hør
og
bomuld
blev ogsa anvendt til fine stoffer, men forarbejdningen var vanskelig pa grund af den forbehandling, som var nødvendig, og derfor udgjorde produkter i disse materialer kun en lille del af produktionen.
Brugen af rok og handvæv begrænsede produktionskapaciteten i industrien, men gradvise forbedringer øgede produktiviteten i en grad, sa bomuldsvarer blev den dominerende britiske eksportvare i begyndelsen af det 19. arhundrede. Indien blev overhalet som den primære leverandør af bomuldsvarer.
Lewis Paul
tog patent pa sin "Roller Spinning machine" og
flyer-and-bobbin
-systemet, hvormed man kunne spinde uld i en mere ensartet tykkelse; det blev udviklet med bistand fra John Wyatt i
Birmingham
. Paul og Wyatt startede et spinderi i Birmingham, som anvendte deres nye rullemaskine, der blev trukket af et æsel. I
1743
blev der etableret en fabrik i
Northampton
med 50 tene pa hver af fem af Paul og Wyatts maskiner. Den fungerede indtil omkring
1764
. En lignende fabrik blev bygget af
Daniel Bourn
i
Leominster
, men den brændte ned. Bade Lewis Paul og Daniel Bourn tog patent pa
kartemaskiner
i
1748
. Ved hjælp af to sæt ruller, som kørte med forskellige hastigheder, blev den senere brugt i det første bomuldsspinderi. Lewis' opfindelse blev senere videreudviklet og forbedret af
Richard Arkwright
i hans
water frame
og af
Samuel Crompton
i hans
Spinning Mule
.
Andre opfindere forbedrede effektiviteten i de enkelte trin af spindeprocessen, (kartning, snoring og sinding, opspoling) saledes, at udbuddet af garn voksede voldsomt, hvilket stimulerede en væveindustri, som gjorde fremskridt med forbedringer af skytler og vævestole. Den enkelte arbejders produktivitet voksede dramatisk med den effekt, at de nye maskiner blev set som en trussel mod beskæftigelsen, og tidlige opfindere blev angrebet og deres opfindelser ødelagt.
Det krævede en klasse af innovatorer for at udnytte disse fremskridt, hvoraf den mest berømte er
Richard Arkwright
. Han far æren for en række opfindelser, men de blev faktisk udviklet af folk som
Thomas Highs
og
John Kay
. Arkwright støttede opfinderne, patenterede ideerne, finansierede udviklingen og beskyttede maskinerne. Han skabte bomuldsmøllen, som samlede produktionsprocessen i en fabrik, og han udviklede brugen af kraft ? i starten hestekraft, sa vandkraft ? som gjorde fremstilling af bomuld til en mekaniseret industri. Inden længe blev der brugt dampkraft til at drive tekstilmaskinerne.
Den største forandring i
metalindustrierne
under den industrielle revolution var udskiftningen af organisk brændsel baseret pa træ med fossilt brændsel baseret pa kul. En stor del af denne udvikling kom før den industrielle revolution som følge af sir
Clement Clerke
og andre opfindelser efter
1678
med at bruge kul i
flammeovne
kendt som kupler. De blev drevet af flammer, som indeholdt kulilte, der reagerede med malmen og reducerede oxiderne til metal. Det havde den fordel, at urenheder i kullene sasom
svovl
ikke blev overført til metallet. Denne teknologi blev anvendt pa
bly
efter
1678
og
kobber
efter
1687
. Den blev ogsa anvendt til udsmeltning af jern i 1690'erne, men i dette tilfælde blev den vekselvirkende ovn kendt som en luftsmelteovn. Smeltekuplen er en anden og senere udvikling.
Dette blev efterfulgt af
Abraham Darby
, som gjorde store fremskridt ved at bruge koks som brændsel i sine højovne ved
Coalbrookdale
i 1709. Det rajern, som han fremstillede, blev fortrinsvis anvendt til støbejernsprodukter som potter og kedler. Han havde den fordel i forhold til sine konkurrenter, at hans potter, som blev støbt ved hjælp af hans patenterede proces, var tungere og billige end deres. Rajern fremstillet med koks blev sjældent anvendt til fremstilling af jernbarrer i støberier indtil midten af 1750'erne, hvor hans søn
Abraham Darby II
byggede støberierne
Horsehay
og
Ketley
(ikke langt fra Coalbrookdale). Pa dette tidspunkt var koksbaseret rajern billigere end trækulbaseret rajern.
Jernbarrer, som smede kunne anvende til fremstilling af forbrugsgoder, blev stadig fremstillet ved friskning af rajern. Nye metoder blev indført i de følgende ar. Den første kaldes for lancashiresmedning, som blev efterfulgt af
Henry Corts
pudling
-metode. Fra 1785, maske fordi patentet pa den forbedrede version af lancashiresmedning var ved at løbe ud, startede der en voldsom ekspansion af produktionen i den engelske jernindustri. De nye processer krævede ikke trækul, og produktion var derfor ikke begrænset af trækulforsyningerne.
Indtil da havde britiske jernproducenter brugt betydelige mængder importeret jern som supplement til den lokale produktion. Fra midten af
1600-tallet
kom det hovedsagelig fra Sverige og fra
1720'erne
ogsa fra Rusland. Men fra
1785
faldt importen pa grund af den nye jernfremstillingsteknologi, og Storbritannien blev eksportør af jern og jernvarer.
Eftersom jern blev billigere og mere rigeligt, blev det ogsa i stigende grad anvendt ved byggerier efter den nyskabende
Iron Bridge
(første bro lavet af
støbejern
) i
1778
af
Abraham Darby III
.
En forbedring blev gjort i fremstillingen af stal, som var en kostbar vare, der kun blev brugt, hvor jern ikke duede, sasom i skærende værktøjer og fjedre.
Benjamin Huntsman
udviklede sin
digelstalteknik
i
1740'erne
. Ramaterialet til denne proces var cementstal.
Udbuddet af billigt jern og stal fremmede udviklingen af kedler og dampmaskiner og senere jernbaner. Forbedringer af maskinværktøjet tillod en bedre forarbejdning af jern og stal og satte yderligere skub i den industrielle vækst i Storbritannien.
Kulminedriften startede tidligt i Storbritannien, især i det sydlige
Wales
. Før dampmaskinen var minerne ofte abne og fulgte et kullag langs overfladen, og minerne blev opgivet, nar kullene var fjernet. I andre tilfælde, hvis geologien var gunstig, blev der ført en mineskakt ind i siden pa en bakke. I nogle tilfælde blev der lavet mineskakter, men den begrænsende faktor var problemet med at fjerne vand fra minerne. Det kunne gøres ved at løfte spande med vand op af skakten eller ved, at der blev boret en tunnel ind i siden af minen, sa vandet kunne løbe ud i et vandløb eller en grøft ved hjælp af
tyngdekraften
. Fremkomsten af dampmaskiner gjorde det meget lettere at fjerne vand, og gjorde det muligt at bygge dybere mineskakter, sa mere kul kunne udvindes. Dette var ting, som var begyndt inden den industrielle revolution, men brugen af
James Watts
mere effektive dampmaskine fra
1770'erne
reducerede brændselsforbruget og gjorde minerne mere profitable. Kulminer var meget farlige pa grund af, at de indeholdt
grubegas
i mange af kullagene. En vis grad af sikkerhed kom der med
sikkerhedslampen
, som blev opfundet i
1816
af sir
Humphry Davy
og
George Stephenson
uafhængigt af hinanden. Lamperne gav imidlertid en falsk tryghed, fordi de hurtigt blev usikre og gav et svagt lys. Grubegaseksplosionerne fortsatte og udløste ofte kulstøvseksplosioner, sa tabene af menneskeliv voksede i hele det 19. arhundrede. Arbejdsbetingelserne var meget darlige, og mange blev ofre for nedfaldende klippestykker.
Udviklingen af en
stationær dampmaskine
var et væsentligt element i begyndelsen af den industrielle revolution, men under det meste af den industrielle revolution baserede de fleste industrier sig stadig pa kraft fra vind og vand samt heste og mennesker til at drive sma maskiner.
Det første egentlige forsøg pa industriel anvendelse af dampkraft blev gjort af
Thomas Savery
i
1698
. Han fremstillede og patenterede i London en lavtryks-, kombineret vakuuum- og trykvandspumpe, som frembragte omkring 1
hk
og blev brugt i mange vandværker og afprøvet i nogle fa miner (deraf produktbetegnelsen: "The Miner's Friend"), men den var ikke en succes, da det var begrænset, hvor højt den kunne pumpe vandet, og kedlen havde en tilbøjelighed til at eksplodere.
Den første sikre og vellykkede dampmaskine blev introduceret af
Thomas Newcomen
før
1712
. Tilsyneladende havde Newcomen udtænkt sin dampmaskine uafhængigt af Savery, men denne havde sikret sig et meget bredt patent, sa Newcomen og hans partnere var tvunget til at komme til en forstaelse med ham, og indtil 1733 blev maskinen markedsført under et fælles patent.
[34]
[35]
Newcomens maskine lader til at være baseret pa
Denis Papins
eksperimenter, som var blevet udført 30 ar tidligere og anvendte et stempel og en cylinder, som i den ene ende var aben ud mod luften over stemplet. Damp med lige over atmosfærisk tryk (alt hvad kedlen kunne holde til) blev sendt ind i den nedre halvdel af cylinderen under stemplet under det af tyngdekraften forarsagede opstød. Dampen blev derefter kondenseret med en kold vandstrale, som blev sprøjtet ind i dampen for at skabe et delvist vakuum. Trykforskellen mellem atmosfæren og vakuumet pa den anden side af stemplet trak dette ned i cylinderen og løftede den modsatte ende af en vippestang, hvortil der var hæftet en flok tyngdedrevne, modvirkende pumper i mineskakten. Maskinens nedadgaende bevægelse løftede pumpen, startede den og forberedte pumpeslaget. I starten blev faserne styret i handen, men i løbet af 10 ar var der blevet udtænkt en ventilmekanisme, som gjorde maskinen selvkørende.
En række af Newcomens maskiner blev med held sat i arbejde i Storbritannien til at dræne hidtil ubrugelige, dybe miner med maskinen pa overfladen. Det var store maskiner, som det krævede megen kapital at bygge, og de ydede omkring 5 hk. Efter nutidig malestok var de ekstremt ineffektive, men nar de var placeret der, hvor kullene var billige, abnede de op for en stor ekspansion af kulminedriften ved at gøre det muligt at lave dybere miner. Trods deres ulemper var Newcomen maskiner palidelige og lette at vedligeholde og forblev i drift i kulfelterne, indtil de første artier af det 19. arhundrede. Da Newcomen døde i
1729
, var hans maskiner blevet spredt til først Ungarn i
1722
og siden til
Tyskland
,
Østrig
og
Sverige
. I alt 110 vides at være blevet bygget indtil
1733
, hvor det fælles patent udløb, heraf 14 i udlandet. I
1770'erne
byggede ingeniøren
John Smeaton
nogle meget store eksemplarer, og indførte en række forbedringer. I alt 1.454 maskiner var blevet bygget i ar 1800.
[36]
James Watt
indførte en grundlæggende ændring af princippet for, hvordan en dampmaskine fungere. I nært samarbejde med
Matthew Boulton
lykkedes det ham i
1778
at færdiggøre sin
dampmaskine
, som indeholdt en række radikale forbedringer, først og fremmest lukningen af den øverste del af cylinderen, hvilket lod lavtryksdampen drive toppen af stemplet i stedet for atmosfæren, brugen af en dampkappe og den berømte separate
kondensator
. Alt dette betød, at der kunne holdes en mere konstant temperatur i cylinderen, og at maskinens præstationer ikke længere varierede med vejrbetingelserne. Disse forbedringer øgede maskineffektiviteten med omkring en faktor fire, sa man sparede 75 % af omkostningerne til kul.
Den atmosfæriske maskine kunne ikke let tilpasses til at drive et roterende hjul, selv om det lykkedes for Wasborough og Pickard henimod
1780
. I
1783
var den mere økonomiske Watt-dampmaskine blev fuldt udviklet til en dobbeltvirkende, roterende type, hvilket betød, at den kunne anvendes til direkte at drive det roterende maskineri i en mølle eller fabrik. Begge Watts grundlæggende maskintyper var store kommercielle succeser, og frem til
1800
havde virksomheden
Boulton & Watt
bygget 496 maskiner, hvoraf 164 drev dobbeltvirkende pumper, 24 understøttede smelteovne, og 308 drev fabriksmaskiner. Hovedparten af maskinerne ydede mellem 5 og 10 hk.
Udviklingen af værktøjsmaskiner som drejebænke, høvle, slibe- og formemaskiner drevet af disse maskiner muliggjorde, at alle metaldelene i maskinerne let og præcist kunne formes, og til gengæld gjorde det muligt at bygge større og stærkere maskiner.
Indtil omkring
1800
var den mest almindelige form for dampmaskine løftestangsmotoren, som var bygget som en integreret del af et maskinhus af sten eller tegl, men snart dukkede der forskellige former for flytbare maskiner op (lette at flytte, men ikke pa hjul), sasom bordmaskinen. Ved begyndelsen af det 19. arhundrede begyndte ingeniøren
Richard Trevithick
fra Cornwall og amerikaneren
Oliver Evans
at bygge ikke-kondenserende maskiner med højere tryk og udstødning til atmosfæren. Det gjorde det muligt at sammenbygge motor og kedel til en kompakt enhed, som kunne anvendes pa mobile vej- og jernbane
lokomotiver
og
dampskibe
.
I begyndelsen af det 19. arhundrede, efter udløbet at Watts patent, undergik dampmaskinen mange forbedringer udført af en mængde opfindere og ingeniører.
Den storstilede produktion af kemikalier var en vigtig udvikling under den industrielle revolution. Den første af disse var produktion af svovlsyre ved hjælp af
blykumme-processen
, som blev opfundet af englænderen
John Roebuck
(James Watts første partner) i 1746. Han forøgede produktionskapaciteten i betydelig grad ved at udskifte de forholdsvis dyre glasbeholdere, som hidtil var blevet anvendt, med større og billigere blykummer, som blev lavet af nittede blyplader. I stedet for at lave et lille kvantum ad gangen kunne han fremstille omkring 50 kg ad gangen, mindst ti gange sa meget som før.
Fremstillingen af basiske stoffer i stor stil blev ogsa et vigtigt mal, og i 1791 lykkedes det for
Nicolas Leblanc
at fremkomme med en metode til fremstilling af
soda
.
Leblanc processen
var en reaktion mellem svovlsyre og natriumklorid, som resulterede i natriumsulfat og saltsyre.
Natriumsulfat blev opvarmet sammen med med
kalksten
(
calciumcarbonat
) og kul for at fa en blanding af
soda
og
calciumsulfid
. Nar man tilsatte vand, udskilte det opløselige soda sig fra calciumsulfiden. Processen skabte en stor mængde affald (saltsyre blev oprindelig sendt ud i atmosfæren, og calciumsulfid var et ubrugeligt affaldsprodukt). Ikke desto mindre viste denne syntetiske soda sig at være billigere at fremstille sammenlignet med afbrænding særlige planter (
barilla
) eller
tang
, som tidligere havde været den fremherskende made at fa soda pa,
[37]
og ogsa i forhold til
potaske
(kaliumcarbonat) udvundet af aske fra løvtræ.
Disse to kemikalier var meget vigtige, fordi de muliggjorde indførelsen af en lang række andre opfindelser og erstattede mange sma operationer med mere økonomiske og kontrollerede processer.
Soda havde mange anvendelser i glas-, tekstil-, sæbe- og papirindustrien. Tidlige anvendelser af svovlsyre omfattede bejdsning af jern og stal og
blegning
af tøj.
Udviklingen af blegepulver (
calciumhypochlorit
) af den skotske kemiker
Charles Tennant
omkring
1800
var baseret pa opdagelser gjort af den franske kemiker
Claude Louis Berthollet
og revolutionerede blegeprocessen i tekstilindustrien ved drastisk at reducere den nødvendige tid (fra maneder til dage) i forhold til den dengang anvendte metode, som var baseret pa gentagen udsættelse for solens lys i blegdamme med baser eller surmælk. Tennants fabrik i St. Rollox i det nordlige
Glasgow
blev den største kemiske fabrik i verden.
I
1824
tog
Joseph Aspdin
, en britisk brolægger, som var blevet murer, patent pa en kemisk proces til fremstilling af
portlandcement
, som var et vigtigt fremskridt for byggefagene. Denne proces indebærer
sintring
af en blanding af ler og kalksten ved ca. 1.400 °C, derefter formaling til et fint pulver, som efterfølgende blandes med vand, sand og grus for at fremstille beton. Portlandcement blev anvendt af den berømte engelske ingeniør
Marc Isambard Brunel
nogle ar senere ved bygningen af tunnelen under
Themsen
.
[38]
Cement blev anvendt i stort omfang ved etableringen af
Londons
kloaksystem en generation senere.
Den industrielle revolution kunne ikke være blevet til noget uden maskinværktøjer, for de gjorde det muligt at fremstille maskiner. De har deres oprindelse i de værktøjer, som i det 18. arhundrede blev udviklet af urmagere og instrumentmagere, sa de kunne fremstille sma mekanismer i serier. De mekaniske dele i tidlige tekstilmaskiner blev nogle gange omtalt som "urværk" pa grund af de mekaniske spindler og tandhjul, de indeholdt. Fremstillingen af tekstilmaskiner tiltrak handværkere fra disse erhverv og var starten pa den moderne maskinindustri.
Maskiner blev bygget af forskellige handværkere. Tømrere lavede trærammer, og smede og drejere fremstillede metaldele. Et godt eksempel pa, hvorledes maskinværktøjer ændrede fremstillingen, sas i Birmingham i England i 1830. Opfindelsen af en ny maskine af
Joseph Gillott
,
William Mitchell
og
James Stephen Perry
tillod massefremstilling af robuste, billige, stalpennespidser. Processen havde været arbejdskrævende og dyr. Pa grund af vanskelighederne ved at forarbejde metal, og fordi man ikke havde maskinværktøjer, blev brugen af metal holdt pa et minimum. Trærammer havde ulemper i form af variationer som følge af temperatur og fugtighed, og de forskellige samlinger havde en tendens til at ga løse i tidens løb. Efterhanden som den industrielle revolution udviklede sig, blev maskiner med metalrammer mere almindelige, men de krævede maskinværktøjer for at kunne fremstilles økonomisk. Inden fremkomsten af maskinværktøjer blev metal bearbejdet manuelt ved hjælp af grundlæggende handværktøjer sasom hamre, file, skrabere, save og mejsler. Sma metaldele blev snildt fremstillet pa denne made, men fremstilling af store maskindele var et stort og dyrt arbejde.
Bortset fra drejebænke var den første store værktøjsmaskine cylinderboremaskinen, som blev brugt ved udboring af store cylindere til tidlige dampmaskiner. Maskinhøvl, hulmaskine og forme blev udviklet i de første artier af det 19. arhundrede. Selv om fræsemaskinen blev opfundet pa dette tidspunkt, blev den først videreudviklet til et rigtigt værkstedsredskab under den anden industrielle revolution.
Militæret havde en finger med i udviklingen af værktøjsmaskiner.
Henry Maudslay
, som dannede skole for maskinværktøjsmagere i det 19. arhundrede, var som ung ansat pa arsenalet i
Woolwich
, hvor han sa store hestedrevne maskiner af træ til udboring af kanonløb. Han arbejdede senere for
Joseph Bramah
med fremstilling af lase i metal, og snart efter begyndte han at arbejde for sig selv. Han blev hyret til at bygge maskineri til fremstilling af taljeblokke til skibe for
Royal Navy
i
Portsmouth
. De var udelukkende af metal og var de første maskiner til masseproduktion og til at lave dele med en grad af udskiftelighed. De erfaringer, Maudslay havde gjort sig med behovet for stabilitet og præcision, bragte han med ind i udviklingen af værktøjsmaskiner, og i hans værksteder oplærte han en generation af mænd, som kunne bygge videre pa hans værk, sasom
Richard Roberts
,
Joseph Clement
og
Joseph Whitworth
.
James Fox
fra
Derby
havde en velfungerende eksport af værktøjsmaskiner i den første tredjedel af arhundredet, og det samme havde
Matthew Murray
fra
Leeds
. Roberts fremstillede værktøjsmaskiner af høj kvalitet og var pioner i brugen af opspændingsværktøj og maleinstrumenter til præcisionsmaling.
En anden af den industrielle revolutions store industrier var gasbelysning. Selv om andre gjorde tilsvarende opfindelser andre steder, skyldes den storstilede introduktion af gaslyset
William Murdoch
, en ansat ved
Boulton and Watt
, der havde været pioner indenfor udviklingen af dampmaskiner. Processen bestod af storstilet afgasning af kul i ovne, rensning af gassen (fjernelse af svovl, ammoniak og tunge kulhydrater), lagring og distribution. De første gasværker blev bygget i London mellem 1812 og 1820. De blev snart en af de største forbrugere af kul i Storbritannien. Gaslys havde effekt pa den sociale og industrielle organisering, fordi det gjorde det muligt for fabrikker og forretninger at have længere abningstider end med tællelys eller olielamper. Indførelsen af gaslys fik nattelivet til at blomstre i byerne, da husene og gaderne kunne oplyses i større grad end tidligere.
En ny metode til fremstilling af glas, kendt som cylinderprocessen, blev udviklet i Europa i starten af det 19. arhundrede. I
1832
blev denne proces anvendt af
Chance Brothers
til at lave glasplader. Firmaet blev den førende producent af vindues- og pladeglas. Dette fremskridt muliggjorde fremstilling af større glasruder i et stykke og gjorde det dermed lettere at dekorere rum og sætte ruder i bygninger.
The Crystal Palace
er det ypperste eksempel pa brugen af glasruder i en ny og hidtil uset struktur.
Opfindelsen af maskineri spillede en stor rolle som drivkraft i den britiske landbrugsrevolution. Forbedringer af landbruget begyndte i arhundrederne inden den industrielle revolution kom i gang og kan have spillet en rolle ved at frigøre arbejdskraft pa landet til at arbejde i det 18. arhundredes nye industrier. Da revolutionen indenfor industrien skred frem, blev en række maskiner gradvis til radighed, som forøgede fødevareproduktionen med stadig mindre arbejdsindsats.
Jethro Tulls
samaskine
, som blev opfundet i
1731
, var en mekanisk samaskine, som fordelte sæd effektivt over en mark.
Joseph Foljambes
Rotherham-plov fra
1730
var den første kommercielt vellykkede jernplov.
Andrew Meikles
tærskemaskine fra
1784
var det sidste stra, der knækkede kamelens ryg for mange landbrugsarbejdere og førte til landbrugsoprøret i
1830
.
I
1850'erne
og
1860'erne
begyndte
John Fowler
, en ingeniør og opfinder, at se pa mulighederne for at bruge dampmaskiner ved pløjning og gravning af dræningskanaler. Systemet, som han opfandt, bestod enten af en enkelt, stationær maskine i enden af en mark, som trak en plov ved hjælp af spil og taljer eller to maskiner placeret i hver ende af en mark, som trak ploven frem og tilbage imellem sig ved hjælp af et kabel, som var knyttet til et spil. Fowlers pløjesystem reducerede kraftigt prisen for pløjning af en mark sammenlignet med hestetrukne plove. Samtidig indebar hans pløjesystem, nar det blev anvendt til gravning af afvandingskanaler, at det blev muligt at dyrke jord, som hidtil havde været for sumpet. Traktormaskinen blev senere et almindeligt syn som drivkraft for tærskeværker under høsten og ved pløjning af marker.
Ved starten pa den industrielle revolution foregik den indenlandske transport ad sejlbare floder og veje. Kystfartøjer blev anvendt ved transport af tunge varer til søs. Jernbaner eller veje blev anvendt til at bringe kul til floder, hvor det kunne videretransporteres, men kanalerne var endnu ikke bygget i starten. Trækdyr stod for al trækkraft pa land, mens sejl blev brugt pa vandet.
Den industrielle revolution forbedrede Storbritanniens infrastruktur med et omfattende netværk af landeveje, kanaler og jernbaner. Ramaterialer og færdigvarer kunne dermed flyttes hurtigere og billigere end tidligere. Forbedret transport betød ogsa, at nye ideer kunne spredes hurtigere.
Sejlskibe havde længe været anvendt til transport af varer langs den britiske kyst. Transporten af kul fra
Newcastle
til London var begyndt i
Middelalderen
. De store internationale havne som London, Bristol og Liverpool var der, hvor ramaterialer blev importeret til, og færdigvarer eksporteret fra. Under hele den industrielle revolution var det almindeligt at transportere varer videre inden for Storbritannien ad vandvejen, og dette ændrede sig først med etableringen af jernbaner i slutningen af perioden.
Alle de store
floder
i Storbritannien var sejlbare under den industrielle revolution. Nogle havde været sejlbare siden oldtiden sasom
Severn
,
Themsen
og
Trent
. Nogle blev uddybet eller blev sejlbare længere op mod udspringet, men i de fleste tilfælde skete det før den industrielle revolution og ikke under den.
Især Severn blev brugt til transport af varer, som var importeret til Bristol fra udlandet, og som derefter skulle videre til det mellemste England (the Midlands), fremstillingscentrene i
Shropshire
(sasom jernvarer fra
Coalbrookdale
) samt omradet nord og vest for
Birmingham
. Transporten foregik med sma sejlbade, som kunne passere de forskellige lavvandede omrader og broer langs floden. Badene kunne ogsa sejle gennem
Bristolkanalen
til havnene i det sydlige
Wales
og
Somerset
sasom
Bridgwater
og endda sa langt som til Frankrig.
Man begyndte at bygge kanaler i slutningen af det 18. arhundrede. Det skete for at sammenkæde de store fremstillingscentre i Midlands med de store havne og med London, der pa daværende tidspunkt var landets største center for fremstillingsvirksomhed.
Det britiske kanalsystem
spillede en stor rolle i den industrielle revolution. Det var pa et tidspunkt, hvor vejene kun lige var kommet ud af middelalderlige mudder og lange tog af pakheste var det eneste middel til massetransport af ravarer og færdige produkter. I 1820’erne stod et landsdækkende netværk af kanaler og Storbritannien kunne prale af at være de første til at erhverve sig sadan et.
[39]
Men allerede i 1840’erne blev kanalerne overhalet af jernbanen, der gav en mere profitabel transportform. Den sidste store kanal, der blev bygget i Storbritannien, var i Manchester.
Manchesters skibskanal
stod klar til abning den 1. januar 1984. Det var pa daværende tidspunkt den største skibskanal i verden. Desværre blev kanalen aldrig som briterne havde habet en succes, og derved signalerede kanaltransport som en døende transportform.
[40]
Netværket af kanaler i Storbritannien er sammen med de overlevende fabriksbygninger et af de mest varige kendetegn ved den tidlige, industrielle revolution, som man kan se i landet i dag.
En stor del af det oprindelige, britiske vejsystem blev darligt vedligeholdt af tusindvis af lokale sogne, men fra
1720'erne
(og nogle steder før) blev der dannet landevejsselskaber, som opkrævede vejafgifter og vedligeholdt nogle veje. Et stigende antal landeveje blev betalingsveje fra
1750'erne
i et omfang, sa næsten alle hovedveje i
England og Wales
var omfattet. Nye veje blev anlagt af
John Metcalf
,
Thomas Telford
og
John Macadam
. Pa det tidspunkt, hvor vejafgifter var mest udbredt, i 1830'erne, var der over 1.000 opkrævningsselskaber
[41]
, som administrerede omkring 48.000 km veje i England og Wales, hvor de opkrævede afgifter ved næsten 8.000 vejbomme.
[42]
De vigtigste landeveje udgik i alle retninger fra London, og hermed kunne posten hurtigere end før na ud til resten af landet. Tunge godstransporter foregik pa disse veje ved hjælp af langsomme brede kærrer, som blev trukket af hestespand. Lettere varer blev fragtet pa mindre vogne eller med pakheste. De rige kørte i diligencer, og de knap sa rige kørte pa uaffjedrede vogne.
Transportomkostninger var enorme over land. Ved transport af f.eks. kul pa oksekærrer svarede udgiften til transport over blot 15 km til den samme omkostning som prisen for selve ladningen, dvs. at prisen blev fordoblet ved at varen skulle transporteres blot 15 km.
[43]
De danske landeveje var bestemt ikke bedre. Man havde oprettet
kongeveje
, for at kongen og særligt privilegerede som fx adel kunne komme hurtigt og nogenlunde bekvemt frem.
Det var med god grund, at man havde oprettet "
Kongeligt privilegerede kroer
" langs de danske landeveje siden
Christian den 2.'s
tid.
Med en oksekærre var farten pa ca. 3-5 km i timen, og en
dilligence
"tordnede af sted" med 8 km/t, op til højst 10-12 km over gode strækninger. I øvrigt rejste langt de fleste rejse med "
apostlenes heste
"
[44]
dvs. som
fodgængere
med ca 5-7 km i timen, hvor man regnede med at kunne tilbagelægge i gennemsnit noget med 30 km om dagen.
Først i slutningen af det 18. arhundrede blev der opstillet en storstilet plan for at oprette landeveje, først pa Sjælland ? senere landsdækkende.
I
1776
blev f.eks.
Roskilde landevej
omlagt, sa den gik over
Valby Bakke
i stedet for at ga syd om bakken og igennem
Valby
.
I begyndelsen gik vejbyggeriet ud pa at rette strækningerne ud, forbedre med en stenbro hist og her (der var stort set ingen landevejs
broer
før) og mere eller mindre tilfældigt at udbedre
vejens beskaffenhed
. Først i det 19. arhundrede blev
vejbelægningen
bedre, med indførelse af
MacAdams
metoder.
Transporttiden blev med disse tiltag mere end halveret fra før ar 1800 til efter arhundredeskiftet.
Men med oprettelsen af jernbaner skulle man opleve, at selv en dagsrejse pa 30 km kunne foretages pa mindre end en time.
Man begyndte at anlægge vognveje til transport af kul i mineomraderne i det 17. arhundrede, og de var ofte knyttet til kanaler eller floder, hvorfra kullet kunne videretransporteres. Transporten var enten hestetrukket eller baseret pa tyngdekraften, hvor de tomme vogne blev trukket tilbage op pa toppen af stigningerne ved hjælp af en stationær dampmaskine. Den første anvendelse af
damplokomotiver
foregik pa vognveje eller pladeveje (som de ofte blev kaldt pa grund af de støbejernsplader, der blev anvendt). Man begyndte først at bruge hestetrukne, offentlige jernbaner i starten af det 19. arhundrede. Dampdrevne offentlige jernbaner sa man først med
Stockton-Darlington Jernbane
i 1825 og
Liverpool-Manchester Jernbane
i 1830. Bygningen af større jernbaner, som forbandt de største byer, begyndte i 1830'erne, men tog først fart i slutningen af den første industrielle revolution.
Da arbejdet med at bygge jernbanerne var afsluttet, vendte mange af arbejderne ikke tilbage til deres liv pa landet, men valgte i stedet at blive i byerne og skaffede dermed ekstra arbejdskraft til fabrikkerne.
Jernbanerne var en enorm hjælp til Storbritanniens handel og udgjorde en hurtig og nem transportform og en let made at transportere post og nyheder pa.
Den industrielle revolution var i social forstand en gevinst for
middelklassen
af forretningsfolk og fabrikanter i forhold til adelen og godsejerne, som ikke oplevede den samme store stigning i velstand.
Almindelige arbejdere fik nemmere ved at finde job i de nye fabrikker, men disse foregik ofte under harde arbejdsbetingelser med lange arbejdsdage og et tempo, som blev bestemt af maskinerne. Barske arbejdsbetingelser havde imidlertid været almindelige længe før den industrielle revolution. Samfundet var pa det tidspunkt kendetegnet ved fa forandringer, og det var ofte meget barskt med børnearbejde, uhumske levevilkar og lange arbejdsdage.
[45]
Industrialiseringen førte til etablering af fabrikker. Den første var formentlig
John Lombes
vanddrevne silkefabrik
ved
Derby
, som startede i 1721; fabrikkernes storhedstid kom dog noget senere i forbindelse med mekaniseringen af bomuldsspindingen.
Fabrikssystemet var i vidt omfang arsag til den stigende
urbanisering
og til den moderne bys opstaen i takt med, at arbejdere i stort tal flyttede ind til byerne pa jagt efter beskæftigelse i fabrikkerne. Dette sas ikke bedre illustreret end ved bomuldsspinderierne og de tilknyttede industrier i
Manchester
, som fik øgenavnet "
Cottonopolis
" og formentlig var verdens første industriby. I en stor del af det 19. arhundrede foregik produktionen i sma møller, som typisk var baseret pa vandkraft og bygget til at opfylde lokale behov. Senere fik hver fabrik sin egen dampmaskine med skorsten, sa der kunne sikres effektiv træk til kedlen.
Overgangen til industrialisering foregik ikke uden vanskeligheder. I England blev der f.eks. protesteret mod industrialiseringen af de sakaldte
ludditter
, som var utilfredse arbejdere, der til tider udøvede sabotage mod fabrikkerne.
I andre industrier afstedkom omstillingen til fabriksproduktion knap sa store konflikter. Nogle fabrikanter forsøgte at forbedre arbejds- og leveforholdene for deres arbejdere. En af de første af disse reformatorer var
Robert Owen
, som blev kendt for sit pionerarbejde med henblik pa at forbedre arbejdernes forhold pa virksomhederne i
New Lanark
, og han omtales ofte som en af de centrale tænkere bag
den tidlige, socialistiske bevægelse
.
I
1746
etableredes et integreret
messingværk
ved
Warmley
nær
Bristol
. Ravarer kom ind, blev omdannet til messing og blev forarbejdet til pander, nale, trad og andre varer. Der blev bygget boliger til arbejderne pa stedet.
Josiah Wedgwood
og
Matthew Boulton
var andre fremtrædende tidlige industrifolk, som anvendte fabrikssystemet.
Den industrielle revolution førte til en vækst i befolkningen, men chancen for at overleve barndomsarene blev ikke forbedret under den industrielle revolution (pa trods af at
spædbørns
dødeligheden faldt markant).
[46]
[47]
Der var fortsat begrænsede muligheder for uddannelse, samtidig med at man hos mange familier forventede, at børnene arbejdede. Arbejdsgivere kunne betale børn en lavere løn, selv om deres produktivitet var af samme omfang som de voksnes. Det krævede ikke mange kræfter at betjene en industrimaskine, og da det industrielle system var helt nyt, var der ingen voksne arbejdere med erfaring. Dette gjorde børnearbejde populært inden for industrien i begyndelsen af den industrielle revolution i overgangen mellem det 18. og det 19. arhundrede.
Børnearbejde
havde eksisteret inden den industrielle revolution, men med stigningen i befolkningstallet og stigende uddannelse blev det mere synligt. Indtil der blev vedtaget love, som beskyttede børn, var mange tvunget til at arbejde under forfærdelige forhold for en meget lavere løn, end de som var ældre.
[48]
Der blev skrevet rapporter, som i detaljer beskrev noget af misbruget, især i kulminerne
[49]
og tekstilfabrikkerne,
[50]
og disse rapporter medvirkede til at gøre børnenes situation kendt. Den offentlige protest, især fra over- og middelklassen, medvirkede til at udløse forbedringer for de unge arbejdere.
Politikere og embedsmænd forsøgte at begrænse anvendelsen af børnearbejde gennem lovgivningen, men fabriksejerne strittede imod. Nogle mente, at de hjalp de fattige ved at give deres børn penge til at købe mad for, sa de undgik at sulte, og andre var blot glade for den billige arbejdskraft. I 1833 og 1844 blev de første generelle love mod børnearbejde vedtaget i England, de sakaldte
Factory Acts
: Børn under ni ar matte ikke arbejde, børn matte ikke arbejde om natten, og børn under atten matte ikke arbejde længere end tolv timer om dagen. Fabriksinspektører overvagede, at loven blev fulgt. Omkring ti ar senere blev beskæftigelse af børn og kvinder i miner forbudt. Disse love reducerede antallet af børnearbejdere, men børnearbejdet fortsatte i andre lande i Europa til op i det 20. arhundrede.
Levestandarden under den industrielle revolution varierede fra pragten i ejernes og overklassens hjem til elendigheden i arbejdernes liv.
Cliffe Castle
i
Keighley
er et godt eksempel pa, hvordan de nyrige valgte at indrette sig. Dette er et stort hjem, som er udformet som en borg med tarne og mure. Hjemmet er meget stort og var omgivet af en omfattende have. Cliffe Castle er i dag abent for offentligheden som museum.
Fattigfolk boede i meget sma huse i smalle gader. Disse hjem delte toiletfaciliteter, havde abne kloakker og var ofte fugtige. Sygdomme kunne hurtigt spredes gennem en forurenet vandforsyning. Forholdene blev bedre i løbet af det 19. arhundrede i takt med, at der blev lavet lovgivning om kloakering, hygiejne og regulativer for boligbyggeri. Der var ogsa en mellemgruppe mellem de fattigste og de rigeste. Den industrielle revolution skabte en større middelklasse af fagfolk sasom advokater og læger. Livet før industrialiseringen havde ikke været let, sa det var positivt, at de fattiges betingelser forbedredes i løbet af det 19. arhundrede pa grund af lokalplaner og regeringstiltag, som førte til, at byerne blev renere. Pa trods af dette døde mange fra arbejderklassen som følge af industrirevolutionen pa grund af sygdomme, som spredtes i de overfyldte boliger med sammenpressede boliger. Brystsygdomme fra minerne,
kolera
fra forurenet vand og
tyfus
var særdeles almindelige lidelser, og det samme var
kopper
. Arbejdsulykker pa fabrikkerne med børn og kvinder involveret var almindelige.
Charles Dickens
' romaner beskriver dette, og her er især bogen
Oliver Twist
kendt, hvor de kummerlige leveforhold for en lille dreng i London beskrives i detaljer. Strejker og optøjer blandt arbejdere var ogsa forholdsvis hyppige.
Den hastige industrialisering i den engelske økonomi kostede mange faglærte arbejdere deres arbejde. Bevægelsen af ludditter startede først blandt blonde- og trikotagearbejdere ved
Nottingham
og spredte sig til andre dele af tekstilindustrien som følge af den begyndende industrialisering. Mange vævere blev ogsa pludselig arbejdsløse, da de ikke længere kunne klare sig i konkurrencen med maskiner, som kun krævede forholdsvis lidt og ufaglært arbejdskraft til at producere mere klæde end en væver. Mange sadanne arbejdsløse arbejdere, vævere og andre, vendte deres vrede mod maskinerne, som havde taget deres job, og begyndte at ødelægge fabrikker og maskiner. De blev kendt som ludditter, som skulle være tilhængere af
Ned Ludd
, en person i folkelige fortællinger. De første angreb fra ludditter begyndte i 1811. Ludditterne blev snart populære, og den britiske regering tog drastiske skridt med indsættelse af milits og hær for at beskytte industrien. De ballademagere, som blev fanget, blev stillet for retten, dømt og hængt eller landsforvist.
Uroen fortsatte i andre sektorer i takt med, at de blev industrialiseret, sasom landbrugsarbejdere i 1830'erne, da store dele af det sydlige Storbritannien blev ramt af
Captain Swing
-uroen. Tærskeværker var et særligt mal, og afbrænding af høstakke var en populær aktivitet. Optøjerne førte til etablering af fagforeninger og yderligere pres for reformer.
Den industrielle revolution samlede arbejdskraften pa fabrikker og i miner og lettede saledes organiseringen af fagforeninger, der skulle fremme arbejdernes interesser. Styrken i en fagforening kunne sikre bedre forhold ved at stoppe alt arbejde og forarsage, at produktionen gik i sta. Arbejdsgiverne matte vælge mellem at give efter for fagforeningernes krav eller at lide tab som følge af mistet produktion. Faglærte arbejdere var vanskelige at erstatte, og disse var de første grupper, som med held forbedrede deres betingelser gennem denne form for forhandling.
Fagforeningernes vigtigste redskab til at gennemføre ændringer var
strejker
. Mange strejker var smertelige for begge sider, arbejderne og fabriksejerne. I England var der forbud mod etablering af fagforeninger fra 1799 til 1824, og selv herefter var der betydelige restriktioner for dem.
I 1832, samme ar som valgretten blev udvidet, grundlagde seks mænd i
Tolpuddle
i Dorset "Friendly Society of Agricultural Labourers" for at protestere mod den gradvise lønnedgang i 1830'erne. De nægtede at arbejde for under 10 shillings om ugen, selv om lønningerne pa daværende tidspunkt var faldet til 7 shillings om ugen og var pa vej til at falde til 6. I 1834 skrev James Frampton, en lokal jordejer, til premierministeren
lord Melbourne
for at klage over fagforeningen og henviste til en obskur lov fra 1797, som forbød folk at sværge eder til hinanden, hvilket medlemmerne af "Friendly Society" havde gjort. James Brine, James Hammett, George Loveless, Georges bror, James Loveless, Georges svoger, Thomas Standfield og Thomas' søn, John Standfield blev arresteret, fundet skyldige og deporteret til Australien. De blev kendt som Tolpuddle-martyrerne.
I 1830'erne og 1840'erne var Chartistbevægelsen den første storstilede politiske arbejderbevægelse, som kæmpede for politisk ligestilling og social retfærdighed. Dets
Charter
om reformer fik over tre millioner underskrifter, men blev afvist af parlamentet uden forhandling.
Arbejdere dannede ogsa venskabelige foreninger og kooperativer som gensidige støttegrupper i darlige tider. Oplyste industrifolk som
Robert Owen
støttede ogsa disse organisationer for at forbedre arbejderklassens forhold.
Fagforeningerne overvandt langsomt de juridiske hindringer for retten til at strejke. I 1842 organiserede chartisterne en generalstrejke blandt bomulds- og minearbejdere, som lammede produktionen i Storbritannien.
[51]
Efterhanden blev der etableret en effektiv, politisk organisering af arbejderne gennem fagforeningerne, som efter udvidelsen af vælgerkorpset i
1867
og
1885
begyndte at støtte socialistiske partier, som senere blev sammensluttet til det britiske parti
Labour
.
Anvendelsen af dampkraft i trykkerierne førte til, at der blev udgivet flere aviser og bøger, hvilket fremmede væksten i læsefærdighederne og kravene om politisk involvering af de brede lag.
Under den industrielle revolution forøgedes børns forventede levetid dramatisk. Andelen af børn i London, som døde inden de fyldte fem ar, faldt fra 74,5 % i 1730?1749 til 31,8 % i 1810?1829.
[46]
Ligeledes var der en betydeligt vækst i arbejdernes aflønning i perioden 1813-1913.
[52]
[53]
[54]
Ifølge Robert Hughes i
The Fatal Shore
voksede befolkningstallet i England og Wales drastisk efter 1740. Det havde ellers ligget stabilt omkring 6 mio. mellem 1700 og 1740. Befolkningstallet i England blev mere end fordoblet fra 8,3 mio. i 1801 til 16,8 mio. i 1851 og var i 1901 omtrent fordoblet igen til 30,5 mio.
[55]
Denne kraftige
befolkningstilvækst
skyldes først og fremmest faldende dødsrate, hvilket bl.a. kan tilskrives bedre ernæring.
Den industrielle revolution indtraf lidt senere pa det europæiske kontinent end i Storbritannien. I mange europæiske industrier drejede det sig om at indføre teknologier, som var udviklet i Storbritannien. Teknologierne blev ofte købt fra Storbritannien eller fra britiske ingeniører. I 1809 blev en del af
Ruhr-distriktet
i
Westfalen
kaldt 'Miniature England' pa grund af omradets lighedspunkter med de industrielle omrader i England. Den tyske, russiske og belgiske regering gav støtte til mange nye industrier. I nogle tilfælde, fx i jernindustrien, betød den anderledes tilgængelighed af ressourcer lokalt, at kun nogle sider af den britiske teknologi blev indført.
Vallonien
, der er kendt for sit kul og stal, har gennemgaet en kraftig industriel udvikling siden middelalderen. I mange ar var sværindustrien den drivende kraft bag regionens økonomi, og Vallonien var stedet, hvor den industrielle revolution startede pa det europæiske kontinent.
Vallonien blev kendt som et eksempel pa den radikale udvikling af den industrielle vækst. Takket være kullet udviklede omradet sig til at blive den næststørste industrielle magt i verden efter England. Mange forskere har ogsa peget pa, at der var en enorm industriel udvikling baseret pa kulminer og jernfremstilling i den sakaldte "
Sillon industriel
".
[56]
.
Den industrielle revolution i Frankrig var en særlig proces, for den fulgte ikke samme mønster som i andre lande. De fleste franske historikere mener, at Frankrig ikke gennemgik en klar
take-off
fase.
[57]
I stedet var Frankrigs økonomiske vækst langsom og stabil i løbet af det 18. og det 19. arhundrede, men nogle trin blev dog identificeret af Maurice Levy-Leboyer:
Starten pa den industrielle revolution i Frankrig var præget af uro, som fulgte med revolution og Napoleonskrigene. Omkostningerne var savel menneskelige som økonomiske, og Frankrig mistede sin demografiske vitalitet. Pa den anden side betød
kontinentalsystemet
, som blev oprettet af
Napoleon 1.
, at de store franske havnebyer som
Bordeaux
,
Marseille
og
Nantes
mistede en række muligheder og mistede aktiviteter og befolkning ? til dels til industriomraderne i det nordøstlige Frankrig. Pa den made fremmede kontinentalsystemet industriel specialisering og flyttede tyngden i den franske industri. Det styrkede ogsa handelens specialisering i retning af fastlandet.
Revolutionens Frankrig havde ogsa arvet værdier fra
oplysningstiden
. Det var saledes pavirket af savel liberalisme som en mere social indstilling, og Frankrig valgte derfor en middelvej mellem den britiske
liberalisme
og tyske
protektionisme
.
I slutningen af revolutionen var magthaverne ivrige efter at fjerne lavenes privilegier og slippe markedskræfterne fri (Allarde-dekretet,
1791
). Desuden udviklede Frankrig under
Konsulatet
en valuta, "franc germinal", og en centralbank, "la Banque de France". Disse to gjorde det muligt for Frankrig at genskabe et stabilt pengevæsen og et centralt styret system. Det var særdeles effektivt til bekæmpelse af monetære vanskeligheder som følge af revolutionen og udstedelse af for mange papirpenge, sa man fik inflation.
Francen
var stabil gennem hele det 19. arhundrede. Nar Frankrig udviklede et centralt styret pengevæsen, skyldtes det den historiske arv fra
jakobinerne
, der stod for centralisering.
Derudover gennemførte Frankrig mange reformer, sasom oprettelse af skoler til uddannelse af en elite, hvilket var led i en proces, der fra midten af det 18. arhundrede skulle rationalisere staten ? f.eks. oprettelsen af
Ecole Royale des Ponts et Chaussees
i
1747
. Den store reform kom imidlertid med indførelsen af "
Code Civil
", den civilretslige lovsamling, som Napoleon indførte i
1804
. Den omfatter bl.a. retten til at eje privat ejendom, et væsentligt element i den industrielle revolution. Men den giver ogsa mulighed for overdragelse af privat ejendom ved at fastlægge aftaleretten.
Styrken gennem landbrugs- og industriprodukter
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Staten forsøgte at fremme den økonomiske vækst ved at give fordele til bestemte formal og ved at yde direkte støtte. Det gjaldt f.eks. Guizot-loven fra
1842
, som fremmede bygningen af jernbaner i erkendelse af dens betydning for den industrielle udvikling, de store offentlige arbejder som
baron Haussmanns
i Paris, dræning af sumpede omrader som i
Landes
og
Sologne
,
Freycinet-planen
(
1879
-
1882
) om at øge den økonomiske aktivitet ved hjælp af jernbaner og forbedring af infrastrukturen m.v. Det
franske koloniimperium
bidrog ogsa til at styrke industrialiseringen ved tilførelse af resurser.
Den franske stat gennemførte aftaler om frihandel, men matte ogsa ty til protektionistiske foranstaltninger. Af frihandelsaftaler kan nævnes
Eden-Rayneval-traktaten
i
1786
og ikke mindst
Cobden-Chevalier-traktaten
fra
1860
, som begrænsede tolden pa industrivarer til 25 %. Af protektionistiske tiltag kom "Meline-loven" i
1892
, som tillod en forhøjelse af toldsatserne pa korn og kød i tilfælde af overproduktion.
Landbruget fortsatte med at have en stor betydning i den franske økonomi i modsætning til i Storbritannien under omstillingen til industrisamfundet. Opfindere som
Andre Grusenmeyer
bidrog til udviklingen af landbrugserhvervet. Det betød, at landbruget blomstrede, hvilket smittede af pa resten af økonomien. Landbruget i Frankrig var meget decentralt og domineret af sma husmandsbrug, hvilket til dels kan forklare den "
malthusianske
" adfærd i Frankrig i det 19. arhundrede ? ved at fa færre børn undgik man en opsplitning af familiens arv.
Frankrig var samtidig en industrimagt, der dog haltede bagefter Storbritannien. Ændringerne kom mere gradvist end i Storbritannien. Koncentration af fremstillingsvirksomhederne og masseproduktionen kom senere. Hertil kom, at industrien var domineret af
smaborgerskabet
, som foretrak et knap sa dynamisk marked.
Selv om landet ikke havde den samme finansielle styrke som Storbritannien, var betydningen af Frankrigs finansielle position ikke desto mindre stor. Frankrig besad den største privatejede guldreserve og det største finansielle marked i Europa. Forbindelserne mellem banker og industri var beskedne, hvilket var anderledes end i Storbritannien. Desuden var bankaktiviteter, især i slutningen af arhundredet, kendetegnet ved en forsigtighed, der afspejlede den doktrin, som Germain indførte om adskillelse af funktioner i banken.
I De forenede Stater brugte man indledningsvis hestetrukket maskineri i de første fabrikker, men man skiftede senere til vandkraft med den konsekvens, at industrialiseringen stort set var begrænset til at forega i
New England
og det øvrige nordøstlige USA, hvor der var floder med kraftig strøm. Hestetrukken produktion viste sig at være en økonomisk udfordring og et mere vanskeligt alternativ i forhold til de nyere, vanddrevne produktionsanlæg. Det var først efter den amerikanske borgerkrig i 1860'erne, at dampdreven fremstillingsvirksomhed overtog den vanddrevne, hvilket gav industrien mulighed for at sprede sig over hele nationen.
Samuel Slater
(1768?1835) er almindeligt kendt som grundlæggeren af den amerikanske bomuldsindustri. Som dreng var han lærling i
Derbyshire
i England, hvor han lærte om de nye teknikker inden for tekstilindustrien. Han omgik loven, der forbød faglærte arbejdere at udvandre, da han tog til
New York
i
1789
i hab om at tjene penge pa sin viden. Slater gik sammen med en række investorer og etablerede
Beverly Cotton Manufactory
i
Beverly, Massachusetts
. Det var det første
bomuldsspinderi
i Amerika. Spinderiet var udformet til at være hestedrevet, og operatørerne lærte hurtigt, at den hestedrevne produktion var for ustabil og havde økonomiske problemer i arevis, efter at den var bygget. Trods tab fungerede fabrikken som legeplads for innovation, bade ved at spinde store mængder bomuld, men ogsa ved at udvikle en vanddreven møllestruktur, som blev anvendt i Slaters andet spinderi,
[58]
Slater's Mill
ved
Pawtucket, Rhode Island
, i
1793
. Han endte med at eje tretten tekstilspinderier.
[59]
Floden
Blackstone
og dens bifloder, som strækker sig over 70 km fra
Worcester
til
Providence
(Rhode Island), var fødested for Amerikas industrielle revolution. I sin storhedstid fandtes der over 1.100 aktive møller i denne dal, heriblandt Slater's mill, og her finder man den første begyndelse til Amerikas industrielle og teknologiske udvikling.
I 1810 var forretningsmanden
Francis Cabot Lowell
fra
Newburyport
pa rejse i England, og han fik i den forbindelse lov til at besøge en række britiske tekstilfabrikker, uden dog at matte tage notater. Den
britisk-amerikanske krig (1812)
havde ødelagt hans importvirksomhed samtidig med, at der var et stadig stigende kundegrundlag for færdigvarer som tøj i USA. Derfor valgte Lowell at huske tekstilmaskinernes design og bygge dem igen, da han startede
Boston Manufacturing Company
.
Lowell og hans partnere byggede Amerikas anden bomuld-til-klæde tekstilfabrik i
Waltham, Massachusetts
, efter
Beverly Cotton Manufactory
. Efter hans død i 1817 byggede hans samarbejdspartnere Amerikas første planlagte fabriksby, som de opkaldte efter ham. Dette foretagende blev finansieret ved udstedelse af
aktier
, et af de første eksempler herpa i USA.
Lowell, Massachusetts
anvendte i alt 9 km kanaler samt de tusindvis af hestekræfter, der kunne udledes fra strømmen i
Merrimack River
, som anses for at være 'Den amerikanske industrielle revolutions vugge'. Det kortlivede utopia-lignende
Lowell-system
blev etableret som et svar pa de darlige arbejdsforhold i Storbritannien, men da man naede 1850, især efter hungersnøden i Irland, var systemet blevet udskiftet med fattige immigrantarbejdere.
Industrialiseringen af urmager-industrien begyndte i 1854 ligeledes i Waltham (Massachusetts), pa
Waltham Watch Company
, med udvikling af maskinværktøjer, redskaber, maleværktøjer og samlemetoder, som var tilpasset den nøjagtighed, der kræves ved urfremstilling.
I 1871 var en gruppe japanske politikere, der var kendt som
Iwakura missionen
pa rundtur i Europa og USA for at lære vestlige metoder. Resultatet var en bevidst statsdreven industrialiseringspolitik, som skulle forhindre Japan i at sakke bagud.
Bank of Japan
, som blev grundlag i
1877
, brugte skatter til at finansiere modelfabrikker indenfor stal- og tekstilindustrien. Uddannelsesindsatsen blev forøget, og japanske studenter sendt til Vesten for at studere.
Anden industrielle revolution og senere udvikling
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
En stor efterspørgsel efter jernbaner for en bedre infrastruktur medførte en udvikling, hvor man billigt kunne masseproducere
stal
. Stal nævnes ofte som den første af flere nye omrader for industriel
masseproduktion
, som menes at være karakteristisk for "den anden industrielle revolution", der begynder omkring 1850. Metoden til massefremstilling af
stal
blev ikke opfundet før 1860'erne, hvor
Sir Henry Bessemer
opfandt en ny
ovn
, der kunne handtere
smedejern
og stal i store mængder. Men den blev først udbredt i 1870'erne. Denne anden industrielle revolution vokser gradvist til at omfatte den kemiske industri, olieraffinering, elektriske industri, og i det tyvende arhundrede bilindustrien, og var præget af, at det teknologiske lederskab gik fra Storbritannien til USA og Tyskland.
Indførelsen af
vandkraftgeneratorer
i
Alperne
betød en hurtig industrialisering af det kulfattige, nordlige
Italien
, der begynder i 1890. En voksende adgang til olie reducerede betydningen af
kul
og satte yderligere gang i industrialiseringen.
Marshall McLuhan
analyserede de sociale og kulturelle virkninger af
elektricitetsalderen
. Mens den foregaende mekaniseringstidsalder havde spredt ideen om at dele enhver proces op i sekvenser, blev dette afsluttet med introduktionen af elektricitetens lynhurtige hastighed, som bragte samtidighed. Dette nødvendiggjorde en kulturel ændring fra tilgangen med at se pa "adskilte opmærksomhedsomrader" (og udvælge en bestemt synsvinkel), til en tilgang med "øjeblikkelig sansemæssig erkendelse af helheden", et fokus pa "hele omradet", en "følelse af hele mønsteret". Det gjorde tanken om "form og funktion som en helhed" til noget indlysende og almindeligt, en "integreret ide om struktur og sammenhæng". Dette havde stor indflydelse pa malerkunsten (i form af
kubismen
),
fysik
,
poesi
,
kommunikation
og undervisningsteori.
[60]
I
1890'erne
havde industrialiseringen pa disse omrader skabt de første industrielle kæmpeforetagender med globale interesser. Virksomheder som
U.S. Steel
,
General Electric
og
Bayer AG
sluttede sig til jernbaneselskaberne pa verdens
aktiemarkeder
.
Oplysningstiden skabte en intellektuel ramme, som bød praktisk anvendelse af den stigende mængde videnskabelige erkendelser velkommen ? en faktor som bevises af den systematiske udvikling af dampmaskinen, ledt pa vej af videnskabelig analyse, og udvikling af den politiske og sociologiske analyse, som kulminerede i
Adam Smiths
Nationernes velstand
. Et af hovedargumenterne for kapitalisme, som f.eks. fremsættes i bogen
The Improving State of the World
, er, at industrialisering forøger velstanden for alle i form af et længere liv, kortere arbejdstid og afskaffelse af arbejde for børn og gamle.
Marxismen er grundlæggende en reaktion imod den industrielle revolution.
[61]
Ifølge
Karl Marx
polariserede industrialisering samfundet i
bourgeoisiet
(de som ejer
produktionsmidlerne
, fabrikker og jord) og det langt større
proletariat
(arbejderklassen, som udfører det nødvendige arbejde for at frembringe noget af værdi med produktionsmidlerne). Han sa industrialiseringsprocessen som en logisk dialektisk fortsættelse af feudale, økonomiske systemer, og som nødvendig for fuld udvikling af kapitalismen, som han sa tilsvarende sa som en nødvendig forberedelse for udvikling af
socialisme
og senere
kommunisme
.
Under den industrielle revolution udviklede der sig en intellektuel og kunstnerisk fjendtlighed over for den nye industrialisering. Dette blev kendt som den romantiske bevægelse. De største eksponenter pa engelsk omfattede kunstneren og digteren
William Blake
samt poeterne
William Wordsworth
,
Samuel Taylor Coleridge
,
John Keats
,
Byron
og
Percy Bysshe Shelley
. Bevægelsen understregede betydningen af "natur" i kunst og sprog i modsætning til monstrøse maskiner og fabrikker. De "mørke, sataniske møller" i Blakes digt "And did those feet in ancient time".
Mary Shelleys
roman
Frankenstein
afspejlede en bekymring for, at videnskabelige fremskridt kunne være et tveægget sværd.
- ^
Watt-dampmaskine
billede: placeret i forhallen til den videregaende tekniske skole for industrielle ingeniører pa UPM (
Madrid
)
- ^
Business and Economics.
Leading Issues in Economic Development
, Oxford University Press US.
ISBN
0-19-511589-9
Leading issues in economic development ? Google Books
Arkiveret
11. maj 2011 hos
Wayback Machine
- ^
Russell Brown, Lester.
Eco-Economy
, James & James / Earthscan.
ISBN
1-85383-904-3
Read it
Arkiveret
3. juni 2016 hos
Wayback Machine
- ^
Industrial Revolution and the Standard of Living: The Concise Encyclopedia of Economics
Arkiveret
1. juli 2013 hos
Wayback Machine
, Library of Economics and Liberty
- ^
Eric Hobsbawm,
The Age of Revolution: Europe 1789?1848
, Weidenfeld & Nicolson Ltd.
ISBN
0-349-10484-0
- ^
Joseph E Inikori.
Africans and the Industrial Revolution in England
, Cambridge University Press.
ISBN
0-521-01079-9
?
Google Books
Arkiveret
19. maj 2017 hos
Wayback Machine
- ^
Rehabilitating the Industrial Revolution
Arkiveret
9. november 2006 hos
Wayback Machine
by Julie Lorenzen, Central Michigan University. Hentet november 2006.
- ^
Robert Lucas, Jr.
(2003).
"The Industrial Revolution"
. Federal Reserve Bank of Minneapolis.
Arkiveret
fra originalen 16. maj 2008
. Hentet
2007-11-14
.
it is fairly clear that up to 1800 or maybe 1750, no society had experienced sustained growth in per capita income. (Eighteenth century population growth also averaged one-third of 1 percent, the same as production growth.) That is, up to about two centuries ago, per capita
incomes
in all societies were stagnated at around $400 to $800 per year.
- ^
Lucas, Robert (2003).
"The Industrial Revolution
Past and Future
"
.
Arkiveret
fra originalen 16. maj 2008
. Hentet 8. oktober 2009
.
[consider] annual growth rates of 2.4 percent for the first 60 years of the 20th century, of 1 percent for the entire 19th century, of one-third of 1 percent for the 18th century
- ^
Hudson, Pat (1992).
The Industrial Revolution
. London: Edward Arnold. s.
11
.
ISBN
978-0-7131-6531-9
.
- ^
The British Industrial Revolution: An Economic Perspective, Second Edition - Google Bøger
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
- ^
"BBC ? Plague in Tudor and Stuart Britain"
. bbc.co.uk.
Arkiveret
fra originalen 5. november 2019
. Hentet
2008-11-03
.
- ^
"The Origins of the Industrial Revolution in England"
.
Arkiveret
fra originalen 2. november 2015
. Hentet 8. oktober 2009
.
- ^
Hudson, Pat.
The Industrial Revolution
, Oxford University Press US.
ISBN
0-7131-6531-6
- ^
Fullerton, Ronald A. (januar 1988).
"How Modern Is Modern Marketing? Marketing's Evolution and the Myth of the "Production Era"
"
.
The Journal of Marketing
. New York City, NY:
American Marketing Association
.
52
(1): 108-125.
doi
:
10.2307/1251689
.
- ^
"Technics & Civilization"
. Lewis Mumford
. Hentet
2009-01-08
.
- ^
Deane, Phyllis.
The First Industrial Revolution
, Cambridge University Press.
ISBN
0-521-29609-9
(
Pa Google Books
Arkiveret
27. maj 2013 hos
Wayback Machine
)
- ^
Eric Schiff,
Industrialisation without national patents: the Netherlands, 1869-1912; Switzerland, 1850-1907
,
Princeton University
Press, 1971.
- ^
Michele Boldrin and David K. Levine,
Economic and Game Theory Against Intellectual Monopoly
Arkiveret
2. januar 2010 hos
Wayback Machine
,
Chapter 1, 11 November 2005 revision
PDF
(143 KB)
, page 3.
- ^
Why No Industrial Revolution in Ancient Greece?
Arkiveret
27. september 2011 hos
Wayback Machine
J. Bradford DeLong, Professor of Economics, University of California at Berkeley, 20 September 2002. Hentet januar 2007.
- ^
The Origins of the Industrial Revolution in England
Arkiveret
2. november 2015 hos
Wayback Machine
| The History Guide, Steven Kreis, 11 October 2006 ? Hentet januar 2007
- ^
"The Industrial Revolution ? Causes"
.
Arkiveret
fra originalen 2. februar 2010
. Hentet 8. oktober 2009
.
- ^
Cobb-Douglas in pre-modern Europe1 ? Simulating early modern growth
PDF
(254 KB)
Jan Luiten van Zanden, International Institute of Social History/University of Utrecht. Maj 2005. hentet januar 2007.
- ^
Landes, David
(1999).
The Wealth and Poverty of Nations
. London: Abacus. s.
38
?9.
ISBN
0349111669
.
- ^
South Asian History
-Pages from the history of the Indian subcontinent: British rule and the legacy of colonisation. Rajni-Palme Dutt
India Today
(Indian Edition published 1947). Hentet januar 2007.
- ^
"Was slavery the engine of economic growth? Digital History"
. Arkiveret fra
originalen
13. maj 2012
. Hentet 8. oktober 2009
.
- ^
"The Industrial Revolution by Pat Hudson, pg. 198"
.
Arkiveret
fra originalen 26. juni 2014
. Hentet 8. oktober 2009
.
- ^
Royal Navy selv kan have bidraget til Storbritanniens industrielle vækst. Blandt de første komplekse, industrielle fremstillingsprocesser, som voksede frem i Storbritannien, var de, som fremstillede udstyr til Storbritanniens krigsskibe. F.eks. havde et gennemsnitligt krigsskib i perioden omkring 1.000 taljebeslag. Med en flade sa stor som Royal Navy og set i lyset af, at disse beslag skulle fornys i løbet af 4-5 ar, medførte dette en stor efterspørgsel, som tilskyndede til industriel vækst. Den industrielle fremstilling af reb kan ogsa ses som en tilsvarende faktor.
- ^
Barrington Moore, Jr.
,
Social Origins of Dictatorship and Democracy: Lord and Peasant in the Making of the Modern World
, pp. 29-30, Boston,
Beacon Press
, 1966.
- ^
Foster, Charles (2004).
Capital and Innovation: How Britain Became the First Industrial Nation
. Northwich: Arley Hall Press.
ISBN
0951838245
.
Hævder at koncentrationen af kapital og formuer i iværksætterkulturen, som opstod efter den
kommercielle revolution
gjorde den industrielle revolution mulig.
- ^
"The Industrial Revolution ? Innovations"
.
Arkiveret
fra originalen 27. august 2011
. Hentet 8. oktober 2009
.
- ^
Encyclopædia Britannica
(2008) "Building construction: the reintroduction of modern concrete"
- ^
The Lunar Society
at Moreabout, the website of the
Birmingham Jewellery Quarter
guide, Bob Miles.
- ^
Hulse, David H: The Early Development of the Steam Engine; TEE Publishing, Leamington Spa, U.K., 1999
ISBN
1-85761-107-1
- ^
L.T.C. Rolt and J. S. Allen,
The Steam engine of Thomas Newcomen
(Landmark, Ashbourne, 1997), 44.
- ^
Rolt and Allen, 145
- ^
Clow, Archibald; Clow, Nan L. (juni 1952),
Chemical Revolution
, Ayer Co, s. 65-90,
ISBN
0-8369-1909-2
- ^
/ concrete_properties_slides.pdf
Properties of Concrete
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
Offentliggjort forelæsningsnoter fra University of Memphis Department of Civil Engineering. Hentet 2007/10/17.
- ^
Reader's Digest Library of Modern Knowledge. London: Readers Digest. 1978. p. 990.
- ^
"1 January 1894: Opening of the Manchester ship canal". The Guardian. 1 January 1894. Retrieved 2012-07-28. "Six years in the making, the world's largest navigation canal gives the city direct access to the sea"
- ^
Parliamentary Papers
, 1840, Vol 280 xxvii.
- ^
Searle 1930
, s. 798.
- ^
Kilde: dr.dk/dr2 om industrialismen, okt 2010
- ^
en spøgefuld, sproglig leg med de bibelske apostles almindeligste made at rejse pa, nemlig per vandring,
- ^
R.M. Hartwell,
The Industrial Revolution and Economic Growth
, Methuen and Co., 1971, p. 339-341
ISBN
0-416-19500-8
- ^
a
b
Mabel C. Buer,
Health, Wealth and Population in the Early Days of the Industrial Revolution
, London: George Routledge & Sons, 1926, p. 30
ISBN
0-415-38218-1
- ^
Bar, Michael; Leukhina, Oksana (2007).
"Demographic Transition and Industrial Revolution: A Macroeconomic Investigation"
(PDF)
.
Arkiveret
(PDF)
fra originalen 27. november 2007
. Hentet
2007-11-05
.
Faldet [i dødelighed] som begyndte i den 2. halvdel af det 19. arhundrede skyldtes fortrinsvis en faldende dødelighed blandt voksne. Et vedvarende fald i dødeligheden i aldersgrupperne 5-10, 10-15 og 15-25 indtraf først i midten af det 19. arhundrede, mens det for aldersgruppen 0-5 begyndte tre artier tidligere
. Selv om
overlevelsesraterne
for spædbørn og børn var uændrede i denne periode, steg fødselsraten og gennemsnitslevealderen, sa befolkningstallet steg, men briternes gennemsnitsalder var omtrent den samme i 1850 som i 1750 (se figurerne 5 & 6, s. 28). Befolkningens statistik fra
mortality.org
Arkiveret
28. februar 2011 hos
Wayback Machine
sæt gennemsnitsalderen omkring 26.
- ^
"
The Life of the Industrial Worker in Ninteenth-Century England
Arkiveret
27. februar 2009 hos
Wayback Machine
".
- ^
"Testimony Gathered by Ashley's Mines Commission"
. 2008.
Arkiveret
fra originalen 19. december 2008
. Hentet
2008-03-22
.
- ^
"The Life of the Industrial Worker in Nineteenth-Century England"
. 2008.
Arkiveret
fra originalen 13. marts 2008
. Hentet
2008-03-22
.
- ^
General Strike 1842
From chartists.net. Hentet 13. november 2006.
- ^
Crafts, N (1994). "Trends in Real Wages in Britain, 1750-1913".
Explorations in Economic History
.
31
: 176.
doi
:
10.1006/exeh.1994.1007
.
- ^
Industrial Revolution and the Standard of Living
Arkiveret
1. juli 2013 hos
Wayback Machine
Fra www.econlib.org, downloadet 17. juli 2006.
- ^
R.M. Hartwell,
The Rising Standard of Living in England, 1800-1850
, Economic History Review, 1963, page 398
ISBN
0-631-18071-0
- ^
The UK population: past, present and future
, statistics.gov.uk
- ^
Muriel Beven and Isabelle Devos, 'Breaking stereotypes', i M.Beyen and I.Devos (editors), 'Recent work in Belgian Historical Demography', i
Revue belge d'histoire contemporaine
, XXXI, 2001, 3-4, pp. 347-359 (
Pa Google Books
)
- ^
Jean Marczewski, ≪ Y a-t-il eu un "
take-off
" en France ? ≫, 1961, dans les
Cahiers de l'ISEA
- ^
"Made In Beverly-A History of Beverly Industry", by Daniel J. Hoisington. A publication of the Beverly Historic District Commission. 1989.
- ^
Encyclopædia Britannica (1998):
Samuel Slater
- ^
Marshall McLuhan
(1964)
Understanding Media
, p.13 (
web.archive.org
)
- ^
Karl Marx: Communist as Religious Eschatologist
PDF
(3.68 MB)
- An Introduction to the Industrial History of England
, 1920,
arkiveret
fra originalen 16. april 2015
, hentet
2009-07-26
- Ashton, Thomas S.
(1948),
The Industrial Revolution (1760-1830) (online edition)
,
Oxford University Press
,
ISBN
0195002520
,
arkiveret
fra originalen 10. februar 2010
, hentet
2009-07-26
- Berlanstein, Lenard R., red. (1992),
The Industrial Revolution and work in nineteenth-century Europe (online edition)
, London and New York:
Routledge
,
arkiveret
fra originalen 6. juni 2009
, hentet
2009-07-26
- Clapham, J. H. (1926),
An Economic History of Modern Britain: The Early Railway Age, 1820-1850 (online edition)
,
Cambridge University Press
,
arkiveret
fra originalen 14. april 2009
, hentet
2009-07-26
- Clark, Gregory (2007),
A Farewell to Alms: A Brief Economic History of the World
,
Princeton University Press
,
ISBN
0691121354
- Daunton, M. J. (1995),
Progress and Poverty: An Economic and Social History of Britain, 1700-1850 (online edition)
,
Oxford University Press
,
arkiveret
fra originalen 10. februar 2010
, hentet
2009-07-26
- Dunham, Arthur Louis (1955),
The Industrial Revolution in France, 1815-1848 (online edition)
, New York:
Exposition Press
,
arkiveret
fra originalen 24. december 2008
, hentet
2009-07-26
- Gatrell, PETER (2004).
"Farm to factory: a reinterpretation of the Soviet industrial revolution"
.
The Economic History Review
.
57
: 794.
doi
:
10.1111/j.1468-0289.2004.00295_21.x
.
- Jacob, Margaret C. (1997),
Scientific Culture and the Making of the Industrial West
, Oxford, UK:
Oxford University Press
- Kisch, Herbert (1989),
From Domestic Manufacture to Industrial Revolution The Case of the Rhineland Textile Districts (online edition)
,
Oxford University Press
,
arkiveret
fra originalen 10. februar 2010
, hentet
2009-07-26
- Mantoux, Paul
(1961),
The Industrial Revolution in the Eighteenth Century (online edition)
,
arkiveret
fra originalen 14. april 2009
, hentet
2009-07-26
. First English translation 1928, revised 1961
- McLaughlin Green, Constance (1939),
Holyoke, Massachusetts: A Case History of the Industrial Revolution in America (online edition)
, New Haven, CT:
Yale University Press
,
arkiveret
fra originalen 10. februar 2010
, hentet
2009-07-26
- Mokyr, Joel
(1999),
The British Industrial Revolution: An Economic Perspective (online edition)
,
arkiveret
fra originalen 26. maj 2009
, hentet
2009-07-26
- More, Charles (2000),
Understanding the Industrial Revolution (online edition)
, London:
Routledge
,
arkiveret
fra originalen 14. august 2011
, hentet
2009-04-17
- Pollard, Sidney (1981),
Peaceful Conquest: The Industrialization of Europe, 1760-1970 (online edition)
,
Oxford University Press
,
arkiveret
fra originalen 13. april 2010
, hentet
2009-07-26
- Smelser, Neil J.
(1959),
Social Change in the Industrial Revolution: An Application of Theory to the British Cotton Industry (online edition)
,
University of Chicago Press
,
arkiveret
fra originalen 14. april 2009
, hentet
2009-07-26
- Stearns, Peter N. (1998),
The Industrial Revolution in World History
,
Westview Press
,
arkiveret
fra originalen 13. april 2010
, hentet
2009-07-26
- Smil, Vaclav (1994),
Energy in World History (online edition)
,
Westview Press
,
arkiveret
fra originalen 18. juli 2007
, hentet
2009-07-26
- Snooks, G.D. (2000),
Was the Industrial Revolution Necessary?
, London & New York:
Routledge
- Szostak, Rick (1991),
The Role of Transportation in the Industrial Revolution: A Comparison of England and France (online edition)
,
Montreal
:
McGill-Queen's University Press
,
arkiveret
fra originalen 18. juli 2007
, hentet
2009-07-26
- Toynbee, Arnold
(1884),
Lectures on the Industrial Revolution of the Eighteenth Century in England
(paperback edition 2004 udgave),
Whitefish, Montana
:
Kessinger Publishing
,
ISBN
1-4191-2952-X
,
arkiveret
fra originalen 3. marts 2016
, hentet
2009-07-26
- Uglow, Jenny
(2002),
The Lunar Men: The Friends who made the Future 1730-1810
, London:
Faber and Faber
- Usher, Abbott Payson (1920),
An Introduction to the Industrial History of England (online edition)
,
University of Michigan
, s. 529,
arkiveret
fra originalen 10. september 2011
, hentet
2009-07-26
- Searle, M. (1930),
Turnpikes and Toll Bars, Limited Edition
, Hutchinson & co.