Den Allerhelligste Regerende Synode, højeste myndighed i den russisk-ortodokse kirke i 1917, umiddelbart efter valget af den nye patriark
Den Hellige Synode
er et gejstligt organ, der indenfor de
autokefale
østlige ortodokse
kirker og de
østlige katolske kirker
vælger kirkens patriark eller overbiskop. Medlemmerne af Den Hellige Synode bestar af en gruppe af kirkens biskopper.
I den orientale ortodokse kirke er Den hellige synode den højeste myndighed i kirken og formulerer regler og forskrifter vedrørende kirkelig organisation, tro og liturgi.
Princippet om at indkalde en
synode
eller et rad af
gejstlige
for at drøfte et alvorligt spørgsmal, der berører kirken, gar tilbage til begyndelsen af kirkehistorien. Siden den dag, hvor
apostlene mødtes
i
Jerusalem
for at afgøre, om ikke-jødiske
konvertitter
skulle holde den gamle lov (
ApG
15:6–29), havde det været skik at sammenkalde sadanne sammenkomster efter behov. Biskopper indkaldte synoder for deres
gejstlige
, og
metropoliter
og
patriarker
indkaldte deres suffraganer, og siden ar 325 har der været en række af disse største synoder, der har repræsenteret hele den
katolske
verden, ogsa kendt som generalkonciler.
[1]
Den økumeniske patriarks bolig
Det økumeniske patriarkat styres af den "hellige og velsignede synode", der har udviklet sig fra udviklet fra "endemousa synoden" (den "residente" synode), der bestod af biskopperne, der boede i eller nær
Konstantinopel
.
[2]
[3]
Den ledes af patriarken af Konstantinopel og bestar af tolv hierarker, som hver er medlem i et ar, hvor halvdelen af dem udskiftes hver sjette maned.
[4]
Senatet og synodebygningen pa Senatspladsen,
Sankt Petersborg
Den
allerhelligste synode
eller
den mest hellige regerende synode
(
russisk
:
Святейший Правительствующий Синод
) var en menighed af
ortodokse kirkeledere
i
Rusland
. Det blev oprettet af
Peter den Store
, Stefan Javorskij og Feofan Prokopovitj i januar 1721 for at erstatte
patriarkatet i Moskva
. Det blev afskaffet efter
februarrevolutionen
i 1917 og erstattet med et genoprettet patriarkat under Tikhon af Moskva. I det moderne Rusland er den hellige synode i den russisk-ortodokse kirke det højeste styrende organ for den russisk-ortodokse kirke mellem afholdte sobor'er (kirkeligt slavisk: съборъ, en slags konciler, der træffer beslutninger om de overordnede spørgsmal). Den russiske hellige synode ledes af
patriarken af Moskva og hele Rus'
.
Den første af de andre ortodokse kirker, der efterlignede den russiske regering ved at etablere en synode, var kirken i
Grækenland
. Nationalforsamlingerne i det frie Grækenland i 1822 og 1827 begyndte processen med at gøre deres kirke uafhængig af den
økumeniske patriark i Konstantinopel
. I 1833 afviste det græske parlament formelt patriarkens autoritet og oprettede i stedet en hellig ledende synode i en nøjagtig efterligning af Den hellige synode i Rusland. Efter en del kontrovers gav patriarken efter og anerkendte i 1850 den græske synode. Siden da har den
græske kirke
været styret af en hellig synode, præcis som den russiske kirke.
En lov i 1852 regulerede synodens rettigheder og pligter. Den mødtes i
Athen
under formandskab af Athens Metropolitan. Den græske regering udpegede fire biskopper som medlem af synoden, og medlemmerne aflagde troskabsed til den græske konge og regering. Synodens drøftelser og forhandlinger blev kontrolleret af en kongelig kommissær, som var en lægmand udpeget af regeringen pa samme made som den russiske kommissær. Ingen beslutning var gyldig uden kommissærens samtykke. Der var ogsa sekretærer, skriverkarle og en tjener; alle udpeget af staten. Den hellige synode var den højeste myndighed i den græske kirke og havde de samme rettigheder og pligter som dens russiske forbillede, og blev i
liturgien
navngivet i stedet for patriarken.
Efter proklamationen af Den Græske Republik i 1924 bortfaldt kongens kontrol af den hellige synode, og med ophøjelsen af Athens Metropolitan til et ærkebispedømme i 1932 blev ærkebiskoppen navngivet i liturgien. I dag har synoden den øverste myndighed over alle stiftsbiskopper, som alle har statussom Metropolitan underlagt Ærkebiskoppen af Athen og hele Grækenland.
Den rumænske ortodokse kirkes vabenskjold
Der er i kirkerne i Rumænien,
[5]
Serbien
[6]
og Bulgarien tilsvarende oprettet Hellige synoder, der har højeste autoritet i disse kirker.
Den
koptisk-ortodokse kirke i Alexandria
er ligeledes organiseret med en Hellige synode som den højeste autoritet i kirken i Alexandria, der formulerer regler og forskrifter vedrørende spørgsmal om kirkens organisation, tro, og liturgi.
Synoden ledes af Paven af Alexandria, og medlemmerne er kirkens Metropolitaner, biskopper, korbiskopper og den Patriarkalske præst for Alexandria.
Tilsvarende er den
syrisk-ortodokse kirke
organiseret med en Hellig synode som den højeste autoritet. Den syrisk-ortodokse kirke ledes af Patriarken af Antioch med metropolitaner og biskopper som medlemmer.
Inden for den
katolske kirke
har hver
patriarkalske
kirke og hver større ærkebiskopale kirke sin egen
bispesynode
, som udsteder regler indenfor sit omrade og fungerer som kirkeligt tribunal.
[7]
Synoderne i den østlige katolske kirke benævnes ikke med ærefulde adjektiver som "hellig", "hellig og hellig" "helligste", som bruges i nogle østlige ortodokse og orientalsk ortodokse kirker
Der indkaldes til synodemøde for alle kirkens biskopper, nar der kræves afgørelse i et spørgsmal, som kun den er bemyndiget til at afgøre, eller nar patriarken eller den store ærkebiskop efter samtykke fra den staende synode finder det nødvendigt, eller nar mindst en tredjedel af biskopperne anmoder om, at det bliver holdt til at behandle et bestemt spørgsmal. Derudover kræver den enkelte kanoniske lov i nogle af disse kirker, at deres bispesynode indkaldes med forudbestemte mellemrum.
[8]